Skovby sogn

(Skivholme-S. kom.) omgives af Framlev, Storring, Sdr. Galten, Sjelle og Skivholme so. Gennem so. fra nø. til sv. i retning af Klank strækker der sig en jævn bakkeryg m. højder på godt 60 m. Den repræsenterer randen af det østjy. isfremstød. N. herfor løber Lyngbygård å mod ø. i en bred senglacial dal, og på dens rand ligger ved Kristinedal so.s største skov. Jorderne er fortrinsvis noget sandmuldede. Helt mod s. løber hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg).

Areal i alt 1960: 803 ha. Befolkning 26/9 1960: 483 indb. fordelt på 155 husstande (1801: 210, 1850: 399, 1901: 450, 1930: 519, 1955: 482).

I so. byerne: Skovby (*1253 Scobi, *1264 Skouffby; u. 1784) m. kirke, bibl. (i tidl. skole; opret. 1906; 1000 bd.), forsamlingshus (opf. 1896); Skovby stationsby m. vaskemaskinfabr. (i nedlagt mejeri), møbelfabr. og posteksp. (i nedlagt jernbanestat.); en del af Klank (det meste i Galten so.) m. andelsmejeri. – Gårde: Kristinedal (16,2 tdr. hartk., 127 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 600, grv. 269); Vestergd.

S. so., der sa. m. Skivholme so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under s. 255 de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 287. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre på sokkel m. skråkant, men næsten helt omb. 1887. To romanske n.vinduer, et i koret og et i skibet, er tilmurede, mens det lidt udv. vindue i ø.gavlen er i brug. Af de firkantede døråbninger er den ndr. tilmuret. Korbuen, m. profilerede kragsten, er glatpudset som kirkens vægge. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet er en senmiddelald. bygn. af munkesten og enkelte granitkvadre. S.siden er skalmuret og en fladbuet s.dør tilmuret. I tårnrummet, som m. en spidsbue er forbundet m. skibet, er indbygget en ottedelt hvælving. Et ældre våbenhus erstattedes under restaureringen 1887 m. det nuv., en munkestensbygn. i romansk stil (arkt. F. Uldall). Kirken står overalt i blank mur, tårnets pyramidetag er skiferklædt, de øvr. tage teglhængte. – Alterbordspanel m. renæssancefyldinger fra o. 1590. Altertavle i renæssancestil fra o. 1600, omtr. som i Sjelle; i midtfeltet et maleri (Den korsfæstede) fra beg. af 1800t. Staffering ved Hans Rasmussen 1945. Alterkalk fra 1596. Alterstager af messingblik fra baroktiden. Knæfaldsskranken, m. udsavede balustre, er fra 1700t. Romansk granitdøbefont m. ikke mindre end otte løvefigurer, som to og to har fælles menneskehoved (Mackeprang.D. 234ff.). Nyt dåbsfad af messing; et lille tinfad fra 1703 anvendes ikke mere. Prædikestol m. lydhimmel i renæssancestil fra 1601, signeret: »Moten Sneker«; de smalle arkadefelter har malerier af Kristus og evangelisterne, mul. samtidige m. stafferingen fra 1654, som 1916 er genfremdraget af den i so. fødte restaurator Kr. Due († 1925). Stolestader m. halvroset på gavlene, antagelig fra 1600t. I tårnrummet et orgel på 5 stemmer (A. C. Zachariasen, Århus). Rummet er skilt fra kirken ved et tralværk m. rokokokartoucher, hvori malede våben tilh. amtsforvalter Peter Wøldike († 1789), som m. sin familie er gravsat i en kælder under tårnet. En senmiddelald., jernbunden egekiste opbev. nu i »Den gamle By« i Århus. På kgd. er opf. et ligkapel.

Øm kloster fik 1264 skøde på Skovby. En hovedgd. i S. tilhørte 1480 Christen Steen; s.å. og endnu 1508 skrives hans søn Knud Steen til den; datteren Else var g. m. Mourids Jepsen (Benderup), og deres søn Niels Mouridsen, der 1551 nævnes til S., mageskiftede 1575 en gd. (Nørregd. i S.) til kronen.

Lundgård (* 1508 Lundgaard) var måske den gd., Erik Henriksen (Hvas af Gerholm) 1508 skrev sig til. Den lå sen. under Skanderborg slot, udlagdes til ryttergods og blev 1767 købt på auktion af grev Erhard Wedel-Friis til Frijsenborg, der gav den navnet Kristinedal (1781: 9 tdr. hartk., tiender 39, gods 79). 1790 tilhørte den Christian Fischer, til 1805 kapt. Thomas Rosenkrantz, sen. den ansete landmand, kammerråd Peter Gottlieb Koch (sen. til Ulstrup, † 1853), 1834 kancelliråd Ove Mohr († 1867), 1850 (16 1/2 tdr. hartk.) Søltoft, og derefter Hans Ostenfeld († 1856), hvis enke Ane M. Winther 1860 solgte den for 55.000 rdl. til forv. D. A. Lorentzen, hvis enke 1897 solgte den for 81.000 kr. til H. H. Krogh, der 1925 afstod den til sønnen H. A. Krogh. 1939 købtes den af J. Sørensen (sen. til Rolsøgd.) for 230.000 kr., 1946 af P. Horn for 330.000 kr., 1957 af A. og E. Juul for 699.000 kr. og 1958 af N. R. Bønløkke for 700.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 527–28.

Hovedbygn. er en lang, hvidpudset længe fra 1800t.s slutning.

Skove: N. i so. ligger den under Kristinedal hørende skov på 21 ha. Ejer er propr. Niels Bønløkke.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og vides heller ikke at have været sådanne. Sø.f. Skovby stat. er fundet et par lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Hans Knudsen. Framlev Herreds Sandemænds Tov om Anne Pedersdatters Bane 1662, AarbAarh. 1918 85–95.