Skagen

Skagen by ligger i Skagen købstadskom. i Horns hrd., under 57° 43’ 18” n.br. og 10° 35’ 50” ø.l. (1° 59’ 30” v.l. for København), beregnet for kirkens tårn. Den er beliggende ved Kattegat på den sydøstl. side af halvøen Skagens odde, kun 2–3 km s.f. det egentlige Danmarks nordligste punkt og godt 3 km fra oddedannelsen Grenen nø.f. byen. S. ligger på marint forland, udformet af strandvolds-systemer og klitdannelser på hævet terræn. Fra S. er der ad jernbanen og ad landevejen 40 km til Frederikshavn, og ad landevejen 56 km til Hjørring.

Byen er langstrakt i kystens retning. Da bebyggelsen er lav, optager den et stort areal i forhold til sit folketal. S. deles i bydelene Vesterby mod sv., Kappelborg i midten og Østerby mod nø. Bortset fra dele af Hovedgaden, byens længdeakse og førende trafik- og handelsgade, er bebyggelsen i alm. åben, uden sammenhængende husrækker. Den dominerende hustype er énetages småhuse. I modsætning til forholdene før omkr. 1900 findes der nu haver ved de fleste huse, og for at hindre sandflugten er alle haver olgn. omgivet af vinddæmpende hegn. Den store, moderne havn er anlagt som kunsthavn ud fra kysten ml. Vesterby og Kappelborg, og i tilknytning til havnen er der opstået et industriområde i Kappelborg. Nø.f. havnen er der opstået en indtil 250 m bred sandstrand, mens kysten sv.f. havnen må beskyttes ved høfder. På en afblæsningsflade n.f. byen er et nyt villakvarter under opvækst. Hele byen ligger meget lavt, rådhuset således kun 4 m o.h., mens Fyrbakken lige nø.f. byen når 9 m.

Skagens vigtigste erhvervsbasis er fiskeriet. I dens havn landes større mængder fisk end i nogen anden dansk havn, men m.h.t. den landede fisks værdi og antallet af erhvervsfiskere kommer den på andenpladsen efter Esbjerg. Mange no. og sv. fiskere lander deres fangst i Skagen, hvor der er daglig fiskeriauktion, og hvorfra flere hundrede kølevogne transporterer fisken til de kontinentale markeder. Derudover har S. nogen industri, mest knyttet til havnen og fiskeriet. Turismen er et yderst vigtigt erhverv, og S. søges af et internationalt publikum, der fremfor alt tiltrækkes af de gode badeforhold og den særprægede natur.

I Skagens købstadskom. ligger også det gl. fiskerleje Gammel Skagen (også kaldet Højen), knap 4 km v.f. Skagen by, inden for den yderste klitrække ved kysten af Skagerrak. De ret spredtliggende huse bebos delvis af fiskere, der dog overvejende arbejder fra Skagen havn; vigtigere er nu turismen, og her findes flere store hoteller. S.f. Skagen og Gammel Skagen ligger et stærkt kuperet klitterræn, dels som naturklitter (Pælebakke klit, Saltmandsklit, Engklit), dels tilplantet. Det største plantageområde er S. Klitplantage og nø. herfor Kirkeklit med ruinen af Skagens gl. kirke (se s. 101). Terrænet n.f. Skagen og Gammel Skagen er et lavt klit- og strandvoldsterræn, delvis lyngklædt. Hovedvej A 10 (Kruså grænse-Skagen) passerer gennem S. Klitplantage, går v. og n. om Kirkeklit, støder sammen med vejen fra Gammel Skagen, og kommer ind i S. by fra nv. vinkelret på kysten, fortsætter i byen ad hovedgaden og ender ved signalstationen ved Drachmanns grav ved roden af Grenen. s. 99

Skagen kom.s samlede areal var 1955: 2773 ha, og den samlede længde af gader var 1/1 1959: 55,6 km. Af arealet 1951, i alt 2773 ha, var 236 ha landbrugsareal, 918 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 33 ha bebygget grund og gårdsplads, 94 ha private haver, 66 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 40 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 1379 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 7 ha vandarealer.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 79,3 mill. kr., deraf grundværdi 15,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 137,4 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 0,2 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger i et lille anlæg nogenlunde midt i byen på det gl. Østerby kapels plads, er opf.1839–41 (indv. 21/8 1841) for midler indkommet ved en landsomfattende kollekt 1822–23 samt for 4000 rdl., indvundet ved nedlæggelse af et da.-luthersk kapel i London. Den treskibede langhusbygn. af mursten var tegnet af C. F. Hansen og havde mod v. et lille tårnparti, der afsluttedes med et kors, som nu er anbragt på kirkegården over de ved »Speed«s stranding 1909 omkomne søfolk. 1909–10 blev denne bygning ombygget og udvidet (arkt. Ulrik Plesner) med to apsislignende udbygninger mod s., én mod n. samt stort sakristi og delvis indbygget v.tårn endende i et firesidet lanternespir (højde i alt 36,5 m). Det lyse interiør, der har fladt loft over orgelpulpitur og sidegallerier samt alterparti prydet af glatte marmorsøjler med forgyldte kapitæler, er udformet i samarbejde med Th. Bindesbøll, som dog inden sin død kun nåede at skitsere sine tegninger. – Altertavlen er et maleri af Joakim Skovgaard, Jesu fødsel (fra Viborg domk.s loft), skænket af frk. Ida Suhr. Kalk og disk, der er omgjort 1732, stammer fra den gl. kirke ligesom de kraftige malmstager, som er givet 1598 af sgpr. s. 101 Poul Nielsen Guldsmed. Oblatæsken 1916 er skænket af Chr. X og dronn. Alexandrine. Prædikestolen fra ombygningen er anbragt som en tribune midt for alteret, udskåret i egetræ med metalornamenter. To store lysekroner fra sa. tid er skænket af dir. Wirenfeldt og kbmd. Rosenberg. – Klokker: 1) slutn. af 1300t., skriftløs med bisperelief, fra Østerby kapel; 2) 1886, B. Løw og søn; 3) 1910, P. Otte, Hemelingen, skænket af Laur. Tuxen og hustru (AarbVends. 1936. 345). – Ved indgangsdøren mindetavle fra 1866 med relief af A. Paulsen over 8 fiskere, druknet 27/12 1862 under forsøg på at redde besætningen på den strandede brig »Daphne«.

