Ørum sogn

(Hvidbjerg vesten Å-Ø.-Lodbjerg kom.) omgives af Hvidbjerg og Bested so., Refs hrd. (Vestervig so.) samt Lodbjerg so. og Vesterhavet. Grænsen til Bested dannes af den anselige Hvidbjerg å, som strømmer til Ørum sø, der igen danner skel til Refs hrd. So.s vestl. del er dækket af flyvesand, dels havklitter og klitheder og dels med plantage dækkede parabelklitter. Kun den østl. del er næsten helt upåvirket af sandflugten, og her findes der til dels gode, lerede istidsjorder. s. 641 På grænsen ml. flyvesand og moræne ligger det betydelige Storkær. Helt mod ø. løber Hvidbjerg å i en dybt nedskåret dal med stejle sider, hvori der træder kilder frem.

Areal i alt 1955: 1448 ha. Befolkning 1/10 1955: 301 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 151, 1850: 309, 1901: 281, 1930: 285).

I so. ligger Ørum (1367 Ørum; u. 1798) m. kirke, centralskole (opf. 1942) og stiftelse (opret. af F. V. Eyber til Gl. Ørumgd. og hustru) m. fribolig; en del af Morupmølle (resten i Bested so.) m. Hvidbjerg-Ørum Sparekasse (opret. 1905; 31/3 1960 var indskuddene 2,8 mill. kr., reserver 170.000 kr.), mølleri og brevsamlingssted; Svinborg (1602 Suinborre); Hedegde (1532 Hegordt). – Gårde: hovedgd. Gl. Ørumgd. (*1367 Ørwm gordh); Ny Ørumgd.; Vilhelmsminde, udstykket.

Ø. so., der sa. m. Hvidbjerg og Lodbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Visby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 231. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib på skråkantsokkel, samt et sen. tilføjet tårn. Der er spor af romanske vinduer, således i skibets nordl. sidemur (atter taget i brug 1936), i korets n.- og ø.mur; og endelig findes i korets s.mur et cirkelrundt spedalskhedsvindue. På korets ø.mur sidder yderligere et dyrerelief, nu vendt på hovedet. Begge skibets døre er tilmuret, men kan tydelig spores. O. 1500 fik kirken et smalt tårn mod v. m. krydshvælvet rum, der nu tjener som våbenhus og har indgang i s.siden; tårnets øvre partier er ommuret og bærer skiferklædt pyramidespir fra o. 1890. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er alterbordet muret af kvadersten. Altertavlen i renæssance m. skåret årst. 1611 er lav og bred, tredelt ved koblede søjler, m. sidevinger og topstykke; i midtfeltet en korsfæstelses-scene, malet 1701 af Christen Sørensen i Ringkøbing; i topvingerne malede våbenskjold for Poul v. Klingenberg († 1723) og Edel Lisbeth Bielke. En ældre knæfaldsskranke m. navnetræk for Henrik v. Klingenberg og Charlotte Amalie Giedde († 1737) er nu i Thisted Museum. Romansk granitfont m. nederl. dåbsfad fra o. 1650. Prædikestolen fra 1697 har arkadefelter m. malede evangelistbilleder; et herhen hørende billede af frelseren hænger nu i triumfbuen. En romansk gravsten m. kors og indskr. er nu i Nationalmuseet. En armeret fregat skænket 1732 af sgpr. Hans Begtrup. I tårnets n.væg er indmuret en gravsten over skriver på Ørumgård Niels Lassen, † 1665. Klokken er støbt 1478 og bærer minuskelindskr. (Uldall. 162).

Litt.: DanmKirk. XII. I. Tisted a. 1940. 586–94.

Det er sikkert fejlagtigt, når man har opfattet Ørum som opr. kongelev (ValdJb. N. 190).

