Romlund sogn

(Vorde-Fiskbæk-R. kom.) omgives af Viborg kbst., Ravnstrup so., Fjends hrd. (Nr. Borris, Tårup og Kvols so.) samt Fiskbæk so. Ved skellet til Fjends hrd. og Fiskbæk so. løber den regulerede Fiskbæk å mod n., ledsaget af et bredt, fladt dalstrøg (Faldborgdalen), der blev udformet under isafsmeltningstiden, da Gudenåen i nogen tid havde afløb denne vej til Hjarbæk fjord. Resten af so. er et uregelmæssigt, småkuperet landskab af sandet beskaffenhed (højeste punkt 52 m, Rishøj (1683 Lille Riiszhøy, Riisehøys Giøde) 51 m). Der er kun lidt hede, men en del skov som Boller krat, der efterhånden er forvandlet til nåleskovsplantage, og Romlund krat.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1591 ha. Befolkning 26/9 1960: 343 indb. fordelt på 95 husstande (1801: 141, 1850: 216, 1901: 331, 1930: 327, 1955: 365).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Romlund (1263 Rumælund, Rumelund; u. 1795) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1935, tegnet af lærer G. S. Veslov), lystanlæg m. mindesten over lærer N. P. Asmussen (rejst 1894), trævarefabr. og telf.central; Kirkebæk (1263 Kirkæbek-, Kirkibek-; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Boller (1524 Bolleer; u. 1795). – Gårde: Vesbækgd. (1555 Wesbeck).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

R. so., der sa. m. Vorde og Fiskbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 138. lægd og har sessionssted i Viborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor og skib samt våbenhus mod s.; klokken er ophængt i korgavlen. De ældste dele, kor og skib, er opf. af rå kampesten på utilhuggen syld m. teglstensindfatninger i hjørnerne og stammer i sin nuv.skikkelse fra gotisk tid, men gemmer mul. ældre bestanddele fra en romansk kirke i sine mure, hvilket kun kan afgøres ved udhugning i murværket. Den tilmurede n.dør har ujævnt spidsbuet spejl, mens s.døren er rundbuet, begge døre m. teglstensindfatninger. I det indre, der dækkes af gl.t bjælkeloft, er korbuen nymuret, og alle gulve i våbenhus, skib og det ét trin hævede kor er belagt m. moderne, gule mursten. Den eneste tilbygn., våbenhuset, blev opf. 1872, men er helt nybygget 1958, da kirken og dens inventar blev rest. ved arkt. S. Vig-Nielsen og Poul Erik Jensen. Over det nye alterbord af egetræ (skåret årst. 1958) hænger på korvæggen et glat kors. Det tidl. alterbillede, malet af s. 323 U. Wenzel Tornøe o. 1890, Kristus i Gethsemane, hænger nu på skibets v.væg. Romansk granitfont, m. nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestol, dat. 1685, m. himmel, har evangelistfremstillinger i rundbuede felter, if. indskr. stafferet 1701. På skibets n.væg hænger et krucifiks m. indskr., der beretter, at dets »author« var 82 år, da han 1704 udførte det; desuden et epitafium, bruskbarokt i 1660ernes form, men if. indskr. 1701 rejst over Oluf Ollesen i Boller, † 1704, og hustru, sign. P. S. »Pictor«. Kirkeskib, fuldriggeren »Kathrine«, fra 1946. – Nyt orgel og installation af el-varme udførtes samtidig m. rest. 1957–58.

Jan Steenberg dr. phil.

Hr. Jens Gunnesens enke Margrete testamenterede 1263 ca. 10 mark guld jord i Romlund mark, Kirkebæk og Bredsris til Skt. Clara kloster i Roskilde.

Boller tilhørte o. 1580 adelsmanden Niels Thomesen, der med sin hustru Karen Krag er begravet i kirken. 1625 tilhørte den Viborg domkapitel, men 1666 blev den (6 tdr. hartk.) af kronen skødet til Jørgen Rosenkrantz til Keldgd., som 1668 skødede B. til Mogens Krag til Kås, der 1669 solgte den for 270 rdl. til brødrene Oluf († 1704) og Christen Olufsen i Boller. Førstn.s søn, stempelpapirsforvalter Peder Olufsen Boller, Viborg, fik den tilskødet 1699, og efter hans død 1715 overtoges den ved skiftet for 240 rdl. af enken Karen Nybroe, som bragte den (8 tdr. hartk.) til sin 2. mand, stempelpapirsforvalter Jørgen Pedersen Schaltz († 1752), som 1720 solgte den til Adam Ernst Pentz, der straks solgte den m. mølle (8 tdr. hartk.) til stadskæmner i Viborg Niels Jepsen. 1726 skødede amtmand Jens Jørgensen Seerup den (8, 12 og 37 tdr. hartk.) for 2520 rdl. courant, 344 rdl. i kroner og 100 dukater til gæstgiver Matthias Gandorff i Viborg († 1775). På auktion 1733 efter sin afdøde hustru Cathrine Kirstine Arctander købte han selv for 2125 rdl. B. (8, 31 og 52 tdr. hartk.) og solgte den (8, 24 og 29 tdr. hartk.) 1751 til Mads Rosborg († 1785). 1778 blev den stillet til tvangsauktion af etatsrådinde Bodil de Lichtenberg i Horsens og antagelig købt af hans bror Jakob Rosborg, som s.å. solgte den (8, 23 og 47 tdr. hartk.) for 5500 rdl. til sin fætter krigsråd Hans T. Rosborg til Frisholt († 1779), hvis enke A. Wassard 1781 ægtede Niels Ferslev, der 1797 solgte B. for 11.000 rdl. til Lars Wandborg Friis til Lundgd., som delte gden. – Godsarkiv i NLA.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

1610 nævnes i so. en bebyggelse Laa.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

I et anlæg er 1894 rejst en mindesten for lærer N. P. Asmussen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Enkelte mindre plantager samt Boller krat, der tilh. forsk. gde, sål. ejer én 38 ha, en anden 20 ha.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 5 høje, deriblandt den store, men noget forgravede Store Rishøj sv.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 72 høje; i en af dem var der en stor hellekiste med 2 flintdolke, hængekar, ravperler m.m. – Ved Boller er fremkommet en rig jernaldergrav med guldring, sølv-bøjlenål, nåle af sølv og bronze, ravskive m.m.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Vider IV. 275–80.