Ollerup sogn

(O. kom.) omgives af Egense og Øster Skerninge so., Sallinge hrd. (Vester Skerninge og Hundstrup so.) samt Stenstrup og Kirkeby so. Det temmelig bakkede so. hæver sig længst i n. til over 100 m, og her når Skovbakke 108,5 m og et punkt n.f. Lysbjerg 107,8 m. Fra den høje bakkekam (Egebjerg bakker) falder terrænet mod s., hvor det gennemskæres af en tunneldal med moser (Åmosen) og søer, Nielstrup sø (11,2 ha) og Ollerup sø (25,6 ha). I sa. dalsystem ligger på skellet til Egense so. Hvidkilde sø med smukke, fredede skråninger, også en del af tunneldalen, der førte smeltevand vestpå. S.f. denne dal findes omkr. højskolerne lette, sandede jorder, men ellers er lerbund alm. i det temmelig skovrige so. (Dyrehaven, Skovmarksskov, Folehaven, Kohaven, Mændenes Løkke). Endv. Åmose (der gennemstrømmes af Syltemade å), Dalsmose og Grusmosen. Gennem so. går landevejen Svendborg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1435 ha. Befolkning 7/11 1950: 1158 indb. fordelt på 275 husstande. (1801: 476, 1850: 664, 1901: 919, 1930: 1261). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 427 levede af landbrug m.v., 296 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 120 af administration og liberale erhverv, 177 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 49 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ollerup (1372 Vldorp; u. 1797), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 679 indb. fordelt på 158 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 116 levede af landbrug m.v., 211 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 114 af administration og liberale erhverv, 129 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 47 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1935), skole (opf. 1900) s. 682 m. sognebibliotek (opret. 1944, 1000 bd.) (ny skolebygn. under opførelse 1956), friskole (opret. 1867, ny bygn. opf. 1922), fri lærerskole (tidl. højskole, se ndf.), gymnastikhøjskole (se ndf.), håndværkerhøjskole (se ndf.), kom.kontor, børnehjemmet Brandts Minde (opret. 1874; opf. 1906; 25 pl.), Svendborg Amts Plejehjemsforenings Optagelseshjem for Spædbørn (opret. 1917, opf. 1937; 15 pl.), forsamlingshus (opf. 1885, udv. 1916), alderdomshjem (fælles med nabosognene, indrettet 1951 i det tidl. højskolehjem, opf. 1925; 20 pl.), højskolehjem (indrettet 1951), eddikesyrefabr., posthus og telegrafstation; Stågerup, delvis i Stenstrup so. (1469 Stubbedorpe, 1538 Stoggeroppe; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Knarrebjerg Huse; Skovmark; Hendrup Huse (1572 Hemmedrup); Åkilde m. andelsmejeri (opret. 1888, udv. 1948); Fasanhuse. – Gårde: hovedgd. Nielstrup (1372 Nielstorp) under Hvidkilde (25 tdr. hartk., 128 ha; ejdsk. 358, grv. 208); Bejerholm (*1372 Beyerholm); Skovsgård (1610 Schouffsgaard). – Ortemølle (1372 Woltemølle), vandml.

O. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Kirkeby so. eet pastorat, har tingsted i Svendborg og hører under sa. kr. som Skårup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 36. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken (if. dokument af 24/2 1504 viet Skt. Peter, men if. Pont. Atlas viet Skt. Oluf) er en vistnok sengotisk langhusbygn. m. tårn i v., ombygget 1891–92, og ubest. våbenhus i s. Den gotiske bygn. af kamp og tegl er ved en hovedrep. 1869–70 blevet helt dækket af cementrapning, der skjuler alle spor af bygningshistorien. Hele kirken er overhvælvet m. fem fag otteribbede hvælv. – Altertavlen er et maleri af Bertha Dorph, »Maria med barnet«, i ramme skåret af provstinde Ingeborg Clausen ligesom præstestolen, orgelfaçaden og dørfløjen ml. skib og våbenhus. I tårnrummet hænger et ældre altermaleri, bebudelsen, af N. P. Fogh 1817 og et endnu ældre, korsfæstelsen, skænket af Ditlev v. Qualen 1606, som s.å. også har givet højrenæssance-prædikestolen. Den katolske †altertavle var if. Jacob Madsen (ed. Idum. 209) en »Skarns Taffle med nogle Aposteler og 1 stor Compan paa«. Romansk granitfont med lille kumme, højt skaft og tærningfod m. hjørnehoveder (Mackeprang. D. 114–15). Sydty. fad o. 1575 m. syndefaldet og graverede våben og initialer for Iver Lunge († 1587) og hans anden hustru Karen Bryske († 1624). Jernbeslået pengeblok. Klokke 1863, B. S. Løw. En omstøbt †klokke var af Jens Hansen 1606. – I tårnrummet har tidl. været gravkapel for Nielstrups ejere, og i kælderen, nu indrettet til fyrrum, er der 1926 fundet kalkmalerier fra renæssancetiden, evangelisterne. I våbenhuset gravsten: 1) Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, † 1534, og hustru Gertrud Parsberg, † 1560, figursten (CAJensen. Gr. nr. 549); 2) Iver Lunge, † 1587, og Maren Bjørnsdatter, † 1561, figursten (CAJensen. Gr. nr. 494). Desuden er der to små børnegravsten. Af andre begravelser i k. nævnes Else Krabbe, Eiler Høegs til Dallund, † 1655, oberst Ditlev Buchwald, † 1735, Jørgern Ernst v. Hobe, † 1749, og hans første hustru Anne Cathr. Nielsdatter, † 1713.

På kgd. er begr. forf. Anton Nielsen, † 1897, politikeren Niels Johansen, † 1915, højskolemanden J. P. Kristensen-Randers, † 1926, og hans hustru Nanna, f. Berg, † 1908, gymnastikpædagogen J. Brydegaard, † 1943, forst. Niels Bukh, † 1950, friskolelærer Anton Mikkelsen, † 1953, bygmester Daniel Rasmussen, † 1955.

