Sociale forhold

Nørre Hospital (Københavns Plejehjem), Ryesgade 15 og 16, er Københavns kommunes plejehjem for sådanne særligt dårligt stillede kronisk syge eller invalider, som er for besværlige at pleje i et privat hjem eller på et alderdomshjem, og som heller ikke anses for egnede til behandling på et almindeligt sygehus eller s. 410 de af staten drevne eller godkendte anstalter til behandling af patienter med særlige arter af sygdomme.

Oprettelsen af stiftelsen som plejestiftelse og arbejdshus under navnet »Almindelig Hospital« besluttedes 1765, da J. H. E. Bernstorff var forstander for fattigvæsenet. Den opførtes af fattigvæsenets direktion på en af kommunen ejet grund i Amaliegade (nr. 26) af bygmester Conradi efter konference med Jardin. Grundstenen nedlagdes 28/4 1766, og bygningen var færdig med udgangen af 1768. Indvielsen fandt sted 9/4 1769. Stiftelsen var fra begyndelsen tillige sæde for fattigvæsenets direktion. 1771 anordnedes det, at stiftelsen, der havde plads til ca. 300 lemmer, også skulle tage sig af syge, således at stiftelsen allr. fra den tid fik præg af at være både plejestiftelse og virkeligt hospital. 1775 flyttedes stiftelsen til Sølvgades kaserne (fløjen mod Sølvgade), idet bygningen overlodes først til den grønlandske handels- og fiskefangsts etablissementer og senere til det østersøiskeguineiske handelsselskab, men 1785 tog stiftelsen på ny bygningen i Amaliegade i besiddelse, nu med plads til 650 faste lemmer og 150 syge. 1801 og 1807 indrettedes lazaret for sårede, og fra 1809 henvistes også venerisk syge til stiftelsens sygeafdeling. 1846 overlodes en del midlertidigt til fødselsstiftelsen under en barselfeberepidemi. 1861 var der atter lazaret. Efter at forholdene under koleraepidemien 1853 havde givet stødet til opførelsen af Kommunehospitalet, blev Almindelig Hospital fra 1863 væsentlig lemmestiftelse, idet der tilbage kun blev en mindre medicinsk sygeafdeling for lemmerne samt en afdeling for uhelbredeligt syge, hudsygepatienter og offentlige kvinder. 1886 blev sidstnævnte afdeling overflyttet til daværende Vestre Hospital samt Skt. Johannes Stiftelse i Ryesgade, og hospitalet blev nu udelukkende plejestiftelse for affældige gamle og svage mennesker.

Hospitalets oprindelige hovedbygning, der opførtes 1766–68, bestod foruden af bygningen mod gaden af 2 sidefløje. 1808 tilkøbtes den umiddelbart s.f. hospitalet beliggende »Duntzfeldtske Gård« (tidligere ejer agent Duntzfeldt, † 1809). Det Duntzfeldtske pakhus købtes 1832. 1842 opførtes en badebygning, 1850 en cellebygning for sindssyge og 1883 en ny økonomi- og vaskeribygning.

Med tiden viste bygningerne sig mere og mere utidssvarende. Pladsmangelen tiltog, og der oprettedes flere filialer, således på fattiggården ved Ladegården, i Nikolai sogns, Frue sogns og Frelserens sogns arbejdshuse, i Søkvæsthuset på Christianshavn, på Islevmark fattiggård, og på Vanløse mark. 1892 vedtog borgerrepræsentationen da at overføre Almindelig Hospital til det nye bygningskompleks i Nørre Allé 41, nu De gamles By, som oprindelig var bestemt til en ny tvangsarbejdsanstalt. Efter at de nødvendige ændringer var blevet foretaget, fandt indvielsen sted 18/12 1892. Samtidig nedlagdes filialerne (bortset fra Vanløse, der nedlagdes 1913) og Nikolai og Frelserens arbejdshuse, og 1893 solgtes ejendommen i Amaliegade.

18/4 1918 vedtog borgerrepræsentationen et forslag om ændret benyttelse af forsørgelsesvæsenets stiftelser. I h.t. denne beslutning flyttedes hospitalet 1/4 1919 fra Nørre Allé til den nedlagte Skt. Johannes Stiftelses bygninger i Ryesgade. (Skt. Johannes Stiftelse, der toges i brug 21/7 1885 som arbejds- og sygehus samt børneoptagelsesanstalt, blev if. nævnte beslutning af borgerrepræsentationen nedlagt 31/3 1919, og de i arbejdshuset indlagte mænd og kvinder overflyttedes til den nyoprettede Skt. Johannes Stiftelses afdeling på Sundholm (se denne), s. 411 medens optagelsesanstaltens børn i maj 1918 overflyttedes til optagelseshjemmet Kildevang). Skt. Johannes Stiftelses sygehus vedblev i det væsentlige at bestå også efter Almindelig Hospitals overflytning.

Bygningskomplekset, der er beliggende på begge sider af Ryesgade mellem Sortedam Dossering og Blegdamsvej, er opf. 1883–85 efter tegning af arkt. V. Friederichsen. Det består foruden af de to hovedbygninger med façader mod Ryesgade af en patientbygning mod Dosseringen (denne bygning er senere taget i brug som børneoptagelseshjem, se s. 442) og på arealet mod Blegdamsvej endnu en patientbygning, kapel, køkkenbygning, kedelhus og funktionærboliger.

Loven af 1933 om offentlig forsorg gav adgang til oprettelse af plejestiftelser for kronisk syge, og i henhold hertil blev Alm. Hospital indrettet som en sådan under navnet Københavns almindelige Hospital og Plejestiftelse; det beholdt dog sin særlige sygeafdeling, der foruden syge husfæller optog patienter fra byen (henvist af kommunelægerne), patienter fra andre hospitaler (navnlig patienter med kroniske sygdomme) og børn fra kommunens optagelseshjem. Børneafdelingen nedlagdes 1955, og 1/10 1957 er hele stiftelsen omdannet til plejehjem for kronisk syge under navnet Nørre Hospital (Københavns Plejehjem). I forbindelse med omdannelsen er en omfattende modernisering ved at blive gennemført. Stiftelsen har i dag 574 pladser.

Litt.: R. P. Rasmussen. Almindelig Hospitals Historie. 1769–1892. 1939.

De gamles By, Nørre Allé 41, er Kbh.s kommunes alderdomshjem, i første række beregnet for mænd og kvinder, der er berettiget til folkepension, og som ikke kan klare sig i deres eget hjem. Stiftelsen, der blev oprettet ved borgerrepræsentationens beslutning af 18/4 1918 og trådte i virksomhed 1/4 1919, dækker næsten hele terrænet mellem Nørre Allé, Sjællandsgade, Guldbergsgade og Møllegade. Den bestod oprindelig af det tidligere alderdomshjem i Guldbergsgade og det tidligere Almindelig Hospital i Nørre Allé. Det sidstnævnte opførtes efter tegning af professor Vilh. Petersen († 1913) i årene 1885–92 og består af den mod Nørre Allé vendende administrationsbygning og 2 mindre bygninger ved siderne indeholdende bl.a. funktionærboliger. Endvidere 6 bygninger (A–F) for beboere anbragt med 3 bygninger på hver side af den brede midterallé, lukket afdeling, værkstedsbygning, køkkenbygning, funktionærbygning, kapel, kirke, festsal, magasinbygninger m.v. Det oprindelige alderdomshjem i Guldbergsgade, nu sygeafdeling i De gamles By, der opførtes 1897–1901 (taget i brug 1/10 1901) efter tegn. af arkt. C. G. Tvede († 1947), er en trefløjet bygning med vestvendt hovedfløj og 2 sidefløje. Sammenslutningen af aldersdomshjemmet og Almindelig Hospital nødvendiggjorde en række bygningsændringer samt opførelsen af en husassistentbygning med boliger for 130 funktionærer. Disse arbejder blev udført i årene 1918–19. 1948–50 opførtes ved stadsarkitekten i Kbh. på arealet mod Sjællandsgade 3 nye bygninger (G–J) med 314 eneværelser for raske beboere. 1950–57 er gennemført en modernisering (indretning af eneværelser) af 4 af de tidligere omtalte 6 bygninger (A–F). I samme periode er gennemført en modernisering af husassistentbygningen, der er taget i brug som plejeafdeling (K). Opførelsen af en ny plejeafdeling (L) mod Møllegade er påbegyndt ved stadsarkitekten i efteråret 1957 og ventes afsluttet 1959–60, medens endnu en plejeafdeling (M) er under projektering. Når alle planlagte udvidelser og ombygninger har fundet sted, vil der i De gamles By være plads til ca. 1825 beboere. Under s. 412 De gamles By administreres Københavns kommunes boliger for folkepensionister m.v. omfattende følgende 12 boligkomplekser: Guldbergshave (arkitekter: stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Edvard Kindt-Larsen) ved Sjællandsgade og Guldbergsgade med 533 lejligheder, taget i brug 1937. Utterslevgård (arkitekter: stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Curt Bie) ved Utterslevvej og Sokkelundsvej med 317 lejligheder, taget i brug 1939. Sundparken (arkitekter: stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Viggo S. Jørgensen) ved Øresundsvej og Lergravsvej med 873 lejligheder, taget i brug 1940. Bjergvænget (arkt. Louis Hygom) mellem Tuborgvej og Peter Rørdamsvej med 333 lejligheder, taget i brug 1942 og 1945. Tranehavegård (arkt. Aage Rafn) ved Baunehøj Allé med 712 lejligheder, taget i brug 1942, 1944 og 1948. Valbyholm (arkitekter: stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Viggo S. Jørgensen) med 519 lejligheder, taget i brug 1942. Nørrebro Vænge (arkitekter: Charles I. Schou, stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Hans Chr. Hansen) ved Sandbjerggade med 591 lejligheder, taget i brug 1943. Ringergården (arkitekter: stadsarkt. Poul Holsøe og medarbejder Knud Holmgård) ved Skoleholdervej med 209 lejligheder, taget i brug 1945. Engholmen (arkitekter: H. Ortmann, V. Berner Nielsen og Povl Baumann) ved Mozarts Plads, Borgmester Christiansens Gade og P. Knudsens Gade med 591 lejligheder, taget i brug 1949. Fogedgården (arkt. prof. Kay Fisker) ved Jagtvej med 315 lejligheder, taget i brug 1949–50. Voldboligerne (arkitekter: stadsarkt. F.C.Lund og medarbejder Viggo S.Jørgensen) ved Christianshavns Vold med 247 lejligheder, s. 413 taget i brug 1952, og Husum Vænge (arkitekter: stadsarkt. F.C.Lund og medarbejder Viggo S. Jørgensen) ved Smørumvej med 533 lejligheder, taget i brug 1956–57. I samtlige komplekser er der i alt 5773 lejligheder, hvoraf 1188 2-værelses lejligheder er beregnet til ægtepar, medens de øvrige lejligheder, der er på 1 værelse med alkove, er beregnet til enlige. Udgifterne ved driften af boligerne, der udlejes til nedsat leje til folkepensionister, afholdes af kommunen med statstilskud, idet der dog ikke modtages statsrefusion til driften af Guldbergshave, der er opført før lovgivningen af 1937 om folkepensionistboliger (tidligere aldersrenteboliger). I sidstnævnte kompleks udlejes indtil 1/3 af lejlighederne til småpensionister, ɔ: personer, der oppebærer pension, understøttelse eller lignende fra fx. deres tidligere arbejdsgiver. Under De gamles By administreres endvidere Helene Michaelsens Hjem for ældre Kvinder, Ermelundsvej 101. Hjemmet åbnedes 7/7 1922 i ejendommen »Helle«, der var skænket Kbh.s kom. af dir. Ernst Michaelsen og hustru. Der er plads til 16 kvinder, der er berettiget til at oppebære folkepension, fortrinsvis sådanne som i mindst 15 år har været i huslig tjeneste i samme familie.

Parti af Voldboligerne, et af Københavns kommunes nyeste komplekser med boliger for folkepensionister.

Arbejdsanstalten Sundholm ved Amager Fælledvej og Brigadevej er beliggende på den del af Amager Fælled, som kommunen 1899 erhvervede af staten. Bygningskomplekset opførtes 1905–08 (arkt. Emil Jørgensen) og toges i brug 1/4 1908 (indviet 8/4) til afløsning af Kbh.s tvangs- og arbejdsanstalt på Ladegården. (Ladegården lå ved Åboulevarden på Fr.bergs grund og omfattede 2 store bygningskomplekser, Ladegården og Fattiggården. Ladegården, der før havde været ladegård til Københavns slot, blev 1768 købt af Kbh.s kom. og var bestemt til at afløse pesthuset »Sankt Hans Hospital«. Dette beholdt på Ladegården navnet Sankt Hans Hospital og benyttedes navnlig som sindssygehospital, indtil det 1816 flyttedes til Bistrup. Ladegården var derefter ubenyttet, indtil den 1822 indrettedes som arbejdsanstalt for fattige og husvilde. 1883 blev den tillige tvangsarbejdsanstalt, navnlig for vagabonder og straffede personer. Fattiggården opførtes 1858–59 s.f. Ladegården særlig til bolig for faste almissefamilier og husvilde. Fra 1870 anvendtes Fattiggården udelukkende som kvindeafdeling og Ladegården som mandsafdeling. Efter flytningen til Sundholm blev bygningerne udlejet). Arealet, der udgør ca. 13 ha, hvoraf ca. 4 ha er bebygget, er bortset fra området mod Sønderbro Hospital (se ndf.) omgivet af en vandgrav og yderst et trådhegn. Anstaltens bygninger ligger på den nordl. del af terrænet med adgang fra Brigadevej og Amager Fælledvej gennem 2 portbygninger. N.f. tværvejen, der forbinder de 2 portbygninger, ligger administrationsbygningen, garager, maskinhus (hvorfra der leveres lys og varme til hele anstalten samt uden for anstalten til 2 skoler og 1 husvildeasyl), bade- og desinfektionsanstalt samt en funktionærbygning. Fra tværvejen fører mod s. gennem det bebyggede terræn 3 længdeveje, hvoraf den midterste fortsætter gennem markarealet mod syd. Mellem vandgraven og den vestl. længdevej ligger inspektørbolig og sygehus med anneks samt kapel. Mellem den vestl. længdevej og midteralleen ligger køkkenbygningen, depotbygning (tidligere vaskeri), forsørgelsesafdeling og tvangsarbejdsanstalt og længst mod s. centralvaskeriet (der opførtes 1939–41). Mellem den midterste og østligste længdevej ligger 5 fire-etages bygninger. I den nordligste af de nævnte bygninger samt i en del af den parallelt med denne s. 414 umiddelbart sydfor liggende bygning er der siden 1935 herberg for hjemløse mænd, medens der i den sydligste af disse bygninger er arbejdsanstalt. I de 3 midterste bygninger er der i øvrigt værksteder; særligt fremhæves, at den midterste bygning med tårnet rummer anstaltens væveri og en kirke- og foredragssal. Mellem den østl. længdevej og den på dette sted opfyldte grav ligger forvalterboligen og 2 fire-etagers bygninger, der tidligere rummede tvangsarbejdsanstalten for mænd. Siden 1954 har de sidstnævnte 2 bygninger været udlejet til hospitalsvæsenet, der her har indrettet Sønderbro Hospital for patienter med gynækologiske sygdomme. Siden efteråret 1957 er endvidere anstaltens sygeafdeling udlånt til hospitalsvæsenet til midlertidig medicinsk afdeling under Sønderbro Hospital.

Som foran antydet er arbejdsanstalten delt i 4 afsnit, nemlig arbejdsanstalten, forsørgelsesafdelingen, sygeafdelingen og plejeafsnittet. På arbejdsanstalten modtages voksne arbejdsføre personer, der falder det offentlige til byrde, og som på grund af arbejdsuvillighed eller andre forhold skønnes at burde underholdes ved anbringelse på arbejdsanstalt. På forsørgelsesafdelingen optages personer, der ikke kan klare sig selv, og som ikke på anden måde bør forsørges på plejehjem, alderdomshjem eller specialanstalt. Sygeafdelingen er beregnet for de på anstalten indlagte, der trænger til sygebehandling. Endelig er plejeafsnittet beregnet til modtagelse af personer, der må være under stadigt tilsyn eller pleje, og som ikke opfylder betingelserne for indlæggelse i plejehjem. Til Sundholm er endvidere knyttet en tvangsarbejdsanstalt, der modtager personer, som i h.t. forsorgsloven er ikendt tvangsarbejde. If. en derom oprettet overenskomst er tvangsarbejdsanstalten fælles for de sjællandske, fynske og lolland-falsterske amter og købstæder. Arbejdsanstalten råder i dag over 277 pladser, forsørgelsesafdelingen over 92 pladser, hvortil kommer 8 pladser for ægtefæller, sygeafdelingen over 82 pladser (inkl. plejeafsnittet) og tvangsarbejdsanstalten over 28 pladser. De på arbejdsanstalten og forsørgelsesafdelingen indlagte har arbejdspligt. Arbejdet er af forskellig art, såsom vask, vævning, brændeskæring, håndværk, havebrug m.v. samt pasning af svin, idet der til anstalten er knyttet et svinehold på 800–900 svin. Anstaltens vaskeri er et centralvaskeri for kommunale institutioner med undtagelse af hospitalsvæsenet. Under anstaltens administration sorterer desuden et opklædningsdepot og de kommunale udsalgssteder.

I årenes løb og navnlig i de senere år er antallet af indlagte i anstalten, der ved oprettelsen havde plads til 1050 personer, gået stærkt ned, således at der gennemsnitlig nu kun er ca. 150–200 indlagte på anstaltens 4 afdelinger. Også tvangsarbejdsanstalten benyttes kun lidt. Planer til en etapevis modernisering af de af anstaltens bygninger, der endnu ikke er inddraget til andre formål, er f.t. under udførelse.

Frederiksberg Kommunes alderdomshjem, Godthåbsvej 83, opf. 1922–23 efter tegn. af arkt. Gundlach-Petersen og Charles Christensen med kælder, 3 etager og kvist. Hjemmet toges i brug 17/11 1923 og bestod af en hovedfløj med værelser mod ø. og v., en sidefløj mod v. vinkelret på den sydl. del af hovedfløjen og med værelser mod s. og v., samt vinkelret på hovedfløjen mod ø. og henholdsvis stødende op til den nordl. og sydl. del af denne en en-etages portbygn. og en bygn. indeholdende s. 415 en forsamlingssal. I en særlig sygeafd. var indrettet plads til 22 patienter, og i den øvrige del af hjemmet var der plads til 153 aldersrentenydere samt betjening. Det nye alderdomshjem afløste det tidligere ved Stockflethsvej, der derpå indrettedes til fødeafd. 18/11 1952 indviedes en ny fløj af hjemmet indeholdende 98 eneværelser, hvorefter der i alt rådedes over 267 pladser. Derefter ombyggedes hjemmet, og den gamle fløj indrettedes som sygeafd., og der indvandtes i alt 9 beboerpladser, hvorefter hjemmet pr. 31/3 1958 rummede 274 pladser, hvoraf 176 på sygeafd.

Der er i årene 1939/40 opført 2 bygninger på Godthåbsvej 150–158, 1943/44 3 bygninger på Peter Graus Vej 2–14, 1946/47 1 bygning på Godthåbsvej 160–162, 1949/51 1 bygning på Lauritz Sørensens Vej 3–13 og 1957/58 2 bygninger på Sønderjyllands Allé 10–16 og Christian Paulsens Vej 32–36, samt under opførelse 1 bygning på Christian Paulsens Vej 26–30, alle projekteret af kommunens arkitektafd. Antallet af boliger for folkepensionister er herefter 633, hvortil kommer 60 lejligheder under opførelse.

Ordrup Alderdomshjem, Hyldegårds Tværvej 12. Opret. 1918–19 som kommunalt alderdomshjem. Hjemmet har plads til 68 personer. Der findes en særlig sygeafd.

Solhjem, Søndersøvej 41. Kommunalt alderdomshjem, taget i brug 1940. Hjemmet har plads til 104 personer.

I modsætning til den traditionelle, monumentale udformning af et alderdomshjem er denne institution, opf. 1938–40 af arkt. Ib Martin Jensen og H. E. Langkilde, opløst i 5 lave længer med en forbindelsesbygning, således at beboerne både har mulighed for at isolere sig og at mødes – en planløsning, der er karakteristisk for 1930erne og 1940erne. Længerne er orienterede, således at de får sol fra ø. og v., hvortil beboernes vinduer vender, mens der mod s. er fælles solaltaner. Materialerne er røde håndstrøgne mursten, tagene er belagt med hvid eternit, og altanerne er støbt i beton. Arealet mellem bygningerne er bevokset med græs og lave buske.

Litt.: Arch. Månedshefte 1941. 81.

Vesterled, Stolpegårdsvej 24. Kommunalt alderdomshjem, der er indrettet i den gl. Stolpegården, der ombyggedes 1951–52 til formålet. Hjemmet har 46 pladser.

Kommunen disponerer endvidere over et antal folkepensionistboliger i forskellige moderne boligkomplekser, fx. Ermelundsvej 41, opført 1951–52.

Lykkens Gave, Fuglevadsvej 49. Kommunalt alderdomshjem, taget i brug 15/9 1916. Hjemmet har plads til 34 beboere.

Solgården, Virumvej 123. Kommunalt alderdomshjem taget i brug 1/4 1952. Hjemmet har plads til 49 personer. I haven er opført en bygning med 16 folkepensionistlejligheder, der udlejes til svagelige folkepensionister, der vanskeligt kan klare sig selv.

I Fortunbyen opføres for tiden et nyt alderdoms- og sygehjem med plads til 63 s. 416 patienter. I forbindelse hermed indrettes 16 pensionistlejligheder. Kommunen disponerer desuden over 326 lejligheder til folkepensionister, fordelt over et betydeligt antal boligkomplekser.

Parti af Gentofte kommunes alderdomshjem Solhjem set fra haven.

Købmand Sophus Lund og Hustrus Stiftelse, Toftebæksvej 3 A–B. Opret. 1910. Stiftelsen administreres af det sociale udvalg og indeholder 8 lejligheder, der udlejes gratis til døtre af handelsstanden.

Hegnsgården, Allé 5, Nærum. Opf. af kom. (arkt. Henry Kryger) og taget i brug 26/10 1954. Der findes en sygeafd. med plads til 23 patienter og en plejeafd. med 41 beboere.

Søllerød kom. ejer desuden flg. lejligheder for folkepensionister: I Øverød 16 lejligheder, i Nærum 16, i Trørød 4, i Gl. Holte 16 og i Vedbæk 4 lejligheder.

Alderdomshjemmet, Kirstinelundsvej, Ballerup. Opret. 1926 af kommunen (indv. 23/11 1926). Bygn., der er tegnet af arkt. Hjalmar Nielsen, er normeret til 11 folkepensionister, som her modtager pleje. Institutionen bestyres af det sociale udvalg.

Gamles Hjem, Søborg Hovedgade 188–196. Opret. 1931 af kommunen. Udvidet 1942 og 1958 (med sygeafd.). I den alm. afd. er plads til 58 beboere, medens s. 417 der på sygeafd. kan optages 26 patienter, hovedsagelig pensionister med svær invaliditet.

Desuden disponerer kommunen over 214 lejligheder til folkepensionister, hvoraf 93 er indrettet i ejendomme, der ejes af kommunen, resten i ejendomme, der ejes af boligselskaber.

Herlev kommunale Syge- og Alderdomshjem, Hjortespringsvej 1, Herlev. Hjemmet er taget i brug 1/2 1959 og indrettet i en særlig 3-etages bygn., der er opført i forbindelse med et af Dansk almennyttigt Boligselskab bygget boligkompleks (arkt. J.Juul-Møller og Kai Agertoft). I stueetagen findes syge- og alderdomshjemmet med plads til 19 folke- og invalidepensionister. På 1. og 2. sal er indrettet et antal små to-værelseslejligheder, der indtil videre lejes ud til folkepensionister. Med tiden vil hele bygningen blive inddraget til syge- og alderdomshjem.

Hareskovhvile, Lille Værløse. Opret. 1/4 1941 af kommunen i den tidligere hovedbygning til Hareskovgård, der i den anledning blev ombygget til formålet. Hjemmet kan modtage 9 folkepensionister i eneværelser. Endvidere er 1952 i Hareskovby indrettet 20 lejligheder for folkepensionister (arkt. Holger Næsted).

Gildhøjhjemmet, Parkallé 165, Brøndbyvester. Opret. 1957 af kommunen (arkt. Th. Dreyer) som alderdoms- og sygehjem. Hjemmet har plads til 32 personer.

Glostrup Alderdomshjem, Rådhusvej. Opret. 1929 af kommunen (arkt. Leffland Larsen). Hjemmet har plads til 30 folkepensionister.

Alderdomshjemmet, Damgårdsvej, Vridsløselille. Opført af kommunen 1959 (arkt. Sv. Enggård-Pedersen). Ventes taget i brug i løbet af efteråret 1959.

Hvidovre Kommunes Alderdomshjem, Gl.Køgevej 392. Opret. 1953 af kommunen i en af Arbejdernes Andelsboligforening opf. etageejendom Hvidovrebo. Hjemmet har plads til 28 personer.

Engskrænten, Annexgårdsvej 82. Kommunalt alderdomshjem opført 1952 (arkt. Ponsaing). Hjemmet indviedes 6/3 1953, og der findes en særlig sygeafd. Hjemmet har plads til 65 personer.

Doktorhaven, Doktorhaven 11. Opført 1941 af kommunen (arkt. Ponsaing) til brug for folkepensionister. Institutionen består af 4 husblokke à 24 lejligheder.

Alderdomshjemmet. Opret. 1957–58 af kommunen (arkt. Henning Francke). Taget i brug 1/3 1958. Har plads til 19 folkepensionister.

De gamles Hjem, Pyrus Allé 15, Kastrup. Opret. 1929 af kommunen (arkt. Svend Møller). 1952 opførtes en særlig sygeafd. (arkt. Carl Brix). Hjemmet har nu plads til 65 beboere.

Aarestrups Stiftelse, Baggesensgade 35. Opret. af gross. N.O.S. Aarestrup (†1880) og hustru Petrine K., f. Børgesen († 1896). Fundats af 21/1 1895. 24 friboliger for enker efter eller ugifte døtre af mænd af handels-, sømands- og embedsstanden. Hver beboer får desuden 150 kr. årlig. Bestyres af 3 af justitsministeriet beskikkede mænd.

Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster. Stiftelsen, der oprindelig benævntes »Abel Cathrines Hospital« eller »Abel Cathrines Boder«, oprettedes ved testamente af 27/12 1675 af Abel Cathrine, enke efter Hans Hansen (Osten), proviantskriver på Københavns slot. – Testamentet bestemmer stiftelsen for »syge, elendige, sengeliggende fattige«.

Stiftelsen var beliggende i Dronningens Tværgade og bestod af 6 lejligheder; i årene 1726–1770 tilbyggedes 18 boliger og en kirke. Stiftelsen var underlagt konventhusdirektionen. Efter en kortvarig periode under »Den almindelige Plejeanstalt« henhørte den under fattigvæsenet, indtil den ved staden Københavns vedtægt af 30/12 1857 overgik til bestyrelse under magistratens 1. afdeling. 1884 solgtes ejendommen, og stiftelsen flyttede til en nyopført bygning (Abel Cathrines Gade 13) med 39 boliger, hver på 1 værelse og køkken. Bygningen, der var opført med kælder og 3 stokværk af røde mursten på granitsokkel (af arkt. H.Storck), bestod af fire sammenbyggede fløje, der indesluttede en gård med springvand. De tre forreste fløje havde korridorer med store vinduer ud til gården samt loggiaer, hvortil lejlighederne vendte ud. I den fjerde fløj indrettedes en lille kirke.

1949 overtoges ejendommen af Kbh.s forsørgelsesvæsen, der siden har benyttet den som husvildeafdeling, hvorefter der i Gammel Kloster erhvervedes 12 boliger, hver på 1–2 værelser med køkken og wc. Disse boliger er under betegnelsen »Abel Cathrines Friboliger i Gammel Kloster« overladt 12 af Abel Cathrines Stiftelses hidtidige beboere vederlagsfrit. Til de øvrige beboere er der skaffet andre boliger, for hvilke stiftelsen udreder lejen. Til Abel Cathrines friboliger er knyttet en række legater.

Litt.: O. Nielsen. Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse. 1875.

Foreningen for Alderdomsfriboliger, opret. 29/4 1871, har til formål at yde helt eller delvis frie boliger til værdige og ubemidlede personer, fortrinsvis sådanne som s. 419 ikke kan opnå indtægtsbestemt folkepension. Foreningen har til dette formål 4 ejendomme i Kbh. og på Fr.berg med i alt 93 lejligheder, hvoraf f.t. 11 friboliger og 25 delvise friboliger. Ejendommene er beliggende Vester Fælledvej 56, Virginiavej 14, Prs. Charlottes Gade 40 og Jagtvej 29.

Håndværkerhaven, tilhørende den af Håndværkerforeningen grundlagte stiftelse Alderstrøst. Hovedfaçaden med anlæg ud mod Tuborgvej.

Alderstrøst. En af Haandværkerforeningen i København 1862 grundlagt stiftelse, hvortil midlerne tilvejebragtes ved hjælp af Industrilotteriet, frivillige gaver, legater m.m. med det formål at give frit husly og såvidt muligt tillige anden understøttelse til gamle, værdige og trængende håndværkere, som er eller har været borgere i Kbh., disses enker samt under særegne omstændigheder tillige deres ugifte døtre. Stiftelsens ældste ejendom blev bygget ved Nørrebrogade, Baggesensgade og Blågårdsgade (arkt. Theodor Sørensen). Komplekset påbegyndtes 1862 og var endelig færdig 1879 og rummede da 185 små lejligheder. Det blev 1954 afhændet som uhensigtsmæssig til formålet. Stiftelsens nuværende ældste ejendom byggedes 1893–1895 i Møllegade 28–30, Nørre Allé 15–19 og Alderstrøst Passage 2–4–6 (arkt. Thorvald Sørensen). Den af stiftelsen 1918 erhvervede Bræstrups Politistiftelse er nedrevet 1937, og på grunden er opført en beboelsesejendom Nørre Allé 17 A og B (arkt. Henning Hansen). Bebyggelsen ved Nørre Allé og Møllegade indeholder 286 lejligheder, alle nu med centralvarme og elevator, de ældre lejligheder er blevet moderniseret 1952–1956.

1927 modtog stiftelsen som testamentarisk gave en delvis bebygget grund med s. 420 forhus og havehus Allégade 6 og med have ud mod det nuværende Dr. Priemes Vej 12 og en meget betydelig kapital efter skomagermester H. C. Heegaard og hustru. På grunden opførtes 1930 en ejendom med façade mod Dr. Priemes Vej med 12 2-værelses og 20 1-værelses lejligheder (arkt. K. E. Mandrup Poulsen).

På en grund ved Tuborgvej, Bispebjerg Parkallé, Emdrupvej og Hareskovbanen opførtes 1939–1940 Håndværkerhaven (arkt. Henning Hansen efter konkurrence), bestående af 5 boligblokke med 349 væsentlig 1- og 2-værelses lejligheder og 3 butikker. Grundet på krigen gennemførtes sidste del af byggeprojektet, ikke. En del af arealet udmatrikuleredes 1950 til et håndværkerkollegium.

19/11 1958 nedlagdes grundstenen til stiftelsens første plejestiftelse.

Stiftelsen Alderstrøst er selvejende og bestyres af Haandværkerforeningens bestyrelse.

Litt.: C. R. Ette. Om Stiftelsen Alderstrøst og dens Udvikling 1862–86. 1886. C. Nyrop. Alderstrøsts 50 Aars Jubilæum 1862–1912. 1912. K. V. Koch. Alderstrøst 1862–1937. 1937.

H. J. Andersens og Hustrus Stiftelse. Stiftelsen, der er beliggende Klingseyvej 26, Vanløse, oprettedes af husejer Hans Jørgen Andersen og hustru Johanna, f. Nilsson, ved testamente af 17/5 1897 og indeholder friboliger for værdige, trængende kbhske bygningshåndværkere eller deres enker. Fortrinsvis berettiget er stifternes søskendebørn.

Stiftelsen, der har 3 friboliger og 7 udlejede boliger, bestyres af magistratens 1. afdeling.

Familien Andersens Friboliger for Enker og ugifte Piger af Borger- og Embedsstanden, Ny Vestergade 3. Opret. af oberstløjtnant C.L.E. Andersen († 1899) og hustru Caroline C.L., f. Ruser, og af frk. Theodora M. Andersen ved testamenter af 14/2 1884 og 8/5 1879. Ejendommen har 4 friboliger. Bestyres af selskabet, som understøtter ugifte fruentimmer, hvis kår ikke svarer til deres opdragelse.