Den 1810 for største partens vedkommende p.gr.af tilsanding nedbrudte †kirke (viet Skt. Laurentius), som tilhørte kongen indtil 1459, da den blev skænket til Helligåndshuset i Ålborg, var en gotisk, rektangulær langhusbygn. fra beg. af 1400t., opført af teglsten med udvendige stræbepiller, sakristi mod n., våbenhus mod s. og det endnu bevarede tårn mod v. En stor del af teglmaterialet er indført fra Holland og Tyskland (især Lybæk). Den usædvanligt lange bygn., der ansås for Vendsyssels længste kirke, var overhvælvet. Det endnu stående tårn, der er fredet under Nationalmus., har i underrummet et stjernehvælv. Murene er til dels mønstermuret i rudefelter (især synligt på n.siden), og tårnet har glatte kamtakgavle i ø.-v. – Af det temmelig rige inventar, der dels bortsolgtes ved auktion i forb. m. nedbrydningen, dels er overført til byens kapel og sen. kirke, nævnes den sengotiske †altertavle, en trefløjet skabstavle med bl.a. korsfæstelsen og over midtpartiet Maria med barnet (solgt 1811); et højt egetræsskab, sikkert et †monstransskab s. 102 med fem rum og foroven prydet med alabastfigurer el. -relieffer (solgt); en †alterskranke af jern med messingknopper var bekostet af tolder Chrf. Ferslev († 1746); fonten, der siges at være efterladt i ruinen, synes efter beskrivelsen at have været en gotlandsk kalkstensfont; et stort †messingfad købtes 1684, og der var et pyramideformet †fontelåg; en ottearmet †lysekrone, givet o. 1735 af Chr. Hulbech og Henrik Pedersen Holst, solgtes 1835; †prædikestolen var et sekskantet billedskærerarbejde, anskaffet af borgmestrene Niels Lauridsøn og Niels Thomsøn; en firkantet †himmel blev fornyet 1681; et †kirkeskib var fra 1745; over for s.døren hang et †pulpitur, opsat af tolder Ferslev, og i v.enden et andet fra 1586 med udskårne apostle og kirkefædre samt navne på borgmestre, rådmænd og kirkeværge. Af gravminderne nævnes: Epitafer over Poul Nielsen Guldsmed († 1601) og hustruer Inger Laursdatter, † 1595, og Anne Laursdatter, over skolemester Peder Thomsen, † 1655, og hustru Elle Nielsdatter, † 1685, samt over tolder Chrf. Ferslev, † 1746. Gravsten over borgm. Niels Jenssøn, † 1621; Maren Michelsdatter, † 1625; Anders Nielsen, † 1630; sgpr. Chr. Pedersen Albæk, † 1646; byfoged Chr. Lyckesen Høegman, † 1710; sgpr. Mathias de Hemmer, † 1753. – Kirkegården hegnedes af mure med »stenter« i ø. og v. og med endnu en åbning ved nv.hjørnet.

Litt.: C. Klitgaard. Skagen Bys Historie. 1928. 259–89.

Foruden sognekirken har byen haft flere †kapeller, hvis indbyrdes tidsfølge og beliggenhed ikke altid er helt let at udrede. Ved middelalderens slutning var der mindst to sådanne kapeller, antagelig det i Østerby og det i Højen, og 1517 fik en Hans Tysk tilladelse til at bygge et hus og et kapel n.f. byen for optagelse af syge mennesker; dette Skt. Jakobs kapel tilskødedes 1523 Stygge Krumpen. Kapellet i Højen siges 1632 at være viet Skt. Laurentius og beskrives 1769 som en fjælleklædt bindingsværksbygning. Det blev nedrevet 1839, men dets kirkegård, anlagt 1809, eksisterer endnu, og her står en klokkestabel med en klokke fra 1703. Kapellet i Østerby har mul. fra første færd været viet Skt. Olav, sen. Skt. Laurentius; det omtales i talrige synsforretninger og var 1631 en bygn. af egebindingsværk med stråtag. Det faldt sammen 1664, da der opførtes et nyt med tegltag. 1710 blev det vistnok flyttet mod v. Det beskrives o. 1760 som bygget af tømmer beklædt med fjæle og tækket med strå (vistnok urigtigt, da det både før og efter udtrykkelig nævnes med tegltag). Kapellet, ved hvilket byens klokketårn stod, blev 1785 helt nedrevet og fornyet, stadig af træ og med tegltag. Ved kirkens nedlæggelse skulle det have været udvidet, men det blev kun til mindre reparationer og ombygninger, inden man tog fat på opførelsen af den nye kirke (s. 100).

Litt.: C. Klitgaard. Skagen Bys Historie. 1928. 289–96.

Den gl. kirkegd., nordl. i byen, blev anl. 1810. 1943 omdannet til »mindelund for henfarne slægter«. Her er bl.a. begr. i fællesgrav de druknede redningsmænd fra »Daphne«s stranding 1862. Den ny kgd., Assistenskirkegd., ved Kirkevej, er anl. 1884, udv. 1908, 1922 og 1960. Her er bl.a. begr. omkomne fra »Speed«s stranding 1909, redningsmanden Lars Kruse († 1894; mindesten m. porttrætmedaljon af billedh. N. Holm og et vers af H. Drachmann, rejst 1894), de omkomne fra tysk torpedobåds stranding 1895 (mindesmærke m. indskrift rejst 1896), malerne P. S. Krøyer († 1909; mindesten af Th. Bindesbøll), Carl og Anna Locher (†henh. 1915 og 1920), Michael og Anna Ancher (†henh. 1927 og 1935) og billedh. Axel Locher († 1941), arkt. U. Plesner († 1933), hotelejer og kbmd. Degn Brøndum († 1932) samt den isl. digter Jònas Guðlaugsson († 1916). Endv. er begr. faldne fra Jyllandsslaget s. 103 1916 samt militære og civile fra 2. verdenskrig. På kgd. et kapel, opf. 1923 (arkt. U. Plesner). Ved kapellet et mindesmærke over forsvundne søfolk og fiskere fra Skagen (billedh. Sven Bovin, opstillet 1948). – Højen har egen kgd. (her er begr. forf. Harry Søiberg, † 1954).