Nielstrup tilhørte i 1. halvdel af 1300t. den bekendte rige »unge« hr. Niels Brok til Hikkebjerg. På skiftet efter ham 1372 overlod sønnen, væbn. Esge Brok til Hikkebjerg († tidligst 1380) hovedgden N. m. »Woltemølle« og »Agards« møllested og alt faderens øvr. gods i »Vldorp« so. til søsteren Johanne Nielsdatter Brok († 1372), enke efter Anders Jensen af Essendrup (nu Gl. Estrup) († senest 1355). Efter hendes død synes ejendomsretten til N. at være kommet til hr. Johannes (Henneke) Moltke af Torbenfeldt († 1399), thi 1395 bekendte hendes søn, hr. Jens Andersen til Essendrup († 1408) at have N. i pant af denne for 100 mark sølv i gode sølvmønter uafløst i sin tid. Efter Jens Andersens død synes hr. Henning Kabel († tidligst 1430) at være kommet i besiddelse af N. el. vel rettere en del af den, thi 1423 skrives Jep Basse hertil. Henning Kabels datter, Elsebe Kabel († 1462) var 1. gang g.m. hr. Claus s. 683 van Witzen, 2. gang m. hr. Bjørn Olufsen Bjørn til Steensgård († tidligst 1433) og 3. gang m. Gert Bryske († 1441). Hendes søn af 2. ægteskab, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1475) ejede sen. N., hvortil 1445 også skrives hr. Anders Eriksen Gyldenstierne. Dennes datter, Beate Gyldenstierne († tidligst 1475) ægtede Johan Bjørnsens søn, væbn. Jachim Johansen Bjørn († 1467?), som skrives til N. 1463 og formentlig ved nævnte ægteskab er blevet eneejer af gden. Den tilhørte derpå deres søn, Jacob Bjørnsen Bjørn, som skrives til N. 1495. Fra ham er den formodentlig kommet til rigshofmesteren hr. Poul Laxmand († 1502), efter hvis drab den blev konfiskeret af kronen sa.m. hans øvr. gods. Kong Hans mageskiftede kort efter N. til hr. Bjørn Johansen Bjørn († tidligst 1503), hvis søn, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1534) derpå ejede den til sin død og fulgtes af datteren Maren Bjørn († 1561), som ved ægteskab 1547 bragte den til Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk († 1587), der fulgtes af døtrene Gertrud Lunge († 1614), g.m. Eiler Bryske til Dallund († 1614), og Sophie Lunge, g.m. Ditlev von Qvalen til Søbo (se s. 679) († 1605). Efter Eiler Bryskes død kom N. til hans dattersønner Otte († ugift 1631), Thomas († ugift 1631) og Eiler Høeg († 1660), af hvilke de to første nævnes til N. 1628. Efter deres død blev Eiler Høeg formentlig eneejer, men han måtte kæmpe mod stigende økonomiske vanskeligheder, og 1656 pantsatte han for 2878 rdl. N. m. bøndergods i Ollerup og Kirkeby til svogeren Niels Krabbe til Skellinge († 1663). Efter hans død fik denne for en fordring på 8226 rdl. udlagt sig N. hovedgd. m. al dens underliggende herlighed (99 tdr. hartk.) samt en gd. i Ollerup. Af det øvr. til N. hørende gods fik bl.a. borgm. i Svendborg Niels Lauridsen († senest 1677) en part, ud fra hvilken det efterhånden lykkedes hans enke, Katrine, og hans børn Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter († 1713) at samle hele N. 1682 skødede Niels Krabbes datter, Mette Sophie Krabbe († 1708) sin fra faderen arvede part i N. (19 tdr. hartk.) til Niels Krag til Egeskov († 1713), som 1684 skødede den til Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter, der 1686 fik 3 års henstand med at komplettere N. og 1689 yderligere et års forlængelse. 1695 skødede Niels Nielsen sin part til søsteren, som ved ægteskab bragte N. til kapt. Jørgen (Georg) Ernst von Hobe († 1749), s. 684 der 1725 2. gang ægtede Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm († 1767). Hun bragte ved nyt ægteskab 1749 N. til Johan Lehn til Hvidkilde (se s. 677), hvorunder den siden er forblevet.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 206–11. DLandbr. III. 1930. 204–05.

En beliggenhedsplan fra 1749 viser, at den trefløjede hovedbygn. opr. lå på et lille voldsted omgivet af vandgrave. I Dyrehaven, ml. Hvidkilde og Nielstrup, ligger et endnu ældre voldsted (se ndf.). Hovedbygn. blev nedbrudt i slutn. af 1700t. og måtte genopføres næsten helt på ny. Omkr. 1900 tilkastedes gravene om voldstedet, og af den gl. bygn., findes nu kun en murrest, der viser murtykkelsen. Nuv. hovedbygn., opf. o. 1820, består af en enkeltfløj, hvortil en anden fløj er bygget i forlængelse, om end noget forskudt. Bygn. har eet stokv. over den høje kælder, murene er hvidpudsede, og tagene, der har halvvalm, er dækket af røde tegl. Mod gårdsiden er den trefags midtrisalit i lighed m. hele kælderstokv. opdelt af rustikfuger, foroven krones partiet af en trekantsfronton. Yderfagenes stokv. er over kælderen fremhævet ved et lille murfremspring. Sa.m. avlsbygn. danner hovedbygn. en firkantet gårdsplads, hvor der vokser gl. træer.