Arbejderhjemmet »Fredenshus«, Øster Allé 25. Grundlagt 3/8 1895 af Foreningen til Lærlinges Uddannelse til Haandværk og Industri for hele Landet(stiftet 17/11 1874). Hjemmets første bygning (indv. 3/8 1895; arkt. G. E. W. Møller) solgtes 1915. Den nuv. bygning, der indviedes 20/8 1915 (grundstenen nedlagt 9/7 1914) er opført efter tegning af arkt. Søren Lemche. Hjemmet, der 1948–50 udvidedes med to sidefløje omfattende 19 boliger for ægtepar, indeholder 162 boliger, hvoraf ca. 110 friboliger. Bestyrelsen, der er på 5 medlemmer, vælges af bestyrelsen og repræsentantskabet for Foreningen til Lærlinges Uddannelse.

Litt.: Hakon Stephensen. Arbejderhjemmet »Fredenshus«. 1895–1945. 1945.

Johan Bekker og Hustrus Stiftelse. Stiftelsen, der omfatter ejendommen Blågårdsgade 7, er opret. 1/10 1931 af slagtermester Johan Bekker og hustru Karen Marie Elisabeth, f. Klintrup. Formålet er i så stort omfang som muligt at udleje stiftelsens lejligheder på billige vilkår til gamle, hæderlige og værdige trængende håndværksmestre, fortrinsvis slagtermestre, hestehandlere og kreaturhandlere, som har haft selvstændig virksomhed i Kbh., enker efter sådanne, samt under særlige omstændigheder tillige deres ugifte døtre.

Bestyrelsen vælges dels af Johan Bekker og hustrus datter, fru Elise Wilhelmine Wilton, dels af Haandværkerforeningen i Københavns bestyrelse, der efter fru Wiltons udtræden udpeger hele bestyrelsen.

Litt.: K. V. Koch. Alderstrøst 1862–1937. 1937.

Berners Stiftelse, Ribegade 10. Opret. i h.t. frøknerne Caroline Olivia, Caroline Frederikke og Nicoline Mathilde Berners testamente af 19/5 1870 (fundats af 3/8 1906) til minde om deres broder, juveler og guldsmed Jens Nicolai B. († 1868). Bygningen (arkt. Gotfred Tvede) rummer 16 2-værelses lejligheder, hvoraf f.t. 12 friboliger for trængende guld- og sølvsmede (mestre og svende) eller deres enker. Bestyres af Københavns guldsmedelav.

Hjemmet for arbejdsføre blinde Kvinder, Mariendalsvej 30. Indviet 10/12 1900. Formål: at skaffe enligtstillede arbejdsføre blinde kvinder et hjem, hvor der gives dem de bedst mulige arbejdsvilkår. Opr. 30 pladser. Se s. 480.

Bogbinder-Hjælpeforeningens Stiftelse, Elmegade 24–26. Opret. 1864. Bygningen har 28 lejligheder, hvoraf 9 friboliger for gamle trængende bogbindere og deres enker. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Bombebøssen, Dronningensgade 69. Stiftelse for gamle trængende søfolk og deres hustruer. Stiftet 2/11 1819 af kommandør, waterskout P.N.Sølling († 1827), der fik tilladelse til på waterskoutens kontor at opstille en til sparebøsse indrettet bombe til indsamling af bidrag. Indrettedes 1822 på et loft i Wildersgade, flyttede 1825 til hjørnet af Dybensgade og Skvaldergade, 1844 til Brogade 8 og 1891 til Overgaden o. V. 48 C (arkt. Th.Bindesbøll). Bygningen, der bestod af kælder og tre stokværk, var opført i røde sten. På façaden var der over porten indmuret en bombe. Endvidere fandtes et basrelief med portrætmedaljon af stifteren (udført af O. Evens). 1956 flyttede man til en nybygning i Dronningensgade 69 (arkitekter Flemming Lassen og Peter Norden Sølling). Beboerne får fribolig, lys og varme samt middagsbespisning i 10 måneder. 35 lejligheder for enlige og 4 noget større lejligheder for ægtepar. 31/12 1957 boede i stiftelsen 2 ægtepar og 32 enlige sømænd. Stiftelsen, der bestyres af en direktion på 9 medlemmer udnævnt af kongen, omfatter tillige legater til beløb af ca. 400.000 kr.

Litt.: H. Boesgaard. Sømandsstiftelsen Bombebøssen 1819–1919. 1919.

Hjemmet for døve Piger, Løngangsstræde 15–21. Opret. 1869 af Foreningen til Fremme af døvstummes Selvvirksomhed på initiativ af Joh. Keller. Begyndte virksomheden i St. Kongensgade, flyttede 1872 til Havnegade 37 og 1891 til nuv. plads, Løngangsstræde 21, bagbygningen. 1903 erhvervedes forhuset Løngangsstræde 21 og nogle naboejendomme, og s.å. påbegyndtes et byggeri, der gav ejendommen dens nuværende udseende som en firefløjet karré med forhus, sidehuse og baghus. 1904–efter byggeriets afslutning – indrettedes i den nordøstl. sidefløj Prinsesse Maries Asyl for døvstumme Kvinder, indviet 28/11 1904. Institutionen, der er anerkendt i h.t. forsorgslovens § 67, har i dag ikke nogen skarp adskillelse mellem arbejdsafdeling og asyl, men består af en bopælsafdeling, et vaskeri og et væveri. I bopælsafdelingen er der plads til ca. 65 beboere, af hvilke ca. 25 er beskæftiget i vaskeriet og ca. 10 i vævestuen. Endv. beskæftiges i vaskeriet 15 udeboende døve, samt i øvrigt personale i nødvendigt omfang. Institutionen, der har en bestyrelse på 7 medlemmer, har desuden et ferie- og rekreationshjem for hjemmets beboere, Rundforbivej 137, Nærum.

Povl Fechtels Hospital, (tidligere også kaldet »Povl Fechtels Boder«, »Mønterboderne« eller »Hamborg Sjæleboder«), Frederikssundsvej 78 A. Opret. 1570 af møntmester Povl Fechtel († 1590) med hus i Møntergade, opført på en af Fr. II s. 422 skænket grund (en del af Møntergården eller det gl. Skt. Klare kloster). Huset brændte 1728, men genopførtes 1732. 1858 opførtes en ny bygning, der blev nedrevet 1907. 1908 opførtes ved Frederikssundsvej (arkt. C.C.A. Nielsen) en nybygning i 4 stokværk med 32 friboliger for ældre kvinder af den tjenende klasse. Bestyrelsen, der supplerer sig selv, består af 2 administratorer og en forstander, alle af stifterens slægt.

Litt.: H. Gram. Povl Fechtels Hospitals Historie 1570–1920. 1923.

Kong Frederik den VII.s Stiftelse for fattige Kvinder af Arbejdsklassen, Nansensgade 1. Opret. ved fundats af 30/10 1873 af Louise Christine grevinde Danner. Bygningen, der er af røde mursten på granitsokkel, i kælder og 3 stokværk, med fremspringende midtparti på nordsiden, er opf. 1873–75 efter tegn. af J. T. Zeltner. 52 boliger, heraf f.t. 26 friboliger for ældre, fattige kvinder, der er forsørgelsesberettiget i Kbh.s eller Fr.berg kommuner, navnlig sådanne, der ernærer sig eller har ernæret sig ved deres hænders gerning. Bestyres under justitsministeriets overtilsyn af 3 mænd.

Kong Frederik den VIII.s Minde, Frijsenborg Allé 60–76, er opret. 1/1 1918 af generalkonsul Joh. Chr. Teilmann og hustru Olga Augusta T., f. Fiala. Bygningerne (arkt. Alfr. Thomsen) danner 3 fløje omkring en stor have, hvoraf den ene fløj indeholder 90 2- og 3-værelses lejligheder til fribolig for værdigt trængende over 60 år (for ca. halvdelens vedkommende frimurere eller deres efterladte), medens de to andre fløje foruden butikker rummer 100 2-, 3-, 4- og 5-værelses lejligheder, som udlejes. Bestyrelse på 5 medlemmer.

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse, Sortedam Dossering 59. Opret. af danske frimurere (fundats af 3/9 1898. Indviet 30/3 1900). 98 friboliger for værdige trængende mænd og kvinder af de samfundsklasser, hvortil de kontribuerende medlemmer af frimurerordenen sædvanligvis henhører. Frimurere og frimurerenker har fortrinsret. Den store bygning (arkt. L. Knudsen) er opført af røde mursten og ølandssten og består af en midtfløj med frontispice og to fremspringende sidefløje, indesluttende et mod Dosseringen åbent haveanlæg med springvand og ud til Dosseringen en stenportal. På stiftelsen afsløredes 3/6 1913 to buster af Fr. VIII og enkedronning Louise (udf. af Aug.Hassel). Stiftelsen har en bestyrelse på 4 medlemmer.

Gammel Kloster, Lersø Parkallé 28, el. Vartov Hospital, som det gl. navn var, er hovedstadens ældste milde stiftelse for ældre medborgere, idet den har sin oprindelse i det s. 16 omtalte Helligåndshus. Dette blev senere gjort til kloster, og ved reformationen omdannet til hospital og forenet med Skt. Jørgens og Skt. Gertruds hospitaler. 1532 tillagdes der stiftelsen det nedlagte Gråbrødreklosters bygninger, og den modtog betydelige gaver både af Chr. III og Fr. II samt private i form af jordegods. Det blev derfor en ganske rig stiftelse. 1606 flyttedes den til gården Vartov ved Strandvejen, hvorefter den nu tog navn, og den beholdt dette navn, også da den flyttedes nærmere byen på en grund, der lå omtr. på den nuv. Trianglen på Østerbro. Her opførtes 1625–30 to anselige firfløjede bygningskomplekser, det egentlige hospital og ladegården, mellem hvilke vejen til byen gik. Bygningerne var omgivet af volde og grave, som udgjorde en del af byens befæstning. Også under Chr. IV, der tillod, at der stiftedes private senge, blev stiftelsen beriget. Bygningerne ødelagdes under Kbh.s belejring, og beboerne s. 423 flyttedes til en gård i Pilestræde. 1662 anvistes der dem ophold i Børnehuset på Christianshavn, og 1666 købte stiftelsen en grund med egen gård i Farvergade, hvor man herefter boede indtil udflytningen til Lersø Parkallé.

Vartov Hospitals gamle bygning på hjørnet af Vester Voldgade og Løngangsstræde.

På den grund man erhvervede i Farvergade lå i Fr. II.s tid et farveri, hvorefter gaden blev opkaldt (tidl. Søndergade). 1589 havde Tycho Brahe erhvervet en del af grunden og her opført en ny gård med tilhørende observatorium i »Vandmølletårnet«. Senere ejedes gården bl.a. af resident Peder Vibe, og det var J.F. Vind til Gerdrup, der solgte gården til stiftelsen. Endnu i mange år efter indflytningen led stiftelsen under de tab, man havde lidt under krigen, og de gl. bygninger blev efterhånden meget brøstfældige. I beg. af 1700t. måtte man skride til en fuldstændig ombygning. 1724–25 opførtes mod Løngangsstræde en fløj med kirkesal. 1726–29 byggede man fløjen mod volden og 1743–44 fløjen mod Farvergade. J. C. Krieger menes at have været arkitekt for i al fald de første bygninger. Da det blev nødvendigt at inddrage kirkesalen til sengeplads, opførtes 1754–55 på en tilstødende grund i Løngangsstræde den nuv. kirke (se s. 72). I fløjen mod Farvergade indrettedes bolig for præst og forstander. 1856–60 forhøjedes de oprindelig i to etager opførte fløje med en 3. etage, sygehuset i Løngangsstræde og præsteboligen i Farvergade blev nedrevet og genopført i samme stil som kompleksets øvrige bygninger (arkt. N. S. Nebelong). 1932 opstilledes i gården en granitstatue af den knælende Grundtvig (udf. af Niels Skovgaard).

Allr. i løbet af 1700t. havde stiftelsen bortsolgt det meste af sit jordegods, og s. 424 de erhvervede indtægter anvendtes til en gradvis udvidelse af antallet af sengepladser. Også fra privat side modtoges stadig bet. gaver, og efter de store ombygninger i 1800t. kunne der skaffes plads til ca. 450 ældre personer i stiftelsen. Efterhånden modnedes dog tanken om at flytte virksomheden til mere tidssvarende bygninger. En del af stiftelsens grund og kirken afhændedes 1925, og resten afhændedes i h.t. kommunalbestyrelsens beslutning af 24/4 1930, hvorefter der 1933–36 opførtes en ny bygning ved Lersø Parkallé, Aldersrogade, Teglværksgade og Biskop Krags Vænge. Ejendommen omfatter 8 fløje med 33 trappeopgange. I en af fløjene er indrettet en plejeafdeling med plads til 115 personer, fordelt på 103 eneværelser og 2 fællesstuer (sygestuer), hver på 6 senge. Stiftelsen er i øvrigt indrettet som et alm. beboelseshus og indeholder – foruden tjenesteboliger og de foran omtalte 115 pladser i plejeafdelingen – ca. 320 lejligheder på 1–3 værelser med eller uden kammer, alle med entré, køkken og wc. Af boligerne er 120 »legatboliger«, over hvilke visse slægter eller institutioner disponerer i overensstemmelse med fundatserne for de tidligere »senge« i Vartov Hospital. Af de øvrige boliger er de fleste udlejet for en moderat leje. 1950 har stiftelsen med udvidelse for øje erhvervet naboejendommene matr.nr. 4148 og 5559 udenbys Klædebo kvarter, Teglværksgade 3–5 og Biskop Krags Vænge 4–6, hvilke ejendomme indeholder 40 moderne mindre lejligheder.

Fra haveanlægget mellem Gammel Klosters bygninger ved Lersø Parkallé (arkt. Aage Rafn).

Indtil reformationen var stiftelsen under gejstlig ledelse; derefter underlagdes s. 425 den de verdslige myndigheder. I h.t. staden Københavns vedtægt af 30/12 1857 henlagdes stiftelsen under magistratens 1. afdeling.

Det gl. Vartov hospitals bygninger gennemgik 1950 en restaurering (kgl. bygningsinspektør Th.Havning), og komplekset er i dag fredet. En del kommunale kontorer har til huse i bygningerne, og der findes desuden privatboliger, et soldaterhjem og en restaurant. Grundtvigselskabet har indrettet kontorer og bibliotek i bygn.

Litt.: H. August. Om Helligaands eller Helliggejstes Hospital i Kbh., i daglig Tale Vartov kaldet. 1817. Dansk Kirketidende 1905, s. 361 ff. Villads Christensen. Nogle Efterretninger om Vartov Hospital. HistM Kbh. VII. 1919–20. 110–38. Se også: Københavns Bibliografien. II. 1958. 226–28.

Glas- og Porcelænshandlerforeningens Stiftelse, Ribegade 11–13. Opført 1905–06 (arkt. Nikolaj Hansen) af formand for Københavns glas- og porcelænshandlerforening S. G. Kjersgaard til fribolig for medlemmer og deres enker. Stiftelsen indeholder 20 lejligheder, hvoraf f.t. 8 er friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Grosserer B. Goldschmidts og Hustrus Stiftelse, Ryesgade 31. Stiftelsen oprettedes af gross. og farver Benny Goldschmidt († 1892) og hustru ved testamente af 24/7 1891 og er bestemt til friboliger for værdige og trængende i eller ved Kbh. boende håndværkssvende og andre arbejdere ved håndværksdrift samt sådannes enker. Fortrinsret til boligerne har farversvende eller farveriarbejdere og deres enker. I overensstemmelse med fundatsen, som er af 5/6 1893, er en del boliger udlejet for en lav leje.

Stiftelsen, der f.t. har 15 friboliger og 14 udlejede boliger, bestyres af magistratens 1. afdeling.

Grosserer C. R. Greve og Hustrus Stiftelse, Blågårds Plads 3–5. Oprettet i h.t. testamente af 3/7 1913 til fribolig for ældre agtværdige trængende kvinder, som ikke er eller har været gifte. Personer, der tilhører stifternes familie, har fortrinsret. F.t. ca. 12 friboliger. Stiftelsen har en særlig bestyrelse, der supplerer sig selv.

Grovsmedeforeningens Alderdomshjem, Ryesgade 70. Opret. 1882 af grovsmedeforeningens (stiftet 1873) byggefond til fribolig for trængende gamle arbejdsudygtige medlemmer af foreningen og disses enker. 44 lejligheder, hvoraf f.t. ingen friboliger. Hjemmet administreres af foreningens bestyrelse.

Litt.: Grovsmedeforeningen af 1873. Festskrift. 1933.

Handskemagerlaugets Stiftelse, Grøndals Parkvej 26–28. Indeholder 24 lejligheder, hvoraf f.t. 1 fribolig. Opr. beliggende H.C. Ørsteds Vej 60–62, der opførtes 1880 og 1894. Stiftelsen administreres af laugets bestyrelse.

Det Harboeske Enkefru-kloster, Stormgade 14. Stiftet 23/11 1735 af geheimerådinde Christine Harboe, f. baronesse Fuiren († 1735). Klosteret åbnedes 1741, og der kunne i den gård, som gehejmerådinde Harboe havde skænket, skaffes plads til 8 enker. 1754–60 opførtes et nyt hus, der forbandtes med det gamle ved en lavere mellembygning efter L. Thurahs plan. Der kunne herefter indtages 13 enker. 1772 forhøjedes mellembygningen (arkt. Harsdorff), således at anlægget udgjorde et hele bestående af kælder og 3 stokværk. Klosteret, der til at begynde med kun gav bolig for adelige enker, giver nu friboliger for enker efter mænd, der har haft rang i de 5 første rangklasser. Pladserne i klosteret besættes af kongen s. 426 efter indstilling af magistratens 1. afdeling, der ved kgl. reskr. af 4/8 1788 overtog bestyrelsen. F.t. 4 friboliger og 11 udlejede boliger.

Det Harboeske Enkefru-kloster i Stormgade.

Litt.: Erik Rode. Det Harboeske Enkefrukloster. 1935.

J. W. Heymann og Hustrus Sølvbryllupsstiftelse, Peder Huitfeldts Stræde 8. Opret. ved fundats af 3/5 1872 af etatsråd J.W. Heymann († 1884) og hustru Johanna f. Levysohn til friboliger for værdige og trængende, aldrende ugifte og enlige personer. F.t. 3 friboliger og 8 udlejede boliger. Bestyres af magistratens 1. afdeling.

Hjorth og Ulrichsens Stiftelse, Wesselsgade 12. Grundlagt ved indsamling, der sattes i gang af nålemagermester, justitsråd F. C. Hjorth († 1865) og skibskaptajn J.A.D. Stæger († 1856). Virksomheden påbegyndtes 1849 i den af drejermester J.Ulrichsen († 1870) i samme øjemed købte ejendom i Blågårdsgade. 1857 opførtes på en grund i Wesselsgade en ny bygning, og en ny bygning bag denne indviedes 1902 (arkt. A. Preisler). Stiftelsen har 40 boliger for ugifte døtre af embedsmænd eller borgere. F.t. er 6 friboliger, medens resten udlejes for stærkt nedsat leje. Stiftelsen har en bestyrelse på 3 medlemmer.

Husassistenternes Byggeforening og Alderdomshjem, Nøddebogade 2, Sjællandsgade 57, Fensmarksgade 7–9. Stiftet 5/4 1933 af medlemmerne af husassistenternes fagforening med det formål at opføre eller erhverve beboelsesejendomme, hvis overskud kommer ældre eller syge husassistenter til gode, bl.a. ved tildeling af s. 427 boliger til nedsat pris eller som friboliger. Bygningen (arkt. Gyllembourg Koch) er opført 1934 (indviet 1/1 1935) og indeholder 94 lejligheder og 16 enkeltværelser, hvoraf f.t. 25 halve og 2 hele friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Hustømrerforeningens Stiftelse, Faksegade 8 og Vestergårdsvej 2–12. Oprettet af foreningen af hustømrere i Kbh. (tidl. Københavns Tømrersvendelav) henh. 1887 og 1921 til fribolig for gamle medlemmer og deres enker. Bygningen Faksegade 8 har 35 lejligheder, der alle er friboliger, medens bygningen Vestergårdsvej 2–12 har 53 lejligheder, hvoraf 5 friboliger. Foreningens ældste stiftelse Adelgade 27, der oprettedes 1846, blev 1941 af hændet til Kbh.s kom. til anvendelse som alm. beboelseshus. Stiftelserne administreres af foreningens bestyrelse.

Høkerforeningens Hus, Classensgade 44 og Lipkesgade 6–16. Opf. 1892. F.t. 45 friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Hørkræmmerforeningens Stiftelse, Kapelvej 9. Opret. 1884 af Hørkræmmerforeningen af 13/5 1881, bestemt til at give fribolig til foreningens medlemmer. F.t. ingen friboliger. Bestyres af foreningen.

Stiftelsen for gamle Håndværksmestre og deres Enker (Håndværkerstiftelsen), Blegdamsvej 74. Opret. 28/1 1835 (på initiativ af oldermand for murerlavet Th. Blom og nålemagermester Hjordt) ved indskud fra de kbhske lav og ved gaver og legater til fribolig for gamle, værdige og trængende håndværksmestre, der er eller har været medlemmer af de forskellige lav i Kbh. samt enker efter sådanne. Åbnedes 1/3 1837 i dens tidligere bygn. på hj. af Vester Voldgade og Ny Kongensgade. Den nuværende bygning, der er taget i brug dec. 1902 (arkt. Emil Jørgensen), indeholder 100 lejligheder, hvoraf ca. 60 friboliger. Bestyres af 9 oldermænd og foreningsformænd fra de lav og foreninger, som er interesseret i stiftelsen.

Journalistgården, Peter Rørdams Vej 2–4. Opf. 1935 af Journalistforbundet (stiftet 11/12 1904) til bolig for gamle journalister og journalistenker. Arkt. Vilh. Lauritzen. 12 lejligheder, hvoraf f.t. 4 friboliger. Administreres af forbundets bestyrelse.

Kommunelærernes og Kommunelærerindernes Byggeforening og Stiftelse, Blegdamsvej 106. Opf. 1889 af medlemmer af den 1873 stiftede forening af lærere og lærerinder ved Kbh.s kommuneskoler. Bygningen (arkt. prof. Holm) indeholder 23 lejligheder, hvoraf f.t. 7 friboliger. Foreningen ejer desuden ejendommene Sønderborggade 4 og 6 og Adolph Steens Allé 8 og 10. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Litt.: H. P. Jarbøl. Byggeforeningen for Lærere og Lærerinder ved de københavnske Kommuneskoler 1873–1933. 1933.

Kunstnerhjemmet, Gothersgade 143. Opf. af Foreningen for Erhvervelsen af Kunstnerboliger (stiftet 23/1 1873) på initiativ af daværende dir. for kunstakademiet, arkt. F. Meldahl. Bygningen (arkt. Henrik Hagemann), der toges i brug 1878, indeholder 19 lejligheder og atelierer, hvoraf 4 lejligheder er bestemt for ældre kunstnere og disses enker, medens de øvrige er bestemt for aktive kunstnere. Foreningen ejer yderligere 2 ejendomme Oxford Allé 22, der erhvervedes 1943, og Bartholinsgade 7, der erhvervedes 1958. Sidstnævnte ejendom tænkes senere taget i brug til boliger for ældre kunstnere.

Den gensidige kvindelige Hjælpeforenings Stiftelse. Opret. af hjælpeforeningen (stiftet 17/11 1867 af overlæge, etatsråd L.J.Brandes). Stiftelsen omfatter 2 ejendomme, Gyldenløvesgade 12 (opf. 1882, arkt. C. Abrahams) og Korsgade 18–20, med ca. 80 lejligheder, hvoraf f.t. 23 friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Købmændenes Hus (tidl. Urtekræmmerforeningens Stiftelse), Ægirsgade 55–65, Balders Plads 1–3 og Nannasgade 18–20. Grundlagt 20/2 1834. Den første bygning, Hindegade 11, toges i brug 1844. Hertil kom 1866 en bygning i Læssøesgade (18). Den nuv. bygning (arkitekter Mandrup Poulsen og Martin Larsen) er indviet 20/7 1902. Efter en udvidelse 1927–28 (arkt. Mandrup Poulsen (sen. og jun.)) har bygningen 104 lejligheder, hvoraf 40 friboliger for Købmandsforeningens (tidligere Urtekræmmerforeningen) medlemmer. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Litt.: Carl Christensen. Urtekræmmerforeningens Stiftelse. Den 20. Juli 1902–1927. 1927.

H. P. Lorentzens Stiftelse, Rigensgade 30. Opret. 10/9 1853 af kapt., gross. H. P. Lorentzen († 1855). Giver bolig for enker og ugifte kvinder af middelklassen til moderat leje mod indskud. Bestyrelse på 5 medlemmer.

Fribolig for lægeenker. Stiftet 1893, omfatter ejendommene Abildgårdsgade 7–9, Wiedeweltsgade 54, samt Jens Juelsgade 8 og 32, med i alt 10 friboliger. Bestyres af 3 læger, valgt af forskellige lægeforeninger.

Malernes Understøttelsesfond, Vølundsgade 1. Fondet, der blev stiftet 1854, erhvervede 1874 ejendommen Slotsgade 36 til fribolig for gamle, trængende medlemmer, såvel mestre som svende eller deres enker. Ejendommen solgtes 1957. 1925 erhvervedes ejendommen Vølundsgade 1–5 og Nannasgade 14 med 40 lejligheder, hvoraf f.t. 7 anvendes som friboliger. Egen bestyrelse.

Litt.: Victor Hansen. Malernes Understøttelsesfond i de forløbne halvhundrede Aar 1854–19. April–1904. 1904.

Manufakturhandlerforeningens Stiftelse, Bragesgade 26. Opf. 1909–10 (arkitekter V. og B. Ingemann) af foreningen (stiftet 6/2 1862). 61 lejligheder, hvoraf 60 friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Henriette Melchiors Stiftelse, Naboløs 6, opret. 10/11 1913 af gross. Moses Melchior til bolig for værdige og trængende enker efter videnskabsmænd eller kunstnere. Stiftelsen er underlagt undervisningsministeriet. Billede s. 429.

Det mosaiske Troessamfunds Stiftelse, Ny Kongensgade 6–12. Ved salg af ældre stiftelsesbygninger, ved tilskud fra trossamfundet og ved gaver fra menigheden købtes 1901 den Treschowske Gård og naboejendommen. Medens den gamle hovedbygning bevaredes som menighedshus og administrationsbygning, nyopførtes 1902 den egentlige stiftelsesbygning (arkt. F. Levy), der blev taget i brug 1903. Den består af 3 fløje, der omslutter en beplantet gård. Façaden til gaden har sokkel og portaler af granit samt over porten en altan af bremersten, men er i øvrigt pudset (se Arch. 29/5 1903).

Bygningen indeholder tre stiftelser: Godgørenhed, opret. 1813, opr. beliggenhed Borgergade 41 med fribolig til 21 trængende jødiske familier eller enkeltpersoner. Melchiors Stiftelse, opret. ved testamente af 31/1 1845 af gross. G. Melchior († 1845) med et hus i Løngangsstræde. 8 boliger til billig leje for uformuende jøder.

Henriette Melchiors Stiftelse, hjørnet af Naboløs og Snaregade. Bygningen opført 1796 (façaden noget ændret i 1800-t.).

Eibeschütz’s Fribolig, opret. 28/1 1834 af justitsråd S.A. Eibeschütz († 1856) med et hus i Kompagnistræde 12 for 14 jødiske familier eller enkeltpersoner.

Under trossamfundet hører endvidere: Meyers Minde, opret. i h.t. testamente af 6/8 1813 af hofråd D.A. Meyer med et hus i Krystalgade bag ved synagogen til fribolig for 34 uformuende jødiske familier. Bygningen opførtes 1825–26. 1924–25 opførtes en ny stiftelsesbygning (efter tegn. af Fr. Levy, efter hans død under ledelse af arkt. A. Oppenheim) med 27 lejligheder. 5 af lejlighederne udgør en særlig afdeling under navnet Stiftelsen Erkendtligheden.

N.J.Frænkels Alderdomshjem, Skindergade 36 og Dyrkøb 3, oprettet ved testamente af 14/3 1895 af fhv. prokurist N.J.Frænkel († 1897) for værdigt trængende jødiske mænd og kvinder, der får ophold og fuld forplejning. Opførelsen af et nyt pleje- og alderdomshjem ved Utterslev Torv til afløsning af det nuværende hjem planlægges f.t.

Alle stiftelser undtagen alderdomshjemmet, der har egen bestyrelse, administreres af samfundets repræsentanter.

C.A.Mossin og Hustrus Stiftelse, Valby Langgade 120–22. Opret. i h.t. afdøde barber- og frisørmester C. A. Mossin og hustrus testamente af 29/6 1927 til fribolig for gamle agtværdige og trængende københavnske barber- og frisørmestre og efter disse deres enker. Fundats stadfæstet 21/5 1941. 16 lejligheder, hvoraf f.t. 12 friboliger. Administreres af bestyrelsen for Københavns Dame- og Herrefrisørlaug.

Murersvendeforeningens Stiftelse, Murergade 12, 12 A og 14 og Smedegade 10, 10 A. Opret. 2/9 1852 af murersvendeselskabet, fra 1881 kaldet murersvendeforeningen. Ejendommen, af hvilken en del (Murergade 12) er opf. 1905 (arkt. Alfr. Thomsen), det øvrige 1859–60 og 1891, har 93 lejligheder (samt kontorer og butikker) hvoraf 30 friboliger for foreningens gamle, trængende medlemmer og deres enker. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Møbelhandlerforeningens Stiftelse, Nr. Farimagsgade 53 og Vendersgade 14. Grundlagt 1877 af den 12/2 1867 stiftede forening. Bygningen har 24 lejligheder, hvoraf f.t. 7 friboliger. Bestyres af foreningen.

Krigsråd Mørks Minde, Ll. Kannikestræde 4. Opret. 1865 i h.t. testamentarisk bestemmelse af frk. E.H. Mørk († 1864) til friboliger (f.t. 26) for enker og ugifte kvinder af den bedre klasse, hvis kår i forhold til deres stilling er ringe. Bestyres under justitsministeriets overtilsyn af en af dette ministerium valgt embedsmand, et af magistraten og et af borgerrepræsentationen valgt medlem.

Nørrebros Handelsforenings Stiftelse, Prs. Charlottes Gade 37 og 39. Opret. 15/12 1924 af foreningen (stiftet 18/11 1891) og sammes understøttelsesfond (stiftet 27/2 1912). Bygningen, der er opf. 1899, indeholder 17 lejligheder, hvoraf ca. 8 friboliger for foreningens gamle og trængende medlemmer eller deres enker. Administreres af foreningens bestyrelse.

Odd-Fellow Hvile, Hobrogade 5–15 og Kjærstrupvej 60–64. Alderdoms- og enkehjem for Odd-Fellows, opret. af foreningen Odd-Fellow Hvile. Hjemmet i Hobrogade blev indviet 28/10 1902 (arkt. I. C. Berg). Bygningen på Kjærstrupvej (arkt. Mandrup Poulsen) blev taget i brug okt. 1929. I alt 85 lejligheder, hvoraf en del friboliger.

Oxholms Minde, Upsalagade 9–11. Opret. af Hoffunktionærernes Låne-, Husleje- og Byggeforening af 11/1 1886 ved ekspeditionssekretær i hofmarskallatet K.W. Holm. Stiftelsen er opkaldt efter overkammerherre V. T. Oxholm († 1876). Den 1892 opførte bygning (arkt. E. Blichfeldt) har 20 lejligheder, alle til modereret leje. Moderniseret 1955. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Pedersen Bøegh’s Stiftelse, Korsgade 56–58 og Stengade 54. Opret. 1936 i h.t. et af gross. Alfred Ingomar Bøegh og hustru Anna Therese Bøegh, f. Pedersen, 28/11 1924 oprettet testamente i en hustruen som særeje tilhørende ejendom. Fribolig i videst muligt omfang for trængende, flittige, værdige og retskafne personer, der af bestyrelsen for et kristeligt menighedssamfund anbefales dertil. F.t. 7 friboliger. Stiftelsen administreres af Københavns Kirkefonds bestyrelse.