Den svenske kirke, ved havnen, er opf. 1925 (arkt. U. Plesner og Ljungman), udv. 1957. Præstebol. ved kirken er opret. 1950. – Missionshuset Emaus, ved kirken, er opf. 1886 og udv. fl. gange. – KFUM ejer Missionshotellet på Holstvej. – Baptistmenigheden har siden 1939 mødesal s.f. kirken. – Missionshuset Nain, i Højen, er opf. 1896.

Rådhus, Skt. Laurentiivej, opr. købmandsgård, er indrettet 1870; der har 1920 og sen. været udskrevet konkurrencer om tegninger til et nyt rådhus el. en administrationsbygning. – Dommerkontoret og Politistat. ligger på Skt. Laurentiivej.

Kappelborgskolen (den tidl. borger-, mellem- og realskole), sø.f. kgd., er opf. 1901 (arkt. A. Haunstrup), udv. 1909 og 1919 (sa. arkt.) og 1948–49 (arkt. Carl A. Albrechtsen og K. Ellegaard Christensen). 33 lærere og 1143 elever (1959). – Ankermedets Skole i den nordl. del af byen er opf. 1956–57 (arkt. Carl A. Albrechtsen), 21 lærere og 675 elever (1959). – Højen skole nedlagt 1935. – Teknisk skole, Skt. Laurentiivej, er opret. 1892, bygn. opf. 1906 (arkt. U. Plesner), 10 lærere og 120 elever (1959). – Handelsskolen, opret. 1920, har lokaler i Kappelborgskolen, 11 lærere og ca. 170 elever (1959). – Sætte- og fiskeskipperskolen, Skt. Clemensvej, er opret. 1921, 2–3 lærere, 15–16 elever.

Skagens Museum, Brøndumsvej, er en statsanerkendt selvejende institution s. 104 med offentlig støtte, stiftet 20/10 1908 på initiativ af apoteker V. Chr. Klæbel ved et møde i malerisalen på Brøndums Hotel. Blandt stifterne var Michael Ancher, som var den første formand, P. S. Krøyer, Laurits Tuxen og hotelejer Degn Brøndum. Museet, hvis fundats er af 3/12 1927, indeholder et betydeligt antal malerier, skulpturer, tegninger, grafiske blade, keramik etc. (i alt ca. 1100 arbejder) af kunstnere, der har virket på Skagen. Samlingens vigtigste område er belysningen af Skagensmalerne ɔ: den skandinaviske kunstnerkreds, der fra 1870erne og 1880erne i realismens og friluftsmaleriets periode samledes på Skagen, tiltrukket af stedets lysfyldte natur og fiskerbefolkningens primitive livsvilkår. Hovedskikkelserne er Michael og Anna Ancher, Chr. Krohg (norsk), Carl Locher, Viggo Johansen, Oscar Björck (svensk), P. S. Krøyer, Laurits Tuxen o.fl.

Museet var først installeret i Krøyers Hus, den fordums byfogedbolig i Skagens Vesterby, og åbnedes her sommeren 1911. Museets nuv. bygning, indv. 22/9 1928, er opført i den gl. Brøndumske have i Skagens Østerby efter tegn. af arkt. Ulrik Plesner. I museumshaven findes endnu det gl. havehus, der var i Brøndumslægtens eje og som anneks til det nærliggende Brøndums Hotel tjente som bolig for s. 105 en række af Skagensmalerne. Bygningen rummer bl.a. Michael Anchers atelier og mindestuer for P. S. Krøyer og Holger Drachmann. De tre fjerdedele af havehuset blev 1942 tilgængeligt for publikum som led i Skagens Museum efter restaurering ved arkt. Viggo Sten Møller. Det åbnedes i sin helhed efter afslutningen af istandsættelsen 1956. Det lille fhv. korntørringsmagasin i haven, hvori Krøyer 1884 indrettede atelier, åbnedes 1958. I haven opstilledes 1939 Astrid Noacks statue af Anna Ancher, skænket af Ny Carlsbergfondet, der i øvrigt har ydet museet udstrakt støtte også på andre måder. Skagens Museum arvede 1932 Brøndums Hotel efter Degn Brøndums testamentariske bestemmelse. Hotellets berømte malerisal overførtes 1946 i sin helhed med de af Thorvald Bindesbøll tegnede paneler, portrætfrise og øvr. billeder til et hertil bygget rum i Skagens Museum. En del af museets kunstværker kan beses i Brøndums Hotel, der i ældre tid var Skagensmalernes faste tilholdssted. Museets bestyrelse består af fem medlemmer, hvoraf mindst 2 skal være fast bosiddende på Skagen. Museumskyndig leder af museet var fra 1928 Karl Madsen, fra 1938 V. Thorlacius-Ussing og fra 1950 Jan Zibrandtsen. Skagens Museum har afholdt en række retrospektive udstillinger af Skagenskunstnerne. Med 50 års-jubilæumsudstillingen 1958 indlededes et fast udstillingssamarbejde med Göteborgs Konstmuseum.

Litt.: Karl Madsen. Skagens Malere og Skagens Museum. 1935. Jan Zibrandtsen i Konstrevy. 1957. 194–207. Fortegnelse over de i Skagens Museum udstillede kunstværker. 1960.

Krøyers Hus, Plantagen, ejes af staten og udlejes til en kunstner. – Drachmanns s. 106 Hus ved sygehuset rummer mindestuer for digteren (åbnet 1911). – Skagens Fortidsminder ved Svallerbakken (fredet) i den vestl. udkant af byen er opret. 1938; museet omfatter gl. fiskerhjem, lyrehus, mølle, mindehal for fiskere og redningsmænd (m. udsmykning af W. Stuhr) samt et 1955 indret. fiskerimuseum.

Kommunebibl., i den gl. realskole, Skt. Laurentiivej, er opret. 1869, reorganiseret 1921, ca. 15.000 bd.