Ø.f. Nielstrup i Dyrehaven ligger Gaardens gl. skovklædte Voldsted bestaaende af en lav firkantet Herregaardsplads, omtr. 50 m paa hver Led, omgivet af Grave og Mose. Selve Herregaardspladsen har i det nordvestre Hjørne et Indhak. Dens østl. Side har et meget bugtet Forløb, mens de andre Sider er nogenlunde retlinede.

Bejerholm synes i middelalderen at have været en hovedgd. 1372 nævnes væbn. Godekinus af B. 1674 tilhørte gden (efter 1688-matr. knap 13 tdr. hartk.) rådmand i Odense Jørgen Wichmann og Elisabeth Mule, der havde fået den i betaling af Erik Kaas til Lindskov og d.å. skødede den til byfoged i Fredericia Peder Nielsen Wissing, hvis enke Sophie ejede den 1690, skønt hendes mand 1681 havde skødet den til major Mathias Brandt. 1719 nævnes Jens Hansen på B., der af kronen købte noget af det gl. ryttergods. 1745 solgte Niels Basse til Frederiksgave B. m. 8 hse samt Åhuset i Ollerup so. til Anna Margrethe Sprang, enke efter oberst Ludv. Christoff Enselin († 1713). Sen. var B. en avlsgd. under Nakkebølle, indtil den 1800 af Catharina Elisabeth Cicignon († 1815), enke efter gehejmeråd Fr. Chr. Skeel († 1798) solgtes til tidl. gesandt, amtmand Peter Chr. Schumacher († 1817), som boede her til sin død. 1848–52 tilhørte B. birkedommer i Lehns birk Jens Wenzel Tornøe († 1866).

Litt.: SvendbAmt. 1917. 148–70.

Ollerup Folkehøjskole grundlagdes 1868 i V. Skerninge af forf. Anton Nielsen, m. bistand af forf. Mads Hansen. 1882 købte Anton Nielsen Himmerigsgården i Ollerup, flyttede skolen dertil og afstod 1884 denne og gården til sen. landstingsmd. N. Johansen, der antog seminarielærer J. P. Kristensen-Randers som forst.; denne byggede 1894 skolens nuv. hovedbygn. (arkt. Daniel Rasmussen) og blev selve skolens ejer. En håndværkerafd. opret. 1891 med arkt. Daniel Rasmussen som leder. En gl. vejrmølle ved skolen tilkøbtes 1901 og omdannedes til bolig for elever og udsigtstårn. 1914 solgtes skolen til Lars Bækhøj, der blev forst., og Niels Bukh, der oprettede en delingsførerskole i tilknytn. til skolen; 1915 erhvervedes Himmerigsgården; 1919 blev L. Bækhøj eneejer og ledede skolen til 1937, medens N. Bukh oprettede gymnastikhøjskolen (se ndf.). 1949 overgik skolen til selvejende institution under betegnelsen Den fri lærerskole, der foruden højskoleundervisning driver et fireårs kursus for uddannelse af lærere til højskoler, landbrugsskoler, friskoler m.m. Lærerskolen har ca. 100 elever, højskolen et mindre antal. Forst. Harald Bredsdorff. – Ved landevejen ml. den gl. og den nye højskolebygn. mindesmærke for Anton Nielsen (afsl. 22/5 1900), en 2 m høj granitsten på cementsokkel, m. bronzeportrætmedaillon, billedhugger R. Bøgebjerg. Ved højskolen mindesmærke (afsl. 25/6 1911) for forst. J. P. Kristensen-Randers’ hustru Nanna, datter af politikeren Chr. Berg; portrætmedaillon af billedhugger Rasmus Andersen.

Litt.: Anton Nielsen. Højskoleliv i Tredserne og senere Aar. 1896. DFolkehøjsk. II. 1940–41. 118–29.