Brødrene Petersens Jomfrukloster, Larslejsstræde 11. Opret. 1758 efter testamente af 30/12 1755 af silke- og klædekræmmer Albr. Petersen († 1761) for sig og broderen Sebastian P. († 1755) med hans gård (Amagertorv 29) og ca. 90.000 rdl. under navn af »De Brødr. Petersens Jomfru-Sæde eller -Kloster«, men virksomheden s. 431 begyndte først 1769, efter at der på grunden var opført en helt ny bygning efter tegning af Harsdorff (grundsten nedlagt 25/4 1768 af J. H. E. Bernstorff). Bygningen brændte 1795, men genopførtes få år efter. I klosteret optages indtil 14 konventualinder, som er fyldt 35 år, af købmands- eller gejstlig stand, der tilhører eller fremtidig skal tilhøre Skt. Petri kirke. Testatorernes familie har, uanset alder og stand, fortrinsvis adgang. Konventualinderne modtager hver 500 kr. årlig. Bygningen solgtes 1918 til A/S Klostergården. Omkr. 1934 genoprettedes klosteret i lokaler i Larslejsstræde 11. Bestyres af Sankt Petri Kirkes Patronat og Kirkekollegium.

Litt.: Petersens Jomfrukloster. Forskønnelsen. 1921. 49–52 og 1923. 33–36.

Sankt Petri Kirkes, Thymes og Pelts Plejestiftelse, Larslejsstræde 7. Opret. 1737 ved gaver af forskellige medlemmer af den tyske menighed og sen., navnlig 1780–81, udvidet med 2 bygninger opført for gaver af kirkeældste Winand Thyme († 1778) og sukkerraffinadør Abraham Pelt († 1783). Bygningerne brændte 1807, men genopførtes 1819. Den nuværende bygning, der indviedes 5/11 1899 samtidig med en skolebygning, er opført på samme grund efter tegn. af arkt. F.L. Levy af røde sten og består af 3 fløje (kælder og 3 stokværk), der omslutter en have. Stueetagen mod gården har en lukket arkaderække. Portalen til gaden er prydet med to granithunde. Bygningen indeholder friboliger for ældre svagelige trængende medlemmer af menigheden. Bestyres af Skt. Petri Kirkekollegium.

Postbudenes Byggeforening, stiftet 9/6 1872, ejer ejendommene Vendersgade 17–19, Brorsonsgade 10, Boyesgade 13, Langelandsvej 5–11, Hornbækgade 7–11, Ågade 114, Dybendalsvej 36–40, Sallingvej 31–35, 41–45 og 30–34, Vanløse Allé 6–8, Frederikssundsvej 63–65, Stærevej 1–13, Thyvej 2A–2B og 4–8, Limfjordsvej 38, Backersvej 91–103 og Italiensvej 34–36A–36B. F.t. får ca. 600 medlemmer fribolig eller 220–300 kr. årlig.

Post- og Telegraffunktionærernes Alderdomshjem, Stiftet 6/7 1928 ved sammenslutning af »Statstelegrafbudenes private Enkekasse« (stiftet 2/6 1885) og »Københavns Telegrafbudes Alderdomshjem« (stiftet 6/2 1924) bl.a. med det formål at oprette friboliger for pensionerede medlemmer og enker efter medlemmer. Foreningen har opført ejendommen Sallingvej 81–83 (arkitekter A. Wittmaack og W. Hvalsøe), der blev taget i brug 1/1 1949. Bygningen indeholder 59 lejligheder, hvoraf f.t. 7 halve friboliger. De øvrige beboere får huslejenedsættelse med 300 kr. årlig. Foreningen ejer endvidere ejendommene Overgaden o. V. 102–106, Bodenhoffs Plads 2–4, Andreas Bjørns Gade 19–25, Eskjærvej 9–15, og Katrinedalsvej 41.

Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enker, Wildersgade 68, Bådsmandsstræde 9, Overgaden n. Vandet 53. Tidligere kaldet »Sømandshjemmet«, opret. 1876 af »Sømandsforeningen af 1856« for at skaffe søfolk og deres enker billige og sunde boliger. 1911 blev bygningen indviet som »Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og deres Enker«. Udvidet 1924. Indeholder ca. 100 friboliger. 1917 købte foreningen ejendommen Skt. Annæ Plads 18, hvori er indrettet 11 friboliger. Sidstnævnte ejendom ventes afhændet, og provenuet tænkes anvendt ved køb og indretning af en ny ejendom.

Prins Valdemars og Prinsesse Maries Fond, opret. 29/5 1925, ejer et alderdomshjem, Valdemarsgade 60–62, med 21 lejligheder, hvoraf 11 friboliger. Hjemmet blev s. 432 opret. 31/7 1923 af »Fyrbøderforeningens Syge- og Begravelseskasse af 1871« og er 1925 tillige med foreningen indgået under fonden. Fonden ejer desuden et hvilehjem i Allerød (12 pl.) og strandvejshjemmet »Brinkly«, Snekkersten (22 pl.). Egen bestyrelse.

Restauratørstiftelsen, Ryesgade 58, Ø. Voldgade 18–22, Rigensgade 25. Opret. 1857 af foreningen af 4/3 1856 til stiftelse for trængende restauratører og værtshusholdere samt disses enker. 1857 indkøbtes ejendommen Øster Voldgade 18–22. 1884 opførtes i Ryesgade 58 en ny bygning »Aldershvile« efter tegning af bygningsinspektør L. M. Knudsen. 1919 overtoges ejendommen Rigensgade 25. 1937–38 opførtes i Ø. Voldgade og Rigensgade (arkt. Mandrup Poulsen) nye stiftelser. De tre stiftelser administreres af foreningens bestyrelse.

Litt.: B. Rasch. Festskrift ved restauratørstiftelsens 100-års jubilæum. 1956.

Sabbatshvile, Griffenfeldtsgade 9–11. Stiftet 5/2 1885 og opf. 1889 af »Kristelig Forening for Mænd og Kvinder« i Kbh. Indviet 10/6 1900. Alderdomshjem for medlemmer af foreningen. Bygningen (arkt. C. L. Thuren) er udvidet 1902. Der er 90 lejligheder, hvoraf f.t. 36 friboliger. Egen bestyrelse.

Sadelmager- og Tapetserernes Stiftelse, Nattergalevej 22–30. Opret. 1874 i Meinungsgade 16. 1936 flyttet til nuv. bygning, indeholdende 43 lejligheder, hvoraf 6 hele eller delvise friboliger for trængende medlemmer og disses enker. Stiftelsen yder endvidere huslejehjælp til medlemmer. Egen bestyrelse.

Schioldanns Stiftelse, Hørsholmsgade 22. Oprettet af murermester, justitsråd A. N. Schioldann og hustru til friboliger for enlige trængende personer. Bygningen (arkt. Emil Jørgensen), der blev taget i brug april 1902, indeholder 99 lejligheder, hvoraf f.t. 5 friboliger. Stiftelsen administreres af en bestyrelse på 5 medlemmer.

Martin Siersteds og Hustru Johanne Siersteds Stiftelse, Stormgade 14. Stiftelsen er oprettet af magistraten ved fundats af 1/11 1948 til opfyldelse af den af partikulier Martin Brabrandt Siersted og hustru Johanne Caroline Siersted, f. Johansen, ved testamente af 19/11 1878 trufne disposition, hvorefter der for deres efterladte formue med renter og renters rente skal oprettes en stiftelse til friboliger for svagelige og fattige kvinder og særlig enker og døtre indenfor de ringestillede af borgerstanden.

Magistraten har til dette formål overdraget Siersteds stiftelse den ejendom, der tidligere ejedes af konferensråd J. H. Mundts stiftelse, som i stedet har erhvervet en række friboliger i Gammel Kloster, for hvilke der under samme dato er oprettet en særlig fundats. I stiftelsen forefindes i alt 33 boliger, der er udlejet til særlig billig leje; desuden findes portnerbolig. Stiftelsen bestyres af magistratens 1. afdeling.

Skipperforeningens Stiftelse, Australiensvej 29–33. Tidligere beliggende Istedgade 34–38 (opf. 1858–59), der solgtes 1928. Nuv. bygning (opf. 1928, arkt. Henning Hansen) indeholder 30 lejligheder, der alle er friboliger for gamle trængende skippere og deres enker. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Skomagersvendebroderskabets Stiftelse, »Hareskovgård«, Gemmet 1–9. Den første bygning, beliggende Gasværksvej 25–27, opførtes 1858. Bygningen, der indeholdt s. 433 34 lejligheder, blev afhændet 1955. 1954 blev den nuværende bygning (arkt. Miland Pedersen) opført. 9 ældre trængende medlemmer modtager her delvis fribolig, ligesom stiftelsen yder huslejetilskud til ældre medlemmer. Stiftelsen administreres af en bestyrelse på 9 medlemmer.

Skrædderlaugets Stiftelse, Fjenneslevvej 2–6, Klintholmvej 12–16. Stiftet 1858. Opr. beliggende Viktoriagade 18 (opf. 1858, 1872). 1933 flyttet til nuv. bygning (arkt. Mandrup Poulsen), der rummer 36 lejligheder, hvoraf f.t. 7 er friboliger. Stiftelsens formål er bl.a. at yde værdige trængende gamle skræddermestre, fortrinsvis medlemmer eller tidligere medlemmer af Skrædderlauget, disses enker og under særlige forhold deres ugifte døtre fri bolig. Stiftelsen administreres af en bestyrelse på 5 medlemmer og et repræsentantskab på 24 medlemmer. Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet, der vælges af skrædderlaugets ordinære generalforsamling.

Skræddersvendenes Stiftelse, Sankt Hans Gade 7. Opret. af skræddersvendenes låne- og pensionskasse, der sen. overgik til Skræddernes Syge- og Begravelseskasse (ophævet 1950 ved sammenslutningen af de kbhske sygekasser). Taget i brug 24/4 1862. Indeholder 38 lejligheder, hvoraf f.t. 10 friboliger for trængende skræddersvende eller deres enker eller syersker, som er fyldt 60 år og som enten 1) var medlemmer af begravelseskassen ved dens ophævelse eller 2) er medlemmer af skræddernes syge- og hjælpekasse eller 3) er medlemmer af skræddernes stiftelse. Bestyres af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges af kredsen af de til fribolig berettigede.

Skuespillernes Hus, Peter Rørdams Vej, Bispebjergvej. Opret. 1927 af Skuespillerforeningen (stiftet 16/8 1879). Bygningen (arkt. F. C. Harboe) indeholder 18 lejligheder, hvoraf f.t. 14 hæders- og friboliger for ældre medlemmer. Midlerne til opførelsen indsamledes ved lotterier, gaver etc. på initiativ af foreningens tidligere formand, skuespiller Johs. Ring. Huset administreres af foreningens bestyrelse.

Slagtermesterforeningens Hus, Hyltebjerg Allé. Opf. 1937–38 af Slagtermesterforeningen for Kbh. og Omegn (stiftet 1914). Bygningen (arkt. Jul. Oppenheim) omfatter 30 lejligheder, hvoraf f.t. 2 friboliger. Bestyres af et udvalg på 3 medlemmer valgt af Slagtermesterforeningens generalforsamling.

Københavns Smedelaugs Stiftelse, Meinungsgade 17. Opret. 20/5 1884 ved frivillige bidrag fra laugets medlemmer til bolig for medlemmer, der er fyldt 60 år og for efterladte – over 50 år gamle – enker efter eller døtre af medlemmer. Bygningen, der er blevet moderniseret 1957, indeholder 20 lejligheder, hvoraf f.t. 12 friboliger. Stiftelsen administreres af laugets bestyrelse.

De forenede Snedkeres Stiftelser, Gl. Kongevej 35–37, Odensegade 19–21 og Faksegade 12–20, opret. af det gl. Snedkerlav (senere »De forenede Snedkere af 1862«). Den opr. ejendom på Gl. Kongevej blev nedrevet 1935 og en ny bygning (arkt. Mandrup Poulsen) opført. Indeholder 136 lejligheder, hvoraf f.t. 17 friboliger. Ejendommen på Østerbro er opf. 1926–27 og indeholder 78 lejligheder, hvoraf f.t. 13–14 friboliger. Stiftelserne administreres af foreningens bestyrelse.

Snedkerlaugets friboliger, Grønnegade 41. Opret. 1861 af lauget (stiftet 20/7 1854). Friboligerne – f.t. 7 – findes i laugets bygning, der tillige rummer kontorer og forsamlingslokaler. Friboligerne administreres af laugets bestyrelse.

Brødrene Soldenfeldts Stiftelse, Sortedam Dossering 85 og Ryesgade 104. Opret. af brødrene boghandler Ferdinand Wilhelm S. († 1881) og etatsråd Joseph Carl S. († 1891) ved testamente af 14/3 1881. Taget i brug 14/10 1894 som stiftelse for værdige og trængende aldrende lærerinder, husjomfruer, syjomfruer og andre kvinder i lignende stillinger samt værdige og trængende aldrende tjenestepiger. Bygningen er opført af røde mursten med anvendelse af granit, kridtsten m.m. efter tegning af arkt. H. Storck. Den består af fire i en rektangel sammenbyggede fløje, som indeslutter en blomsterbeplantet gård med springvand, og af hvilke de to langfløje vender ud mod Dosseringen og Ryesgade. Alle fløje er opført med kælder og 4 stokværk. Langfløjene har brede korridorer gennem midten. På façaden til Dosseringen er der et stort rundbuet dørparti med balkon ovenover, og 12 kvindehoveder (af C. Aarsleff). I forsamlingssalen i nederste etage findes et maleri af Fr. Schwartz: de kloge og de dårlige jomfruer, omgivet af vægmalerier og marmorbuster af stifterne: etatsråd S. (af C. Aarsleff) og boghandler S. (af Th. Bærentzen). Stiftelsen har 125 friboliger. Bestyres af magistratens 1. afdeling.

Salomon Soldins og Hustru Hanne Soldins Stiftelse, Skindergade 34. Opret. ved testamente af 11/1 1845 af Hanne Soldin, f. Ruben († 1850), enke efter boghandler Salomon S. († 1837). Stiftelsen købte den af staten 1812–15 opførte bygning på den gl. Metropolitanskoles grund af C. F. Hansen, kaldet »Trøstens Bolig«. Bygningen blev taget i brug 1854 som bolig for uformuende og aldrende enker eller ugifte kvinder af middel – eller borgerstand. Stiftelsen har 29 friboliger og 10 udlejede boliger og bestyres under borgerrepræsentationen af en inspektør.

Statsembedsmændenes Enkebolig og Dronning Louises Stiftelse, Amagerfælledvej 18–36, er opf. 1928 af Danske Statsembedsmænds Samråd (stiftet 4/2 1919) i samarbejde med jægermester Albert v. Klein og hustrus legat »Dronning Louises Stiftelse for Enker eller Døtre af Embedsmænd«. Bygningen, der indviedes 18/11 1928, er opført efter tegn. af kgl. bygningsinspektør Thorv. Jørgensen og indeholder i alt 120 lejligheder (hvoraf stiftelsen råder over 36), heraf f.t. 11 friboliger for embedsmænd eller deres enker og døtre. Samrådet ejer endvidere ejendommen Vinkelager 58–68 (erhvervet 1/1 1945) med 46 lejligheder, hvoraf i fribolig, samt ejendommen Strandvej 104, Snekkersten, med 6 boliger (f.t. 5 friboliger) for officersenker.

Suhrs Friboliger, Valdemarsgade 5–9. Opret. af etatsråd O. B. Suhr († 1875) og hustru Ida Marie Suhr, f. Bech († 1897) ved testamente af 27/4 1874 og trådt i virksomhed okt. 1877. Ejendommen består af 3 bygninger af gule mursten i kælder og 2 stokværk, opført 1876–77 af arkt. L.P. Fenger, og den indeslutter et til gåden åbent haveanlæg, i hvis midte er anbragt en Merkurstatue (Arch. 18/3 1905). Stiftelsen rummer 14 friboliger for trængende grosserere og disses enker. Den bestyres af Grosserer-Societetets komité.

Sygeplejerskernes Hus, Fensmarksgade. Opret. af Dansk Sygeplejeråd (stiftet 21/7 1899) og Københavns almindelige Boligselskab. Opført i årene 1930–32. Selvejende s. 435 institution med det formål at fremskaffe tjenlige boliger, herunder friboliger, til nuværende og forhenværende sygeplejersker. Bygningen (arkt. Hygom) indeholder 204 lejligheder, hvoraf f.t. 8 friboliger, samt en del halve og kvarte friboliger. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf 7 vælges af Dansk Sygeplejeråd, i af Den alm. danske Lægeforening og i af Københavns alm. Boligselskab.

Sygeplejerskernes Hus (Brandes Minde), Andreas Bjørns Gade 12–14. Opret. 1901 af Sygeplejerskeforeningen. Bygningen har 19 lejligheder, hvoraf f.t. 5 hele eller delvise friboliger. Særlig bestyrelse, hvori Dansk Sygeplejeråd er repræsenteret.

Søetatens Enkebolig, Bådsmandsstræde 21–31, opf. 1864–65 af Foreningen for Tilvejebringelse af en Fribolig for Enker efter Mænd i Søetatens faste Tjeneste (stiftet 1/6 1851). Bygningen indeholder 58 lejligheder, hvoraf f.t. 7 friboliger. Administreres af foreningens bestyrelse.

Litt.: H. Paulsen. Søetatens enkebolig gennem 100 år. 1951.

Foreningen Søværnets Alderdomsbolig, Rosenvængets Allé 21 og Fakse Tværgade 2–6. Opf. 1878, 1883, 1888 og 1896 af Foreningen af 8/4 1873, stiftet af kontreadmiral C.W. Schønheyder († 1897). Ejendommene har tilsammen 72 lejligheder for gamle medlemmer og deres enker. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Olga og J.C. Teilmann’s Minde, Askøgade 2, Frijsenborg Allé 59–65, Ved Kildevældskirken 1–5, Vognmandsmarken 76–78. Opret. 15/4 1930 af bl.a. generalkonsulinde Olga Teilmann, f. Fiala († 1934). Stiftelsen, der blev taget i brug 1931, indeholder 99 lejligheder og har til formål at yde hel eller halv fribolig til værdige og trængende medlemmer af Den danske Frimurerorden eller enker efter sådanne medlemmer samt forladte, fraseparerede eller fraskilte hustruer. Endvidere i ganske særlige tilfælde døtre af medlemmer af Den danske Frimurerorden. Ansøgere skal være fyldt 60 år. Der er f.t. 43 hele og halve friboliger. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf formanden udpeges af Den danske Frimurerordens højeste styre.

Ole Thorups Stiftelse, Thorupsgade 6–8. Opret. af kancelliråd O. Thorup († 1883) ved fundats af 17/4 1859 (konfirm. 5/9 1870) for aldrende, såvel ugifte personer som ægtefolk, enker og embedsmænd. Ejendommen har 35 lejligheder, hvoraf f.t. 6 friboliger. Bestyrelse på 5 medlemmer.

Tobakshandlerforeningens Stiftelse, Valbygårdsvej 78–86. Opf. 1936 af Københavns Tobakshandlerforening af 1885 (stiftet 19/8). Bygningen, der indviedes nov. 1936 (arkt. Ole Falkentorp), indeholder 40 lejligheder, hvoraf f.t. 10 friboliger for ældre værdigt trængende medlemmer eller enker efter sådanne. Stiftelsen har en bestyrelse på 10 medlemmer.

Toldrorsbetjentforeningens Alderdoms- og Enkebolig, Ålborggade 29, Randersgade 11. Opret. 23/11 1893 af foreningen. Bygningen, der indeholder 24 boliger for ældre medlemmer og deres enker, administreres af foreningens bestyrelse. Foreningen yder huslejehjælp til ældre medlemmer og enker efter sådanne.

Treschows Stiftelse, Klerkegade 27 og Overgaden oven Vandet 76–82, er oprettet ved testamente af 14/2 1859 af gehejmekonferensråd W. F. Treschow († 1869) s. 436 til fribolig for trængende kvinder. Bygningerne i Klerkegade (opf. 1847) og i Overgaden (opf. 1853 og 1857) indeholder i alt 85 boliger, der alle er friboliger. Dog af kræves der alle beboerne et beskedent bidrag (10–20 kr. månedlig) til bygningernes udgifter. Bestyres af det Treschowske Fideikommis under justitsministeriets tilsyn.

Trøstens Bolig. Se admiral Winterfeldts Stiftelse (ndf.).

Typografernes Stiftelser er grundlagt 29/8 1857 af Typografernes forenede Hjælpekasser. Den første stiftelse – i Lille Istedgade nr. 4 – opførtes 1870–71. 1883 købtes ejendommen Viktoriagade 23. 1902–03 opførtes en ny stiftelse i Boyesgade (indv. 11/10 1903) efter tegn. af arkt. Christen Larsen. 1933–34 opførtes Typografernes Hus (arkt. Søgård-Petersen) beliggende Tagensvej 230–38, med 154 boliger. De to ældste stiftelser i Ll. Istedgade og Viktoriagade solgtes 1935–36. Stiftelsen i Boyesgade solgtes 1957, og samtidig købtes ejendommen Provstegården med 142 lejligheder beliggende Tagensvej 240–244, C.J. Brandtsvej 2–18 og Jacob Lindbergsvej 7–19. I de to tilbageværende stiftelser er der f.t. 40 friboliger, medens 13 friboliger er bibeholdt i den tidligere stiftelse i Boyesgade.

Litt.: Oskar Hansen. Typografernes stiftelser gennem 100 år. 1957.

Vajsenhusianerforeningen »Det gode Minde«s Stiftelse. Opret. 1886 af foreningen (stiftet 22/1 1858). Den første stiftelse, der var beliggende Ahornsgade 7–9, afhændedes 1936 og en ny bygning opførtes 1936–37 (arkt., prof. Viggo Møller Jensen). Bygningen, der er beliggende Bomhusvej 6–14, indeholder 40 lejligheder, hvoraf f.t. 15 friboliger for ældre trængende medlemmer. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Christen Vestbergs og Jørgen Tvedes Stiftelse, Vesterbrogade 144, er opret. 10/8 1878 af brygger H.I. Tvede († 1876) og hustru Birgitte Frederikke Tvede, f. Vestberg († 1884) med det formål ved fribolig eller penge at understøtte dertil værdige trængende mænd og kvinder. Bygningen har 8 lejligheder, hvoraf f.t. ingen friboliger. Stiftelsens bestyrelse, der supplerer sig selv, er på 9 medlemmer.

Victoriastiftelsen (Gustafsförsamlingens Ålderdomshem) se s. 148.

Wilians Stiftelse, Skovstjernevej 17, Emdrupvej 151. Stiftelsens første bygning, der var beliggende Griffenfeldtsgade 12–16, blev opf. 1869 på en af agent J. F. Wilian († 1889) skænket grund af medlemmer af »Den bestandig borgerlige Forening« (stiftet 18/5 1798). Foreningens nuværende bygning er opf. 1935–36 (arkt. Holck) og omfatter 23 lejligheder, overvejende friboliger for medlemmer eller disses enker eller ugifte døtre. Stiftelsen har en bestyrelse på 5 medlemmer

Admiral Winterfeldts Stiftelse, »Trøstens Bolig«, Hindegade 9, Klerkegade 25 og 29. Stiftet 1805 af admiral J.B. Winterfeldt († 1821) i det øjemed at give husly til trængende for en tålelig leje samt at understøtte værdige enker og ældre piger. Fundatsen er af 3/2 1812, da stiftelsen fik navnet »Trøstens Bolig«. Stiftelsen har 80 boliger til meget billig leje. Bestyrelsen (5 medlemmer) supplerer sig selv.

Litt.: P. Petersen. Trøstens Bolig. 1908.

Kjøbenhavns Vognmandslaugs Stiftelse på hj. af Fjenneslevej og Astrupvej er op ført 1935 (Astrupvej) og 1937 (Fjenneslevvej). Indviet 22/8 1935. Arkt. Alfr. s. 437 Cock-Clausen. Der er i alt 42 lejligheder, hvoraf 15 friboliger for gamle vognmænd eller deres enker. Den tidl. stiftelse i Fredericiagade 49, der blev taget i brug 1/10 1876, solgtes 1935.

Litt.: Adam Nygård. Fra Heste til Hestekræfter. 1953.

Ølhandlerforeningens Stiftelse, Elmegade 6. Opret, af Københavns Ølhandler-forening af 1875 (stiftet 10/2) for trængende medlemmer og deres enker. Taget i brug 1887. Bygningen har 20 lejligheder, hvoraf f.t. 14 friboliger. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Foreningen for Alderdomsfriboliger, Virginiavej 14, opf. 1874 af arkt. J.N.Frohne. Se s. 418.

Assurandørernes Gård, Bag Søndermarken 13–23. Opf. 1939–41 af arkt. Ib Lunding. Friboliger for ældre forsikringsfunktionærer, hvis arbejdsgivere køber friboligerne, efterhånden som boligsituationen tillader oprettelsen af sådanne.

Cirkelordenens Stiftelse ejer ejendommen Franckesvej 2–4 og Falkoner Allé 100, der er opf. 1889 af arkt. Rogert Møller.

Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder, Stiftet 1/4 1880. Formål: at tilvejebringe en indbyrdes forbindelse mellem de bedre stillede kvinder i Danmark til støtte og vejledning for enligt stillede kvinder af alle stænder overalt i landet. Foreningen driver hjemmet Vesterled, Lindevangs Allé 5, der er opf. 1898–99 (grundstenen nedlagt 28/5 1898, indviet 23/4 1899). Bygningen (arkt. Emil Jørgensen) indeholder 32 lejligheder til stærkt nedsat leje for ældre enligt stillede ugifte damer, fortrinsvis døtre af jurister, købmænd, læger, officerer, præster og ligestillede. Endv. driver foreningen Frk. Barners Kollegium, Helgolandsgade 8, der er opret. 1889 af foreningen ved stiftsdame frk. Regitze Barner. Yder billigt ophold til unge kvinder under uddannelse.

Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem. Stiftet 1873. Formål: at tilvejebringe gode og billige boliger for personer tilhørende arbejderklassen og dermed ligestillede og i forbindelse dermed at give huslejehjælp og såvidt muligt fribolig til gamle trængende medlemmer. Ejer ejendommene Howitzvej 20–22, Jernbanestien 2–4, Langelandsvej 8–18, Frederiksvej 64–70 og Jydeholmen 21–25.

Frederiksberg Borgerforenings Alderdomshjem, Tårnborgvej 14–16. Indviet 10/10 1902 af den 17/1 1882 stiftede forening til fribolig for medlemmer eller deres enker. Bygningen, der er tegnet af arkt. L. Andersen, består af kælder og 5 stokværk og indeholder 20 lejligheder, hvoraf f.t. 12 er friboliger.

I. A. Frederiksen og Hustrus Minde, Sankt Nikolaj Vej 7 A–B. Ved gavebrev tinglyst 14/6 1882 overdrog grosserer Frederiksen den 1879 opførte ejendom til Frederiksberg kommune til overtagelse efter hans død. Den skulle benyttes til friboliger for trængende enker og ugifte døtre over 50 år af den borgerlige stand. Indeholder nu 2 friboliger, medens resten anvendes til husvilde.

Københavns Garverlaugs Stiftelse. Tidligere beliggende Løngangsstræde, 1914 flyttet til nybygning Solsortvej 77. 5 lejligheder, hvoraf nogle friboliger. Bestyres af laugets oldermand.

Handelsrejsendeforeningen af 1886’s Stiftelse, Mariendalsvej 36 A–D, opf. 1900 af arkt. Frederik L.Levy og 1913 af arkt. Mandrup-Poulsen. Den rummer 24 friboliger for ældre handelsrejsende og deres enker og administreres af foreningens bestyrelse.

H.C. Heegaard og Hustrus Stiftelse, Dr. Priemes Vej 12, indviet 18/10 1930. Nu under stiftelsen Alderstrøst for gamle håndværksmestre og disses enker samt under særlige omstændigheder ugifte døtre. (Se s. 419).

Journalisternes Hus, Dronning Olgas Vej 57. Opf. af Journalistforeningen i København (stiftet 2/3 1880) og indviet 28/3 1902 til alderdomsbolig for trængende journalister og deres efterladte. Arkitekter E. Schiødte og Ditlefsen. 12 boliger, hvoraf f.t. I fribolig. Bestyres af foreningen.

De københavnske og frederiksbergske Kommunelærerinders Byggeforenings Legat (opr. et aktieselskab, stiftet 1898 af kommunelærerinder for at skaffe disse billige lejligheder; 1923 omdannet til et legat). Ejer ejendommen Mariendalsvej 34, der består af 2 bygninger (arkt. Haunstrup) med 41 lejligheder, hovedsagelig udlejede til kommunelærerinder (f.t. 1/2 fribolig). En bestyrelse på 5 medlemmer.

Hvilehjem for lærerinder, Virginiavej 12. Opret. 1878 af fru Maria Bøjesen med det formål at skaffe ældre over 50 år gamle lærerinder fribolig eller bolig til billig leje. Arkt. C.J.S. Abrahams. 16 lejligheder, alle til stærkt nedsat leje. Særlig bestyrelse.

Opfostringshusforeningens Stiftelse, Dr. Olgas Vej 74 og Ndr. Fasanvej 126–128. Opf. 1896–97 (grundsten nedlagt 29/6 1896, indviet marts 1897). Opret, af Opfostringshusforeningen (stiftet af fhv. elever fra Det kgl. Opfostringshus). Bygningen (arkt. Leerbeck) har 24 lejligheder, hvoraf f.t. 6 friboliger, for ældre trængende medlemmer og deres enker. 1909–10 opført yderligere en bygning, Ndr. Fasanvej 126–128, med 20 lejligheder, hvoraf f.t. 3 friboliger. Bestyres af foreningen.

Københavns Postbudes Alderdomshjem, Mariendalsvej 61, Ndr. Fasanvej 130–32 Opf. af den 11/3 1896 stiftede forening og indviet 10/6 1900. Bygningen (arkt. H. Hagemann) har 49 lejligheder, hvoraf f.t. 8 friboliger for gamle medlemmer af foreningen eller deres enker. Bestyres af foreningens bestyrelse. Foreningen, der også uddeler understøttelse til medlemmer, ejer desuden ejendommene Magnoliavej 1–7, Kastrupvej 113–117, Persiensvej 2, Syriensvej 8–12, Nitivej 5–7 og Priorvej 1–9.

Post- og Telegrafembedsmændenes Stiftelse, Mariendalsvej 38–40, opf. af Foreningen for Post- og Telegrafvæsenets Embeds- og Bestillingsmænd af 22/2 1872 (arkt. Th. Bindesbøll). Taget i brug 1/10 1892. 20 lejligheder, hvoraf 4 friboliger for enker efter medlemmer, medens de resterende lejligheder fortrinsvis udlejes til pensionerede medlemmer af foreningen og enker efter sådanne. Stiftelsen administreres af foreningens bestyrelse.

Post- og Telegrafpersonalets Hjælpefond, V.E. Gamborgs Vej 1–13, opf. 1936 af arkt. G. B. Hagen.

Præsteenkehjemmet, Mariendalsvej 39–41. Stiftet ved en 1890 dannet komité ved frivillige gaver. Grundstenen nedlagt 8/11 1901. Indviet 30/9 1902. Bygningen s. 439 (arkt. C. Lendorf) har 15 lejligheder, der udlejes til modereret leje. Stiftelsen har en bestyrelse på 4 medlemmer.

Bernhard Ruben og Hustrus Stiftelse, Falkoner Allé 72. Tilhører etatsråd, fabrikant Ruben og hustrus fond til fordel for mænd og kvinder af arbejderstanden i København og omegn og sådanne arbejderes enker. Fonden er oprettet af etatsrådinde Ida Ruben († 1913) f. Coppel, enke efter etatsråd B. Ruben († 1896). Bygningen, der opførtes 1902–03 og indviedes 21/6 1903 (arkt. F. Levy), indeholder 30 lejligheder, der alle er friboliger. Bestyrelse på 3 medlemmer.

Sadelmager- og Tapetsererlaugets Stiftelse, Ndr. Fasanvej 189–91. Opret. 1878. Den nuv. bygning (den første lå i Meinungsgade) er opført 1902. 20 lejligheder, hvoraf f.t. 12 friboliger. Bestyres af lauget.

Slagtersvendeforeningens Stiftelse, Frederiksvej 26–28, opret. 1919 i en af arkt. C. Christiansen 1902 opført ejendom med 20 lejligheder. Administreres af Slagtersvendeforeningens bestyrelse.