Det kommunale sygehus, ved Plantagen, er opf. 1916 og udv. 1923 (arkt. U. Plesner) og 1936–37. 40 pl. – Alderdomshjemmet, De gamles Hjem, er opf. 1940–41 (arkt. K. Ellegaard Christensen). 40 pl.

Gasværket, ved kgd., er anl. 1907 og udv. fl. gange. Prod. 1957/58 811.000 m³. – Elektricitetsværket, smst., er anl. 1918 (arkt. C. Schiøtz), udv. 1933 og 1937. Er nu kun reserve, da hele strømmen fås fra Nordjyllands Elektricitetsforsyningsaktieselskab. Forbrug 1957/58 6 mill. kwh. – Vandværket er anl. 1933–34, udv. 1957. Vandtårn ved Skt. Laurentiivej i byens østl. del.

Af andre bygn. og institutioner kan bl.a. nævnes: Klitgården, sv.f. byen ved Kattegat, Chr. X.s og dronn. Alexandrines gl. sommerbol., ejes nu af arveprins Knud. Bygn. opf. 1914 (arkt. U. Plesner). – Præstebol., Skt. Laurentiivej. – Overklitfogedbol. i Plantagen. – Skagens Bank, Skt. Laurentiivej, opf. 1918 (arkt. U. Plesner). – Sparekassen for Skagen og Omegn – Apoteket, Skt. Laurentiivej, opf. 1904 (arkt. Thorvald Jørgensen). – Sømandshjemmet, ved havnen, opf. 1909 (arkt. J. C. Kofoed), udv. 1918 og 1943, tilhører Indenlandsk Sømandsmission.

Af hoteller kan nævnes: Brøndums Hotel (opf. 1873; udv. ved arkt. U. Plesner 1892, 1897, 1909 og sen.), sammes anneks på Østre Strandvej, kaldet Admiralsgården (arkt. U. Plesner), Karstens Hotel, Foldens Hotel, Clausens Hotel, Skagen Afholdshotel, Skagen Hotel og Strandly. I Højen Jeckels Hotel, Ruths Hotel og Sommerhjemmet. – Restaurant Grenen på Grenen. – Skagen Biografteater ligger på Skt. Laurentiivej.

Dagblade: Skagens Avis og Vendsyssel Tidende (udgår i Hjørring).

Anlæg og mindesmærker: Sv. i byen ligger Plantagen (10 ha), anl. i beg. af 1800t.; 1908 rejstes en mindesten for stifteren, kancelliråd O. C. Lund († 1829), af P. S. Krøyer. I klitplantagen ved den tilsandede kirke en mindesten, rejst 1906, for overklitinspektør Thyge de Thygeson († 1905). I Østerby ved Skt. Laurentiivej en mindesten, rejst 1884 efter tegning af prof. E. Petersen, for 8 skagboer, som omkom 1862. Holger Drachmanns († 1908) grav blev 1913 flyttet til en plads s.f. den tidl. signalstat., da gravens opr. plads truedes af havet (gravkammeret tegn. af P. S. Krøyer). Skuespillerinden Betty Nansens († 1943) urne er nedsat ved stranden ml. byen og Grenen. Foran havnens administrationsbygn. en bronzestatue af en fisker og redningsmand (af billedh. Anne Marie Carl Nielsen; opstillet 1932). På torvet en mindesten for befrielsen 1945 (arkt. Chr. L. Justesen). Ved den tidl. indkørsel til byen er der 1935 rejst en sten m. indskriften: »Her var Bommen indtil Accisen – Bytolden – ophævedes 1851«. 1958 opstilledes en kopi af det gl. vippefyr i Fyrbakken i byens østl. udkant (arkt. Carl A. Albrechtsen).

Ved vejen til Grenen en campingplads, en anden i byens østl. udkant. – Stadion, mod v. i byen, er anl. 1952. – I Højen vandrerhjem og campingplads.

Jernbanestationen, som ligger midt i byen, er endestat. for den knap 40 km lange, private Skagensbanen, anl. i h.t. lov af 30/3 1889 og åbnet 24/7 1890 som smalsporet bane. I h.t. lov af 20/3 1918 ombyggedes banen til normalspor, indv. 6/6 1924. Stat. udv. 1914 (arkt. U. Plesner). Banen har endv. busruter til Frederikshavn, Grenen, Højen og Kandestederne. Desuden en rute m. lastvogne, der kører fisk til Kbh. – Posthuset m. telegrafstation, over for jernbanestat., er opf. henh. 1909 (udv. 1956) og 1906 (arkt. U. Plesner). – Postindleveringssted i Højen. – 1956 blev statstelefonen nedlagt og byen fik fuldautomatisk central under Jyske Telefon A/S. – Toldkammeret, ved havnen, er opf. 1908 (arkt. H. Kampmann). – Havnens administrationsbygning er opf. 1905 (arkt. U. Plesner).

Havnen. 1904–07 anlagde staten en fiskerihavn omfattende 16 ha ml. ydermolerne. Havnen deltes af tværmoler i en for- og inderhavn. Pakhusene og de sammenbyggede fiskehuse er tegnet af Th. Bindesbøll. Havnen er udv. 1937 m. et nyt ø.bassin og 1957, da den vestre mole blev gennembrudt og en ny mole ført længere mod v. Kran til 20 t. Kajlængden er nu 5,6 km, mens vandarealet er 22,4 ha, og landarealet er 21,4 ha. Dybderne er i inderløbet 7 m, i yderhavnen 4–7 m og i inderhavnen 4–5 m. På ydermolehovederne er der blinkfyr. I havnen er der redningsstation m. motorbåd med en bistat. ved Batterivej. I Højen redningsstation m. bistat. 7 km v.f. byen. Ill. fra Skagen havn I. 169.