Ollerup Gymnastikhøjskole, beliggende på en bakke ø.f. folkehøjskolen, er opf. 1920 (indv. 1/5), en trefløjet gård i C. F. Hansens stil (arkt. Ejnar Mindedal Rasmussen), omgivet af haveanlæg og idrætspladser. Sen. udvidelser: stadion 1923, svømmehal 1926, sidefløjene forlængede s.å., den store idrætshal (76 m lang, 40 m bred, 16 m høj) 1933, idrætsparken (»Volden«) 1935, festsal (»O. D. Hallen«) 1939. De sen. bygn. er alle opf. af E. Mindedal Rasmussen. Skolen danner nu et storslået kompleks af ret enestående karakter. Den ejedes og lededes af Niels Bukh indtil hans død 1950, hvorefter den overgik til selvejende institution; s. 685 dens formål er en videreudvikling af delingsføreruddannelsen; den har plads til 250 elever, der uddannes til ledere af gymnastik og idræt for ungdomsforeninger, samtidig med at de modtager undervisning i alm. højskolefag. 1943–46 var skolen først sæde for en ty. garnison, derefter flygtningelejr, genåbnedes 1947. Nuv. forst. A. Mortensen og J. Brogaard.

Litt.: Rask Nielsen. Gymnastikhøjskolen i Tekst og Billeder. 1939. DFolkehøjsk. II. 1940–41. 381–89.

Ollerup Håndværkerskole oprettedes 1891 som en selvstændig håndværkerafdeling under Ollerup højskole, fik sin egen bygn. 1932. Nuv. forst. E. Mindedal Rasmussen. Plads til 125 elever.

Skove: Nordl. i so. Mændenes Løkke (35 ha) under Skjoldemose i Stenstrup so. Terrænet er kuperet. Jordbunden gennemgående god skovjord, om end partier af mager beskaffenhed forekommer. Hovedtræarterne er bøg og rødgran. Til Hvidkilde (i Egense so.) hører Folehaven (82 ha), Skovmarksskoven (25 ha), Dyrehaven (25 ha) og Kohaven (den østl. 39 ha). Den vestl. Kohave er opdelt i flere parceller, der tilhører gårde i so.

I Skoven Mændenes Løkke ligger et betydeligt Voldsted, formodentlig det tidl. Skjoldemoses Plads. Voldstedet bestaar af en stor, lav, nærmest cirkulær Borgplads (ca. 70 m i Diam.) omgivet af en Grav, der nu er tør. Om den opr. har været tør, er vanskeligt at afgøre. Til den ene Side ses Spor af en Ydervold. Mod N. og V. skiller Graven Borgpladsen fra et Terræn, der ligger i Højde med denne, medens der er Mose til de andre Sider. I NV. er Graven opfyldt, saa der dannes en Overgang. Paa den ikke ganske plane Borgplads ses spredt en Del store Kampesten, ligesom der i Skraaningen ud mod Graven sidder Kampesten, navnlig synlige i Nærheden af Overgangen.

1682 omtales i so. den øde Bierregaar. Ved Syltemade å lå Ågårdsmølle (1372 Agardsmøllestadh). En anden mølle, der o. 1600 skrives Podtze Mølle, lå rimeligvis ved Ollerup sø.

Fredede oldtidsminder: I Folehaven 3 spinkle stenkister, der antagelig har hørt til sa. langdysse, samt en høj. – Sløjfet: V.f. Knarrebjerg Huse en dysse, under Stågerup mul. en høj.

På Nielstrups jorder nær grænsen til Egense so. er 1946 rejst en meget stor natursten med s. 686 indskr.: Lennart Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, f. 4/5 1916, faldt for Danmarks Frihed 28/3 1945.

Genforeningssten ved gymnastikhøjskolen 1921.

Ollerup so. blev udskilt fra Kirkeby so. i kommunal henseende 1/4 1945.

J. S. Brandt var sgpr. i Ollerup-Kirkeby 1838–98.

Litt.: Annekteringer af Stenstrup, Lunde, Ollerup og Kirkeby Sogne, KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1893–95. 154–70. Ollerup Jorders Udskiftning i 1797. 1888. – Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 52–53.