Sporvejsfunktionærernes Stiftelse, Ndr. Fasanvej 109 A og B. Opret. af Sporvejsfunktionærernes Forening af 17/11 1890. 1939 ophørte foreningen med sin virksomhed, og ejendommen solgtes til »Sporvejstjenestemændenes samarbejdende klubber«, hvis forretningsudvalg på 3 medlemmer bestyrer stiftelsen. Stiftelsen indeholder 20 boliger, alle udlejet til sporvejsfunktionærer eller enker efter sådanne. F.t. 2 halve friboliger.

Trikotagehandlerforeningens Stiftelse, Frederiksvej 44–46. Opret. 1916 af Trikotagehandlerforeningen for Kbh. (stiftet 23/1 1896) og indv. 23/1 1916. Bygningen er opført 1902 og indeholder 20 lejligheder (ingen friboliger f.t.) for trængende medlemmer eller deres enker. Bestyres af foreningens bestyrelse.

Emil Vett og Hustrus Hus, C. F. Richs Vej 18. Opf. 1914 af gehejmeetatsrådinde Caroline Vett (arkt. E. Monberg). 16 lejligheder – alle friboliger – for tidligere kvindelige funktionærer ved Magasin du Nord. Særlig bestyrelse.

Borgerhjemmet i Gentofte kommune, Ordrup Jagtvej 65–81. Opf. 1928–31 (arkt. C. V. Møller og C.Neye), udv. 1944. 66 lejligheder, der udlejes til en meget billig leje til ældre (over 60 år gamle) borgere i Gentofte kommune. Egen bestyrelse.

Litt.: Arch. 1928. 74–76.

Gentofte-Lyngby Hospital. Stiftelse for kvinder, grundlagt 1712 for de penge, der samledes i en blok ved en kilde, der 1709 fremsprang på Vangede mark, og som dengang havde ry for sine vidunderkure. Senere flyttedes blokken til Kirsten Pils kilde i Dyrehaven. Beg. til hospitalet var ret ringe, men 1735 kunne pastor Mangor indberette, at der var bygget et hospital med 24 senge ml. kirken og kroen på Gentofte gade. Sin egentlige fundats fik hospitalet først 2/10 1823. Ved en ny fundats 20/10 1851 besluttedes det, at der skulle opføres to bygninger, en for Lyngby og en for Gentofte. Den nye bygning i Gentofte opførtes på den anden side af Gentofte gade 1852 og gik under navnet Trøstens Bolig. Til Lyngbyafdelingen købtes et lejehus ved Kirkegårdsstien. Det fik navnet Vartov og ombyggdes 1924 til en moderne bygning, medens huset i Gentofte bevarede sit gl. landsbypræg. Hospitalets formue udgør nu ca. 480.000 kr., hvortil kommer indtægterne s. 440 af stadepenge m.m. fra Dyrehavsbakken. Hospitalet ejer i Gentofte kommune boligerne Bakkebo, Gentoftegade 28, og Kirkely, Kildeskovsvej 94, og i Lyngby-Tårbæk kommune boligen Vartov.

Bakkebo, Gentofte-Lyngby Hospitals bygning ved Gentoftegade.

Litt.: E. Nystrøm. Fra Nordsjællands Øresundskyst. 1938. 10–13.

Guldsmedegården, Kirketorvet 9–15, Gentofte. Opf. 1929 af guldsmedelavets byggeforening (stiftet 4/12 1871) (arkitekter Bendixen og Klein). 23 boliger, hvoraf 13 friboliger. Stiftelsen afløste byggeforeningens stiftelse i Læssøesgade 13 (opret. 1887), og den administreres af foreningens bestyrelse.

Københavns & Omegns Sygehjem, Ordrupvej 30–32. Opret. 1859 (indviet 27/5 1859) på Rolighedsvej 23, fra 1922 Ordrupvej. Optager agtværdige og trængende personer af begge køn, som lider af uhelbredelige og langvarige sygdomme og derfor ikke kan forblive på sygehusene. Fortrinsvis optages personer, der hører til borger- eller embedsstanden og som if. ophold, stilling eller fødsel skønnes nærmest at høre hjemme i Kbh. eller Fr.berg med omegn. Betalingen retter sig efter, hvad hver især kan udrede. Særlig bestyrelse.

Skomagerlaugets Stiftelse, Vespervej 40. Stiftet 6/7 1853 i Rosengade og Klerkegade. 1881 erhvervedes ejendommen Nansensgade 40 ved mageskifte. Ejendommen solgtes og en ny bygning opførtes 1931 (arkt. Mandrup Poulsen). Indv. 6/1 1932. Indeholder 41 lejligheder, hvoraf f.t. 20 friboliger. Bestyres af en direktion på 5 medlemmer valgt af laugets repræsentantskab.

Aftenhvile, Concordiavej 16–18, Nærum. Opret. af Nordisk filantropisk Selskab.

Krogholmgård, Sandbjergvej 1, Trørød. Opret. af Foreningen Ensomme Gamles Værn (stiftet 1910). På gården modtager ca. 440 gamle et gratis sommerophold.

Dragør Alderdomshjem, Opret. 1911 på initativ af Dragør Borgerforening. Bygn., der er opført af arkt. Christiansen, rummer 2 to-værelses- og 4 etværelseslejligheder. Beboerne bor vederlagsfrit og har adgang til have.

Brønshøj Lærlingeplejehjem, Lindholmsvej 18. Opret. 1935 af tidligere leder som fortsættelse af virksomhed på Limfjordsvej. 1940 omdannet til selvejende institution. 1941 ombygget og forbedret.

Børnehjemmet, Scherfigsvej 5. Opret. 1952 af Landsorganisationen »Red Barnet« (opret. 1945 efter overenskomst mellem Danske Kvinders Nationalråd, Kvindeligt Arbejderforbund, Danske Kvinders Beredskab og Danske Kvinders Samfundstjeneste) i en indkøbt villa. Fortrinsvis sukkersyge børn.

Børnehjemmet af 1870, Helgesensgade 2. Opret. 25/9 1870 af frk. Rosalie Petersen. Består af to bygninger, hvoraf den ene er opført 1890 til spæde børn indtil 2 år og deres mødre i barnets første leveår. Den anden bygning, Ryesgade 80, er udlejet til Kbh.s kom. Selvejende institution.

Frk. Ingeborg Erlangs Fredehjem, Backersvej 150. Opret. 1930 af frk. Ingeborg Erlang for svagt begavede kvinder fra hovedstaden. Fra 1955 selvejende institution.

Lærlingeplejehjemmet Frederikshøj, Primulavej 2. Opret. 1909 af de kbhske værgeråd som optagelseshjem under samme bestyrelse som »Lykkens Gave« i Humlebæk. Tidl. beliggende på Tesdorpfsvej. 1920 overflyttet til ny bygning.

Københavns kommunes børnehjem m.v. henhører under magistratens 3. afdeling, og administreres siden 1/4 1944 af Inspektoratet for Københavns kommunes børneinstitutioner, Ryesgade 28. Følgende institutioner drives i Kbh.s kom.:

Børnehjemmet Solliden, Kjærstrupvej 56. Opret. af tidl. leder i ny til børnehjemmet opført bygning. Overtaget af Kbh.s kom. 1951.

Optagelseshjemmet Sølund, Sortedam Dossering 33 og filialen, Ll. Ryesgade 24. Opret. 1940 af Kbh.s kom. i en Nørre Hospital tilhørende til formålet ombygget bygning.

Optagelseshjemmet Norges Minde, Strandvej 119. Opret. 1913 af frk. Anna Rieper som hjem for mødre med spæde børn. 1921 overtaget af Kbh.s kom. og omdannet til optagelseshjem.

Optagelseshjemmet Solbakken, Gl. Carlsberg Vej. Opret. 1948 af Kbh.s kom. i en Det kongelige Opfostringshus tilhørende ejendom. Kommunen erhvervede ejendommen 1952.

Optagelseshjemmet Frederiksholm, Glucksvej 2. Børnehjem 1919–21, derefter optagelseshjem.

Iagttagelseshjemmet Emdrupgård, Emdrupvej 132. Opret. af Kbh.s kom. 1879 som optagelseshjem for drenge. Hørte indtil 1934 under skolevæsenet og blev anvendt til midlertidig modtagelse af drenge, der havde unddraget sig skolegang ved skulkeri. 1937 flyttet fra V.Fælledvej til nyopført bygning på Emdrupvej.

Lærlingeplejehjemmet Limfjordshøj, Limfjordsvej 23. Opret. 1937 af Foreningen for Skole- og Ungdomshjem i en til hjemmet erhvervet villa. Fra 1945 selvejende institution.

Lærlingekollegierne, Nr. Søgade 11 og Rantzausgade 60, er opført henh. 1881–82 og 1903–04 af »Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Håndværk og Industri for hele Landet« (stiftet 17/11 1874) med det formål at yde fattige, navnlig forældreløse håndværkslærlinge et hjem i læretiden. Bygningerne er taget i brug henh. 17/11 1882 og 6/11 1904. Arkitekter var i Nr. Søgade 11 G.E.W. Møller og i Rantzausgade P.Noerskov og E.C.J. Nielsen. Kollegiet i Rantzausgade blev 1955–56 ombygget og forbedret.

Mødre- og Spædbørnehjemmet i Valby, Eschrichtsvej 7. Opret. 17/1 1907 for ugifte første gang fødende mødre med deres børn. Har udover 40 børn plads til 6 mødre eller gravide kvinder. Nuværende bygning er opf. 1915 (arkt. Fog). 1943 udvidet og forbedret.

Sankt Hedvig Søstrenes Børnehjem, Sundbyvestervej 37. Opret. 1930 til afløsning af et i Slagelse siden 1923 drevet børnehjem. Optager børn fra katolske hjem, amt andre børn, der anbringes af deres forældre, og børn under offentlig forsorg, hvis forældre udtaler ønske om, at børnene må blive anbragt i et katolsk børnehjem. Hjemmet tilhører Sankt Hedvig Søstrenes ordenssamfund. Drives som selvejende institution.

Frk. Josephine Schneiders Børnehjem. Beliggende Peter Rørdams Vej 15, Rostrupsvej s. 444 3, Henningsens Allé 66 og Korsgårdsvej 11. Opret. 1/12 1874 på Vodroffsvej af frk. Josephine Schneider († 1887).

Hjemmet på Peter Rørdams Vej er opf. 1928 efter tegn. af arkt. Th. Havning som erstatning for det tidl. børnehjem på Grootsvej.

Hjemmet på Vodroffsvej solgtes 1907, og s. å. opførtes nye hjem på Grootsvej, Rostrupsvej, Korsgårdsvej og Qvintus Allé. Sidstnævnte hjem blev 1941 afløst af et nyopført hjem i Henningsens Allé 66.

Litt.: Frk. Josephine Schneiders Børnehjem 1874–1949. 1949.

Lærlingeplejehjemmet Allegården, Frederiksberg Allé 48. Opret. 1936 af lederen i egen ejendom. Selvejende fra 1939. 1953 flyttet til nuv. adresse.

Børne- og Optagelseshjemmet, Jens Jessens Vej 10–12. Opret. 1908 af Apostelkirkens menighedspleje i Westend 32; 1910 flyttet til Peter Bangs Vej 82, udvidet gentagne gange. 1940 flyttet til nuv. nyopførte bygning. Siden 1923 to særskilte afdelinger (et børnehjem og et optagelseshjem). Selvejende institution.

Diakonissestiftelsens Optagelseshjem, Vodroffsvej 20. Opret. 1888 af Diakonissestiftelsens menighedspleje. Selvejende institution med støtte af Diakonissestiftelsen. Særlig for børn, hvis mødre er på hospital eller sanatorium.

Frederiksberg Lærlingeplejehjem, Sdr. Fasanvej 16. Opret. 1933 af tidl. leder i lejede lokaler. 1935 overtaget af Kristelig Forening for Børneforsorg. 1938 flyttet til nuv. lokale i Fr.berg kommunes ejendom.

Frelsens Hærs optagelseshjem for unge piger, Mariendalsvej 4. Opret. 1925 af Frelsens Hær. Ombygget 1933. Eleverne beskæftiges med husgerning og syning.

Børnehjemmet Godthåb, Dronningensvej 1, 3, 27 og 29. Opret. 19/11 1876 af grossererne Martinsen og Chr. Møller Andersen. Det første af hjemmene opførtes 1878, det sidste 1892. Børnehjemmet driver endv. en særlig skole, Kongensvej 4, der også søges af børn fra private hjem. Selvejende institution.

Børnehjemmet »Ilias Minde«, Dronningensvej 26. Opret. 1872 af provst Schepelern m.fl. i Trinitatis menighed til minde om Ilia Fibiger († 1867). 1895 overtaget af Diakonissestiftelsen. Opr. beliggende på Gl.Kalkbrænderivej.

Lindevangshjemmet, Lindevangs Allé 9. Opret. 1877 af stiftsdame frk. Regitze Barner. Udv. 1925. Modtog opr. vanskelige piger efter henvendelse fra værgerådene. Fra 1948 fredehjem for elever uden særlige karaktervanskeligheder.

Litt.: Lindevangshjemmet 1877–30. December–1952. 1952.

Skovtoftes Optagelseshjem, Bülowsvej 22. Opret. 1906 af Magdalenehjemmet (stiftet 1877 – nu Skovtoftehjemmene) i Bartholinsgade 7. 1958 flyttet til nuv. ejendom. Skovtoftehjemmene driver endvidere hovedhjemmet: Skovtofte Husholdningsskole, Hummeltoftevej 139, Kgs. Lyngby, og Mødre- og Spædbørnehjemmet »Bethesda« i Århus.

Brogårdsvænge Børneoptagelseshjem, Brogårdsvænge 4. Opret. 1944 af Kbh.s amts plejehjemsforening (opret. 1904) med støtte af staten og Gentofte kom. i en kommunen tilhørende ejendom.

Børnehjemmet, Strandvej 126. (Pension Dannevang). Opret. 1951 af lederen i s. 445 dennes ejendom som fortsættelse af børnehjemmet Solliden, Valby, der s.å. blev overtaget af Kbh.s kom. Drives for lederens regning.

Spædbørnehjemmet Børnely, Slotsvej 52. Opret. 1926 af Kirkens Korshær som optagelseshjem for børn fra hjem, hvor moderen er syg eller på anden måde ude af stand til at tage sig af børnene. Selvejende fra 1954.

Det Classenske Fideicommis’ Børnehjem Ordruphøj, Ordruphøj vej 31. Opret. 1942 af Det Classenske Fideicommis (stiftet af generalmajor J. F. Classen ved testamente af 28/1 1789 og kodicil af 23/3 1792) i en til formålet indkøbt og ombygget ejendom i anledning af 150 års-dagen for J.F. Classens død.

Spædbørnehjemmet Danmark, Rosavej 11. Opret. 1/6 1922 på initiativ af prinsesse Helena ved indsamlede midler. Selvejende. Oplærer elever i spædbørnspleje.

Dear Home, Sofievej 26. Opret. 1921 af Centralmissionen som optagelseshjem for svangre og ugifte mødre og deres spæde børn. 1944–45 ombygget og udvidet. Mødrene kan forblive på hjemmet, til barnet er 1/2 år.

Foreningen af 23. april 1882. Ejer nedenstående børnehjem, der optager forældreløse eller ulykkeligt stillede børn.

Børnehjemmet Dohns Minde, Ordruphøjvej 1. Opret. 1888 på Jomsborgvej. 1930 flyttet til nuv. adresse.

Børnehjemmet Øresundshøj, Øresundshøj 28. Opret. 1949 af foreningen i en til formålet indkøbt villa.

Frelsens Hærs hjem for spæde børn, Fuglegårdsvej 45. Opret. af Frelsens Hær 1912 i ejendommen Violvej 10. 1949 flyttet til nuv. adresse.

Gentofte Spædbørnehjem, Jahnsensvej 9. Opret. 1931 som fortsættelse af spædbørnehjemmet Margrethehøj, Helsingør. Selvejende fra 1949. Gentagne gange udvidet og forbedret.

Børnehjemmet Gersonshøj, Gersonsvej 1. Opret. 1949 i en Centralmissionen tilhørende ejendom, der indtil 1948 blev anvendt som spædbørnehjem. Anvendes som opsamlings hjem for børn, der venter på optagelse i åndssvageanstalter.

Hellerup Lærlingeplejehjem, Bernstorffsvej 75. Opret. 1932 af tidl. leder i ejendom i Vanløse. Selvejende fra 1939. 1945 flyttet til nuv. lokaler.

Børnehjemmet Ove Hohlenbergs Minde, Hellerupvej 50. Opret. 1878 af en privat kreds med pastor Ove Hohlenberg som formand. Nuv. bygning blev taget i brug 1886. Selvejende institution.

Ungdomshjemmet Korsly, Bernstorfflund Allé 64. Opret. 1913 af Kirkens Korshær i Skipper Clements Allé 13. 1933 flyttet til nuv. bygning. Modtager fortrinsvis unge piger, som frivilligt søger optagelse.

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens hjem for spæde børn, Sankt Lukas Vej 9. Opret. 1895 af forstanderinde frk. I. Brockenhuus Løvenhielm. 1937 flyttet til nyopført bygning.

Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens børneoptagelseshjem, Lundegård, Sankt Lukas Vej 7. Opf. 1934. Fortsættelse af tidligere virksomhed opret. 1905 på Bernstorffsvej.

Børnehjemmet Lykkesholm, Søgårdsvej 20. Opret. 1923 af frk. Ida Bisgaard i Snekkersten. 1926 flyttet til nuv. adresse. Overtaget 1941 af Kristelig Forening for Børneforsorg. 1953–54 ombygget og forbedret.

Dansk Røde Kors Børnehjem, Skovvej 2. Opret. 1922 i Hellerup af frk. Hanne s. 446 Marie Jensen. 1929 flyttet til nuv. ejendom. Gentagne gange udvidet. Fra 1946 overtaget af Dansk Røde Kors, Kbh. afd.

Spædbørnehjemmet, Hartmannsvej 70. Opret. 1951 ved hjælp af Carl August og Jenny Andersens Fond i en stifteren af fonden tidl. tilhørende ejendom, der blev ombygget til formålet.

Frk. Josephine Schneiders Børnehjem, Rostrupsvej 3, Henningsens Allé 66 og Korsgårdsvej 11, se under Kbh.s kommune s. 443–44.

Landsforeningen for Sukkersyges ungdomspension, Jægersborg Allé 75. Opret. 1958 af Landsforeningen for Sukkersyge (stiftet 12/12 1940) for unge diabetikere under oplæring. Selvejende institution.

Lyngby-Tårbæk kommunes børnehjem Hummeltofte, Hummeltoftevej 165, Lyngby. Opret. 1946 af kommunen i en til formålet indkøbt ejendom.

Børnehjemmet Malmmosevej 133, Virum. Opret. 1946 af lederen, der driver det for egen regning. Anerkendt 21/12 1946.

Spædbørnhjemmet Chr.X.s Allé 172, Lyngby. Opret. 1910 af Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre, nu For. til Støtte for Mødre og Børn. Hjemmet blev udvidet og moderniseret 1953, anerkendt 30/8 1913.

Brede Spædbørnhjem, J.C. Modewegs Vej 17, Lyngby. Opret. 1954–55 af Børneringen i en til formålet opført bygning, delvis med midler indsamlet i USA. Hjemmet fik anerkendelse 22/12 1954.

Optagelseshjemmet Brede Plejehjem, Møllevej 5, Lyngby. Opret. 1862 af fabrikant Modeweg og hustru som børnehjem. Hjemmet, der fra 1946 virker som optagelseshjem, ejes og drives nu af kommunen og modtager kun børn fra Lyngby-Tårbæk kommune. Hjemmet flyttede 1929 til nuv. bygning. Det anerkendtes som børnehjem 13/3 1934 og som optagelseshjem 27/8 1946.

Københavns Kommunes Optagelseshjem Trepilelågen, Tårbæk Strandvej 745, Springforbi. Opret. 1949 af Kbh.s kom. i en af staten ejet, men til formålet ombygget ejendom. Hjemmet fik anerkendelse 4/2 1949.

Optagelses- og Iagttagelseshjemmet Engelsborg, Bagsværdvej 39, Lyngby, Opret. af Fængselshjælpen 1907 og drives for Dansk Forsorgsselskabs regning. Hjemmet blev anerkendt 25/9 1923 (fornyet 28/10 1953). Hjemmet optager kun piger.

Børnehjemmet Bethlehem, Høje Sandbjerg, pr. Holte. Børnehjemmets 1. afd. oprettedes 1883 i Bjelkes Allé, Kbh., af en bestyrelse med justitsråd Carl Petersen som fmd. 2. afd. oprettedes 1917 i Brønshøj. 1920 flyttedes begge afdelinger til Høje Sandbjerg. Til hjemmet, der er anerkendt 14/5 1921, hører stor park og have. Selvejende institution, der delvis opretholdes ved frivillige gaver.

Børnehjemmet Nærumgård, Nærum. Opret. i h.t. testamente af gross. D.B. Adler og hustru og overtaget af Kbh.s kom. 1908. Hjemmet modtager fortrinsvis børn fra Kbh. og Nærum. I bestyrelsen, der udnævnes af Kbh.s magistrat, sidder en repræsentant for familien Adler. Hjemmet anerkendtes 18/12 1933 og blev udvidet og moderniseret 1941–43.

Børnehjemmet Solhuset, Rundforbivej 199, Nærum. Opret. 1944 af Kbh.s kom. i lokaler lejet af Den gensidige kvindelige Hjælpeforening. Kommunen overtog ejendommen 1949, og hjemmet blev anerkendt 22/1 1945.

Børnehjemmet Jacob Michaelsens Minde, Skodsborg. Opret. i h.t. dir. Ernst Michaelsens gavebrev af 30/6 1920, hvorved villaen Aggershvile blev overdraget Kbh.s kom. til børnehjem. Hjemmet blev indviet 5/4 1921 og optager fortrinsvis børn fra Kbh. Det blev anerkendt 18/12 1933 og udvidet og forbedret 1937.

Mødrehjælpens Spædbørnehjem, Strandvej 130, Skodsborg. 1950 flyttet til en indkøbt og ombygget villa på nuv. adresse fra et midlertidigt hjem på Scherfigsvej 9. Hjemmet, der er oprettet af Mødrehjælpsinstitutionen i Kbh., blev anerkendt 31/5 1943 (ny anerkendelse 14/11 1950).

Rundskuedagens Rekreations- og Optagelseshjem »Mindet«, Vedbæk Strandvej 506, Vedbæk. Opret. 1952 af bestyrelsen for legatet »Mindet« i samarbejde med Rundskuedagens bestyrelse i en til formålet indkøbt og ombygget villa. Rundskuedagen yder tilskud til driften, og hjemmet er anerkendt 8/11 1952.

Optagelseshjemmet Ellesøhus, Rungsted Strandvej 5, Vedbæk. Opret. 1950 af landsorganisationen »Red Barnet« i en til formålet indkøbt og ombygget ejendom. Hjemmet, der åbnedes 1951, blev anerkendt 20/12 1950.

Iagttagelseshjemmet Egevang, Skodsborgvej 264, Nærum. Opret. 1943 af staten i en til formålet erhvervet ejendom, der blev ombygget og udvidet. Der drives havebrug og et lille landbrug i forbindelse med ejendommen. Hjemmet blev indtil 31/12 1949 drevet af Kristelig Forening for Børneforsorg og blev derefter en selvejende institution. Hjemmet fik anerkendelse 8/5 1944. Ejendommen skal overgå til anden anvendelse 1959. Hjemmet optager kun drenge.

Statsoptagelseshjemmet Frederikslund, Frederikslundvej 21, Holte. Opret. af staten 1942 i en til formålet indkøbt ejendom. Anerkendt som iagttagelseshjem 9/9 1942. Hjemmet optager kun piger.

Børnehjem for udviklingshæmmede Børn, Marjatta, Rudegårds Allé 39, Holte. Hjemmet, der er en selvejende institution, blev oprettet af en særlig bestyrelse i en til formålet indkøbt ejendom. Det drives efter Rud. Steiners synspunkter og kan modtage ca. 20 børn i alderen 6–14 år. Hjemmet har modtaget anerkendelse 4/6 1955.

Bagsværd Spædbørnehjem, Bagsværdvej 146, Bagsværd. Opret. 1931 af frk. Ingrid Madsen og fru H.Winholt. Selvejende institution fra 15/2 1945. Anerkendelse 27/3 1933.

Københavns Kommunes Fredehjem Toppen, Moseskrænten 55, Søborg. Opret. 1941 af Kbh.s kom. i en til formålet indkøbt villa. Hjemmet, der er anerkendt 11/11 1941, modtager svagt begavede piger fra Kbh.s kom., der oplæres i husligt arbejde.

Iagttagelseshjemmet i Herlev, Højsletten 1, Herlev. Opret. 1916 af Kristelig Forening for Børneforsorg. Hjemmet havde til at begynde med til huse i en lejet villa i Holte, men flyttede 1916 ind i den nuv. til formålet opførte ejendom. Hjemmet optager kun piger, og det modtog anerkendelse som optagelses- og iagttagelseshjem 2/5 1923.

Københavns Kommunes Børnehjem Baunegården, Lille Værløse. Opret. af Kbh.s kom. 1954 for børn med særlige tilpasningsvanskeligheder. Til ejendommen hører en ca. 14 ha stor have og skov. Hjemmet blev anerkendt 5/5 1954.

Frelsens Hærs Mødre- og Spædbørnehjem, Svendebjerggård, Catherine Booths Vej 18, Hvidovre. Opret. 1919 af Frelsens Hær og anerkendt som optagelseshjem for unge kvinder 3/6 1927. 1954–55 opførtes en ny bygning. Det fik anerkendelse som mødrehjem 6/7 1955.

Hvidborg Iagttagelseshjem, Neergaards Allé, Hvidovre. Opret. 1925 af Kristelig Forening for Børneforsorg i lejede lokaler. Det fik anerkendelse som optagelseshjem 13/6 1925. 1930 flyttede hjemmet til den nuv. ejendom, der ejes af foreningen. Til ejendommen hører have med gartneri.

Barnets Hus, Anneksgårdsvej 5, Rødovre. Opret. 1920 af en særlig komité på initiativ af formanden for De samvirkende Forældreforeninger, fru Margrethe Nielsen. Hjemmet, der er en selvejende institution med egen bygning, modtager særlig børn for kortere tid under forældres sygdom eller andre vanskelige forhold. En del af midlerne tilvejebringes ved indsamling på »Barnets Dag«. Hjemmet har en filial i Munkerup, pr. Dronningemølle.

Rødovre Lærlingeplejehjem, Elektravej 4, Rødovre. Opret. 1939 som en fortsættelse af et lærlingehjem i Brønshøj. Hjemmet er en selvejende institution med egen bygning. Fra 1940 har det fået statstilskud, og det blev anerkendt 4/1 1940.

Lærlingeplejehjemmet Prøven, Rødovre. Opret. 1908 af foreningen Fængselshjælpen »Prøven« som opdragelsesanstalt for særlig vanskelige elever. Det overtoges af staten 1/10 1923 og blev drevet som statsungdomshjem til 1950, hvorefter det blev stillet til rådighed for Valby Lærlingeplejehjem. Fra 1/9 1950 drives hjemmet som en selvejende institution, og væsentlige dele af det opr. areal er afhændet. Hjemmet har eget gartneri.

Thorshøjgård Fredehjem, Torslunde, pr. Tåstrup. Opret. 1920 af Kristelig Forening for Børneforsorg som optagelseshjem og iagttagelseshjem for drenge under 14 år i en af Kbh.s kom. ejet ejendom. 1924 omdannedes det til et hjem for piger, og 1936 blev det atter et fredehjem for drenge og anerkendt som sådant 1/2 1936. 1928 købte foreningen ejendommen, hvortil hører et areal på ca. 11 ha. Man har desuden lejet ca. 3,9 ha og driver her landbrug og gartneri.

Litt.: Oluf Skjerbæk. Institutioner til værn for børn og unge i Danmark. 1956.

Ålholm Folkebørnehave, Vigerslevvej 10. Opret. 1925 i lejede lokaler i beboelseshus. Drives for lederens regning.

Abildsgårdens Legepladsforenings Fritidsklub, Øresundsvej 7. Opret. 1950 af foreningen i Rugbakkens skole.

Aladdins Børnehave, Brobergsgade 12. Opret. 1945 af administrationen af ejendomsaktieselskabet Aladdin. Fortrinsvis for børn fra ejendommen.

Arbejdernes Andels Boligforenings Ungdomsklub, Enghavevej 118. Opret. 1953.

Askovgårdens Fritidshjem, Korsgade 60. Opret. 1955 i en af Settlementet Askovgården erhvervet beboelsesbygning. Endv. drives i lokalerne fritidsklubber.

Baunehøj Børnehave, V.A. Borgens Vej 10. Opret. 1930 af Enghave sogns menighed. Gentagne gange udvidet. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1937). Ungdomsklub opret. 1953.

Bellahøj Skoles Fritidsklubber, Svenskelejren 18. Opret. 1953.

Bellahøj Ungdomsklub, Næsbyholmvej. Opret. 1956. Selvejende institution under Arbejdernes Oplysnings Forbund.

Fritidsklubben i Sømandshjemmet Bethel, Nyhavn 22. Opret. 1953 af bestyrelsen for sømandshjemmet. Selvejende.

Bispebjerg Kulturcenters Børnegård, Tagensvej–Bispebjergvej. Omfatter børnehave, fritidshjem og ungdomsklub. Opret. 1958 af foreningen Bispebjerg Kulturcenter i nyopf. til formålet indret. bygn. Billede s. 450. I lokalerne drives tillige en ungdomsklub (opret. 1953). Foreningen driver endv. Krisebørnehaven, Bispebjergvej 2, der blev opret. 1948 i en til formålet opf. træbygning.

Bispebjerg Terrasser, Rådvadsvej 142. Omfatter fritidshjem og børnehave. Opret. 1942 af lederen i lejede lokaler i beboelseshus. Drives for dennes regning.

Fritidsklubben Borgen, Gothersgade 115. Opret. 1952 af K.F.U.M.s Centralforening i foreningens bygn.

Bryggens Ungdomsklub, Artillerivej 71–73. Opret. 1955 af særlig bestyrelse. Selvejende.

Brønshøj-Husum Ungdomshus (fritids- og ungdomsklub), Frederikssundsvej 157. Opret. 1954 i lokaler, der tidl. benyttedes som forsamlingslokaler. Ejendommen ejes af Kbh.s kommune.

Børnegården, Moselgade 21. Omfatter fritidshjem, børnehave og vuggestue. Børnehaven er opret. 1927 af Allehelgen sogns menighed på Lergravsvej. 1938 overtaget af søstrene Gads legat, der med støtte af Kbh.s kom. opførte den nu benyttede bygn. 1944 udvidet med filialen Abildgården, Moselgade 26, der i lejede lokaler i beboelseshus driver vuggestue og børnehave. Selvejende.

Børnehaven, Bækkeskovvej 19. Opret. 1948 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Gothersgade 158. Opret. 1948 af lederen. Drives for dennes regning. Halvdagsbørnehave.

Parti af Bispebjerg Kulturcenters Børnegård (indviet 1958; arkt. Edv. Heiberg).

Børnehaven, Harald Kiddes Vej 6. Opret. 1928 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Hermodgade 23. Opret. 1927 af lederen og drives for dennes regning. 1938 flyttet til nuv. lokaler.

Børnehaven, Hvedevej 19. Opret. 1948 af lederen. Nu selvejende. Modtager bl.a. børn, der frembyder opdragelsesvanskeligheder.

Børnehaven, Hvedevej 45. Opret. 1949 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Hvidkildevej 10. Opret. 1927 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Jernbane Allé 24 B. Opret. 1939 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Kampmannsgade 9. Opret. 1938 af lederen. Fra 1955 selvejende. 1947 flyttet til en af Kbh.s kom. til formålet opf. træbygning.

Børnehaven, Næsbyholmsvej 14 B. Opret. 1932 af lederen. Drives for dennes regning. Udv. 1942.

Børnehaven, Stadens Vænge 5. Opret. 1947 af A/S Hellesens Enke og V. Ludvigsen i en til formålet opf. træbygn. under navnet Hellesens Krisebørnehave. Nedlagt 1956 og genåbnet s.å. som selvejende institution.

Børnehaven, Strandboulevarden 61. Opret. 1936. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Svanemøllevej 41. Opret. 1943 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Zinnsgade 11. Opret. 1949 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Æbeløgade 25. Opret. af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Østbanegade 151. Opret. 1935 som fortsættelse af børnehave på Christianshavn. Drives for lederens regning.