Fyrvæsenets historie kan i S. aflæses helt fra 1560, da »papegøjefyret« tændtes. s. 108 Næste trin er det hvide fyr 1745–1858 (se ndf.). Skagens fyr, vsv.f. Grenens spids, er et 46 m højt blinkfyr (landets højeste fyr), anl. 1857–58 (arkt. N. S. Nebelong). Flammehøjde 44 m, synsvidde 44 km. Fyret elektricificeret 1948. – Fyret Skagen West på Nordstrand er opf. 1956. 31 m højt, lyser rødt mod byen, hvidt mod havet, flammehøjde 29,5 m, synsvidde 39 km mod havet. Begge fyr fjernstyres fra en vagt- og udkigsstat., beliggende på det sted, hvor den første signalstat. lå lige ø.f. Skagens fyr. Skagens gl. fyr (»det hvide fyr«; opf. 1745), sv.f. det nuv., benyttes ikke mere. Højen fyr blev nedlagt 1956. – Fra Grenen, hvis beliggenhed stadig skifter, og omtr. 4 km mod ønø. strækker sig Skagens rev. 8 km nø.f. Skagens fyr ligger derfor fyrskibet Skagens Rev, udlagt 1878. Rødt blinkfyr, flammehøjde 10 m, synsvidde 20 km. Tågesignal udsendes både fra fyrskibet og Skagen West. – Skagen Radio, n.f. byen, er anl. 1939 og udv. 1954.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Skagerak Fiskeindustri A/S, 50 arb.; Skagen Fiske-Hermetik A/S, 25 arb.; Nordsøen Fiskekonserves A/S, 25 arb.; Tidemand Conservesfabrikker, 30 arb.; Nordjylland, fiskemelsfabrik, 40 arb.; Skagens Fiskemelsfabrik, 40 arb.; Iver Christensens Vådbinderi A/S, 30 arb.; Robert Larsens Vådbinderi, 30 arb.; H. Nielsen & søn, fiskeriartikler; Andersen & Sørrig, maskinfabr., 15 arb.; Grenen Motorfabrik, 14 arb.; Andr. Jensen & Sønner, maskinfabr., 20 arb.; Skagen Motorværksted, 20 arb.; Chr. Christensens Eftf. ved Larsen & Rathje, maskinfabr., 20 arb.; Karstensens Skibsbyggeri, 100 arb.; Brdr. Nipper, skibsbyggeri, 50 arb.; fabr. til udvinding af metaller af tungsand.

Gamle huse. Hele Bybilledet præges – vel navnlig takket være Arkitekten Ulrik Plesners Initiativ og Indflydelse – af den gl. Byggeskik, hvis mest iøjnefaldende Særpræg er de lave, gulkalkede Huse, oftest med hvidkalket Taggesims. Endnu en Del ældre Ejendomme har bevaret Bindingsværk og tjærede Fjællegavle, men mest særpræget er de Huse, hvis Vægge er beklædt med brunmalede el. sorttjærede Planker. Et typisk Eksempel herpaa er det romantiske Krøyers Hus. Saadanne Huse har tidl. været almindeligst i Skagen, hvor der ikke fandtes Ler til Murværk, men hvor man var henvist til at anvende Vraggods til Bygningsmaterialer. Paa enkelte Bygninger i Grundmur fra Beg. af 1800t. spores en diskret Inddeling af Façaderne ved flade Lisener.

Indbyggerantallet i Skagen kbst. var 1/10 1955: 9225 fordelt på 2692 husstande, heraf i Højen (Gammel Skagen) 323 indb. fordelt på 99 husstande. (Indb.tallet i S. kbst. 1801: 834, 1850: 1400, 1901: 2438, 1930: 4048).

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. kbst. sig 1950 i flg. grupper: 2514 levede af landbrug m.v., 2418 af håndværk og industri, 1281 af handel og omsætning, 735 af transportvirksomhed, 438 af administration og liberale erhverv og 552 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 82 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1958 var der under Skagen tolddistrikt hjemmehørende 4 motorskibe med i alt 507 brt. og 131 sejlmotorskibe med 4600 brt.

Skibsfarten på Skagen omfattede 1958 354 indgående skibe med 18.403 t gods, deraf 139 skibe med 3367 t gods fra udlandet og 364 udgående skibe med 19.822 t gods, deraf 175 skibe med 17.280 t gods til udlandet. 95 af de indgående, resp. udgående skibe gik i rutefart. Af det udlossede gods var 12.934 t benzin, olie olgn., overvejende fra indenlandske havne, 680 t træ og tømmer, udelukkende fra udlandet, s. 109 og 3131 t stykgods, for største delen fra indlandet. Af det indladede gods var 12.744 t foderstoffer, udelukkende til udlandet, 1529 t forskel. næringsmidler, overvejende til udlandet, 1315 t animalske og vegetabilske olier til udlandet og 4232 t stykgods, hvoraf ca. to trediedele til indlandet.

Der var i S. 31/12 1959 i alt 841 automobiler, hvoraf 513 alm. personbiler, 45 drosker olgn., 10 rutebiler, 269 last- og varevogne samt 177 motorcykler. 2 af amtets bilruter på 18–104 km udgik fra byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i S. kbst. 163 håndværks- og industrivirksomheder m. 1132 beskæftigede og 2431 h.k. maskinkraft, af handelsvirksomheder var der 36 engrosvirksomheder m. 209 beskæftigede og en omsætning på 43,6 mill. kr., 100 detailvirksomheder m. 303 beskæftigede og s. 110 en omsætning på 15,5 mill. kr. samt endelig 33 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 193 beskæftigede og en omsætning på 2,4 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 4.504.000 kr., skatterne indbragte i alt 3.978.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 3.664.000 kr., erhvervskommuneskat 5000 kr., aktieselskabsskat 30.000 kr., ejendomsskyld 111.000 kr., grundskyld 135.000 kr. og grundstigningsskyld 31.000 kr.), afgifter og kendelser i alt 196.000 kr., heraf afgift af motorkøretøjer 140.000 kr.; overskud af el- og varmeværker androg 159.000 kr., medens der var et underskud på gasværket på 60.000 kr. og vandværket på 38.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.504.000 kr., var sociale udgifter 908.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 723.000 kr., til biblioteksvæsen, museer m.v. 35.000 kr., medicinalvæsen 304.000 kr., vejvæsen 392.000 kr., gadebelysning 67.000 kr., snekastning 92.000 kr., offentlig renholdelse i øvrigt 56.000 kr., brandvæsen 23.000 kr., parker og idrætsanlæg 20.000 kr. og alm. administration 390.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1958 13,6 mill. kr., hvoraf 9,8 mill. kr. i fast ejendom og 3,8 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 5,2 mill. kr., legatkapitalen 548.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1958/59 11,9, 1957/58 12,1, ligningsprocenten 1958/59 10,00, 1957/58 10,30.

