Rolsø sogn

(Knebel-R. kom.) omgives af Egens, Agri og Knebel so. samt Knebel vig og Kalø vig. Det bakkede istidslandskab når i Græsbjerg 57 m, og jorderne hører til de bedste i hrd. Mod sv. skyder Næsset sig frem ml. Knebel vig og Kalø vig. Kysten er de fleste steder ret lav og ofte stenet. So. er næsten skovløst.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 913 ha. Befolkning 26/9 1960: 491 indb. fordelt på 161 husstande (1801: 271, 1850: 404, 1901: 466, 1930: 544, 1955: 524).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 1013

I so. Rolsø kirkes ligkapel og kgd. (1328 Rolfsyøø); byerne: Vrinders (*1486 Wrindes, 1501 Wrynnesby; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 245 indb. fordelt på 89 husstande – m. kirke, skole m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1899), filialer af Landmandsbanken og Andelsbanken, mejeri (opret. 1909), posteksp. og telf.central; Andrup (1552 Anndrup). – Saml. af gde og hse: Skovgde (1458 Schoffgard); Mortenskær; Rolsø Mark (dannet ved udstykning f. Rolsøgd.). – Gårde: hovedgd. Rolsøgd. (*1486 Rolsøgaard; 15,3 tdr. hartk., 99 ha; ejdv. 460, grv. 192); Kragkærsgd.; Gl. Elkær.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

R. so., der sa. m. Knebel so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 333. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, i Vrinders, er opf. 1907 (indv. 8/9 1907) i romansk stil (arkt. R. Frimodt Clausen, Århus) af røde mursten på sokkel af kløvet kamp og m. skifertag; nedrivningsmateriale fra Rolsø kirke (se ndf.) er genanv. i murværket. Kirken består af apsis, kor og skib samt i v. et spirafsluttet tårn, der er firkantet forneden, ottekantet foroven. Jernvinduer m. katedralglas, gulv af sort-hvide fliser (i stolestader træ) og bjælkeloft. Rest. 1957 (arkt. Axel Skov, Århus), men, bortset fra et nyt alter, stort set som ved indvielsen. Ligkapel fra 1924 (af kirkens arkt.). – Inventar, delvis stammende fra den nedbrudte Rolsø kirke (jf. ndf.). Alterbord, fritstående, af røde mursten, m. smukt og særpræget keramik-alter, 1941 skænket Skt. Mikkels kirke i Slagelse af en anonym giver, men sen. erhvervet til R. kirke. I en muret bagvæg er indsat store relieffer af evangelisttegnene, og herover rejser sig en rund arkade m. fremstilling af en knælende kvinde ved Kristi tomme grav, mens en ungdommelig engel (uden vinger) peger opad. Markusløven sign. sammenskr. NT 1941; på bagsiden giverindskr. og Poul Henrik Jensen, Anker Nørregaard. Den tidl. altertavle (jf. ndf.) er et maleri, Kristus og barnet, kopi efter Carl Bloch (originalen i Holbæk kirke). Sengotiske alterstager m. spor efter tre løver. Romansk granitfont m. dobbelt tovstav, bladranke og menneskehoveder på foden, interessant ved, at der 1906 konstateredes levn af en opr., sort og rød staffering (Mackeprang.D. 41, 302, Djurslandtypen). Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen og ringbælte m. majuskler. Prædikestol 1664, omtr. som Knebel, på fire fag m. retkantfelter og toskanske hjørnesøjler. Samtidig, omdannet himmel. Stolestader 1907. To lysekroner skænket 1915 og 1916 af gdr. S. Johnsen og M. Johnsen og hustru. Orgel, leveret af Chr. Winther, Kbh. og Århus, »Opus nr. 13« (fire stemmer). Klokke, »Franz Schilling in Apolda goss mich 1906«. Kirkeskib fra o. 1907.

Efter opførelsen af kirken i Vrinders blev den gl. Rolsø kirke nedrevet bortset fra det middelald. våbenhus af munkesten i munkeskifte. I n., hvor det havde stødt op mod kirkens skib, opførtes en mur m. to rundbuede jernvinduer. Den hvidkalkede, teglhængte bygn. tjener som ligkapel og ligger på den gl., idylliske kgd., der stadig benyttes. Den er omgivet af kampestensdiger og forsynet m. køreport og låge ml. tre renæssancepiller. Nær ligkapellet er der rejst en træklokkestabel. – Her står nu den tidl. altertavle på et til alterbordene i Knebel, Skarresø og Bregnet svarende alterbord samt et sammenstykket »epitaf« m. fire tætstillede halvsøjler kronet af brudt gavl m. trekant i stråleglans; på midtsøjlerne er ophængt helt forrustede blikplader kronet af vase. De i Trap 4. udg. VI. 673 omtalte beslag fra Jesper Vognsen til Rolsøgd.s kiste er forsv. På s.væggen er opsat en lille kalksten m. Hans Skade til Rolsøgd. og Ingeborg Sparres fædr. og mødr. våben, indskr. fra Tim. 4 og 1648. Endelig en lille klokke fra den på kgd. stående stabel, omstøbt 1892 hos Christensens enke, Århus. På kgd. bl.a. gravsten over propr. Niels Poulsen til Rolsøgd., 1767–1830, og hustru Dorthea Poulsen, f. Dinesen, 1773–1834, m. fl. på Rolsøgd.s gravsted.