Børnehaven af 1932, Lønstrupvej, Vanløse. Opret. 1932 i særlig træbygning af foreningen af 29/4 1882 i samarbejde med Kbh.s social-filantropiske Boligselskab.

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Opret. 1949 af Den frie Børnehaveforening, Kbh., der blev stiftet 1937. Har bl.a. til formål at virke for opret. af institutioner for forebyggende børneforsorg.

I tilslutning til foreningen drives:

Børnehaven, Rørsangervej 78. Opret. 1948 af særlig bestyrelse i samarbejde med Den frie Børnehaveforening af 1937 i en af Kbh.s kom. til formålet opf. træbygning.

Børnehaven, Hulgårds Plads 11. Opret. 1947 af Den frie Børnehaveforening af 1937.

Børnehaven, Munkevangen, Sokkelundsvej 12. Opret. 1949 af Den frie Børnehaveforening i en af Kbh.s kom. til formålet opf. træbygning. I forbindelse med børnehaven drives fritidshjem og ungdomsklub.

Kollektivhusets Børnehave, Frederikssundsvej 123. Opret. 1953.

Børnehaven, Håbets Allé 12. Opret. 1939 af Den frie Børnehaveforening.

Børnehaven, Voldparken 3, 24 og 36. Opret. 1951 af landsforeningen i Socialt Boligbyggeri’s boligkompleks.

Børnehaven ved Kollegiet Solbakken, Vestre Kirkegårds Allé 22. Opret. 1956 i det af Socialt Boligbyggeri opf. kollegium. Særlig småbørnsafdeling. Modtager også handicappede børn. Kollegiet Solbakken se s. 282–83.

Krisefritidshjemmet, Storegårdsvej 7. Opret. 1949 af landsforeningen i en af Kbh.s kom. til formålet opf. træbygning.

Fritidshjemmet Borgbjergs Minde, Blågårdsgade 16 A. Opret. 1957.

Krisefritidshjemmet, Bogfinkevej 1. Opret. 1948 af Den frie Børnehaveforening af 1937 i en af Kbh.s kom. til formålet opf. træbygning. Selvejende. Fritidsklub opret. 1955.

Fritidshjemmet, Landfogedvej 9. Opret. 1948 af Den frie Børnehaveforening af 1937 i en til formålet opf. træbygning. Selvejende. Fritidsklub opret. 1955.

Børnehuset i Dommerparken, Bogtrykkervej 24–26/Frimestervej 43. Opret. 1947 i en til formålet af Socialt Boligbyggeri opf. bygning. Selvejende. Omfatter børnehave og fritidshjem. Billede I, s. 268.

Børnehaven, Stakledet 22. Opret. 1958. Selvejende.

Fritidshjemmet i Nørrebros Ungdomshus, Møllegade 27. Opret. 1956 i lokaler tilhørende Kbh.s kom. Selvejende institution med særlig bestyrelse. I lokalerne drives tillige en ungdomsklub.

Børneringen, opret. 1941 med det formål at oprette vuggestuer, børnehaver, fritidshjem m.v. og at påtage sig de fællesopgaver, som den enkelte institution ikke magter.

I tilslutning til Børneringen drives:

Børnehaven i Kongens Have, Sølvgade. Opret. 1951 af Børneringen i en til formålet opf. træbygning. Fortrinsvis børn af enlige mødre.

Børnehaven Bryggen, Snorresgade 3. Opret. 1956 af Børneringen i samarbejde med ejendomsselskabet Christianshavens oplagspladser.

Børnehaven i Stefansgården, Hellebækgade 29. Opret. 1942 af lederen i samarbejde med Børneringen og Københavns almindelige Boligselskab. Fra 1943 selvejende.

Ungdomsgården, Smørumvej 197. Opret. 1944 af Børneringen i samarbejde med Københavns almindelige Boligselskab. Omfatter Børnehave, vuggestue, fritidshjem og ungdomsklub.

Børnehaven Humlebo, Vallekildevej 88. Opret. 1948 af Børneringen.

Afholdsbevægelsens Børnehave, Valdemarsgade 3. Opret. 1949 af Danske Afholdsselskabers Landsforbund i samarbejde med Børneringen.

Sønderhave Børnehave, Høffdingsvej 43. Opret. 1945 af Børneringen.

Rosenborg Børnehave, Lundsgade 9. Opret. 1945 af Børneringen i Gothersgade 109 i lokaler stillet til rådighed af Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Siden 1948 i nuv. lokaler.

Vanløse F.D.F.s Fritidshjem, Ålekistevej 159. Opret. 1952 af Frivilligt Drengeforbund K. 19 i en til formålet opf. bygning. Ungdomsklub opret. 1952.

Fritidshjemmet Vestervang, Dannevirkegade 18. Opret. 1942 af Børneringen. 1947 flyttet til nuv. lokaler.

Vuggestuen i Den nye Industrigård, Strandlodsvej 2 D. Opret. 1949 i samarbejde med Børneringen.

Vuggestuen, Vesterfælledvej 19. Opret. 1946 af Børneringen.

Bispebjerg Vuggestue, Sadelmagervej 4. Opret. 1935 af tidl. leder. Udv. 1939. Drives af foreningen Bispebjerg Vuggestues Venner i samarbejde med Børneringen.

Endvidere driver Børneringen:

Spædbørnehjemmet Dan-Am, Brede pr. Lyngby samt feriekolonien Ebbeløkke pr. Lumsås.

Carlsberg Bryggeriernes Børnehave, Vester Fælledvej 110. Opret. 1948 af Carlsberg Bryggerierne i en til formålet opf. bygn., hvor der tillige drives vuggestue. Billede s. 179.

Dronning Caroline Amalies Asyl, Rigensgade 36. Selvejende institution, opret. 1829. Tidl. i forb. m. Dronning Caroline Amalies Asylskole, der nu er nedlagt. Bestyres af en særlig komité. 1941 udv. og forbedret. I forb. m. asylet drives et fritidshjem (opret. 1952).

Børnehaven i Carolineskolen, Prinsesse Charlottes Gade 34. Opret. 1953 som selvejende i samarbejde med Carolineskolen (for jødiske børn).

Centralmissionens Børnehave i Jerusalemskirken, Stokhusgade 2. Opret. 1947 af Centralmissionen, der tillige driver Centralmissionens daghjem, Rigensgade 21, der oprettedes 1919. Drives bl.a. ved tilskud fra indsamlingen Forårsblomsten.

Fritidsklub ved Prinsesse Charlottes Gades Skole. Opret. 1956.

Kong Chr. IX og Dr. Louises Fubilæumsasyl, Valdemarsgade 21. Opret. 1894 af Det kgl. kbhske Skydeselskab og danske Broderselskab. Selvejende institution i egen bygn., indviet 11/8 1894 (arkt. L.Knudsen). 1949 ombyg. og forbedret.

Christianshavns Døtreskoles Børnehave, Dronningensgade 67. Opret. 1877 af Døtreskolen. Drives for dennes regning.

Christianshavns Skoles Fritidsklubber, Prinsessegade 45. Opret. 1953.

Christianshavns Vuggestue og Daghjem, Ved Stadsgraven 11–13. Omfatter børnehave og vuggestue. Opret. 1928, særlig på initiativ af fru Joe Reventlow. Fra 1935 i egen bygning. Selvejende.

Christianskirkens Ungdomskreds’ Fritidsklub, Overgaden o. V. 6. Opret. 1952.

Dosseringens Vuggestue og Daghjem, Evaldsgade 1. Opret. 1938 af særlig bestyrelse med støtte af Kbh.s kommune. Selvejende i egen bygning.

Fritidsklubben på Emdrupborg Kommuneskole, Emdrupvej 101, Opret. 1951.

Enghavevejens Skoles Fritidsklubber, Enghavevej 49. Opret. 1954.

Ungdomsklubben Folehaven, Vinhaven 4. Opret. 1954 af særlig bestyrelse.

Folkebørnehaven, Bramslykkevej 36. Opret. 1937 af lederen. Drives for dennes regning.

Folkebørnehaven, Helsingborggade 24. Opret. 1940 af lederen. Drives for dennes regning.

Folkebørnehaven, Holmbladsgade 107 M. Opret. 1937. Selvejende. Udv. 1942.

Folkebørnehaven, Lyrskovgade 8–10. Opret. 1931. Drives for lederens regning. 1946 flyttet til nye lokaler.

Folkebørnehaven, Sortedam Dossering 3 IV. Opret. 1928 af fru Carla Schepler Hauch og fremdeles drevet for dennes regning.

Folkebørnehaven, Stubmøllevej 10. Opret. 1939 af lederen. Drives for dennes regning.

Folkebørnehaveforeningen. Opret. 1901 på initiativ af Hedevig og Sofus Bagger. Virker for oprettelse og drift af folkebørnehaver i hovedstaden. Under foreningen drives flg. børnehaver:

Børnehaven i Kretahus, Siciliensgade 13. Opret. 1936.

Børnehaven i Højdevang sogns menighedshus, Irlandsvej 47. Opret. 1937. Fra 1941 overtaget af foreningen.

Folkebørnehaven, Tibirkegade 19. Opret. 1921.

Folkebørnehaven, Hillerødgade 78. Opret. 1918 i en af Arbejdernes Andelsboligforening opf. bygn.

Folkebørnehaven, Dybendalsvej 31–33. Opret. 1936 af tidl. leder. Fra 1955 selvejende under Folkebørnehaveforeningen.

Fru Hedevig Baggers Børnehave, Frederiksborgvej 156 B. Opret. 1880 af fru Hedevig Bagger. 1930 flyttet til Vilh. Birkedals Vej 3, 1936 til nuv. lokaler. Overtaget af foreningen 1939.

Dansk Frøbelforenings ny Børnehave, Vinkelager 40. Opret. 1937 af Dansk Frøbelforening. 1939 overtaget af foreningen.

Folkebørnehaven Frederiksholm, Borgbjergvej 36. Opret. 1922.

Sofus Baggers Børnehave, Hjortøgade 3. Opret. 1924.

Foreningen driver endvidere en feriekoloni ved Ellinge strand pr. Dyssekilde.

Foreningen af 1915. Stiftet 1915 under navnet Værneforeningen for svagt begavet Ungdom. Bistår svagt begavede drenge og piger over 14 år, udgået fra hjælpeklasserne, med erhvervsvejledning, uddannelse af forsk. art og ungdomsklubber. Driver flg. fritidsklubber, som alle er opret. 1949 af foreningen:

Fritidsklubben ved Ole Suhrsgades Skole.

Fritidsklubben ved Rugbakkens Skole.

Fritidsklubben ved Fælledvejens Skole.

Fritidsklubben ved Skolen på Maria Kirkeplads.

Fritidsklubben Rosenvængets Hovedvej 14.

Fritidsklubben (I) ved kommuneskolen, Frederiksgårds Allé 13.

Fritidsklubben (II) ved kommuneskolen Frederiksgård Allé 13. Opret. 1953.

Frankrigsgades Skoles Fritidsklubber, Frankrigsgade 4. Opret. 1954.

Frederiksholms Børnegård, Hørdumsgade 51. Børnehave og vuggestue opret. 1941. 1948 flyttet til en til formålet af Arbejdernes kooperative Byggeforening opf. bygn., hvor der samtidig indrettedes fritidshjem. Selvejende institution. Fritidsklub.

Frelsens Hærs sociale Arbejde for Børn. Omfatter:

Børnehaven og Vuggestuen, Dannebrogsgade 14. Opret. 1934 af Frelsens Hær. Vuggestuen opret. 1900.

Vuggestuen, Thorsgade 50. Opret. 1900 i egen bygning.

Vuggestuen, Annexstræde 29. Opret. 1937.

Frihavnsskolens Ungdomsklub, Strandboulevarden 48. Opret. 1952.

Fritidshjemmet, Århusgade 70. Opret. 1931 af ejendomsaktieselskabet Hjem, for hvis regning det drives. Har karakter af ungdoms- og fritidsklub.

Fritidshjemmet, Nygårdsvej 45. Opret. 1938 af lederen. Drives for dennes regning.

Fritidshjemmet, Tøjmestervej 14–16. Opret. 1941 af lederen. Fra 1955 selvejende.

Fritidsklubben Oliebladsgade 9, (Amagerkanerklubben). Opret. 1955 i K.F.U.M.s bygning.

Fritidsstuens Børnehave, Sofiegade 17. Opret. 1937 af lederen i lokaler i Kofoeds skole.

Børnehaven Fynshuse, Rørsangervej 75. Opret. 1942 af lederen. Fra 1952 selvejende. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem.

A/S Galle & Jessens Børnehave, Jagtvej 175. Opret. 1944 af A/S Galle & Jessen, fortrinsvis for børn af firmaets arbejdere.

Gartnervængets Børnehave, Plantevej 31. Opret. 1936 af lederen. 1945 udv. og forbedret.

Gerbrandskolens Fritidsklubber, Gerbrandsvej 9. Opret. 1953.

Grundtvigskolens Fritidsklubber, Magistervej 4. Opret. 1953.

Grøndalsvængets Skoles Fritidsklubber, Kærsangervej 8. Opret. 1955.

Hansted Skoles Fritidsklubber, Nystedvej 46. Opret. 1956.

Fritidsklubben i Havremarkens skole, Husumgade 44. Opret. 1954.

Fritidshjemmet i Thomas P. Hejles Ungdomshus, Linnésgade 24. Opret. 1947 af Dansk Skolescene i en af denne erhvervet ejendom, der 1956 er omdannet til en selvejende institution. I ungdomshuset drives endv. fritids- og ungdomsklubber.

Fritidsklubben ved Heldagsskolen for Drenge, Stevnsgade 34. Opret. 1952.

Hillerødgades Skoles Fritidsklub, Ørholmgade 8. Opret. 1954.

Ejendomsaktieselskabet Hjems Folkebørnehave, Ungarnsgade 32. Opret. 1919. Drives af A/S Hjem. Fortrinsvis for børn fra ejendommen.

Hjælpekorpsets Børnehave, Kalvebod Bastion, Langebrogade 4. Opret. 1911 af Hjælpekorpset for Børn fra tuberkuløse og tuberkulosetruede Hjem.

Fløj af Margrethegården (med vuggestue), opført 1949.

Fritidsklubben ved Holbergskolen, Frederiksborgvej 214. Opret. 1955.

Børnegården Jacob Holms Minde, Geislersgade 32. Omfatter vuggestue og børnehave. Opret. 1952 bl.a. ved hjælp af legat fra firmaet Jacob Holm og Sønner. Selvejende. Børn af forsørgere ansat ved fabrikken har fortrinsret til 1/3 af pladserne.

Hovedstadens almennyttige Boligselskabs Ungdomsklubber, Frydenspark, Grækenlandsvej 111 og Greisvej 60. Opret. 1954.

Vuggestuen ved Husassistenternes Fagskole, Fensmarksgade 65. Opret. 1948 af fagskolen i fortsættelse af tidl. spædbørnshjem. Drives for fagskolens regning.

Husum Børnehave, Frederikssundsvej 298. Husum Børneasyl blev opret. 1912 af Husum Asylforening. Omdannet til børnehave og ny bygning opf. 1943.

Højdevangens Fritidsskole, Grønløkkevej 1. Opret. 1953.

Højdevang Sogns Fritidshjem, Irlandsvej 40. Opret. 1941 af lederen i egen bygn. Drives for dennes regning.

Foreningen Børnegårdene ved Industrikvarteret i Valby. Stiftet 30/1 1945 med det formål at oprette og drive institutioner for forebyggende børneforsorg ved industrikvarteret i Valby. Foreningen driver:

Margrethegården, Retortvej 49. Børnehave, fritidshjem og vuggestue opret. 1950 af foreningen i en til formålet af Københavns almindelige Boligselskab opf. bygn. Ungdomsklub opret. 1953.

Benediktegården, Spontinivej 22–24. Børnehave og vuggestue opret. 1954 af foreningen i en til formålet opf. bygn. (Børnehaven blev 1945 opret. i Valby Strømpefabrik; 1948 flyttet til træbygn. på Ellebjergvej).

Anne-Mariegården, Ved Kirsebærhaven. Børnehave og fritidshjem opret. 1956 af foreningen i en til formålet opf. bygn. Særlig småbørnsafd. i børnehaven. (Børnehaven opret. 1949 i en af Kbh.s kom. til formålet indret. træbygn. (Krisebørnehaven Lyshøj, Vigerslev Allé 79 B)).

Foreningen driver tillige Feriehjemmet Valbygård, Veddinge Strand pr. Asnæs.

Fritidshjemmet på Islands Brygge, Thorshavnsgade 28. Opret. 1938 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven Jeshurun, Åbenrå 33. Opret. 1950. Fortrinsvis for jødiske børn. Selvejende.

Børnehaven i Ingrid Jespersens Skole, Ndr. Frihavnsgade 9. Omfatter 2 børnehaver, opret. af skolen. Fra 1952 overtaget af lederne.

Jyllandshuse, Ålekistevej 95. Opret. 1941. Omfatter fritidshjem og børnehave. Drives af lederen.

Jødisk Ungdomsklub (Klub David), Ny Kongensgade 6. Opret. 1957 af særlig bestyrelse.

Børnehaven i Kantorparken, Blåmunkevej 35. Opret. 1940 som fortsættelse af børnehaven, Teglstrupvej 2 A. Drives for lederens regning.

Katrinedal Skoles Fritidsklub, Vanløse Allé 44. Opret. 1951.

Fritidsklubben i K.F.U.M.-Parken. Opret. 1952 af K.F.U.M.s Centralforening i Kbh.

Kirkebjerg Skoles Fritidsklub, Vanløsehøj 4. Opret. 1954.

Kirkens Korshærs Børnehave af 1933, Høffdingsvej 21. Opret. 1933 af Kirkens Korshær i samarbejde med Københavns socialfilantropiske Boligselskab. Udvidet 1943.

Kirkens Korshærs Vuggestue, Høffdingsvej 63. Opret. 1937 af Kirkens Korshær i samarbejde med Københavns socialfilantropiske Boligselskab.

Legested i Kofoeds skole, Dronningensgade 34/Prinsessegade 7. Opret. 1948 af Kofoeds skole. Modtager børn af mødre, der har beskæftigelse eller søger uddannelse på skolen. Åben formiddage i vinterhalvåret.

Korsagerskolens Fritidsklubber, Gislingevej 14. Opret. 1954.

Krisebørnehaven, Markmandsgade 19. Opret. 1948 af en særlig bestyrelse, der repræsenterer A/S Bdr. Braun, A/S Glud og Marstrand, A/S Medicinalco, A/S Tom’s Fabrikker og A/S P. Wulffs Fabrikker i en til formålet opf. træbygning. Selvejende. Børn af arbejdere i virksomhederne har fortrinsret.

Krisevuggestuen, Vesterbrogade 62. Opret. 1947 af H.C. Hansens Trikotagefabrik. Drives for dennes regning. Fortrinsvis for børn af fabrikkens arbejdere.

Kristeligt Studenter Settlements Fritidshjem, Saxogade 91. Opret. 1940 som led i settlementets virksomhed. I lokalerne drives endv. settlementets børneklubber.

Kvindehjemmets Børnehave og Vuggestue, Jagtvej 153. Opret. 1945 i kvindehjemmets ny bygn. i særlige til formålet indrettede lokaler. Fortsættelse af tidl. virksomhed i Læssøesgade.

Danske Kvinders Samfundstjenestes Legested for Småbørn, Julius Bloms Gade 3. Opret. 1950. Modtager børn til kortvarige ophold. Om sommeren sysselsættes børn i Nørrebroparken.

Det københavnske og Nørrebros Asylselskab. Stiftet 1835 under navnet Det Kjøbenhavnske Asylselskab. Det første asyl åbnedes 1835 i dav. Nellikegade, sen. kaldet Asylgade. 1905 flyttedes dette asyl (Asylet af 28. Maj) til en nybygning i Adelgade 37. Selskabet driver flg. asyler (børnehaver):

Asylet af 28. Maj, Adelgade 37. I forb. m. asylet drives et fritidshjem (opret. 1935).

Børnehaven Damhuset, Ålekistevej 12. Opret. 1950 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven, Dybendalsvej 65. Opret. 1953 i en til formålet indret. villa.

Frederik den VI.s Asyl, Sankt Peders Stræde 12. Opret. 1840. Var opr. beliggende i Larslejsstræde 11, flyttede 1937 til nuv. adresse. I forb.m. asylet drives et fritidshjem, opret. 1907 af Børnenes Vel. Blev 1937 sammensluttet med asylselskabet.

Christianshavns Asyl, Amagergade 2. Opret. 1937. Nuv. adresse siden 1949. 1954 ombyg. og forbedret.

Jagtvejens Asyl, Jagtvej 54. Overtaget 1910 fra Nørrebros Asylselskab. Samtidig overtoges Ryesgades Asyl, Ryesgade 22.

Sundby Børneasyl, Frankrigsgade 3. Opret. 1878. Overtaget 1916 af asylselskabet.

Selskabet driver endvidere feriehjemmene Bøgely, Rådvad pr. Springforbi, se s. 470, og Skovly pr. Præstø.

Københavns Kommunes forebyggende børneinstitutioner. Administrationen af de under magistratens 3. afd. hørende børneinstitutioner er henlagt til inspektoratet for Kbh.s kom. børneinstitutioner, Ryesgade 28. Herfra administreres:

Vuggestuen, Vordingborggade 25. Opret. 1915.

Vuggestuen, Sjællandsgade 15. Opret. 1919.

Vuggestuen, Erik Ejegods Gade 5. Opret. 1927.

Vuggestuen, Ingolfs Allé 8. Opret. 1941 af frk. Johanne Valerius som fortsættelse af spædbørnehjem (opret. 1921). Overtaget af kom. 1945. Udv. 1946.

Vuggestuen, Filosofvænget 17. Opret. 1952 i en til formålet opf. bygn.

Vuggestuen, Svendborggade 5. Opret. 1954 i mødrehjælpsinstitutionens bygn. Fortrinsvis for børn af mødre i Mødrehjælpens kollektivhus.

Børnehaven, Sjællandsgade 22. Opret. 1929 i ejendom, beregnet for enlige mødre med børn. Fortrinsvis for børn fra ejendommen.

Børnehaven, Sjællandsgade 15. Opret. 1920. Udv. 1921.

Børnehaven, Rantzausgade 48. Opret. 1923 i ejendom, der tidl. blev benyttet af Prinsesse Thyras Asyl (opret. 1877).

Børnehaven, Assensgade 2. Opret. 1923.

Børnehaven, Erik Ejegods Gade 5. Opret. 1927

Børnehaven, Amager Fælledvej 53 (husvildeafdeling for kvinder med børn). Opret. 1917, overtaget af kommunen 1935.

Børnehaven, Vigerslevvej 203. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven, Gerbrandsvej 5. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven, Ellestykket 32. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven, Læssøesgade 6. Opret. 1949.

Børnehaven, Røde Mellemvej 69. Opret. 1951 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven, Suhmsgade 4. Opret. 1954 i tidl. skole.

Børnehaven Grøndalslund, Ålekistevej 14. Opret. 1955 i en af Københavns almindelige Boligselskab opf. bygn.

Fritidshjemmet, Sjællandsgade 49–51. Opret. 1927 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af korn. 1938. Fritidsklub opret. 1943.

Fritidshjemmet, Valdemarsgade 21. Opret. 1895 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af kom. 1938.

Fritidshjemmet, Vilhelm Thomsens Allé 13. Opret. 1935 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af kom. 1938. 1941 flyttet. til nuv. lokaler. Ungdomsklub.

Fritidshjemmet, Randersgade 16. Opret. 1892 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af kom. 1938. 1941 udvidet og forbedret. Ungdomsklub opret. 1946.

Fritidshjemmet, Brobergsgade 10. Opret. 1902 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af kom. 1938. Fritidsklub, opret. 1943.

Fritidshjemmet, Pilestykket 31. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn. Fritidsklub opret. 1949.

Fritidshjemmet, Rødbyvej 4. Opret. 1949 i en til formålet opf. træbygn. Fritidsklub opret. 1953.

Fritidshjemmet, Tuxensvej 2. Opret. 1954.

Fritidshjemmet Tingbjerg, Bygårdsstræde 23. Opret. 1959 i en til formålet af foreningen Socialt Boligbyggeri opf. bygn.

Børnegården i Utterslev, Ringertoften 1. Omfatter børnehave, vuggestue og fritidshjem. Opret. 1944. Fritidsklub opret. 1945.

Børnehaven og Vuggestuen, Grækenlandsvej 90 B. Opret. 1945.

Børnegården Emdrup Søgård, Keldsøvej 15. Omfatter børnehave og fritidshjem. Opret. 1949 i en til formålet indret. ejendom. Fritidsklub opret. 1950.

Børnegården Store Vigerslevgård, Gårdstedet 57. Omfatter børnehave, vuggestue og fritidshjem. Opret. 1950 i en til formålet af kom. opf. bygn.

Børnegården i Vanløse, Thyborøn Allé 53–57. Omfatter børnehave, vuggestue, fritidshjem og ungdomsklub. Opret. 1951 i en til formålet af Københavns almindelige Boligselskab opf. bygn.

Børnehaven og Vuggestuen, Strødamvej 28. Opret. 1953 i lokaler opf. af Arbejdernes Andels Boligforening. Ungdomsklub opret. 1950.

Børnehaven og Fritidshjemmet, Absalonsgade 10. Børnehaven opret. 1859 af Vesterbros Asylselskab i L. Istedgade. Overtaget af kom. 1935. 1953 flyttet til nuv. til formålet opf. bygn. i Skydebanehaven. Fritidshjemmet opret. 1891 af foreningen Fritidshjem for Kommuneskolebørn i København. Overtaget af kom. 1938. Fritidsklub opret. 1954.

Børnegården i Ryesgade, Ryesgade 80. Vuggestue og fritidshjem. Opret. 1956 af kommunen i lokaler tilhørende Børnehjemmet af 1870. Fritidsklub opret. 1956.

Fritidshjem ved Københavns kommunes hjælpeklasser omfatter:

Fritidshjemmet ved Ole Suhrsgades skole. Opret. 1947.

Fritidshjemmet ved Rugbakkens kommuneskole, Øresundsvej 7. Opret. 1930.

Fritidshjemmet ved Fælledvej kommuneskole. Opret. 1918.

Fritidshjemmet ved kommuneskolen Frederiksgårds Alle. Opret 1947.

Fritidshjemmet ved kommuneskolen Maria Kirkeplads. Opret. 1915 af tidl. leder.

Fritidshjemmet, Rosenvængets Hovedvej 14. Opret. 1947.

Købnerkirkens Børnehave, Shetlandsgade 6. Opret. 1945 af menigheden i kirkens krypt.

Børnehaven i Laugsgården, Skaffervej 1–5. Opret. 1935 af tidl. leder. Drives for lederens regning. Gentagne gange udvidet.

Legested, Lerfosgade 14. Opret. 1953 af lederen. Drives for dennes regning.

Lillegårdens Børnehave, Ole Nielsens Vej 21. Opret. 1941 af fabrikant Jul. Hansen. Selvejende. Børn af mødre, der arbejder i A/S Jul. Hansens Trikotagefabrik, har fortrinsret. I forb. m. børnehaven drives en vuggestue.

Dronning Louises Asylselskabs Børnehave, Bjelkes Allé 45. Opret. 1888 af asylselskabet i egne lokaler. Drives i samarbejde med Frøbelhøjskolen (se s. 237). 1944 stærkt ombyg. og forbedret.

Kronprinsesse Louises Asyl, Østerbrogade 57. Opret. 1871. Selveejende institution i samarbejde med Lægeforeningens boliger, der stiller lokale til rådighed.

Fritidshjemmet Lykkebo, Kærskiftevej 21. Opret. 1943 af fritidshjemsforeningen Lykkebo i samarbejde med Kbh.s kom., der har opf. bygn. Fritidsklub opret. 1950.

De samarbejdende Menighedsbørnehaver, Studiestræde 13. Stiftet 1928. Har til formål at fremme arbejdet i menighedsbørnehaverne såvel i hovedstaden som uden for denne. Omfatter f.t. flg. forebyggende børneinstitutioner:

Absalons sogns Menighedsbørnehave, Sdr. Boulevard 73. Opret. 1926 i kirkebygningen.

Adventskirkens Børnegård, Randbølvej 65, Skibelundsvej 20. Opret. 1954 i en til formålet opf. bygn., omfattende vuggestue, børnehave og fritidshjem (opret. 1944). Fritidsklub opret. 1955.

Ansgar sogns Menighedsbørnehave, Borups Allé 249 A. Opret. 1937.

Apostelkirkens Menighedsbørnehave, Saxogade 13. Opret. 1917 af foreningen Folkebørnehaverne af 1915. 1919 overtaget af menigheden. Indret. i menighedshuset.

Fru Eva Balslevs Børnehave i Vartov, Farvergade 27, opg. 5. Opret. 1949 af Kirkeligt Samfund af 1898 og Vartov valgmenighed ved en særlig bestyrelse. I forb. m. børnehaven drives Fritidshjemmet i Vartov (opret. 1949 af ovenn. samfund og menighed), der dog ikke administreres i tilknytning til de samarbejdende menighedsbørnehaver. I fritidshjemmet drives endv. en fritidsklub.

Baunehøj Menighedsbørnehave, Tranehavevej 17. Opret. 1948 af Det københavnske Kirkefond i en til formålet opf. træbygn.

Bethlehems sogns Menighedsbørnehave, Tømrergade 9. Opret. 1923. Ny lokaler i menighedshuset 1931. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1942).

Blågårds sogns Menighedsbørnehave, Blågårdsgade 4 B og C. Opret. 1931. Nuv. lokaler 1937. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1942).

Brorsons sogns Krisebørnehave, Jesper Brochmanns Gade 12. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn.

Brønshøj ny Menighedsbørnehave, Tølløsevej 34. Opret. 1938, 1942 flyttet til nuv. bygn. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1942).

Brønshøj sogns Menighedsbørnehave, Gemmet 10. Åbnet 1924 i fortsættelse af tidl. asylvirksomhed. Ny bygn. opf. 1935.

David sogns Menighedsbørnehave, Koldinggade 11. Opret. 1935 af tidl. leder. 1936 overtaget af menigheden. Fra 1947 lokaler i menighedshuset.

Elias sogns Menighedsbørnehave, Gasværksvej 23. Opret. 1915 af Foreningen Folkebørnehaverne af 1915. 1919 overtaget af menigheden. Nuv. lokaler fra 1938.

Enghave kirkes Børnehave, Sdr. Boulevard 120. Opret. 1944 i kirkebygningen.

Enghave sogns Menighedsbørnmehave, Slien 2. Opret. 1921.

Filip sogns Menighedsbørnehave, Kastrupvej 57. Opret. 1927 i menighedshuset.

Fredens sogns Menighedsbørnehave, Ryesgade 68. Opret. 1927 i bygn. ved kirken. 1936 nye lokaler. 1951–52 ombyg. og forbedret.

Frihavns sogns Menighedsbørnehave I,, Holsteinsgade 11. Opret. 1940.

Frihavns sogns Menighedsbørnehave II, Willemoesgade 68. Opret. 1947 i menighedshuset. 1955 ombyg. og forbedret.

Garnisons sogns Krisebørnehave, Skt. Annæ Plads 4. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn. samt en del af menighedshuset.

Gethsemane sogns Menighedsbørnehave, Saxogade 91. Opret. 1917 af Foreningen Folkebørnehaverne af 1915. Sen. overtaget af menigheden. Gentagne gange udvidet og forbedret.

Grøndals sogns Menighedsbørnehave, Frederikgårds Allé 17. Opret. 1928. 1954 flyttet til egen til formålet opf. bygn.

Hans Egede sogns Menighedsbørnehave, Vordingborggade 84. Opret. 1945 i lokaler tilhørende kirken og menighedshuset.

Haraldsgården, Haraldsgade 59. Opret. 1945 af Taksigelseskirkens menighed med støtte af en række industrielle virksomheder i kvarteret samt staten og Kbh.s kom. Omfatter børnehave, vuggestue og fritidshjem. Egen bygn. opf. til formålet. Ungdomsklub opret. 1947.

Helligånds sogns Menighedsbørnehave, Valkendorfsgade 36. Opret. 1934. 1944 udv. og forbedret. 1956 ombyg.

Menighedsbørnehaven ved Hellig Kors kirke, Kapelvej. Opret. 1955 i nybygn.

Helligkors sogns Krisebørnehave, Rantzausgade 5. Opret. 1947 i menighedshuset.