I Sparekassen for Skagen og Omegn, opret. 1862, var indskuddene 31/3 1959 16,5 mill. kr., reserverne 1,0 mill. kr. A/S Skagens Bank, opret. 1916, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 1,5 mill. kr., reserver 1,7 mill. kr., indskuddene i banken var 19,6 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter Skagen kbst. ét so. (Skagen bysogn) og sa.m. Skagen landsogn (der omfatter Skagen kbst. landdistrikt og en mindre del af Råbjerg kom., s.d.) ét pastorat i Horns hrd.s provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst, der f.t. tillige er provst for Horns hrd.s provsti, og en res. kapellan samt en hjælpepræst.

Øvrighed. Skagen byråd består af 13 medlemmer. S. kbst. hører under 77. retskr. (Frederikshavn) og har tingsted (bitingsted) i Skagen og under 51. politikr. (Frederikshavn); der er i kbst. en kontorafd. af politikr. 51 (Frederikshavn). Kom. hører under Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, under Frederikshavn-Sæby lægekr. (Frederikshavn), 55. skattekr. (Frederikshavn), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.), amtets 1. folketingsopstillingskr. (Frederikshavn) og udgør 5. udskrivningskr., 484. lægd, der har sessionssted i Skagen. Skagen kbst. er sessionssted for lægderne nr. 472 og 484.

Skagen kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 51. politikr.

I første halvdel af 1500t. havde kronen uden for Skagen en gd., Hofsøgård, som Skagens borgere 1546 mod årl. afgift fik ejendomsbrev på til deres bys fri græsgang og uddrift. H. har formentlig navn efter den Hosyo, der nævnes 1355, hvilken sø sandflugten o. 1780 opfyldte.

Toldergården, der nævnes tidligst 1544, var mul. opført på ovenn. gd.s grund, men var også i den flg. tid embedsbolig (1656 ganske brøstfældig) for tolderen i Skagen indtil 1667, da T. (m. 3 gl. huse) o.a. gods solgtes til borgm. og tolder Fedder Hansen Høyer († 1706), der havde opbygget gden og lagde noget fæstegods under den, hvorfor denne siden også omtales som Hovgården. Hans enke Helvig (Hedevig) Christensdatter Elling, g. 2. m. strandforp. Lars Pedersen Skive († 1717), erhvervede 1720 kongens tilbagekøbsret til T. Hendes datter (af 1. ægteskab) Margrethe Feddersdatter Høyer († 1727) var g.m. tolder, sen. byskriver Christoffer s. 111 Hansen Ferslev, der inden 1724 – da T. brændte som følge af lynnedslag – overtog gden, som han genopbyggede efter branden. Ved hans død 1746 arvede sønnen, tolder og byskriver, sen. byfoged Hans Christoffer Ferslev († 1796) denne. Hans enke (af 2. ægteskab) Katrine Marie Holm († 1814) bortsolgte fæstegodset og afstod 1808 T. til sønnen borgerkaptajn og strandingskommissionær, exam. juris Otto Chr. Ferslev († 1815), hvis enke Marie Sofie Houmann († 1863) solgte gden til strandingskommissionær Chr. Ibsen († 1851). – Ved gden fandtes allr. før 1630 Skagens vejrml., der 1667–0. 1800 havde ejer fælles m. T.

Litt.: A. P. Gaardboe i JySaml. V. 1874–75. 318–19. C. Klitgaard. Skagen Bys Hist. indtil ca. 1870. 1928. 357. 364, 374–77, 394–96, 398, 470.

Skove: S.f. en linie Skagen-Gl. Skagen er en overvejende del af arealet dækket af den ca. 1500 ha store Skagen Klitplantage, hvoraf ca. 300 ha ligger i Skagen landsogn. Henved halvdelen af arealet er bevokset, men heraf er kun ca. 175 ha egl. produktivt areal. Træartsfordelingen er her: løvtræ 17 ha, gran og bjergfyr 122 ha og skovfyr 33 ha. De betydelige værnskovarealer samt andre uproduktive arealer er bevokset med tarvelig bjergfyr. Jordbunden består overvejende af flyvesand, og vækstbetingelserne er meget ringe. Tilplantningen er påbegyndt 1888 på klitarealer, som byen overlod staten uden vederlag.

Skagens gl. plantage (ca. 10 ha), der ligger umiddelbart sv.f. byen ved overklitfogedboligen, er langt mere frodig. Her trives flere træarter villigt, således el, birk, ask, gran, eg og endog bøg. Denne plantage, der ved fredningsnævnets kendelse af 27/7 1921 er fredet, blev anlagt i beg. af 1800t. ved byfoged, kancelliråd O. C. Lunds bestræbelser. 1829 overtog staten plantagen.

Sandflugt og klitdannelse har fundet sted langt tilbage i tiden, men først fra 1500t. har man sikre hist. efterretninger om ødelæggelser ved sandflugt. 1593 fortælles, at sandet er trængt ind over dyrkede marker og har lagt sig om gårdene. 1648 blev præstegården flyttet efter i nogle år ligesom mange huse i byen at have været ubrugelig, fordi sandet havde lagt sig over den. Sandflugten synes at have nået sit højdepunkt 1775, da sandet »Alm. Bededag« med en heftig storm fra nø. lagde sig om kirken og dækkede byens nærliggende marker, hvorved bl.a. præsten s. 112 mistede både ager og eng. Ødelæggelserne vedblev, om end i mindre målestok, indtil man i løbet af 1800t. fik dæmpet sandet ved plantning af hjælme, marehalm, bjergfyr m.v. (jf. omtalen af beplantningen af klitterne s. 32 f.).

Litt.: J. Brüel. Skagen Plantage, Forst.T. 2. 1889. L. Holst. Skagen Klitplantage, AarbVends. 1922. 204–16. T. G. C. F. de Thygeson. Græskulturer paa Skagens Klitsletter. 1898.