Den nedbrudte kirke bestod af romansk kor og skib (kampesten), gotisk v.forlængelse m. styltetårn og det ovenn. våbenhus i s. Koret havde en gotisk hvælving m. Århusbispen Jens Iversen Langes malede våben. – Alterbordet var »råt muret«, altertavlen en gotisk fløjtavle m. Marias himmelkroning flankeret af en biskop og en »gejstlig«, sen. sat på loftet og erstattet m. Thorvaldsens Kristus i gips. Af kirkens to klokker var den ene lille og skriftløs (altså middelald.), den anden (nu gårdklokke på Rolsøgd.) er støbt »af Knudt Riise ved Tønsberg«.

Elna Møller arkitekt

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Rolsøgård tilhørte 1328 hr. Jens Hviding, 1448 Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede), 1511 Gunde Nielsen, 1561 hans søn Jørgen Gundesen til Sostrup; m. dennes søster Inger kom R. til s. 1014 Mikkel Nielsen (Hvas af Gerholm), hvis datter Margrethe bragte den til Erik Krag († 1606). Sønnen Jørgen Krag († 1643) solgte 1606 gden til Hans Skade, der ejede den (31 tdr. hartk.) endnu 1638; hans svigersøn Vogn Hvas (af Skørholt) skrives til den 1655–62, enken Kirsten Skade 1669, og hendes svoger Jesper Vognsen (af Stenshede) († 1687) ejede den derpå. Hans søn Jens Vognsen († 1711) skødede den 1689 m. gods til sin svoger ritm. Otto Andreas v. Lindenquist († 1692), der 1691 solgte R. for 40 rdl. pr. td. hartk. hovedgdstakst, 25 rdl. pr. td. af det besatte gods og 12 1/2 rdl. pr. td. hartk. af det øde gods til Bodil Pedersdatter, enke efter Poul Nielsen i Strandkær, men skødet blev 1693 af hans arvinger udstedt til Hans Jacobsen til Lyngsbækgd., som hun havde ægtet. Nye bygn. opførtes, 1695–96 lagdes 5 bol i Rolsø by og en anneksgd. under hovedgdens takst, og 1706 skødedes den (46 tdr. hartk.) m. tiender og gods til amtmand Jochum Gersdorff († 1745), hvis søn konferensråd Christian Gersdorff ejede den til sin død 1757; på skifte efter ham 1760 udlagdes R., Isgd. m.m. til sønnen ritm. Jochum Gersdorff, som 1768 ved auktion solgte R. (46, 31 og 204 tdr. hartk.) for 27.300 rdl. til forp. på Vosnæsgd. Thorn Thornsohn († 1789), hvis dødsbo 1790 ved auktion solgte den for 30.000 rdl. til Iver Hansen fra Låge († 1816). Han solgte den 1807 for 120.000 rdl. til kapt. Erik Chr. Müller til Møllerup, der 1811 skødede den til stadskapt. i Kbh., vinhdlr. Lorents Petersen († 1829), der frasolgte det meste gods og 1816 skødede R. m.m. for 100.000 rbdl. sedler til forp. Niels Poulsen († 1830). Enken Dorte Dinesdatter († 1834) skødede 1832 gden m.m. for 9640 rbdl. sedler og 19.000 rbdl. sølv til sine sønner Poul og Jens Risager Poulsen. Førstn. blev eneejer 1844 og opret. gden Aldershvile (i Knebel so.); R.s hartk. nedsattes 1844 fra 46 til 26 1/2 tdr. Efter hans død 1878 overtoges gden af svigersønnen Christian Ludvig Hansen, sønnesøn af ovenn. Iver Hansen, der døde 1906; derpå ejedes den af enken og sønnen Poul Hansen, der udstykkede jord til 10 statshusmandsbrug. 1926 solgte han hpcl. til J. Petersen, af hvem den købtes af kgl. hofleverandør, slagterm. Anton Ovesen, Århus († 1944); den ejedes sen. af enken og fra 1946 af svigersønnen J. Sørensen. – Godsarkiv i NLA.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DStørreGde. I. 447–48. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 70–73. N. Nielsen. R. paa Mols, AarbRanders. 1936. 104–09.

Hovedbygn. består af en hovedfløj i blank, rød mur, opf. 1880 af Christian Ludvig Hansen, samt to vinkelfløje i bindingsværk, alt i ét stokv. Hovedfløjen, der er helt glat til havesiden, har til gden rundbuede vinduer og i midtaksen en fremspringende gavlkvist.

Mogens Bencard museumsinspektør, mag. art.

Christoffer Pedersen Munk (Vinranke-M.) solgte 1583 Andrup til Margrethe Bille.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

En sundhedskilde har været lidt n.f. Vrinders (Schmidt.DH. 144).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Landsbyen Rolsø m. 8 gde og to hse blev nedlagt 1695, se ovf.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: To runddysser m. afvæltet dæksten på Rolsøgd. og i so.s sø.hjørne et femsidet dyssekammer, hvis dæksten har skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: 5 dysser, en jættestue og 8 høje. – Ved Andrup har der været en gravplads fra ældre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.