Holmens sogns Menighedsbørnehave, Herluf Trolles Gade 22. Opret. 1929. Fortsættelse af Holmens sogns Fortsættelsesasyl af 1915. 1942 flyttet til nuv. adresse.

Husum Menighedsbørnehave, Korsagergård, Smørumvej 78. Opret. 1938. 1948 flyttet til nuv. til formålet opf. ejendom. I forb. m. børnehaven drives en vuggestue (opret. 1948).

Husumvold Menighedsbørnehave, Frederikssundsvej 373. Opret. 1948 af Det københavnske Kirkefond i en til formålet opf. træbygn.

Hyltebjerg Menighedsbørnehave, Ålekistevej 89. Opret. 1915 i kirkebygningen.

Islands Brygges sogns Menighedsbørnehave, Artillerivej 67. Opret. 1923. Udv. 1938 og sen.

Kingos sogns Menighedsbørnehave, Nannasgade 27. Opret. 1946. Udv. 1949.

Det kristelig-sociale Arbejdes Børnehave, Hjortholms Allé 31–33. Opret. 1915 i Pilestræde 63. 1920 overtaget af Den indre Bys kristelig-sociale Arbejde. Sen. flyttet til Kronprinsessegade 44, 1935 til Utterslev. 1941 udv. ved køb af naboejendom. Selvejende.

Kristkirkens Menighedsbørnehave, Rahbeks Allé 17. Opret. 1921 af Foreningen Folkebørnehaverne af 1915. Drives nu af menighedens vestre distrikt.

Lundehus sogns Menighedsbørnehave, Lyngbyvej 180. Opret. 1947.

Lutherkirkens Krisebørnehave, Skt. Jakobs Gade 15. Opret. 1945 i menighedshuset.

Mariakirkens Krisebørnehave, Istedgade 22. Opret. 1945 i kirkens menighedslokaler.

Marthahjemmet, Brohusgade 7–9. Omfatter børnehaver (A og B), vuggestue og småbørnsafd. samt fritidshjem. Fritidshjemmet og vuggestuen opret. 1882 af Marthaforeningen. Fritidshjemmets afd. for piger ombyggedes og forbedredes 1954. Småbørnsafdelingen blev opret. 1954.

Børnehaven A opret. 1927 af Hellig Kors menigheds vestre distrikt, flyttedes 1932 til nuv. lokaler og overtoges 1950 af Marthahjemmet. Børnehaven B oprettedes 1917 af Marthahjemmet.

Nathanael sogns Menighedsbørnehave, Holmbladsgade 21. Opret. 1958 i selvstændig bygn. ved menighedshuset.

Nazaret sogns Børnehave, Ryesgade 80. Opret. 1945 som krisebørnehave i kirkens krypt. 1956 flyttet til en børnehjemmet af 1870 tilhørende ejendom, hvor Kbh.s kom. driver vuggestue og fritidshjem.

Ny Østergård Menighedsbørnehave, Vigerslevvej 297. Opret. 1948 af Det københavnske Kirkefond i en til formålet opf. træbygn.

Frk. Anna Poulsens Menighedsbørnehave, Gunløgsgade 65. Opret. 1913 af tidl. leder. Fra 1950 menighedsbørnehave.

Samuels sogns Menighedsbørnehave, Thorsgade 65. Opret. 1926 i lokaler i kirken. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem.

Skt. Andreas sogns Krisebørnehave, Nansensgade 98. Opret. 1947 i menighedshuset.

Skt. Johannes sogns Menighedsbørnehave, Fælledvej 23. Opret. 1944 i en menigheden tilhørende ejendom. En børnegård Skt. Johannes Gården, opføres f.t. ved Skt. Johannes kirke.

Skt. Matthæus sogns Krisebørnehave, Valdemarsgade 27. Opret. 1945 i menighedslokalerne.

Skt. Pauls sogns Menighedsbørnehave, Fredericiagade. Opret. 1918 i menighedshuset. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1929).

Skt. Stefans sogns Menighedsbørnehave, Vedbækgade 12. Opret. 1937 i menighedshuset. Udv. 1941.

Skt. Thomas sogns Menighedsbørnehave, Rolighedsvej 23 B. Opret. 1945 i en til børnehaven opf. tilbygn. til so.s menighedshus.

Simon Peters sogns Menighedsbørnehave, Gertsvej 14. Opret. 1953.

Sjælør Fritidshjem, Rubinsteinsvej 47. Opret. 1948 af Det københavnske Kirkefond i samarbejde med Frederiksholm menighedssamfund i en til formålet opf. træbygn.

Sundkirkens Menighedsbørnehave, Lodivej 7–9. Opret. 1953 i bygn. opf. til formålet.

Sundparkbørnehaven, Lergravsvej 14. Opret. 1945 i Oliebladsgade. 1948 flyttet til en til formålet opf. træbygn.

Taksigelseskirkens Menighedsbørnehave, Teglværksgade 1. Opret. 1937. Nybygn. 1939.

Thimotheus sogns Krisebørnehave, Chr. Bergs Allé 5. Opret. 1945 i lokaler i kirken.

Trinitatis sogns Menighedsbørnehave, St. Kannikestræde 8. Opret. 1936.

Vigerslev sogns Menighedsbørnehave, Skyttegårdsvej 20. Opret. 1943.

Vor Frue sogns Menighedsbørnehave, Skt. Peders Stræde 4. Opret. 1926 af Børnenes Vel. 1937 sammensluttet med Frederik VI.s asyl i Skt. Peders Stræde 12. 1943 atter udskilt. 1947 nuv. lokaler. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1943).

Ministeriernes Børnehave, Frederiksholms Kanal 28 B. Opret. 1949 af Ministerialforeningen og Ministeriernes Kontorforening i en til formålet opf. træbygn. Selvejende. I forb. m. børnehaven drives en vuggestue (sa. adr. nr. 28 A).

Montessoribørnehaven, Amsterdamvej 40. Opret. 1927. Selvejende med egen bygn. Udv. 1945. I forb. m. børnehaven drives O. H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, der blev opret. 1936. Selvejende 1939.

Montessoribørnehaven, Stokrosevej 8. Opret. 1936. Drives for lederens regning. Halvdagsbørnehave.

Fritidsklubben ved Motionsklubben af 1931, Amagerbroskolens filial, Peter Vedels Gade 8. Opret. af Motionsklubben. Selvejende.

Møllelængens Børnehave, Store Møllevej 44. Opret. 1939.

Nansensgades skoles Fritidsklub, Nansensgade 46. Opret. 1957.

Nürnberggårdens Børnehave, Bremensgade 40–42. Opret. 1950. Selvejende.

Fritidsklubben ved Nørre Allé skole. Opret. 1955.

Nørrevoldsskoles Fritidsklubber, Nørrevold 28. Opret. 1953.

Asylselskabet »Opdragelsen«s Børnehave, Ndr. Fasanvej 275. Opret. som asyl 1889. Børnehave fra 1922. Selvejende i egen ejendom.

Vuggestuen på Egmont H. Petersens Kollegium, Nørre Allé 75. Opret. 1956. Drives for kollegiets regning. Om kollegiet se s. 280–82.

A/S Philips Børnehave og Småbørnsstue, Nürnberggade 33. Opret. 1948 af A/S Phillips Fabriker i samarbejde med Børneringen i lokaler tilhørende fabrikken. Fortrinsvis for børn og mødre, der arbejder på denne.

Politiets Ungdomsklubber (P.U.K.), Baldersgade 10. Opret. 1956 i lokaler, ombyg. til formålet:

Afdelingerne i Oehlenschlægersgades, Matthæusgades og Alsgades skoler. Opret. 1952. Sdr. Boulevard 35. Opret. 1953.

Børnehaven for polioramte børn, Tuborgvej 7. Opret. 1954 af Landsforeningen mod Børnelammelse som behandlings- og observationsbørnehave.

Red Barnets Krisebørnehave, Strandgade 15. Opret. 1947. Overtaget 1948 af Red Barnet.

Ryparkens Børnehave, Ole Nielsens Vej 11. Opret. 1936. Selvejende 1939. 1940 flyttet til nuv. adresse. Som en filial af børnehaven drives fritidshjemmet Emdrup Banke 2 (opret. 1957).

Dansk Røde Kors’ Kbh.s afd. driver flg. forebyggende børneinstitutioner:

Børnehaven, Lybækgade 31. Opret. 1921 af Folkebørnehaveforeningen. Overtaget af Dansk Røde Kors 1948.

Børnehaven, Magistervej 29. Opret. 1941. 1945 overtaget af Dansk Røde Kors.

Krisebørnehaven, Louis Pios Gade. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn.

Børnehaven i Røde Møllegård, Lyongade 30–32. Opret. 1947. Drives af lederen.

Skt. Josephs Børnehave, Poppelgade 6. Opret. 1930. Fortrinsvis børn fra romerskkatolske hjem. Selvejende. 1955 ombyg. og forbedret.

Skt. Stefans Fritidshjem, Nørrebroparken, Krogerupgade 4. Opret. 1874. Selvejende. 1939 flyttet til egen bygn. 1948 udv. med en til formålet opf. træbygn.

Saxogård, Saxogade 42. Opret. 1943 af Settlementet Saxogården. Omfatter børnehave og fritidshjem.

Saxogårdens Ungdomsklub, Sdr. Boulevard 60. Opret. 1951 af Settlementet Saxogården.

Saxoly, Saxogade 104. Børnehave og fritidshjem opret. 1920 af Foreningen til Hjælp for enligtstillede nødlidende Kvinder med Børn. 1924 overtaget af foreningen Saxoly. 1937 flyttet til ny bygn., hvor der tillige er indret, vuggestue med småbørnsafd. Klubber for børn og unge.

A/S Schous Fabrikker’s Børnehave, Dortheavej 75. Opret. 1955 i en A/S tilhørende ejendom. I forb. m. børnehaven drives en vuggestue (opret. 1947).

Seminarieskolens Fritidsklub, Kapelvej 44. Opret. 1956.

Settlementet Sankt Paulsgårdens Fritidsklub, Fredericiagade 84. Opret. 1950.

Fritidshjemmet i Simon Peters kirke, Wibrandtsvej 41. Opret. 1945 som filial af O. H. Bærentzens fritidshjem, Grækenlandsvej. Selvejende fra 1946.

Sions sogns Folkebørnehave, P. Krags Minde, Nygårdsvej 31. Opret. 1920.

Vuggestuen Sjællandshuse, Nathalie Zahles Vej 23–25. Opret. 1943 af bestyrelsen for Baunehøjens fritidshjem og børnehave i samarbejde med A/S De samvirkende Boligselskaber. Selvejende. Udv. 1945 med småbørnsstue.

Skrammellegepladsen, Strødamsvej 2. Opret. 1943 af Arbejdernes Andels Boligforening. På legepladsen sysselsættes børn med konstruktiv leg af forsk. art f.eks. bygn. af huse og hytter, tilplantning af småhaver, værkstedsarbejde o.a. Åbent i sommerhalvåret.

Småbørnsstuen, Otto Mallings Gade 3. Opret. 1941. Drives for lederens regning.

Socialt Boligbyggeri’s ungdomsklubber i Bispebjerg-Utterslev kvarteret:

Birkebo, Birkedommervej 65, Opret. 1950.

Degnegården, Præstelængen 29. Opret. 1952.

Munkevangen, Borups Allé 272. Opret. 1952.

Kantorparken, Bispebjerg Parkallé 52. Opret. 1953.

Bispeparken, Bispeparken 17. Opret. 1955.

Socialt Boligbyggeri’s ungdomsklubber i Brønshøj-Husum kvarteret:

Brønsparken, Hegnshusene 136. Opret. 1953.

Voldparken, Voldparken 10. Opret. 1950.

Socialt Boligbyggeri’s Ungdomsklub Præstevænget, Sæterdalsgade. Opret. 1949.

Børnehaven for spastisk lammede børn, Jyllingevej 69. Opret. 1957. Selvejende institution i egen ejendom.

Børnehaven Spindegården, Anneksstræde 1. Opret. 1948 af A/S De danske Bomuldsspinderier i en til formålet opf. træbygn.

Stevnsgades Skoles Fritidsklub. Opret. 1956.

Strandkvarterets Børnehave, Otto Mallings Gade 12. Opret. 1925. Selvejende fra 1948.

Sundby Børnehave, Geysers Allé 2. Opret. 1925. Ejendommen er sen. erhvervet til børnehaven, der fra 1946 er selvejende.

Sundby Ungdomsklub, Geislersgade 17. Opret. 1954 i forsamlingsbygn.

Sundbyvester Børnehave, Gullandsgade 8. Opret. 1930. Udv. 1942.

Sundbyvester Fritidshjem, Sigbrits Allé 8. Opret. 1942 i Byglandsgade 16. 1945 flyttet til nuv. adresse. Drives for lederens regning.

Sundbyøster Skoles Fritidsklubber, Smyrnavej 5–7. Opret. 1955.

Sundpark Skoles Fritidsklubber, Wittenberggade 2. Opret. 1954.

Sydvestkvarterets Ungdomsklub, Rubinsteinsvej 47. Opret. 1956 i Sjælør Fritidshjems lokaler under særlig bestyrelse.

Sølvgades Skoles Fritidsklubber, Sølvgade 16. Opret. 1953.

Terrainsportskredsene for Tagensbo, Bispebjerg og Emdrups sogne. Lokaler i Grundtvigsskolen og Grundtvigskirkens mødesal. Opret. 1943. Selvejende. Ejer Birkemoselejren ved Slangerup.

Tomsgårdsvejens Børnehave, Tomsgårdsvej 73–75. Opret. 1930 af Folkebørnehaveforeningen som fortsættelse af børnehaven Åboulevard 5. 1944 overtaget af lederen. Fra 1955 selvejende.

Ungdomsringens Forsøgsklub, Dronningensgade 48. Opret. 1957; særlig for unge med interesse for teater, musik og film.

Utterslev Folkebørnehave, Fritids- og Daghjem, Møntmestervej 54. Omfatter børnehave, fritidshjem og daghjem for spædebørn. Opret. 1890 under navn af Fortsættelsesasylet af 1. November 1890. Selvejende. 1936 flyttet til ny bygn. opf. til formålet.

Utterslev Kirkes Børnegård, Sokkelundsvej/Rentemestervej. Omfatter fritidshjem og børnehave. Opret. 1958 af Utterslev kirkes samfundsbestyrelse i en til formålet opf. bygn. Fritidsklub.

Valby Børneasyl, Valby Tingsted 3. Opret. 1842. Selvejende institution i egen bygn., der blev taget i brug 1874.

Valby Folkebørnehave I, Sibbernsvej 6. Opret. 1928. Drives af Valby Folkebørnehaveforening, der tillige driver Valby Folkebørnehave II, Thyregodsvej 14. Opret. 1935.

Valby Kulturcenters Børnehave, Frilands Allé 2. Opret. 1951 i en til formålet opf. bygn. Selvejende.

Valby Kulturcenters Ungdomsklub, Høffdingsvej 10. Opret. 1957.

Vanløse Daghjem for Småbørn, Vinkelager 36. Opret. 1938. Selvejende.

Vanløse Folkebørnehave, Jyllingevej 39. Opret. 1907 af Folkebørnehaveforeningen. 1927 flyttet til nuv. lokaler. Drives fra 1941 af lederen.

Vanløse Kulturgårds Ungdomsklub, Klingseyvej 9. Opret. 1953. Selvejende.

Fritidsklubben Vester, K.F.U.M.s bygning, Valdemarsgade 15. Opret. 1953 af K.F.U.M.

Vesterbro Ungdomsgård. Selvejende institution, der har til huse i den af Kbh.s kom. 1955–57 opførte bygn. på Det kongelige københavnske Skydeselskabs ejendom på hj. af Vesterbrogade og Absalonsgade. 1. afsnit af byggeriet indeholder klub-, hobby- og undervisningslokaler, medens 2. afsnit (påbegyndt 1959) kommer til at rumme forsamlingssal med scene, balkon og operatørrum samt 2 metalsløjdrum.

Vibenshus Skoles Fritidsklubber, Strandboulevarden 147. Opret. 1954.

Voldparkens Skoles Fritidsklub, Åkandevej 31. Opret. 1956.

Frk. Anna Wulffs Folkebørnehave, Christianshavns Voldgade 63. Opret. 1915. s. 465 Selvejende. Tidl. Prinsessegade 7. 1952 flyttet til nuv. lokaler i en til formålet opf. bygn.

Østrigsgades Fritidsskole, Østrigsgade 14. Opret. 1953.

Litt.: Se Københavnsbibliografien. II. 1958. 250–57.

Asylet, Adilsvej 3. Opret. 1868 af Frederiksberg Asylselskab. Ny bygn. opf. 1893.

Børnehaven, Falkonervænget 5. Opret. 1942 af tidl. leder i lejede lokaler. Selvejende fra 1956.

Børnehaven, Lykkesholms Allé 5 B. Opret. 1921 i lejede lokaler. Halvdagsbørnehave. Fra 1956 selvejende.

Børnehaven, Peter Bangs Vej 71. Opret. 1932 af lederen. Drives for dennes regning. 1934 flyttet til nuv. adresse.

Børnehaven, Peter Bangs Vej 107. Opret. 1938 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Schønbergsgade 18 A. Opret. 1930 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Smallegade 10. Opret. 1948 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Folkebørnehaven, Gl. Kongevej 43. Opret. 1922 af Elias sogns menighed. 1933 flyttet til nuv. lokaler. Drives nu for lederens regning.

Frederiksberg Folkebørnehave, Rolfs Plads 3. Opret. 1908 af Frederiksberg Folkebørnehaveforening. 1944 flyttet til nyindrettede lokaler i Rolfsgårds Børnehus.

Frederiksberg kommunes Børnehave, Fuglevangsvej 6 B. Opret. 1948 af Fr.berg kom. i en til formålet opf. elementbygning. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem.

Frederiksberg kommunes daghjem, Rolfs Plads 3. Bestemt for børn, hvis forældre bor i kommunen og må anses for mindrebemidlede. Hjemmet har plads til 43 børn under 3 år.

Frederiksberg kommunes fritidshjem omfatter:

Fritidshjemmet, Rolfs Plads 3. Opret. 1937 af kommunen i kommuneskolen Godthåbsvej. 1941 udvidet. 1944 flyttet til nuv. lokaler i Rolfsgårds Børnehus, hvor kommunen tillige driver en vuggestue (opret. 1923).

Fritidshjemmet Sønderjyllandsskolen. Opret. 1942 af kommunen.

Fritidshjemmet Lindevangsskolen. Opret. 1937 af kommunen. 1948 flyttet til nuv. lokaler i et til formålet opf. elementhus.

Fritidshjemmet Duevejens skole. Opret. 1947 af kom. i et til formålet opf. elementhus.

Fritidshjemmet, Fuglevangsvej 6 B. Opret. 1948 af kom. i et til formålet opf. elementhus, hvor kom. tillige driver børnehave.

Fritidshjemmet, Sofus Francks Vænge 16. Opret. 1957 af kom. i en til formålet opf. bygn. ved Joakim Larsen skolen og Sofus Franck skolen.

Frederiksberg kommunes Ungdomsklub, Godthåbsvej 15. Opret. 1950 af kom.s ungdomsnævn.

Hostrups Haves Børnehave, Hostrups Have 40. Opret. 1936. Drives for lederens regning.

Halvdagsbørnehaven ved Frk. Kruses Skole, Frederiksberg Allé 16. Opret. 1936 af lederen og drives for dennes regning.

Den lille Børnehave, P. G. Ramms Allé 73. Opret. 1954 af lederen. Drives for dennes regning.

Under De samarbejdende Menighedsbørnehaver (se s. 459) hører:

Børnehaven Dalgas, Lauritz Sørensens Vej 22–24. Opret. 1919 af frk. J. Lerche. Fra 1943 selvejende i tilslutning til De samarbejdende Menighedsbørnehaver.

Flintholm sogns Menighedsbørnehave (Broagerhus Børnehave), Mørk Hansens Vej 28. Opret. 1949 i en af Frederiksberg Boligselskab til formålet opf. bygn.

Frederiksberg slotskirkes Menighedsbørnehave, Borgmester Fischers Vej 12 A. Opret. 1957 i et af Frederiksberg forenede Boligselskaber til formålet opf. hus.

Frederiksberg sogns Menighedsbørnehave, Maglekildevej 8. Opret. 1911 som asyl. 1942 omdannet til børnehave. 1950 flyttet til nuv. lokaler.

Frederiksberg sogns Halvdagsbørnehave, Pile Allé 3. Opret. 1950 i menighedshuset.

Godthåb sogns Menighedsbørnehave, Nyelandsvej 51. Opret. i De Classenske Boliger 1868. 1911 flyttet til nuv. lokaler. 1936 overtaget af menigheden.

Kristkirkens Menighedsbørnehave, Rahbeks Allé 17, opr. 1921. Drives af menighedens vestre distrikt.

Lindevang sogns Menighedsbørnehave, Finsensvej 83. Opret. 1923. 1944 opførtes nybygn. til børnehaven. Drives i forb. m. vuggestuen Barnebo, opret. 1944 i omtalte bygn., der opførtes af menigheden i samarbejde med Frederiksberg almindelige Boligselskab.

Mariendal sogns Menighedsbørnehave, Kong Georgs Vej 40. Opret. 1945 i menighedshuset. 1955 flyttet til en til formålet indkøbt villa.

Skt. Markus sogns Børnehave, Amalievej 5. Opret. 1945 i menighedshuset.

Skt. Thomas sogns Menighedsbørnehave, Rolighedsvej 23 B. Opret. 1945 i en tilbygn. til menighedshuset.

Tante Milcas Børnehave, Hauchsvej 13. Opret. 1947 af lederen. Drives for dennes regning.

Montessoribørnehaven, Lykkesholms Allé 3 A. Opret. 1931.

Montessoribørnehaven, Maglekildevej 1. Opret. 1935. Halvdagsbørnehave. Drives for lederens regning. 1950 flyttet til nuv. adresse.

Montessoribørnehaven, Nyelandsvej 75. Opret. 1920. 1937 omdannet til selvejende institution. 1948 flyttet til et af kom. til formålet opf. hus.

Montessoribørnehaven, Poul Møllers Vej 9. Opret. 1927. 1937 flyttet til en af lederen erhvervet villa.

Louis Petersens Børnegård, Godthåbsvej 81. Opret. 1953 af Louis Petersens legat i en til formålet opf. bygn. Omfatter børnehave og vuggestue. Selvejende under en af Fr.berg kommunalbestyrelse valgt bestyrelse.

Røde Kors’ Børnehave, La Cours Vej 1. Opret. 1947 i en til formålet af Nordisk Kabel- og Trådfabrik opf. træbygn. I forb. med børnehaven drives en vuggestue.

Krisebørnehaven, Flintholm Allé 53. Opret. 1947 i en til formålet opf. træbygn. under Dansk Røde Kors’ Kbh.safd.

Børnehaven Teba, Peter Bangs Vej 10. Opret. 1889 af Diakonissestiftelsen i særlig bygn. I forb. m. børnehaven drives siden 1954 en småbørnsstue (opret. 1889 som vuggestue).

Ungdomsforeningerne »1898« og »1903«, Forhåbningsholms Allé 18. Opret. 1898 (piger) og 1903 (drenge). Fritidsvirksomhed.

Litt.: Se litteratur om Frederiksberg. 3. udg. 1950. 92–94.

Bakkegårdens Børnehave, Fuglegårdsvej 19. Opret. 1943 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Fredensvej 1 A. Opret. 1927 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven, Gudrunsvej 18. Opret. 1950 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Skovvej 19, Gentofte. Opret. 1928 af lederen. Drives for dennes regning.

Børnehaven, Tranegårdsvej 59. Opret. 1941 af lederen. Drives for dennes regning. Halvdagsbørnehave.

Kong Chr. IX og Dr. Louises Asyl, Ordruphøjvej 7. Opret. 1860. Selvejende. Egen bygn. opf. 1898.

Friluftsbørnehaven, Kirkevej 29. Opret. 1934 af lederen. Drives for dennes regning.

Gentofte Børnehave, Sødalen 7. Opret. som børneasyl 1862 af provst Boisen og hustru. 1952 flyttet til ny til formålet opf. bygn.

Foreningen »Gentofte Børnevenner«. Stiftet 1946 med det formål at virke for en udvidelse af det forebyggende børneværn i Gentofte kom., bl.a. ved oprettelse og drift af institutioner for forebyggende børneværn. Foreningen driver:

Hellerup Menighedsbørnehave, Margrethevej 11. Opret. 1953 af foreningen i menighedshuset.

Børnehaven Æblegården, Baunegårdsvej 82. Opret. 1923 af fru V. Sveistrup. Overtaget af foreningen 1950.

Børnehaven ved Københavns amts sygehus i Gentofte (krisebørnehave), Niels Andersens Vej 65. Opret. 1949 af foreningen i en til formålet opf. træbygn.

Adelaide, Ordrupvej 119. Krisebørnehave og vuggestue opret. 1947 af foreningen i lokaler indret. og stillet til rådighed af kom.

Jægersborg Børnehave, Sautesvej 3. Opret. 1947 af foreningen i en til formålet opf. bygn., der er sammenbygget med Jægersborg vuggestue (se denne).

Baunegårdens Krisebørnehave, Baunegårdsvej 31. Opret. 1946 af foreningen i en kom. tilhørende ejendom.

Børnehaven, Stolpegårdsvej 12. Opret. 1948 af foreningen i en af kom. til formålet opf. træbygn.

Børnehaven Norlevs Minde, Øxnevej 2. Opret. 1952 af foreningen.

Vuggestuen, Lundeskovvej 9. Opret. 1948 af foreningen i en lederen tilhørende ejendom.

Vuggestuen, Fuglegården, Fuglegårdsvej 11. Opret. 1947 af foreningen i en lederen tilhørende ejendom.

Gentofte kom. driver:

Fritidshjemmet på Nørrebakken. Opret. 1938 af kom. 1940 flyttet til en til formålet opf. bygning.

Skovshoved Fritidshjem, Korsgårdsvej 3. Opret. 1941 af kom.

Fritidshjemmet ved Munkegårdsskolen, Vangedevej 178. Opret. 1956 af kom.

Hellerup Børnehave, Hellerupvej 31. Opret. 1926 af lederen.

Hellerupgård Montessori-Børnehave, Svanemøllevej 116. Indret. 1944 som fortsættelse af tidl. virksomhed i Sønderengen, påbegyndt 1938. Drives for lederens regning i forb. m. Nordisk Montessori-kursus for børnehavelærerinder (opret. 1940).

Hellerup ny Børnehave, Frederikkevej 4 A. Opret. 1943 af lederen og drives for dennes regning.

Hellerup Strandparks Børnehave, Onsgårdsvej 29. Opret. 1934 af lederen. Drives for dennes regning.

Jægersborg Vuggestue, Sauntesvej 3. Opret. 1946 af særlig bestyrelse i en til formålet indkøbt bygn. Selvejende.

Klampenborg Børnehave, Dyrehavevej 10. Opret. 1941 af tidl. leder. Drives for lederens regning.

Børnehaven Legestuen, Hartmannsvej 23. Opret. 1949 af lederen. Selvejende fra 1951. I forb. m. børnehaven drives et fritidshjem (opret. 1950).

Under De samarbejdende Menighedsbørnehaver (se s. 459) drives:

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Menighedsbørnehave, Ordrup Jagtvej 32. Opret. 1896 af en privat kreds til minde om kronprinsparrets sølvbryllup 1894. Drives af Skovshoved sogns menighed.

Messiaskirkens Menighedsbørnehave, Messiaskirken, Hartmannsvej 46. Opret. 1927 af dav. leder. 1932 overtaget af menigheden.

Skovshoved Menighedsbørnehave, Strandvej 339. Opret. 1920 i egen bygn. Tidl. asyl opret. 1878.

Montessoribørnehaven, Emilievej 11. Opret. 1929 af lederen. Drives for dennes regning.

Privat børnehave, Duntzfelts Allé 8. Opret. 1897. Nuv. lokaler siden 1940. Drives for lederens regning.

Skovshoved Vuggestue, Melchiorsvej 2. Opret. 1933. 1939 flyttet til egen ejendom. Selvejende.

Søgårdsskolens Fritidsklub, C. L. Ibsens Vej 3. Opret. 1954. Beregnet for børn fra hjælpeklasser.

A/S Tuborg Bryggeriernes Børnehave (krisebørnehave), Strandvej 62. Opret. 1948 i en til formålet opf. træbygn. Drives i forbindelse med vuggestue. Fortrinsvis for børn af personer, der er knyttet til bryggerierne.

Vangede Småbørnsasyl, Stolpegårdsvej 6. Opret. 1880. Selvejende i bygn. opf. af kom.

Vangede Vuggestue, Stolpehøj 61. Opret. 1939. Selvejende. 1951 flyttet til nuv. lokaler i en til formålet opf. bygn.

Vældegårds Børnehave, Vældegårdsvej 5. Opret. 1946 og s.å. overtaget af Gentofte Husmoderforening og drevet som selvejende institution indtil 1957 under navnet Gentofte Husmoderforenings Børnehave. Drives nu for lederens regning.

Fritidshjemmet, Knud Lavards Vej 6, Lyngby. Opret. 1943 af kom. Flyttet til nuv. lokaler 1951.

Fritidshjemmet Fuglsanggård, Virumvej 44, Virum. Opret. af kom. 1950 i en kom. tilhørende ejendom.

Lundtofte Fritidshjem, Nøjsomhedsvej 6, Lundtofte. Opret. 1945 af kom.

Fritidshjemmet i Børnegården Carlshøj, Carlshøjvej 10, Lyngby. Opret. 1952 af kom. i forb. m. børnehave og vuggestue i en til formålet opf. bygn.

Lyngby Børneasyl, Asylgade 3. Opret. 1863. Fik egen bygn. 1912, der ombyggedes og forbedredes 1937. Det drives nu for kom.s regning.

Lyngby-Tårbæk kommunes Børnehave Gl. Børnely, Børnelyvej 1. Opret. af tidl. leder 1931. Fra 1/7 1944 overtaget af kom. og flyttet til nuv. adresse.

Børnehaven, Hovedgaden 94. Opret. 1947 af lederen i egen ejendom. Drives for dennes regning.

Lyngby-Tårbæk kommunes Krisebørnehave, Toftebæksvej 38. Opret. 1948 af kom. i en til formålet opf. bygn.

Lyngby sogns Menighedsbørnehave, Baune Allé 4, Lyngby. Opret. 1946 af en særlig bestyrelse i lejede lokaler.

Børnehaven, Buddingevej 59, Lyngby. Opret. 1935 af lederen, som driver den for egen regning.

Børnehaven Mariehøj, Holmelinsvej 9, Lyngby. Opret. 1956 af Foreningen Småbørns Vel i en ejendom, der tilhører kom. Selvejende institution.

Sorgenfri Børnehave, Hummeltoftevej 95, Lyngby. Opret. 1947 af fru Carla Schepler Hauch, som driver den for egen regning.

Brede Klædefabriks Asyl, Brede pr. Lyngby. Opret. 1905 af fabrikant Daverkosen til brug for børn af arbejdersker ved Brede Klædefabrik. Bygn. med inventar er skænket til fabrikken, som ejer og driver asylet, der fortrinsvis modtager børn af fabrikkens arbejdere.

Lundtofte Daghjem (Børnehave), S. Willumsens Vej 12, Lundtofte. Opret. 1941 af kom. i en til daghjemmet opf. bygn.

Virum Børnehave, Grønnevej 112, Virum. Opret. 1938 i en villa, der ejes af kom. Drives for lederens regning.

Børnehaven i Børnegården Virum Daghjem, Byagervej 6, Virum. Opret. 1950 af kom. i en til formålet opf. ejendom. Der drives også vuggestue.

Lyngby-Tårbæk kommunes Krisebørnehave, Frederiksdalsvej 23, Virum. Opret. 1948 af kom. i en til formålet opf. træbygn.

Dansk Røde Kors’ Krisebørnehave, Frederiksdalsvej 82 D, Virum. Opret. 1947 af Dansk Røde Kors’ Lyngby-Tårbæk afd. i lejede lokaler.

Børnehaven, Bjælkevangen 87, Hjortekær pr. Klampenborg. Opret. 1949 af lederen og drevet for dennes regning.

Tårbæk Folkebørnehave, Tårbækdalsvej 13, Tårbæk. Opret. 1920 af Tårbæk Børnehave-Selskab. Bygningerne udv. og forbedret 1946 og 1955.

Lyngby kommunale Daghjem for spæde Børn (Børnely). Emil Pipersvej 15. Opret. 1940 af kom. i en til børnehave og daghjem opf. nybygn. 1945–55 kun anvendt til børn under 3 år. Derefter påny vuggestue og børnehave.