Der er ingen og synes heller ikke at have været oldtidsmindesmærker; men der er gjort flere enkeltfund fra sten- og bronzealder.

Navnet Skagen (*1299 Scagnen, 1355 Skawen) er bestemt form af skage »odde« og sigter til beliggenheden på Vendsyssels n.spids.

Historie. I sten- og bronzealderen har Vendsyssels spids været beboet, medens der ikke er påtruffet fund fra jernalderen, hvilket kan tyde på, at området da var ubeboet. I tidlig middelalder har mennesker atter slået sig ned, og kronen har haft gods her. 1299 tilbyder Erik Mændved ærkebiskop Esger Juul 1/6 af S. Fra 19/4 1355 er bev. et tingsvidne, der bekræfter, at en fordums konge har tilstået bonden Thorkil Skarpæ S.s mark til græsning, og at flere siden slog sig ned her. Kongens strandbred havde tidl. ikke været beboet, men det skete nu efter »Herrernes krig«, formodentlig den kongeløse tid 1332–40. Også denne oplysning indeholdes i tingsvidnet. Sandsynligvis har den første bebyggelse fundet sted omkr. Højen (Gl. Skagen) og sen. ved stranden mod Kattegat. Bebyggelsen lå spredt i klitterne, og den købstad, som 22/1 1413 fik sit privilegiebrev, lignede ingen anden købstad. Der var intet torv, omkring hvilket bebyggelsen samledes, og ingen gader. Mod s. i den spredte bebyggelse lå kirken, af hvilken nu kun tårnet er bev. Efter kirkens størrelse har S. ikke været nogen helt ringe by.

Beboernes hovednæringsvej var fiskeri. Man havde ingen havn, og bådene måtte trækkes på land. Man har handlet med fisk, sandsynligvis saltfisk, som man afsatte dels i Varberg, dels i ty. havne. Endv. har man drevet en del landbrug, navnlig omkr. Højen. Der er vidnesbyrd om, at stormfloder på dette sted har bortskyllet betydelige landområder.

15/6 1442 og 1451 stadfæstedes privilegierne, og 1456 udstedtes et brev, der gav borgerne græsningsret og ret til at skære tørv, lyng og tjørn. 10/11 1507 gav kong Hans en stadsret omfattende 61§§. I denne stadsret fik S. toldfrihed overalt i riget, bortset fra Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør og på alle andre fiskepladser. Chr. II gav borgerne birkeret og pålagde 1522 udenbys købmænd at betale skat til byen. Der er bevaret stadfæstelsesbreve på byprivilegierne fra 1545, 1560, 1598 og 1648.

I nærheden af Skt. Laurentii kirke var allr. i middelalderen en hellig kilde, som besøgtes langt op i tiden i dagene omkr. Skt. Hans. Der fandtes foruden kirken et par kapeller. Det ene lå i Højen og blev først nedrevet 1839. Det andet lå i Østerby, nær den nuv. sognekirke. Det brugtes som kirke 1795–1839 og blev derefter nedrevet. 1517 opførtes et Skt. Jacobs kapel, der indtog syge. Det menes forsvundet på reformationstiden.

Det meste af 1500t. var en god tid for byen. Fiskeriet gav godt udbytte, og man solgte både tør- og saltfisk til udlandet og en række indenlandske pladser. Mange steder fra kom folk til S. for at købe fisk, og alle offentlige afgifter erlagdes i fisk. Med nidkærhed forsvarede man sine økon. interesser. 1551 hindrede man oprettelsen af et nyt fiskerleje ved Torneleje, og 1580 søgte man at lægge hindringer i vejen for en ny bebyggelse ved Ålbæk. Dette var dog forgæves.

Borgerne i S. deltog aktivt i Skipper Clemensfejden og måtte som andre byer erlægge bod. Af århundredets militære udskrivninger kan man se, at S. var langt større end Hjørring. Under en mønstring 1583 mødte således i S. 335 borgere, i Hjørring 95. Der fandtes en del håndværkere i byen, og agerbruget spillede endnu en vis rolle. 1560 oprettedes det 1. vippefyr på Grenen, og 1598 fik byen sit første kongebesøg, idet Chr. IV boede et par dage i byen. 1549 oprettedes en latinskole, der blev nedlagt 1740.

Fra omkr. 1600 indtrådte en alvorlig tilbagegang, der varede til ind i 1800t. Fiskeriet gik tilbage, og der klagedes ofte over aldeles mislykket fiskeri. En række naturkatastrofer ramte den udsatte bebyggelse. Stormflod og oversvømmelse bortrev beboede steder, og mange mennesker omkom ved drukningsulykker, således 1632, 1648 og 1718. Fiskeredskaber og både ødelagdes. Til disse ulykker kom en voksende sandflugt, som vel delvis skyldtes, at beboerne gennem tiderne var faret hårdt frem mod den gl. vegetation, der hidtil havde bundet sandet. Til de naturbestemte ulykker sluttede sig andre besværligheder. 1627–28 lå kejserlige tropper i kvarter i byen, og 1644–45 og 1657–58 kom svenskerne. Dette medførte hårde udskrivninger og andre fortrædeligheder. S. havde altid haft en vis udenrigshandel. Fra 1682 s. 113 forbeholdtes denne handel bestemte byer, og for det nordl. Jyllands vedk. blev det Ålborg. Skagen forsøgte at protestere, men forgæves. 1672 var indbyggertallet ca. 1000.

1700t. blev endnu vanskeligere, og tilbagegangen fortsatte. En vis opgang i landbruget havde fundet sted i slutn. af 1600t., og fra 16/8 1700 er bev. et grandebrev. Korndyrkningen havde aldrig spillet større rolle, men man holdt en del kreaturer, og navnlig havde man mange får. I løbet af århundredet tog sandflugten til, og store værdier blev ødelagt. 1795 måtte man forlade den gl. kirke. Tårnet ragede fortsat op over sandet, men skibet blev delvis nedbrudt, og over resterne og over kirkegården bredte sandet sig. Mange ejendomme måtte ustandselig flyttes, fordi sandet ødelagde dem. De fleste huse var opført af vragrester og stråtækte, og ejendommene lå stadig spredt ud over terrænet. Egl. gader fandtes ikke. Ofte fandt strandinger sted, og beboerne fik travlt med at bjerge skibbrudne og vraggods. Dette skulle afleveres til tolderen, men tingbøgerne indeholder mange vidnesbyrd om, at det ofte var svært at overholde dette påbud. 1780 strandede fregatten Kronborg, og en fisker fik ved denne lejlighed for første gang en offentlig påskønnelse. 1781 var byens indbyggerantal 650 personer.

