Levring sogn

(L. kom.) omgives af Grønbæk, Hinge, Hørup, Sjørslev, Elsborg og Høbjerg so. I so. en enklave af Høbjerg so. Grænsen til Sjørslev dannes af Levring bæk. Det ujævnt bakkede, mod ø. stærkt kuperede terræn kulminerer i Storbakke med 73 m og har jorder, der hører blandt de bedre i hrd. Gennem so. løber Tange å ledsaget af engdrag, og gennem det går landevejen Kjellerup-Rødkærsbro og Kjellerup-Ans-Århus.

Areal i alt 1960: 1968 ha. Befolkning 26/9 1960: 780 indb. fordelt på 215 husstande (1801: 446, 1850: 610, 1901: 877, 1930: 912, 1955: 783). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 567 levede af landbrug m.v., 83 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 63 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Levring (1200t. Lefringi, 1408 Leefringe; u. 1792) m. kirke, præstegd., s. 428 centralskole m. sognegd. (opf. 1955), efterskole (opf. 1956 efter brand), alderdomshjem (opret. 1955, 13 pl.), sportspl. og andelsmejeri (opf. 1887, omb. 1958); Hindbjerg (*1443 Hønebierg, Hønbierg, 1541 Henbergh; u. 1794) m. ml. og jernbanestat.; Døssing (1369 Dyslingh, *1429 Døsingh; u. 1795); Midstrup (*1443 Mixstrup, 1542 Mistrop; u. 1796) m. missionshus (opf. 1884, v.f. byen) og Levring Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1961 var indskuddene 1,8 mill. kr., reserverne 180.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Skovsborg (1664 Schoufsboe, 1683 Skouboe, Skousborg Huus); Træholt (delvis i Høbjerg so.); Rævebro; Lilleml.. – Gårde: Dyrbjerggd.; Vesterskovgd.; Rotterdam (1683 Rotterdam eller Houilddam); Levringgd.; Klavsholm (1664 Clausholmb); Bukkrog (1683 Buckro, Buckekrog); Skovsborggd.; Liseborg.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hørup so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 538. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt sengotisk tårn i v. Den opr., høje og statelige bygn., der er rejst i to el. tre tempi med apsis og kor som ældste del, er opf. af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel (som Vium); apsis har profileret gesims. Fire romanske vinduer er bev. (i apsiden, i korets og skibets n.mure), alle med kvadersatte inderkarme, der i skibets vestre er forsynet med rundstav. N.døren, som har glat tympanon med profileret kant, er delvis tilmuret; s.døren, en fornem sekssøjleportal med løverelieffer på tympanet, er flyttet til tårnets v.mur (Mackeprang. JG. 344). Bev. er også apsis- og korbue, den sidste med profilerede, omløbende kragbånd, samt apsidens halvkuppelhvælv. Over koret middelald. egetagværk. Kor og skib, med flad- og rundbuede trævinduer fra 1800t., står siden restaureringen 1956f. (S. Vig-Nielsen) med gråmalede bjælkelofter. Det fire stokv. høje tårn, hvis hvælvede underetage med spids arkade til skibet tjener som våbenhus, er af munkesten og kamp, men stærkt skalmuret bl.a. 1751 (jernankre i s. sa. m. initialerne IFR og AML for Janus Friedenreich og Anne Margr. Linde, sml. Høbjerg kirke), da det antagelig også fik sit svajede pyramidespir, der er blyklædt som apsis og kor; skibet har rødt tegltag; vindfløj fra 1960. – En vestre kirkegårdsudvidelse med ligkapel stammer fra 1960. – Inventar. Alterbord klædt med glat fyrrepanel. Altertavle, o. 1942, m. maleri, Kristus i Emaus, i rundbuet »renæssance«- ramme. Den tidligere skænkedes (indskr. og våben) af Ianus Friedenreich og hustru, »da den gamle blev sat i Almind Kirke, i Steden for den, der 1743 6te Søndag efter Trinitatis, 21. Iulij, befandtes afbrendt med meere. Pinx. Th. Thrane 1745.« Den havde skriftsprog i storfeltet flankeret af Kristus på korset og opstandelsen og blev 1942 omdannet til præstetavle. Alterkande og oblatæske af kbhsk. porcelæn. Alterstager m. indpunslet PAC 1672 (Peder Charisius til Palstrup). Ny, styltebuet alterskranke. Romansk døbefont af granit m. korslam, fugl og modvendte løver i meget lavt relief (Mackeprang. D. 421). I overkanten to modstående, firkantede småhuller (til †låganordning); i korbuen. Sydty. dåbsfad, o. 1550–75, m. »tulipan«-række inden for minuskel- og majuskel-ringbælter. På kanten grav. BR AR (og våben for Rantzau og Rumohr). Dåbskande 1947, af messing. Nygotisk prædikestol på fire fag, m. æselrygarkader. Stolestader 1960. Præsterækketavle, se ovf. Orgel, lev. af »Orgelbygger A. C. Zachariasen, Aarhus« (fire stemmer), på v.pulpitur 1960. Lysekroner, to o. 1700, den ene skænket af Barbara… sal. Friderich Hammers (sml. klokke), to skænket 1912 og 1940 af Kirstine og Daniel Danielsen. Klokker. 1) 1474, m. aftryk af et pilgrimstegn fra det berømte valfartssted Maria Einsiedleln i Schweiz (Uldall. 162); omhængt 1945. 2) Støbt 1682 af Fr. Meyer, m. navne: Fr. Knudsen Hammer og Barbara Nicolai Daater Bally. – Gravminder. Epitaf, i barok ramme o. 1675–1700, over præsten Adam Levin Hammer, † 1736, 53 år, og over sønnen Chr. H., † 1736, 21 år, sat af enken Else Dixen. Gravsten over præsten Elias Pedersen, † 1594, i apsiden.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Frederik Bruun, † 1923.