Vuggestue og Småbørnsdaghjem, Nymøllevej 2, Ravnholm. Opret. 1946 af A/S s. 470 Schou, Ravnholm, i en til formålet opf. bygn. Fortrinsvis for børn af fabrikkens arbejdere og funktionærer.

Børnehaven, Buddingevej 30 B, Lyngby. Opret. 1948 af lederen og drevet for dennes regning.

Skovbakkens Børnehave, Frederiksdalsvej 46, Virum. Opret. 1944 af lederen og drevet for dennes regning.

Halvdagsbørnehaven, Skolebakken 111, Virum. Opret. 1952 af lederen og drevet for dennes regning.

Friluftshjemmet Bøgely, Rådvad pr. Springforbi. Oprettet 1930 af Det københavnske og Nørrebros Asylselskab og er beregnet for børn fra selskabets børnehaver, således at disse kan få 1 måneds ophold i hjemmet hvert år. Hjemmet kan modtage 40 børn i alderen 2–7 år.

Gl. Holtes Fritidsklubber, Gl.Holtegade 3. Opret. 1954. En fritidsklub benytter desuden lokaler på Nærumgårdsholm.

Søllerød kommunale Børnehave, Søllerødvej 4, Holte. Opret. 1902 og overtaget af kom. 1941. Overtog nuv. lokaler 1942.

Fru A.Holchs Børnehave, Birkebakken 4, Holte. Opret. 1927 af lederen i egen bygn og drives for dennes regning.

Søllerød kommunale Børnehave, Kohavevej 72, Vedbæk. Opret. 1953 af kom. i en til formålet indkøbt og ombyg. ejendom til afløsning af Gl. Holte Asyl.

Søllerød kommunale Børnehave, Nærum Hovedgade 60, Nærum. Opret. 1949 af kom. i en til formålet indkøbt bygn.

Daghjemmet for Søllerød kommune, Øverødvej 247 B., Gl. Holte. Opret. 1940 som selvejende institution med egen bygn. opf. til formålet. 1/10 1946 overtaget af kom.

Dansk Hattefabriks Daghjem, Strandvej 151, Skodsborg. Opret. af fabrikken 1947 i en ejendom, der tilhører denne. Virksomheden drives for fabrikkens regning og modtager kun børn af fabrikkens arbejdere.

Vedbæk private Børnehave (Fru R. Førstings Børnehave), Strandvej 437, Vedbæk. Opret. 1948 af lederen og drevet for dennes regning.

Fru I.Clausens Børnehave, Kirsebær Allé 9, Holte. Opret. 1948 af lederen og drevet for dennes regning.

Børnehaven, Vangebovej 2, Holte. Opret. 1948 af lederen og drevet for dennes regning.

Fru M. Maagensens Børnehave, Skodsborgvej 310, Nærum. Opret. 1953 af lederen og drevet for dennes regning. Har lokale i ejendommen Nærumpark og modtager børn i dagpleje.

Fru N. Møgelvang Nielsens Børnehave, Hegnsvej 67, Nærum. Opret. 1955 af lederen og drevet for dennes regning. Vil efteråret 1959 blive omdannet til børneparkering.

Fru E.Flataus Børnehave, Malmbergsvej 44, Holte. Opret. af lederen og drevet for dennes regning.

Ballerup kommunale Børnehave, Parkvej 7. Opret. 1942 af kom. i egen bygn. Den drives af kom.

Ballerup kommunes Børnehave II, Kornvænget 32. Opret. 1951 af kom. i en bygn. tilhørende Kommunefunktionærernes Boligforening.

Børnehaven Baldersbo, Ringtoften, Skovlunde. Opret. af kom. i beboelsesejendom.

Måløv kommunale Børnehave, Liljevangsvej 10. Opret. 1941 af særlig bestyrelse med lokaler i Jonstrup statsseminarium. 1/7 1950 overtaget af kom. og flyttet til nuv. lokaler.

Høje Søborg Fritidshjem, Søborg Torv 10. Opret. 1951 af kom. i lokaler opf. af Gladsakse almennyttige Boligselskab i forb. m. børnehave og vuggestue.

Stengårdsparkens Fritidshjem, Stengårdsparken 21. Opret. 1948 i en til formålet opf. bygn. i forb. m. børnehave.

Søndergård Park Fritidshjem, Ibsvej 3, Bagsværd. Opret. 1951 af kom. i en af Gladsakse almennyttige Boligselskab til formålet opf. bygn., der er lejet af kom. Der drives også børnehave og vuggestue.

Pileparkens Fritidshjem, Pilegårdsvej 1–7, Herlev. Opret. 1954 af kom. i en til formålet opf. bygn. Der drives også børnehave og vuggestue.

Fritidsklubben i Skoleparken, Halbjørnsvej 4, Gladsakse. Opret. 1954.

Børnehaven C. V. Rasmussens Minde, Gladsaksevej 17. Opret. af kom. og drives for dennes regning.

Børnehaven Kiplingsgård, Kiplings Allé 6. Opret. 1950 af kom. i en til formålet opf. bygn.

Børnehaven Solvang, Kontorvej 18, Buddinge. Opret. 1944 af kom. i særlig bygn. Drives af kom.

Børnehaven Tinghøj, Telefonvej 6, Buddinge. Opret. 1956 af Arbejdernes Boligselskab i Gladsakse med støtte fra M. og B. Richters fond i en til formålet opf. bygn. Selvejende institution.

Buddinge Børnehave, Hovedgaden 133, Buddinge. Opret. 1940 af lederen. Fra 1943 selvejende institution.

Børnehaven ved Dehns Dampvaskeri, Buddingevej 298, Buddinge. Opret. 1948 af virksomheden i en til formålet opf. bygn. Der drives også vuggestue, og institutionen er fortrinsvis beregnet for børn af arbejdere ved vaskeriet.

Børnehaven ved Storvaskeriet, Sydmarken 27–29, Gladsakse. Opret. 1949 af virksomheden. Det er en selvejende institution, indret. i en til formålet opf. bygn. og fortrinsvis bestemt for børn af mødre, der arbejder i vaskeriet. Der drives også vuggestue.

Vibevængets Børnehave, Vibevænget 5. Opret. 1948 af kom. i en til formålet opf. bygn.

Bagsværd Halvdagsbørnehave, Højgårds Allé 11. Opret. 1944 i lejede lokaler. Selvejende institution.

Børnehaven Ved Fortet, Nordfrontvej 23, Herlev. Opret. 1954 af kom. i en af Gladsakse almennyttige Boligselskab til formålet opf. bygn., der er lejet af kom.

Gladsakse kommunes Vuggestue, Gladsaksevej 29. Opret. 1946 af kom. i en til formålet opf. bygn.

Hannaskolens Børnehave, Skovalleen 6, Bagsværd. Opret. 1950 af Hannaskolen (se s. 202) og drevet for dennes regning.

Børnehaven Torveparken, Mørkhøjvej 155–57. Opret. 1957 af kom. i boligkomplekset Torveparken.

Gartnervængets Børnehave, Plantevej 31. Opret. 1952. Selvejende institution.

Halvdagsbørnehaven Lillebo, Ibsvej 168. Opret. 1/1 1959 som selvejende institution i lejede lokaler i ejendomskompleks, opf. af Dansk almennyttigt Boligselskab.

Marielyst private Børnehave, Frødings Allé 53. Opret. 1957 i lejede lokaler i ejendomskompleks, opf. af K.A.B. Selvejende institution.

Fru Hanne Nielsens private Børnehave, Toppen 22. Opret. 1957 af lederen i privat villa. Drives for privat regning.

Herlev kommunes Fritidshjem, Herlev Hovedgade 145. Opret. 1953 af kom. i beboelseshus.

Herlev Børnehave, Snehvidevej 4. Opret. 1942 af Herlev-Hjortespring Børnehaveforening i en til formålet indkøbt bygn. Sen. overtaget af kom.

Herlev kommunes Børnehave Byvænget, Engløbet 7 F. Opret. 1949 af kom. i en af Dansk almennyttigt Boligselskab opf. beboelsesejendom.

Herlev kommunes Børnehave Ved Banen, Gåseholmsvej 8. Opret. 1952 af kom. i en af Kbh.s alm. Boligselskab opf. beboelsesbygn.

Børnehaven, Skovlundevej 25. Opret. 1953 af lederen i egen ejendom. Heldagsbørnehave.

Børnehaven, Herlev Hovedgade 216. Opret. 1956 af lederen i egen ejendom. Drives for lederens regning.

Hareskovby Børnehave, Skovmose Allé 33, Hareskovby. Opret. 1938 af en tidl. leder og 1/1 1941 overtaget af kom. Bygn. blev ombyg. og udv. 1945 og 1950.

Lille Værløse Børnehave, L. Værløse. Opret. 1894 af en privat kreds og overtaget af kom. 1/4 1947. Børnehaven har egen bygn.

Kirke Værløse Børnehave, Kirke Værløse. Opret. 1941 som fortsættelse af tidl. asylvirksomhed. 1/4 1947 overtaget af kom.

Børneinstitutionen Kirkebjerg, Ved Kirkebjerg 24, Glostrup. Opret. 1952 i lejede lokaler, der tilhører Brøndbyernes Kom.s Boligselskab. Bygningen er opført af K.A.B. Institutionen rummer både fritidshjem og børnehave.

Brøndbyøster Fritidshjem, Brøndbyøstervej 93. Opret. 1957 i lejede lokaler, der tilhører kom.

Børnehaven Brøndbygård, Brøndbyøstervej 93. Opret. 1952 af Brøndbyøster Børnehaveforening, der også driver børnehaven. Børnehaven har til huse i lejede lokaler, der tilhører kom., og denne har 1958 bekostet en udvidelse.

Brøndbyernes Ungdomsklub har en afd. i Brøndbyøster, der er installeret i Ungdomsgården, Brøndbyøstervej 93, og en afd. i Brøndbyvester, der er indret. i Tranehaven 62. Medens den første afd. er opret. 1956 af et repræsentantskab, der repræsenterer flere foreninger, er den sidste en selvejende institution, der tilhører Tranemosegård.

Fritidshjemmet, Søndervangsvej. Opret. 1943 af Glostrup Asylforening i den gl. asylbygn. på Asylvej 3. 1958 flyttet til en til formålet opf. bygn. (arkt. Ole Buhl) i ejendomskomplekset Søndervangsvej. I sa. bygn. drives ligeledes en af asylforeningen opret. børnehave.

Børnehaven, Asylvej 3. Opret. 1906 af Glostrup Asylforening og drives for dennes regning m. tilskud fra stat og kom. I en nybygn. (arkt. B. Hvidkjær) drives fra 1947 ligeledes vuggestue.

Børnehaven Solvangen, Nørre Allé 34. Opret. 1944 af Børnehavens Forældreforening i lejede lokaler. 1949 flyttet til en til formålet opf. bygn. (arkt. V.K. Jensen).

Vridsløselille Børnehave, Roskildevej 172, Vridsløselille. Opret. 1949 af Herstedernes Børnehaveforening i et tidl. menighedshus, der blev ombyg. og udv. Selvejende institution.

Baunevangens Fritidshjem, M. Bechs Allé 8–10. Opret. 1954 af kom. i en af boligselskabet K.A.B. til formålet opf. fritliggende bygn., der også rummer børnehave og vuggestue.

Strandmarkens Fritidshjem, Lodsvej 6. Opret. 1951 af kom. i lejede lokaler i beboelsesbygn., opf. af Fagforeningernes Boligbyggeri.

Byparkens Børnehave, Hvidovregade 18 B. Opret. 1939 af tidl. leder og overtaget 1/8 1941 af Hvidovre Børnehave og Dagplejehjem. 1947 overtog kom.børnehaven og flyttede den 1950 til lejede lokaler på nuv. adresse. (Boligkompleks opf. af Boligselskabet K.A.B.).

Sognegårdens Børnehave, Høvedstensvej 48–50. Opret. 1952–53 af kom. i en af boligselskabet Lejerbo til formålet opf. fritliggende bygn. Institutionen driver også vuggestue. Billede s. 474.

Børnehavehuset, Brostykkevej 23. Opret. 1950 af særlig bestyrelse som selvejende institution i lejede lokaler. 1955 flyttet til ombyg. villa på nuv. adresse.

Beringsparkens Børnehave, Gl.Køgevej 255 B. Opret. 1947 af kom. i lejede lokaler i beboelsesejendommen Beringsparken.

Kirkebrohuse Børnehave og Børneparkering, Hvidovrevej 130 G. Opret. 1949 af lederen i lejede lokaler. 1957 flyttet til nuv. adresse.

Lejerbos Fritidshjem, Arnold Nielsens Boulevard. Opret. 1958 på initiativ af De Unges Idræt i en af boligselskabet Lejerbo til formålet opf. fritliggende bygn.

Solgårdens børnehave og fritidshjem, Cathrine Booths Vej 18. Opret. 1957 af Frelsens Hær og installeret i de bygninger, som mødrehjemmet tidl. havde benyttet (se s. 448).

Bredalsparkens ungdomsklub (Hvidovre almennyttige Boligselskabs Ungdomsklubber), Bredalsparken. Opret. 1952 af Dansk almennyttigt Boligselskab i selskabets byggeri Bredalsparken.

Risbjergklubben. Opret. 1956 i lokaler i kælderen under Sognegårdens og Baunevangens Børnehaver.

Parti af Sognegårdens Børnehave i Hvidovre, set fra børnehavens legeplads. Opført 1951–52 (arkt. Thorv. Dreyer).

Tåstrup Børnehave, Elme Allé 13. Opret. 1939 i lejede lokaler. Selvejende institution. 1952 flyttet til nuv. lokaler i en kom. tilhørende villa.

Tåstrup Krisebørnehave, Gasværksvej 1. Opret. 1946 i lokaler, der er stillet til rådighed af kom.

Børnehaven Barnets Hus, Vandværksvej, Hedehusene. Opret. 1955 af særlig bestyrelse v. hj. af stedlige bidrag. Selvejende institution.

Horsevængets Fritidshjem, Horsevænget 9. Opret. 1945 af institutionen Rødovre Børnehaver med tilskud fra kom. i en bygn., der tilhørte boligselskabet K.A.B. Fra 1945 overgået til kommunal drift. 1/1 1952 overtog kom. ligeledes bygningen. Der findes en fritidsklub i forb. m. hjemmet.

Rødovre Boligselskabs Fritids- og Ungdomsklub, Birkmosevej, Vanløse. Opret. 1954 som selvejende institution med støtte af stat og kom. Klubben har til huse i ejendommen Skoleparken II.

Rødovre Børnehave, Auroravej 1. Opret. 1936 med tilskud fra kom. af institutionen Rødovre Børnehaver. Den havde til huse i en lejet villa på Annexgårdsvej s. 475 24. 1945 overtog kom. børnehaven, og 1/4 1946 flyttede man til villaen Auroravej 1, der var opf. 1926, og nu købtes af kom.

Elvergårdens Børnehave, Elvergårdsvej 4 B, Rødovre. Opret. 1950 af kom. i en til formålet opf. bygn. (arkt. Ponsaing). Der drives også vuggestue.

Islev Børnehave, Rødovrevej 367, Rødovre. Opret. 1940 med tilskud fra kom. af institutionen Rødovre Børnehaver i en til formålet opf. bygn. Fra 1945 overtaget af kom.

Børnehaven Carlsro, Carlsro 11, Rødovre. Opret. 1953 af særlig bestyrelse i samarbejde med Rødovre almennyttige Boligselskab, afd. Carlsro. Fortrinsvis for børn fra kollektivbyen Carlsro. Der drives også vuggestue fra 3/10 1957. Et fritidshjem åbnedes 1/10 1956.

Børnehaven Slotsherrens Have, Slotsherrens Have 160–162, Rødovre. Opret. 1953 af kom. i en af boligselskabet K.A.B. opf. bygn. Der drives også vuggestue.

I løbet af sommeren og efteråret 1959 vil der i højhuskvarteret ved Roskildevej blive opf. en vuggestue, et fritidshjem og to børnehaver. De indrettes for kom.s regning af to boligselskaber. De 3 institutioner er tegnet af arkt. G. Milthers. Den fjerde (en børnehave) af arkt. Eske Kristensen.

Børnehaven Tranegilde Strandvej, Tåstrup. Opret. 1956 af kom.

Dragør Menighedsbørnehave, Kirkevej 3. Opret. 1949 af Dragør Menighedssamfund i en til formålet indkøbt og indret. villa.

Børnehaven, Blegerstræde 1. Opret. 1947 af lederen og drives for dennes regning.

Kastrup Fritidshjem, Rådhusvænget 7, Kastrup. Opret. 1953 af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening i bebyggelsen Olufsgård II (arkt. H. Larsen). Selvejende institution.

Fritidshjemmet, Skottegården 63, Kastrup. Opret. 1956 af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening i bebyggelsen Skottegården (arkt. P.Hessellund Andersen). Selvejende institution. Der drives også børnehave.

Tårnby Fritidshjem, Englandsvej 259. Opret. 1957 af kom. (arkt. Poul Grøning). Bestyres af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening.

Fritidshjemmet, Tårnbypark Allé 18. Opret. 1958 af kom. i bebyggelsen Tårnbyparken (arkt. Sv. Fournais). Bestyres af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening.

Børnehaven, Randkløve Allé 1, Kastrup. Opret. 1954 af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening i lejede lokaler i bebyggelsen Melstedhusene (arkt. Houmøller Klemmensen). Selvejende institution.

Børnehaven, Klitrose Allé 22, Kastrup. Opret. 1933 af tidl. leder og drevet for dennes regning. Fra 1956 selvejende institution i samarbejde med Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening. Indflyttet i nuv. ejendom 1942, der købtes af kom. 1956 (arkt. Carl Brix).

Børnehaven Postparken, Postparken 34, Kastrup. Opret. 1948 af Dansk Røde Kors’ afd. f. Kbh. og Omegn i lejede lokaler i bebyggelsen Postparken (arkt. A. Wittmaack og V.Hvalsøe).

Kastrup Folkebørnehave, Engmarken 9, Kastrup. Var tidl. i menighedshuset og fra 1932 i en af kom. opf. bygn. (arkt. Carl Brix). Overtaget af kom. 1/10 1951.

Børnehaven Kastrupkrogen, Kastrupkrogen 4–6, Kastrup. Opret. 1951 i lejede lokaler i bebyggelsen Kastrupkrogen (arkt. Holger Hjortenberg). Selvejende institution i samarbejde med Børneringen.

Børnehaven Flyverbo, Alleen 63, Kastrup. Opret. 1951 af Det danske Luftfartsselskabs Boligselskab i en af dette opf. beboelsesejendom (arkt. Edv. Thomsen og Chr. Kampmann). Bestyres af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening.

Tårnby Folkebørnehave, Englandsvej 348, Kastrup. Opret. 1943 af kom. i et 1932 opf. beboelseshus. 1953–54 ombyg. og udv. (arkt. Carl Brix).

Legestuen for Småbørn, Engmarken 1, Kastrup. Opret. 1952 af lederen og drevet for dennes regning.

Vuggestuen, Tårnbypark Allé 16. Opret. 1958 af kom. i bebyggelsen Tårnbyparken (arkt. Sv. Fournais). Bestyres af Kastrup-Tårnby Fritidshjemsforening.

Kastrup-Tårnby Ungdomsklub, Løjtegårdsvej. Opret. 1959 af kom. i Løjtegårdsskolen (arkt. Poul Grøning). Tidl. lokaler: Englandsvej 271 og 235 samt Randkløve Allé 2.

Mødrehjælpen, Svendborggade 5. 1924 sammensluttedes to private, filantropiske foreninger, der havde haft til formål at hjælpe enligtstillede, ugifte mødre i Kbh., nemlig Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre (stiftet 1905) og Foreningen til Hjælp for enligtstillede Kvinder med Børn (stiftet 1906), og fra 1939 kaldte denne forening sig Foreningen til Støtte for Mødre og Børn. I henh. til lov af 15/3 1939 henlagdes den virksomhed, som de to foreninger hidtil havde udført, til en halvt off. institution kaldet Mødrehjælpen, med virkeområde over hele landet. Virksomheden finansieres ved tilskud fra stat og kom. Mødrehjælpens kontor i Kbh. har som virksomhedsområde Kbh., Kbh.s og Frederiksborg amter. Et filialkontor findes i Helsingør.

Institutionen ledes af en kvindelig direktør. Dens opgave er at give svangre kvinder personlig social og juridisk bistand samt drage omsorg for en ordning af barnets retsstilling, herunder skaffe underholdsbidrag fra faderen. Kan moderen ikke beholde barnet, drager institutionen omsorg for barnets anbringelse på børnehjem eller i privat pleje, ligesom man ordner bortadoption.

Institutionen driver flg. hjem:

Svangrehjemmet, Margrethevej 14, Hellerup.

Spædbørnhjemmet, Skodsborg Strandvej 130 (se s. 447).

Rekreations- og Observationshjemmene Lille og Store Nebbegård, pr. Hørsholm.

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn har endv. stillet Spædbørnehjemmet, Chr. d. X.s Allé 172 (se s. 446), og rekreationshjemmet Klostermosegård (se III, s. 46) til disposition for institutionen.

I henhold til lov af 31/3 1937 blev der åbnet mulighed for ansættelse af kommunale sundhedsplejersker, hvis opgave er at bekæmpe sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår. Sundhedsplejerskerne aflægger besøg i alle private hjem, i hvilke der findes børn under 1 år og giver vejledning om barnets pleje, pasning og ernæring m.m. I visse tilfælde fører sundhedsplejerskerne også tilsyn med børn, navnlig plejebørn, børn født udenfor ægteskab m.m. I hele hovedstadsområdet samt i Kbh.s og Roskilde amtsrådskreds er ansat kommunale sundhedsplejersker.

For at fremme diegivning og rationel børnepleje er dels af private dels af stat og kom. opret. en række undersøgelsesstationer for spædbørn og småbørn i alderen 1–7 år. De Samvirkende Menighedsplejer (stiftet 1/10 1902) gik i spidsen for dette arbejde, senere fulgte stat og kom. efter, jf. lov af 30/4 1946. Fra 1937 samarbejdes med sundhedsplejerskerne.

Kbh.s kom. har oprettet flg. stationer:

Sundby hospital, Backersvej 70 (spædbørns- og småbørnsstation); Lygten 3 A (spædbørns- og småbørnsstation); Lyrskovgade 2 (spædbørnsstation); Saxogården, Sdr. Boulevard 60 (spædbørns- og småbørnsstation); Vor Frelsers menighedshus, Dronningensgade 74 (småbørnsstation); Jeppes Allé 10 (småbørnsstation); Brønshøj kirkes menighedshus, Præstegårds Allé 5; Jesuskirkens menighedshus, Tingstedet 7 (småbørnsstation); Sionskirkens menighedshus, Nyborggade 4 (småbørnsstation).

Også Rigshospitalet, Blegdamsvejen 5, og Dronning Louises børnehospital, Ø. Farimagsgade 34, har både spædbørns- og småbørnsstation.

De samvirkende Menighedsplejer driver følgende stationer i Kbh.:

Marthahjemmet, Brohusgade 7–9; Bispebjerg, Jeppes Allé 10; Frederiksholmskirken, Louis Pios Gade 8; Jesuskirkens menighedshus, Tingstedet 7; Karmel, Vedbækgade 12; Sundby sogns menighedshus, Oliebladsgade 2; Vanløse menighedshus, Veras Allé; Vigerslev kirkes menighedslokaler, Lykkebovej; Vor Frelsers sogns menighedshus, Dronningensgade 74; Trinitatis sogns menighedshus, St. Kannikestræde 8; Sions sogns menighedshus, Nyborggade 4; Brønshøj menighedshus, Præstegårds Allé 5; Hans Tavsens kirkes menighedshus, Islands Brygge; Husum kirke, Husumvej: Skt. Pauls menighedshus, Fredericiagade 84. Adventskirkens børnegård, Randbølvej 67.

I Fr.berg kommune driver De samvirkende Menighedsplejer følgende stationer: Lindevangskirken, Peter Bangs Vej; Sindshvile, Helgesvej 22.

I Gentofte kommune driver De samvirkende Menighedsplejer Menighedshuset, Vældegårdsvej 5.

Litt.: Oluf Skjerbæk. Institutioner til værn for børn og unge i Danmark. 1956. 266–72.

Statens Institut for blinde og svagsynede i København (tidl.: Det kgl. Blindeinstitut), Kastelsvej 60. Den første egl. blindeskole oprettedes 10/6 1811 af det velgørende selskab »Kjæden«, der var grundlagt i løbet af 1700t. og nu gjorde blindesagen til sin hovedopgave. De ledende kræfter i arbejdet var præsten, prof. C. F. Brorson s. 479 og overhofmarskal A. W. Hauch. Man begyndte med 12 elever i lejede lokaler i gaden Åbenrå, og disse fik for det meste gratis undervisning. 1812 trådte staten til med et bidrag på 1000 rdl., og instituttet fik tillagt prædikatet »kgl. Institut«. Det fik egen bygn. på hj. af Niels Hemmingsens Gade og Valkendorfsgade, hvor der indrettedes bolig til 24 elever. 1825 udvidedes instituttet med en arbejds- og forsørgelsesanstalt for fhv. elever, der ligeledes fik egen bygn. på sa. grund med plads til 12 fhv. elever. Undervisningen var i den første periode ret primitiv, og 1852 nedsatte staten en kommission, hvori også selskabet Kjæden var repræsenteret med det formål at få skabt en bedre blindeundervisning. I h.t. lov af 21/1 1857 oprettedes et nyt institut, idet Kjæden ydede et bidrag på 75.000 rdl. til en ny bygnings opførelse mod at få to medlemmer i bestyrelsen og ret til at besætte 18 pladser.

Statens Institut for blinde og svagsynede.

Den nye bygn. opførtes 1857–58 på en grund på Kastelsvej efter tegning af arkt. F. Meldahl og indviedes 5/11 1858. Bygningen, nærmest i romansk stil med gavlmotiver fra nordital. renæssance, opførtes af røde mursten på granitsokkel og med forsiringer af gule sten. Anlægget bestod af en hovedfløj og to mod s. gående sidefløje, alle i to stokv. og med rundbuede gavle. Over hovedfløjen anbragtes en klokkestol. Hovedfaçaden har et stort midtparti med halvrund fronton, prydet med det danske våben. På siderne af portalen, over hvilken står: Bekostet af Selskabet Kjæden 1857, anbragtes 1863 to zinkstatuer (to blinde, der læser og musicerer, af P.S.Daniel). Instituttet begyndte sin undervisning med 25 elever s. 480 under ledelse af forstander J. Moldenhawer († 1908), og 1868 var elevantallet nået op på 70. 1879–80 opførtes en tilbygning (af arkt. F. Meldahl), idet man mod s. opførte en fløj i sa. stil og højde som det oprindelige anlæg, sen. sammenføjet med dette med to lave forbindelsesbygninger. Der kunne herefter skaffes plads til 100 elever. 1898 opførtes under navnet: Det kgl. Blindeinstitut på Refsnæs (se III, s. 498), nu: Statens Institut for blinde og svagsynede på Refsnæs, en forskole for instituttet i Kbh. Efter at have gennemgået denne skole kommer eleverne, såfremt de har de fornødne evner, til instituttet i Kbh. i en alder af 15–16 år. Instituttet driver dels en ungdomsskole (fortsættelsesskole) dels en musikskole og en håndværkerskole samt har en fælles øjenklinik for begge institutter. Instituttet har plads til 50 boende elever. Efter 18–19 års alderen fraflytter eleverne instituttet, hvorefter de bor i lejede værelser i nærheden af instituttet eller placeres til fortsat erhvervsuddannelse. Instituttet ledes af en forstander, og lærerkollegiet består af 4 overlærere, 4 lærere og 2 håndværksmestre samt en række timelærere. I forbindelse med instituttet dreves opr. Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde, der 1952 blev selvstændig institution med lokaler hos den sociale Skole, Randersgade 10.

Ved siden af statens blindeforsorg findes desuden i Kbh. forsk. institutioner, der administreres for privat regning med større eller mindre statstilskud. Selskabet Kjæden driver således Kjædens Blindehjem, tidl. Kjædens Arbejds- og Forsørgelsesanstalt for Blinde, der må betragtes som en art fortsættelse af den ovf. nævnte arbejds- og forsørgelsesanstalt. Fra 1865 indrettedes den udelukkende for kvinder. 1869 flyttedes den til en nybygning i Klerkegade 10 (opf. af arkt. F.V.Tvede), hvor den stadig har til huse og giver plads til 25 kvinder. Hjem for arbejdsføre blinde Kvinder, Mariendalsvej 30, indviedes 10/12 1900 i en bygn., opf. til formålet på en grund, der 1899 var skænket af justitsråd Josephsen. Hjemmet er en selvejende institution, der 1934 blev statsanerkendt. 1936 opførtes en særlig værkstedsbygning, hvor hjemmets beboere kunne oplæres i vævning og maskinstrikning. Fra nov. 1958 er erhvervsvirksomheden overtaget af A/S Blindes Arbejde. Hjemmet har plads til 40 beboere. Desuden kommer 15 kvinder udefra, der kan beskæftiges i værkstederne. Elisabeth Staus Hvilehjem for blinde Kvinder, Sorgenfrivej, Lyngby, er indviet 30/6 1921 og er statsanerkendt. Det modtager ældre blinde kvinder, der ikke længere er arbejdsføre. Hjemmet har plads til 12 beboere. 1911 organiserede Danmarks blinde sig i foreningen Dansk Blindesamfund, der tog initiativet til oprettelsen af De blindes Hus, Bogensegade, hvor der findes friboliger for blinde. 1862 oprettedes Foreningen til at fremme Blindes Selvvirksomhed på initiativ af forst. J. Moldenhawer. Denne forening, der nu især virker ved direkte økonomisk støtte, fik opret. værksteder og organiserede salget af de fremstillede varer. En tilsvarende virksomhed udføres nu af A/S Blindes Arbejde (opret. 1929), der har 12 udsalg i Kbh. og provinsen.

Ved lov af 11/5 1956 oprettedes Blindenævnet, hvis opgave er at behandle alle principielle spørgsmål vedr. blinde og stærkt svagtsynede. Ved sa. lov ændredes tidspunktet for blinde børns skolepligt fra 8. til 7. år, ligesom mulighederne for statsstøtte til erhvervsmæssige foranstaltninger for blinde og stærkt svagtsynede blev væsentligt forbedret.

Litt.: J. Moldenhawer. Det kgl. Blindeinstituts Historie tillige med en Oversigt over Blindesagens Udvikling i Danmark 1811–83. 1883. Sa. Det kgl. Blindeinstituts Historie samt Meddelelser om Blindesagens Begyndelse og dens Udvikling i Danmark. 1905. Statens Institut for Blinde og Svagsynede i København 1858–5. nov.–1958. 1958.

Statens Kostskole for Døve.

Statens undersøgelses- og vejledningsklinik for døve og svært tunghøre børn, Vendersgade 29. Klinikken blev opret. 1952 under Døvenævnet i h.t. lov nr. 21 af 27/1 1950. Klinikken tager sig af alle forskolebørn med formodet eller reel hørenedsættelse. Foruden at undersøge børnenes hørelse, intelligens og øvr. psykologiske samt otologiske forhold vejleder klinikken forældrene m.h.t. de særlige opdragelsesmetoder, der er fornødne. Klinikken søger at få de flest mulige af de undersøgte børn anbragt i børnehaver.