Ørum omtales første gang 1367, da det af Bo Christiernsen Høg (af slægten med en halv vildbasse i våbnet) blev skødet til kong Vald. Atterdag; skødet blev 1406 stadfæstet af hans søn Peder Høg. Nogle år efter lykkedes det en af de jy. oprørere Mogens Maltesen Juul at ødelægge borgen, og han måtte 1373 forpligte sig til at genrejse den med bygninger, huse, grave, volde, barfred og planker samt forsyne den med våben, proviant og inventar. O. 1400 synes Børglumbispen Peder Laurensen Friis (bisp ca. 1396–1425) at have haft Ø. i len, og 1408 blev Niels Strangesen (Bild) († 1424) forlenet med den. Allr. 1419 skal dog (gamle) Henrik Knudsen Gyldenstierne have siddet inde med Ø. 1469 nævnes Las Abildgaard som foged på Ø. De flg. lensmænd var: 1484 (måske allr. fra 1470) hofmester Strange Nielsen Bild (søn af ovenn. N. S. B.), 1497 og 1501 dennes søn rigsråd Ebbe Strangesen († 1507), dennes broder Claus Strangesen († ca. 1510), der allr. 1500 skrives til Ø., 1511–14 biskop Niels Stygge (sen) Rosenkrantz, 1514 Hans Johansen Lindenov, 1515–31 Niels Stygge igen, 1531 Holger Holgersen Rosenkrantz, efter hvis død 1534 hans enke Kirsten Jepsdatter Friis havde lenet. Hendes anden mand Gabriel Gyldenstierne overtog det 1537, og hans efterfølger blev den sidste katolske biskop i Fyn Knud Gyldenstierne. Indtil 1661 var Ø. et kgl. slot og i reglen bortforlenet sa. m. Vestervig. Under de fjendtlige indfald 1627 og 1644 led slottet meget. Efter 1660 blev lenet et kgl. amt, og gård og gods (3018 tdr. hartk.) solgtes 1661 for 105.626 rdl. til Albert Balthasar Berns’ enke Elisabeth Marselis og arvinger samt til hendes broder Leonhard Marselis Berns svigersøn, generalpostmester Poul v. Klingenberg († 1690) overtog s. 642 den efter sin svoger Gabriel Berns 1679, men afstod den 1685 (41 tdr. hartk.) med gods og tiender m.m. (800 tdr. hartk.) som mødrene og anden arv til sin søn justitsråd Poul v. Klingenberg († 1723). Han synes at have afstået den til sin søn justitsråd Henrik v. K. († 1716), hvis enke Marie Charlotte Amalie Giedde ejede Ø. til sin død 1737. Hendes arvinger solgte 1738 gård og gods (36, i alt 123 tdr. hartk.) for 5600 rdl. til major Jens Laasby Moldrup († 1771) til Vestervig Kloster, som 1761 fik kgl. bevilling til at inkorporere Ø. (i alt 295 tdr. hartk.) i stamhuset Vestervig kloster, hvilket skete 1763. Han nedbrød ca. 1748 det gl. Ø. slot og opbyggede gden på sin nuv. plads. Ø. havde derpå ejer fælles med Vestervig kloster til 1788, da der erhvervedes kgl. tilladelse til, at Ø. måtte frasælges til dækning af stamhusets gæld. S.å. solgtes den (36, 16 og 174 tdr. hartk.) ved auktion for 26.000 rdl. til Christian Fogh, der 1799 fik kgl. bevilling på at frasælge godset, som han havde kompletteret (202 tdr. hartk.) uden tab af hovedgårdens frihed. Det blev dog ikke aktuelt, da han 1800 solgte gård og gods for 48.000 rdl. til Niels Nielsen Schack i Lemvig († 1810), hvis datter Bolette († 1828) ægtede Frederik Vilhelm Eyber († 1851 el. 1857). Hans søn L. E. overtog parcelgården Vilhelmsminde (se ndf.), men Gammel Ørumgård (22 tdr. hartk.) kom til en anden søn C. F. F. E. († 1864). Efter at parcellen Ny Ørumgård var udskilt, ejedes Gl. Ø. af sidstn.s søn Christian Eyber, som 1901 solgte den (12 tdr. hartk.) for 63.000 kr. til hestehandler P. Rokkjær. Derefter har den tilhørt N. Nielsen Rokkjær og fra 1918 Christian Fuglsang, der solgte den til proprietær M. C. Korsgaard, Tøttrupgård, der 1934 skødede den til Kr. Nielsen Guld for 118.500 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. L. Hald i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 394–98. Severin Christensen Sortfeldt. Ørum Slot i Thy, AarbThisted. 1916. 3–38. Kr. Fuglsang. Fejden mellem Lindal, Skack og Eyber, sst. 1948. 187–93. Danske voldsteder. Tisted a. 1957. 207–30.