Rotterdam, Pinnebjerg, Skovsborg og Klavsholm lå tidl. under Palstrups hovedgårdstakst. Sidstn. beboedes af herredsfoged Peder Hjort († 1789) og ejedes derefter af Jørgen Chr. de Linde (egl. Linnet) († 1814), dernæst af And. Roe, hvis opbudsbo afstod den (7 tdr. hartk.) for 4360 rbdl. s. 429 sølv til Sophie Dorthea Lassen, som 1826 skødede den for 1700 rbdl. sølv til M. V. Mohr. Han solgte den 1831 for 4100 rbdl. sedler til skovrider P. H. A. Kotzebue († 1868), som 1862 afhændede den for 20.000 rdl. til løjtn. Hertel. Af ham købtes den (9 tdr. hartk.) 1872 af Frits Bering († 1885), hvis arvinger 1886 solgte den til forpagter N. P. Overby for 65.500 kr. Hans søn Holger Overby overtog gden 1925.

Mads Pedersen af Døssing nævnes 1369.

Hr. Langsom Baardsen af Vinkel gav o. 1277 gods i Levring til Skt. Klara kloster i Roskilde.

Følgende gde i so. er forsv.: Stovgård (1544 Stoffgordtt), Graffsborrig (1664 Graffsborrig) og Hindbjerg Dyregård (*1460 Høbierg Dyregaard, *1471 Hønnebierg Duregaard). Endv. husene Pothus (1683 Potthuus) og Glasborg (1664 Glaszborig). Rotterdam hed tidl. Høvild Dam (1664 Høffuilds Damb).

En helligkilde fandtes på Kjeldgd. mark ml. L. og Sjørslev (Schmidt. DH. 140).

Levring folkehøjskole indviedes 25/9 1897 og lededes indtil 1905 af frk. Eline Begtrup og pastor Fr. Bruun. Den er sen. omdannet til efterskole (Asta Paulsen i AarbViborg. 1952. 121–39).

I Teglhøjen s.f. Palstrup er der udgravet en Teglovn til Munkesten.

Skove: En del af Palstrup skov (jf. Høbjerg so., s. 422) ligger i so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 29 høje, hvoraf de fleste dannede en aflang gruppe n.f. Levring. – Ved Skovsborggd. er fundet 8 guldbrakteater.

I Levring so. fødtes 1848 skolemanden og politikeren A. Jensen-Knudstrup, 1883 forstander C. J. Tind-Christensen.