Statens Kostskole for Døve i København, Kastelsvej 58. På initiativ af lægen P.A. Castberg († 1823) gav Fr. VI 17/4 1807 den fundats, på hvilken Det kgl. Døvstummeinstitut kunne indrettes. Castberg virkede indtil sin død som instituttets forstander og førstelærer. Til at begynde med arbejdede man i lejede lokaler i Sølvgade. 1823 flyttedes til Rabes gård i Stormgade, som staten havde erhvervet. 1838–39 opførtes på grunden på Kastelsvej den bygning, som stadig er i brug. Den indviedes 2/9 1839. Anlægget (opf. af arkt. Wahl) bestod af to grundmurede fløje i to stokv., der stødte sammen i en stump vinkel. 1858–59 udvidedes v.fløjen af arkt. Th. Sørensen, hvorved instituttet fik plads til 130 elever. Det lykkedes Castberg 11/4 1817 at få indført skolepligt for alle døvstumme børn, og de henvistes til instituttet, hvor de undervistes efter tegnemetoden. 1850 oprettede præsten V. Dahlerup en privat døvstummeskole efter et nyt undervisningsprincip, nemlig talemetoden. Han efterfulgtes som forstander først af H.P.Duurloo og s. 482 1856 af Joh. Keller. Skolen havde til huse i lejede lokaler og flyttede sen. til Baggesensgade. 1867 anerkendte staten Kellers skole som et officielt led af døvstummeundervisningen, og efter Kellers død 1884 overgik skolen til staten. 1881 havde staten opret. Det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia, og 1891 grundlagdes Den kgl. Døvstummeskole i Nyborg (se V, s. 608), hvortil eleverne fra Kellers skole overflyttedes. Ved lov af 31/3 1926 ordnedes undervisningen således, at alle døvstumme børn i 7-årsalderen indkaldtes til undervisning på forskolen på instituttet i Kbh., hvor de undervistes efter talemetoden, og efter et års forløb fordeltes de på de forskellige skoler efter anlæg, dog således at de egl. døvstumme forblev endnu et år i Kbh., hvorefter de sendtes til Fredericia. Ved lov nr. 21 af 27/1 1950 omordnedes statens undervisning af døvstumme, og instituttet tog navneforandring til: Statens Kostskole for Døve i Kbh. Skolen modtager egl. døve børn ø.f. Store Bælt. Børn udenfor Storkbh. bor som regel på skolen eller dens plejehjem, hvoraf man har to, nemlig et pigehjem, Callisensvej 36, og et drengehjem, Danstrupvej 22. I undtagelsestilfælde kan børn fra Storkbh. ligeledes få ophold på skolen. Til skolen er endv. knyttet en særlig børnehave, Kalkbrænderivej 9. Skolen havde pr. 1/1 1959 ca. 100 elever. Skolen ledes af en forstander og har 8 overlærere og 14 lærere. Til skolen er endv. knyttet et særligt akustisk laboratorium.

Til hjælp for de tunghøre findes Statens Hørecentral i Kbh., Dronningens Tværgade 7, der ledes af en overlæge, og hvortil er knyttet en radiotekniker. Centralen er opret. 1951. Tilsvarende centraler findes i Århus og Odense. Endvidere findes Statens Aflæseskole i Kbh., Dronningens Tværgade 7. Skolen, der blev overtaget af staten 1/4 1952„ giver undervisning i mundaflæsning, høretræning, talekorrektion samt dansk og fremmede sprog. Skolen ledes af en forstander og har desuden i overlærer og 3 lærere. Pr. 1/1 1959 havde skolen ca. 700 elever. En tilsvarende skole findes i Fredericia.

Litt.: G. Goos. Det kgl. Døvstummeinstitut i Kbh. 1807–1907. 1907.

Statens Skole for svært tunghøre Børn (tidl.: Fru Kampps skole for tunghøre og døvblevne børn), Randersgade 12. Skolen blev opret. 1900 af frk. Yelva Søeborg og overtaget af fru Ebba Kampp fra jan. 1936. 1956 flyttede skolen til de nuv. lokaler i Randersgade, der var blevet opf. til formålet (arkt., kgl. bygningsinsp. Th.Havning). Fra april 1957 har staten overtaget skolen. Eleverne bor hjemme, men undervises gratis. Skolen havde pr. 1/4 1959 63 elever. Til skolen er knyttet en forstander (fru Kampp), 4 overlærere og 8 lærere. Den modtager tunghøre børn fra Storkbh., samt Kbh., Frederiksborg og Bornholms amter.

Statens Institut for talelidende, Rygårds Allé 45, Hellerup. 1895 nedsatte kultusministeriet en kommission til at lede den prøve, som man ønskede at gøre på Det kgl. Døvstummeinstitut med statskursus for stammende. 1898 oprettedes Statens Institut for talelidende, men undervisningen foregik stadig på døvstummeinstituttet, og dettes forstander var også chef for det nye institut. 1916 blev instituttet en selvstændig statsinstitution, og det fik lokaler i Rosenvængets Allé 28. Sommeren 1932 overtog man – efter i mange år at have været generet af pladsmangel – den bygning i Rygårds Allé 45, hvor statsbanerne siden 1920 havde haft skole.

Instituttet er delt i 6 afd., nemlig: for stammende, for elever med udtalefejl, for elever med ganespalte og læbespalte (operation, protetisk behandling og taleundervisning), for hørestumme elever, for elever med funktionelle stemmelidelser og for elever med læsevanskeligheder. Instituttet har plads til ca. 125 elever. Det ledes af en forstander, og desuden er knyttet en laboratorieleder, 4 overlærere og 8 lærere til instituttet foruden de fornødne læger og tandlæge.

Fra 1937 findes et tilsvarende statsinstitut i Århus.

18/3 1943 stiftedes Landsforeningen for Ordblindesagen i Danmark, der 1948 overtog det af frk. E. Norrie 1939 oprettede Ordblindeinstitut, Callisensvej 34. Instituttet blev 1956 omdannet til en selvejende institution. Der modtages både børn og voksne til undervisning, og instituttet oppebærer statstilskud. Desuden findes Detlefsen og Jacobsens Ordblindeskole, Reventlowsgade 16, og Hellerup Ordblindeskole, Blidahpark 6, opret. henh. 1948 og 1940. Begge skoler modtager børn og voksne.

Litt.: H. Bering Liisberg. Statens Institut for Talelidende 1898–1948, Nordisk Tidsskrift for Tale og Stemme, 10. årg. 1946. 75–107.

Det kgl. Opfostringshus og Den Thorupske Stiftelse, tidl. Randersgade 10, nu Hellebækgård (se III, s. 108). Opret, af Fr. V ved fundats af 29/6 1753 på initiativ af J.H.E. Bernstorff, der blev stiftelsens 1. direktør. Virksomheden begyndte 1/10 1755 i Overgaden o. Vandet på Christianshavn i en bygning, opf. af Conradi. Herfra flyttedes 1775 til Christians Plejehus, St. Kongensgade 108, og den gl. bygn. blev overdraget til Søkvæsthus. 1880 flyttede man til en nybygning på Kalkbrænderivej, nuv. Randersgade 10. Huset, der blev indviet 29/6 1880, var opf. for 170.000 kr. af arkt. L. Knudsen. Den bestod af kælder og 3 stokv. med fremspringende midtparti og tværfløje for enderne. Stiftelsen boede her indtil 1952, da den flyttedes til Hellebækgård. Bygningen rummer i dag Den sociale Skole (se s. 234) og andre sociale og pædagogiske institutioner.

Det kgl. opfostringshus var indret. for trængende, men velbegavede drenge, der i stiftelsen modtog ophold, beklædning, undervisning og konfirmationsudstyr. Efter endt skolegang sørgede stiftelsen for anbringelse i passende læreplads, og de udgåede elever modtog fortsat en vis understøttelse. Stiftelsen var 30/12 1857 blevet henlagt under magistratens bestyrelse, og da den kom i vanskeligheder p.gr.af svigtende indtægter, besluttedes 2/9 1918 at henlægge renterne af kancelliråd Ole Thorups legat (ca. 700.000 kr. opret. ved testamente af 17/11 1875) til opfostringshuset, der derefter antog sit nuv. navn. Stiftelsen modtager et vist tilskud fra stat og Kbh.s kom. samt en afgift fra klasselotteriet, ved hvis trækninger stiftelsens elever deltager. Stiftelsen ledes af en forstander, og der er desuden til stiftelsen knyttet 9 lærere. Det nuv. opfostringshus er et børnehjem med mellemskole. Det optager drenge fra hele landet, dog kan kun drenge, der er hjemmehørende i Kbh., optages på de Thorupske pladser. Drengene optages i 11-årsalderen og får gratis ophold og beklædning. Forældreretten overdrages til magistraten og udøves af forstanderen. Efter endt skolegang er stiftelsen forældrene behjælpelig med at finde gode lærepladser. Siden virksomheden begyndte 1755 s. 484 har der været optaget 5640 elever og udskrevet 5579 elever. På skolen var der 1/1 1959 82 kost- og 27 dagelever. Drengene kaldte sig selv for Skorper.

Litt.: A. T. Høy. Det kgl. Opfostringshus 1753–1903. 1903. S. N. Holck. Det kgl. Opfostringshus og den Thorupske Stiftelse 1903–28. 1928. J. Fuglede. Opfostringshusforeningen gennem 50 Aar. 1922. Jens Marton. Personligheder fra svundne Dage ved det kgl. Opfostringshus 1874–1920. 1920. Sa. Skorpesproget i Danske Studier. 1922. 64–69.

Det kgl. Vajsenhus, Nørre Farimagsgade 51. Opret. ved reskript af 8/4 1720 af Fr. IV med det formål at hjælpe forældreløse børn over hele riget, de s.k. vajser. Kongen skænkede stiftelsen årl. indtægter af postindkomsterne og forsk. andre engangsindtægter, ligesom han tildelte stiftelsen forsk. indtægtsgivende privilegier, såsom at holde manufaktur, bogtrykkeri og apotek. Sen. fik stiftelsen ligeledes privilegium på udgivelse af bibler, katekismer og salmebøger. Kongen overlod stiftelsen den gård på Nytorv, hvori det ridderlige akademi 1691 var blevet installeret, en gl. adelsgård i 1 stokværk. Akademiet var blevet ophævet 1710. 1727 var forberedelserne tilendebragt, og stiftelsen påbegyndte virksomheden med 24 drenge og 20 piger 11/10 1727 (fundats af 21/7). I løbet af et år husede stiftelsen ca. 100 børn. 1728 brændte bygningen, og på dens grund opførtes en endnu større og mere statelig bygn. med kælder og 3 stokv. (arkt. J.C. Krieger). I midterpartiet, der var prydet med tårn, indrettedes kirke. Også i den tidl. bygn. havde der været kirke, som regnedes som annekskirke til Slotskirken og var tilgængelig for alle. På hver side af kirken førte stentrapper op til apotek og boglade. 1775 blev bygningen udvidet og restaureret af Harsdorff. Stiftelsen var henlagt under missionskollegiet.

Efter branden 1728 overførtes lidt efter lidt de forældreløse børn (ca. 107), som hidtil havde haft ophold i den kbhske fattigstiftelse Konventhuset, opret. af Chr. IV i en bygning (indv. 1/5 1630) på hj. af Silkegade og Pilestræde, kaldet Silkehuset, da der her tidl. havde været et kgl. silkevæveri. 1736 oprettedes særlig skole for fattige børn, som for pigernes vedk. ophævedes 1763 og nogle år sen. også for drengene. 1771 ophævede Struensee hele indretningen, men den genoprettedes 12/11 1772 og åbnede på ny 11/10 1773 med 33 drenge og 25 piger.

Ved branden 1795 tilintetgjordes bygningen på ny. Børnene sattes midlertidigt i pleje på landet, og stiftelsen fik anvist lokaler på Blågård (se s. 235). 1800 solgte man grunden på Nytorv til kommunen, og her opførtes Domhuset. 1806 købte man for 41.250 rdl. etatsråd Hemmerts gård på Købmagergade nr. 44. 9/12 1811 kunne stiftelsen åbne virksomheden med 37 børn, medens resten anbragtes i plejehjem. Kirken blev ikke genoprettet, og menigheden henlagdes under Helligåndssognet. 1824 oprettedes Normalskolen for indbyrdes Undervisning for 100 børn, og fra 1826 opgav man helt at have børn boende i stiftelsen. Skolen søgtes dels af de s.k. vajser, dels af faderløse børn, og den voksede betydeligt.

For at kunne delagtiggøre provinsen i stiftelsens velgørenhedsværk besluttede man 1872 at sælge den kostbare ejendom på Købmagergade. Den indbragte 442.600 kr., og 1874–75 opførtes den nuv. skolebygning i Nørre Farimagsgade. Grundstenen blev nedlagt 18/3 1874, og indvielsen fandt sted 1/5 1875. Bygningen (arkt. C. F. Rasmussen) er opf. i ital. renæssancestil på granitsokkel og af røde mursten. Den har kælder og 3 stokv. I vestibulen er anbragt buster af Fr. IV og Chr. IX, i festsalen malerier af Fr.IV (kopi, skænket 1775, det eneste der reddedes ved branden 1795), samt de flg. konger til og med Fr. VIII, endv. et af Alfr. Larsen malet billede af det ældste Vajsenhus på Nytorv (skænket af lærerpersonalet s. 485 ved 200 års jubilæet 1927) og portrætmalerier af forstanderne F. G. Rung, A. Exner, Ch. Gandrup og Chr. Ottesen, af Axel Hou (skænket ved sa. lejlighed af foreningen Det gode Minde).

Stiftelsen understøtter forældreløse børn i hele landet, dels ved pengehjælp, der fordeles gennem stifterne, dels ved i Kbh. at understøtte og undervise forældreløse og faderløse børn. Skolen består af forberedelses- og mellemskole, og til skolen er knyttet et fritidshjem. Børnene er anbragt i pleje under tilsyn af Vajsenhuset. Ved børnenes 14.–16. år sørges såvidt muligt for deres anbringelse. Stiftelsen får sine indtægter ved renter af en kapital på ca. 2 mill. kr., af provenuet ved sit gl. privilegium på udsendelse af bibler, katekismer og salmebøger samt ved et mindre bidrag fra staten. Apotekerprivilegiet bortsolgtes 1877 for 125.000 kr. Stiftelsen er henlagt under socialministeriet og står under protektorat af kongen. Den dagl. ledelse har en forstander og inspektør, og ved hans side findes en direktion og et kuratel.

1958 understøttedes 161 børn fra provinsen af stiftelsens midler. S.å. besøgtes skolen af 306 elever.

Vajsenhusianernes forening Det gode Minde (stiftet 22/1 1858) ejer ejendommen Bomhusvej 6–14, hvor der er friboliger for trængende vajsenhusianere.

Litt.: A. Exner. Efterretninger om det kgl. Vaisenhus. 1881. Chr. Ottesen. Det kgl. Vaisenhus gennem 200 Aar. 1927. Sv. Skov Jensen. Nogle kapitler af Vajsenhusets historie. 1952.

Østifternes Åndssvageanstalt, Frederiksgade 19, er den centrale organisation, der tager sig af åndssvageforsorgen for Kbh., de sjællandske amter, Bornholm, Maribo amt og Færøerne. Det er en selvejende institution, der modtager statstilskud. Bestyrelsen består af 3 medlemmer, og der er til institutionen knyttet såvel en lægechef som en undervisningsinspektør. Hovedkontoret ledes af en kontorchef. Fordelingen af de åndssvage på de forsk. anstalter sker i h.t. vedtægt af 27/6 1939. Foruden anstaltsbehandling anvendes anbringelse i familiepleje. Denne virksomhed ledes af Kontoret for kontrolleret familiepleje og ventetidsforsorg, Nyropsgade 28. Pr. 1/1 1959 var der anbragt ca. 2550 personer i familiepleje og ca. 325 børn og voksne i ventetidsforsorg.

Litt.: Østifternes Aandssvageanstalt, med en Oversigt over dansk Aandssvageforsorgs Historie. 1931.

Under Østifternes Åndssvageanstalt henhører flg. institutioner beliggende i Storkbh.:

Pleje- og Behandlingshjemmet Karens Minde, Wagnersvej 19. I h.t. lov af 24/5 1879 fik Johan Keller stillet de fornødne statsmidler til rådighed til oprettelsen af et asyl for uhelbredelige åndssvage. Dette, kaldet Karens Minde, åbnedes 1880 i Hvidovre. Senere flyttedes hjemmet til Enghavevej, (sen. omdøbt til Wagnersvej), hvor der efter tegninger af arkt. V. Klein opførtes de fornødne bygninger. Disse udvidedes med betydelige nybygninger 1905 og 1914. Indtil 1902 hørte endvidere villaen Popina ø.f. Vestre Kirkegård til hjemmet. Hjemmet har plads til ca. 200 patienter og modtager hovedsagelig åndssvage piger under skolealderen samt piger i alderen 7–13 år, som ikke kan modtage undervisning på forsorgens skoler. Også enkelte kvinder kan optages.

Skolehjemmet Gl. Bakkehus, Rahbeks Allé 21. Ved hjælp af midler, indsamlet gennem en privat komité, der var nedsat af lægen J.R.Hübertz, oprettedes i lejede lokaler i det historiske Bakkehus i Rahbeks Allé en anstalt for åndssvage børn med Hübertz som anstaltens første forstander. 1859 købtes Bakkehuset eller Gl. Bakkehus, som det på den tid kaldtes, af anstalten for 12.500 rdl. Ved hjælp af nye gaver og indtægten ved et industrilotteri opførtes på en tilstødende grund en ny bygn. af røde mursten (arkt. F. Meldahl). Anlægget bestod af en hovedfløj i kælder og 3 stokv. med fremspringende endepartier og to sidefløje i 2 stokv. Over hovedindgangen fra haven anbragtes en zinkgruppe forestillende moderkærligheden (af Th. Stein). 1870 og 1882 opførtes to nye bygninger i to stokv. (arkt., murermester J.C.Sørensen) til plejehjem for uhelbredelige åndssvage. 1887 åbnedes et børneasyl i det gl. Rahbekske hus. Til anstalten hørte en ca. 2,2 ha stor have. 1895 indkøbtes en villa, der lå op til anlægget. Den anvendtes til at begynde med til forstanderbolig og blev siden hovedkontor. 1935 solgtes det hist. Bakkehus til Fr.berg kom., og der indrettedes her de Rahbekske mindestuer (se s. 332). Fra 1940 har bygningerne i Rahbeks Allé udelukkende været anvendt som skolehjem for 215 debile drenge og piger, som her modtager undervisning gennem 8 klassetrin.

Litt.: Emil Vilh. Rolsted. Aandssvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855–1905. 1905.

Skolen på Ingemannsvej, Ingemannsvej 21. Skolen blev opret. 1953 for Østifternes Åndssvageanstalt i lokaler, der tidl. havde været anvendt af Mosaisk drengeskole. Skolen kan modtage ca. 120 drenge og piger fra hovedstadsområdet, der er for svagt begavede til at følge folkeskolens hjælpeklasser.

Skolen i Effata (Effata = Lad Dig op), Buddinge Hovedgade 119, Søborg. Opret. 6/1 1953 af Østifternes Åndssvageanstalt i lejede lokaler. Skolen kan modtage 12 debile drenge og piger.

Bjerregaard-Jerslevs Skole, H.C. Ørsteds Vej 65–67. 1906 oprettedes Bjerregaards skole for åndssvage drenge, og 1900 havde frk. Kalkou opret. en tilsvarende skole for piger, som senere overtoges af fru Ella Jerslev og blev slået sammen med drengeskolen. 1936 flyttedes skolen til de nuv. lokaler (tidl. Hans Gregersens realskole). Indtil 1953 blev skolen drevet som dagskole for svagt begavede børn, der kunne bo hjemme og selv tage til og fra skolen. Efter oprettelsen af skolen på Ingemannsvej overtoges skolen af Østifternes Åndssvageanstalt, og den blev omdannet til beskæftigelsesskole for 105 debile og imbecile drenge og piger i alderen 7–15 år, som ikke modtager undervisning i forsorgens skoler.

Børnehaven, Hvidovrevej 13, Valby. Opret. 1956 i en til formålet opf. bygning. Har plads til 18 åndssvage børn i alderen 3–7 år.

Børnehaven, Valdemarsgade 3. Opret. 1956 og installeret i lejede lokaler. Har plads til 24 åndssvage børn i alderen 3–7 år.

Under Østifternes Åndssvageanstalt hører endelig Beskæftigelsesterapien, Svanemosegårdsvej 10, med 20 pladser, Væveriet, Svanemosegårdsvej 10, med 30 pladser, Paulmanns Væveri, Borups Allé 150, med 15 pladser, Skomager- og Madrasværkstedet, Hvidovrevej 13, med ca. 15 pladser og en Psykiatrisk Poliklinik, Nyropsgade 28.

Lillemosegård med Gammelmosehus, Buddingevej 129–63, Søborg. 1886 købte Johan Kellers enke gennem sønnen Chr. Keller Lillemosegård, der blev indret. s. 487 til plejehjem for åndssvage. De første patienter flyttede ind på loftet af den dav. hovedbygn. 1/7 1886. En ny hovedbygning opførtes 1887. 1891 købtes naboejendommen Gammelmosehus på den anden side af mosen (Gentofte kom.). Her opførtes en ny hovedbygn. 1892, køkkenet moderniseredes 1910 og den såkaldte Nye Afdeling oprettedes 1926. Indtil 1959 blev der drevet landbrug på ejendommene, men det er nu nedlagt. Ejendommene, der tilhører Østifternes Åndssvageanstalt (overtaget fra de Kellerske anstalter i h.t. lov af 21/2 1902), rummer idag plejehjem for voksne åndssvage. På Lillemosegård kan modtages 130 voksne mænd og på Gammelmosehus ca. 105 voksne kvinder.

Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Esplanaden 34, er en selvejende institution, der har til formål at yde vanføre lægebehandling, undervisning og oplæring til erhvervsmæssigt arbejde.

Institutionen er i medfør af lov om off. forsorg af 20/5 1933, §§ 66–67, jf. § 256, anerkendt som særforsorgsanstalt (vanføreanstalt) med ret og pligt til at optage vanføre på institutionens hospitaler og skoler. Herudover driver institutionen for egen regning ortopædiske ambulatorier og ortopædiske bandageri- og skomageriværksteder samt forsk. revalideringsinstitutter.

Institutionen ledes af en bestyrelse på 16 medl., hvoraf halvdelen udpeges af socialministeriet. Ved institutionen er beskæftiget i alt ca. 1500 funktionærer og arbejdere, heraf over 300 vanføre.

Institutionen blev stiftet den 21/10 1872 på initiativ af pastor emeritus Hans Knudsen under navnet: Samfundet, der antager sig vanføre og lemlæstede Børn. Den hjælp, Samfundet kunne yde, bestod i forsyning med bandager, kunstige lemmer, krykker m.v. Samtidig drog man efter bedste evne omsorg for, at børnene oplærtes i fag, hvor de kunne komme til at sørge for sig selv. Den lægelige side af Samfundets virksomhed påbegyndtes allerede okt. 1873 i en lille poliklinik, som magistraten stillede til rådighed i Vartov. 1878 oprettedes »Skolen for eenhaandede og lamme«, som imidlertid fik lokaler andetsteds i byen. Undervisningen omfattede i begyndelsen forsk. former for håndgerning og husflid. 1885 knyttedes til skolen arbejdsstuer, hvor de uddannede elever, der havde svært ved at få arbejde, kunne udøve deres erhverv under beskyttede forhold.

1886 samledes klinik og skole i en lejet ejendom, Vodroffsvej 20. Her indrettedes også såkaldte opholdsstuer for udenbys patienter, der skulle have ortopædisk behandling. Dette var den første begyndelse til en sengeafdeling ved klinikken. To år efter – 1888 – flyttedes virksomheden til Stormgade 8, hvor der indrettedes hjem for udenbys boende elever, som blev optaget i håndgerningsskolen. For at skaffe de nødvendige midler til driften af hjemmet stiftedes 1893 en særlig forening under navnet: Hjemmet for Vanføre.

Samfundets virksomhed var efterhånden blevet udvidet, og 1895 købtes ejendommen Toldbodvej nu Esplanaden 34–36. Efter om- og tilbygning indrettedes her klinik og sengeafdeling, håndgerningsskole og arbejdsstuer samt hjem for unge mænd og kvinder. I hjemmet optoges kun konfirmerede børn, men for at s. 488 skaffe mulighed for skoleundervisning af vanføre børn fra provinsen oprettede man 1898 en egl. barneskole.

I beg. af halvfemserne indrettedes der på skolen særlige bandage- og skomagerværksteder, hvor man navnlig gjorde brug af vanfør arbejdskraft. Massage og sygegymnastik spillede en stor rolle i behandlingen af patienterne, og 1904 oprettedes der en egl. massageafdeling. Få år efter – 1912 – oprettedes en klinikskole, der var den første beskæftigelsesterapiafdeling her i landet. Visse tilbygninger og udvidelser blev gennemført (arkt. Leuning Borch og Gotfred Tvede). Den største af disse fandt sted 1908, da man erhvervede to naboejendomme, Toldbodvej 38 og 42. S.å. sammensluttedes de to foreninger »Samfundet, der antager sig vanføre og lemlæstede« og »Hjemmet for Vanføre« til »Foreningen Samfundet og Hjemmet for Vanføre«. 1933 anerkendtes institutionen som særforsorgsanstalt.

På foranledning af et af socialministeriet nedsat udvalg vedrørende vanføreforsorg udarbejdedes planer til opførelse af et nyt ortopædisk hospital. Planerne blev godkendt af ministeriet, og 1935 åbnedes Ortopædisk Hospital i Kbh. (se s. 520–22). Udvalget havde også foreslået, at der indrettedes et jysk ortopædisk hospital, og 1936 åbnede man en interimistisk ortopædisk klinik i Århus, som 1940 blev afløst af et nyt ortopædisk hospital. Decentraliseringen af institutionens ortopædiske virksomhed fortsattes efter afslutningen af den anden verdenskrig, idet man indledede samarbejde med de kommunale myndigheder om oprettelse af ortopædiske ambulatorier i tilknytning til det lokale sygehusvæsen. 1950 åbnedes således en ortopædisk afdeling i Ålborg og 1952 afdelinger i Kolding og Odense. 1958 fuldførtes de ortopædiske afdelinger i Sønderborg og Holstebro. Flere andre afdelinger er planlagt eller under opførelse.

Nuværende virksomhed:

a) De ortopædiske afdelinger. På de ortopædiske hospitaler i Kbh. og Århus og de ortopædiske afdelinger i Ålborg, Kolding, Sønderborg, Holstebro og Odense modtages patienter med ortopædiske sygdomme, d.v.s. lidelser i ryg og lemmer, såvel til ambulant behandling som til indlæggelse til operativ eller anden hospitalsbehandling.

Hvert af de ortopædiske hospitaler og hospitalsafdelinger består af ambulatorium, sengeafd. og behandlingsafd. samt bandagerier og skomagerier. Antallet af patienter, der modtoges i ambulatorierne 1958/59, udgjorde 99.336, heraf 28.120 nye patienter.

Det samlede antal ortopædiske sengepladser ved institutionen er ca. 730. Antallet af sygedage udgjorde 1958/59 269.573.

b) De fysiurgiske hospitaler og hospitalsafdelinger. Patienter med behov for længevarende fysiurgisk behandling kan indlægges på Hornbæk Kurbad, der oprettedes under polioepidemien 1952 og med sine 130 sengepladser er den største fysiurgiske sengeafdeling her i landet (se III, s. 104), eller på institutionens fysiurgiske afdeling på Folkekuren ved Hald (60 sengepladser). Det samlede antal sygedage på de to fysiurgiske afdelinger udgjorde 1958/59 72.285.

c) De ortopædiske skomagerier og bandagerier. På de ortopædiske skomagerier og bandagerier fremstilles ortopædiske bandager, proteser, fodtøj m.v., dels til brug for institutionens egne patienter dels til andre hospitaler og klinikker. s. 489 Værkstederne, der drives for institutionens egen regning, omsatte 1958/59 for 6,9 mill. kr.

Geelsgård Kostskole, Virum.

d) Afdelinger for spastisk lammede. Siden 2. verdenskrig er opret. forsk. specialafdelinger for patienter med spastiske lidelser. Hovedcentret for spastikerbehandlingen på Sjælland er diagnoseklinikken på Ortopædisk Hospital i Kbh., der 1958/59 besøgtes af 1080 patienter, heraf 107 nye patienter. Til afdelingen er knyttet en behandlingsbørnehave med plads til 12 børn samt en træningsafdeling, hvor der gennemgående behandles ca. 100 børn. På børnehjemmet i Søllerød er der plads til ca. 40 børn i alderen 1–8 år. Ortopædisk Hospital i Århus er hovedcentret for undersøgelse af spastiske børn i Jylland. Spastiske børn med svære lidelser henvises til institutionens afdelinger på Folkekuren ved Hald. På spastikerbørnehjemmet i Odense er plads til 30 børn, heraf 15 interne og 15 eksterne elever. Det samlede antal patientdage ved institutionens spastikerafdelinger udgjorde 1958/59 35.516.

e) Skoler for vanføre børn. Vanføre børn i den undervisningspligtige alder, der p.gr.af deres handicap er afskåret fra at gå i de alm. skoler, kan optages på en af institutionens barneskoler. På Geelsgård Kostskole, Virum, der blev taget i brug 1955 (arkt. W. Groth-Hansen), er der for tiden plads til 143 børn, hvoraf 105 kan bo på skolen. Skolen har alm. folkeskoleklasser, mellem- og realafdeling, hjælpeskoleklasser og særklasser for særlig svagelige børn. På barneskolen på Esplanaden er der plads til ca. 70 børn, heraf 50 interne elever. Skolen har syv folkeskoleklasser. 1958/59 undervistes på de to skoler i alt 212 børn, heraf 154 interne elever. Det samlede antal elevdage udgjorde 73.816. Institutionen yder endv. undervisning til børn indlagt på institutionens forsk. hospitalsafdelinger.

f) Håndværkskolen for unge mænd og kvinder. På institutionens håndværkskole, der fortsat har til huse i ejendommene på Esplanaden, kan unge vanføre mænd og kvinder gennemgå en fuld faglig oplæring eller kortere kurser i for tiden ca. 25 forsk. fag. Endv. kan der optages elever, som har ønsker og evner for en uddannelse, som ikke kan gives inden for institutionen. Derudover kan elever optages i kontrolleret familiepleje, d.v.s. at eleverne uddannes hos private mestre under institutionens tilsyn og således, at eleverne bor hos mestrene el. hos deres familie. Det gennemsnitlige antal elever udgjorde 1958/59 232, heraf 92 kvindelige elever. På institutionens hjem er for tiden plads til i alt 151 elever. Produktionen fra håndværkskolens værksteder afsættes til private. Omsætningen udgjorde 1958/59 2,2 mill. kr.

g) Revalideringsinstitutterne. I de sen. år har institutionen i samarbejde med lokale myndigheder opret. revalideringsinstitutter i Hjørring, Sønderborg, Ålborg, Odense og Kolding, hvor vanføre og andre fysisk erhvervshæmmede, der har afsluttet den primære lægelige behandling, kan optages til bedømmelse af erhvervsevne og i forbindelse hermed til fysisk og erhvervsmæssig genoptræning med henblik på efterfølgende anbringelse i erhvervslivet. Det samlede antal revalideringspladser udgør ca. 160. 1958/59 var antallet af revalideringsdage i alt 28.169.

I samarbejde med Landsforeningen af Vanføre driver institutionen skotøjsfabrikken Skala Sko i Kbh., hvor man optræner vanføre til skotøjsindustriarbejdere. For tiden beskæftiges 52 arbejdere, heraf 19 revalidenter og 7 vanføre på normale arbejdsvilkår.

h) Beskyttede værksteder. Vanføre, der ikke egner sig til en egl. oplæring, men dog har så megen arbejdsevne i behold, at de kan yde en begrænset indsats, når de beskæftiges under beskyttede forhold, kan optages på beskyttede værksteder i forbindelse med håndværkskolen i Kbh., revalideringsinstitutterne el. på de særlige virksomheder, som institutionen har oprettet i samarbejde med Landsforeningen af Vanføre nemlig Bæltefabriken i Vejle, Skolebogindbindingscentralen i Odense, Vestjysk Papæskeindustri i Esbjerg samt visse andre virksomheder. Samfundet og Hjemmet for Vanføre har endv. organiseret hjemmearbejde for vanføre, hvis produktion afsættes gennem institutionen. I alt beskæftiges ved institutionens foranstaltning ca. 300 hjemmearbejdere landet over.

Institutionens driftsregnskab balancerede 1958/59 med ca. 39,7 mill. kr., hvoraf socialministeriet har refunderet ca. 24,5 mill. kr. til særforsorgsformål. Resten af udgifterne er anvendt til formål, der falder uden for særforsorgen, herunder driften af de ortopædiske værksteder, de beskyttede virksomheder og revalideringsinstitutterne. Disse udgifter er til dels dækket ved takstmæssig betaling, konsultationsgebyrer samt ved salg af varer, eller afholdt af institutionens egne midler.

Institutionen råder over en legatkapital på 5,3 mill. kr., som giver et årligt afkast på ca. 280.000 kr., der for største delens vedkommende medgår til underhold for trængende vanføre, til studiehjælp af forsk. art og til etablering af vanføre i selvstændig virksomhed eller til anskaffelse af arbejdsredskaber el. lign.

Litt.: Samfundet og Hjemmet for vanføre 1872–21. Okt.–1947. 1947.