Fra 1801 til 1850 steg befolkningstallet fra 834 til 1400, men større forandringer i byens fysiognomi indtraf ikke. Det var dog i denne periode, at byens nye kirke blev opført, og at klitplantagen s.f. byen begyndte at vokse op, anlagt af byfoged Ole Chr. Lund og overtaget af staten 1829. Byens forbindelser med omverdenen over land var stadig meget vanskeligt. Egl. veje fandtes ikke, og al trafik måtte foregå langs strandbredden, når havet tillod det. En mærkelig episode i byens liv var kaperkrigen 1807–14. Fyret blev slukket, og visse befæstningsarbejder gennemførtes. S. fik øget betydning for forbindelsen med Norge, og mange kapere havde deres base her. Adskillige gode priser blev bragt i land. Nu som før havde byens s. 114 borgere en betydelig indtægt ved bjærgning af mandskab og gods fra strandede skibe. I årene 1830–40 fandt der et stort antal strandinger sted i og omkr. S.

Fra 1870erne begyndte en hel ny tid for byen. Den blev kunstnerkoloni, og dens ry spredtes. Turister begyndte at strømme til, og denne udvikling fortsattes efter århundredskiftet. Den stærke tilstrømning af fremmede medførte et forbedret vejnet, og 1890 åbnedes den smalsporede jernbane til Frederikshavn. Bebyggelsen begyndte nu at ændre karakter, og husene rykkede sammen i gader. Erhvervslivet blomstrede op, og både handlende og håndværkere nedsatte sig. Den øgede økon. omsætning muliggjorde oprettelsen af en sparekasse 1862.

Med det nye århundrede øgedes takten i den økon. udvikling. Befolkningstallet var 1901 2438 og ligger idag meget nær 10.000. Denne betydelige fremgang skyldes først og fremmest det vældige opsving inden for byens ældgamle erhverv fiskeriet. Hidtil havde fiskerne klaret sig uden havn. I årene 1904–07 lod staten bygge en fiskerihavn, og denne er siden blevet udvidet og moderniseret med store auktionshaller, frysehuse m.m. Havnen medførte et vældigt opsving i fiskeriet, idet man nu kunne benytte langt større både og mere effektive fiskeredskaber. En ændring i fiskeriet har ligeledes fundet sted i de sen. år. Tidl. var det udelukkende konsumfisk, man fangede. Nu spiller også industrifisken en væsentlig rolle. For byens erhvervsliv er fisken og de virksomheder, der har tilknytning til fiskeriet, altdominerende, men byens stærke vækst har desuden skaffet betingelser for handel, håndværk og en mindre industri. Bebyggelsen er vokset stærkt, nye kvarterer og gader er blevet anlagt, og byen er ikke længere den smalle bræmme af huse, der tidl. lå langs stranden. Den kraftige udvikling medførte en udvidelse af den kommunale virksomhed. 1907 fik byen gasværk, 1918 elektricitetsværk og først 1933 vandværk. 1916 oprettedes S. Bank, og fra 1921 eksisterer en sætte- og fiskeskipperskole.

S. er fortsat et af de mest søgte turiststeder i landet. For at kunne huse de mange tilrejsende er opført en række hoteller, og i ferietiden øges befolkningstallet betydeligt, og byens omsætning vokser. Også mange en-dags-turister besøger byen, efter at vejnettet til byen er blevet stærkt udvidet. 1914 byggedes s.f. byen ud mod Kattegat en fast sommerresidens for Chr. X (Klitgården). Efter kongeparrets død besidder arveprins Knud denne ejendom.

1913 grundlagdes Skagens Avis, der stadig eksisterer som upolitisk organ. I byrådet har de borgerlige partier haft flertallet i den længste periode og også udpeget borgmesteren. 1946–50 var dog socialdemokraten J. H. Hansen borgm. Han afløstes 1950 af den konservative dir. A. M. Nielsen. Fra 1958 virker venstremanden, fiskeskipper Carl Berg som borgm.

Litt.: Grandebrev 1700, Vider. IV. 1932. 199-203. Søren Abildgaard. Beskrivelse over Kiøbstæden Skagen, Danmark og Norges oecon. Mag. V. 1761. 343–60. O. Olavius. Oekonomisk- physisk Beskrivelse over Schagens Kjøbstad og Sogn. 1787. D. H. Wulff. Bidrag til Skagens Kirkehistorie, JySaml. 2 Rk. III. 1892. 268–76. L. Holst. Minder fra Skagen især fra Midten af det nittende Aarh. 1907, ny udg. 1924. Alba Schwartz. Skagen. Den svundne Tid i Sagn og Billeder 1912. Sa. Skagen. Den nye Tid i Oplevelse og Indtryk. 1913. J. Ræder. Et Besøg på Skagen. 1924. Sa. En Sommerferie paa Skagen. 1934. C. Klitgaard. Skagen Bys Historie. 1928. Karl Madsen. Skagens Malere og Skagens Museum. 1929. Jens Tønnesen. Gamle Skagensfiskere fortæller. 1934. Sa. Det svundne Skagen fortæller. 1943. Niels P. Bjerregaard. Skagen. 1944. Walter Schwartz. Skagen i nordisk kunst. 1952. Årbog for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. 1960. 12, 21 f., 37 ff. (om fyret).

I Skagen fødtes ca. 1520 prof. Claus Lauridsen Skavbo, 1589 biskop Laurids Mortensen Scavenius, 1749 godsejer Jacob Scavenius, 1815 politikeren, godsejer Regnar Westenholz, 1828 fisker Lars Kruse, 1856 hotelejer Degn Brøndum, 1859 malerinden Anna Ancher, 1864 skuespilleren og teaterdirektøren Jens Walther.