Ørum Voldsted, der ligger paa en tidl. Holm i den nu delvis tørlagte Ørum Sø, bestaar af to lave Banker (Topfladerne ligger ca. 2 m over den omgivne Eng) adskilt ved en Tværgrav, der nu er delvis opfyldt. Hvidbjerg Aa løb tidl. tæt s., ø. og n. om Voldstedet, men for nogle Aar siden er dens Løb reguleret, saa den kun berører Ø.banken over en mindre Strækning. s. 643 Denne den største af Bankerne, der maaler et halvt hundrede Meter i Tværmaal, har ved Foden Rester af en Pælesætning, der har skullet forhindre Aaen i at skylle Jorden ud. Den mindre, vestl. Bankes opr. Form er forvansket ved Afgravning. Adgangen til Borgen har været fra V. over den mindre Banke og Tværgraven til den store Banke. Paa denne har de egl. Bygninger ligget. Af Synsforretninger fra 1597, 1609 og 1610 og af Resens Stik fra ca. 1680 fremgaar det, at disse har dannet en firfløjet Bindingsværksgaard. Paa den lille Banke har ligget det propugnaculum (Barfred), som omtales 1373. Voldstedet kan karakteriseres som et castrum-curia-Anlæg, hvor castrum (paa den lille Banke) har ydet Beskyttelse for curia, selve Gaarden (paa den store Banke). Ved en mindre Udgravning 1914 ved C. M. Smidt, National-museet, konstateredes Bygningsfundamenter i den store Banke. Ved Aareguleringen 1937 fandtes en Jernpanserhandske (i Thisted Museum; jf. AarbThisted. 1938. 133–36).

I Kælderen paa det nuv. Ørums Hovedbygning findes mange romanske Granitkvadre, anvendt i Murene.

Litt.: Sev. Christensen Sortfeldt. Ørum Slot i Thy, i AarbThisted. 1916. 3–38. Danske voldsteder, Tisted amt. 1957. 206–30.

Vilhelmsminde (se ovf.) blev 1888 af L. Eyber († 1891) solgt for 85.000 kr. til hans søn insp. Schack Eyber, der 1906 solgte den (14 tdr. hartk.) for 124.000 kr. til forp. Marcus Clod Jørgensen fra Strandbjerggård, der 1916 afhændede den til et konsortium for 235.000 kr. Derefter udstykkedes V., og hovedparcellen på 64 ha kom til Jens Thomsen, der 1924 udstykkede gden helt.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 494.

Ny Ørumgård er en parcelgård fra Gl. Ørumgård (se ovf.). Den blev oprettet omkr. midten af 1800t. og ejedes først af Schack Eyber, der 1873 solgte den til Niels Søndergaard Thomsen († 1895), hvorefter den ejedes af enken Marie Nicoline Thomsen. Den overtoges 1907 af hendes svigersøn Anders Hilligsøe, hvis søn J. Hilligsøe nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 492 f.

Ørum birk. Da Ørum len 1661 blev solgt, fulgte birkeretten med. Birket blev 11/4 1691 forenet med Skyum birk. Birketinget skulle holdes på Ørum og herunder skulle svare alle Poul v. Klingenbergs bønder, der boede »på to mile nær« denne gård, samt Skyum birks bønder. Andre s. 644 proprietærers bønder, som hidtil havde svaret under de to birker, skulle høre under herrederne (Kronens skøder. III. 73). 30/10 1744 fik sønnesønnen Poul v. Klingenberg bevilling til, at birketinget blev henlagt til Tandrupgård. Under dette nye birk skulle svare det 1691 nævnte gods samt det af Tandrupgårds og hans øvr. gods, som lå belejligt, mod at der til herrederne blev henlagt lige så mange tdr. hartk., som der blev taget derfra (Kronens skøder. V. 246 f.). 18/8 1779 blev denne jurisdiktion lagt under Hassing-Refs hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 246.

Skove: I so. en mindre del af Lodbjerg Klitplantage (jf. Lodbjerg so. s. 645).

Fredede oldtidsminder: 5 høje, deribl. de to Præstehøje n.f. Ny Ørumgård. – Sløjfet el. ødelagt: 16 høje, alle mod ø. i sognet.

Litt.: Kirkebogsuddrag fra Thy, PersonalhistSaml. 1900–07. 106–10. C. Klitgaard. Anders Skolemester i Ørum, AarbThisted. 1916. 39–43. Sst. 1929. 459 f. (om indskrifter). H. A. Riis-Olesen. Ørum og Flade søer, sst. 1952. 367–76. E. Toft. Et Andragende fra Beboere ved Flade og Ørum Sø, sst. 1953. 90–92. Torsten Balle. En frikirkelig Bevægelse i Ty, sst. 1959. 72–77. Jf. Hvidbjerg.