Vesterborg sogn

(V. kom.) omgives af Lollands Sønder hrd. (Stokkemarke og dele af Halsted so.), Halsted, Horslunde og Birket so. En enklave i Birket, og i so. to enklaver af Birket so. Af Vesterborg ligger området s. og ø. for Halsted å – Vesterborg sø – Højvads Rende (ɔ: Bøgehavegd., Borreskovgde, Vesterborg by og Vesterborg Skovhuse) samt Skelstofte hovedgd. i Lollands Sønder hrd. Det meste af so. har en jævn til let bølget moræneoverflade, der mod n. ligger temmelig lavt (5–10 m o.h.). Midt igennem so. fra nø. til sv. strækker der sig et mere kuperet terræn (Torkilshøj 18 m), rigt på moser og vandhuller samt en enkelt lidt større sø, Vesterborg sø (24 ha), der har afløb til Halsted å. Jorderne er de fleste steder gode og lerede, men ind imellem findes der betydelige mose- og engstrækninger og en hel del skov (Bøgeholterne, Nørrerod, Pederstrup Bøgeskov, Elleskovene, Skifterne, Ludvigshave, Theofiliskov, Rosningen, Nørre Fredskov, Stryhnsskov, Tasken og Hjulmandsskov el. Vandmølleskov). Det smukke afvekslende landskab omkr. Vesterborg sø og Reventlowparken med dens skove og småsøer hører til Lollands mest yndede udflugtssteder.

Areal i alt 1950: 2539 ha. Befolkning 7/11 1950: 1130 indb. fordelt på 307 husstande. (1801: 767, 1850: 1259, 1901: 1118, 1930: 1230). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 710 levede af landbrug m.v., 216 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 55 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vesterborg (*1231 Wæstærburgh; u. 1791) m. kirke, præstegd., skole, sognebibl. (opret. 1941, 1400 bd., fordelt i V. og Magletving skoler), forskole (opf. 1911, tidl. forsamlingshus), alderdomshjem (opf. 1911), apotek, s. 787 vandværk, kølehus (opf. 1952), saftstat. (nedlægges 1956) for Nakskov Sukkerfabrik, stadion, posteksp. og telf.central; Vedby (o. 1525 Vedtby, Wedby; u. 1786); Bønnet (*1504 Bønidtt; u. 1790) m. telf.central; Langesø (o. 1525 Langhesøø; u. 1786); største delen af Magletving (*1418 Magle Tuinge, o. 1525 Mageltwing; u. 1790) m. skole og forskole, resten i Birket so. – Saml. af gde og hse: Vesterborg Skovhuse (1584 Schoughuszenn); Bøgeskov; Bønnet Holme; Hulebækshuse; Vesterborg Småhuse (o. 1610 Smaahusenn); Indtægten; Jysted (1584 Gystedt); Søhuse; Langesø Skovhave; Ludvigshave; Magletving Holme, en del i Birket so. (u. 1790). – Gårde: Hovedgd. Pederstrup (*1354 Pætherstorp; 44,3 tdr. hartk., 267 ha, hvoraf 72 skov; ejdsk. 692, grv. 443); hovedgd. Skelstofte (1440 Skelsetoftæ; 49 tdr. hartk., 279 ha; ejdsk. 630, grv. 428); Vesterborggd (20,5 tdr. hartk., 95 ha; ejdsk. 282, grv. 172); Magletvinggd. (15,5 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 232, grv. 153); Hvidkilde; Brunsvang; Engeskovgd. (14,2 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 172, grv. 112); Vandmøllegd. (1664 Wandmøllegaarden); Bøgehavegd.; Søgård (1557 Søegaard) tidl. skovriderbol.; Jystedgd.; Indtægtsgd.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat (under Lollands Sønder hrd.), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 279. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den gulkalkede, teglhængte kirke er af langhustype m. skib og kor i eet, opf. i gotisk tid af munkesten m. tresidet korslutning. Kirken havde fra første færd smalle, spidsbuede vinduer; kun eet er bev., i korets ø.fag. Langsiderne og korpolygonen har regelmæssig inddeling af støttepiller, beregnet på at aflaste hvælvinger; de nuv. hvælv er dog først sen. indsat, idet de ligger lavere end toppen af de opr. vinduer. Ved korets n.side et samtidigt trappehus, der giver adgang til loftet. S.døren, som stadig er i brug, sidder i fremspring, men er omdannet. N.døren var spidsbuet, men er nu tilmuret. Over korslutningens valmtag sidder en tagrytter fra 1815; før den tid stod der en klokkestabel af træ på kgd. I sengotisk tid er bygget et våbenhus m. kamtakket, blændingsprydet gavl foran s.døren. Ved v.gavlen, der har højblændinger og tindprydet gavlkam, er der sen., uvist hvornår, opf. to svære støttepiller. – Altertavlen er et maleri fra 1794 af Nicolai Wolff (kvinderne ved graven) i udsk. ramme fra 1805. Brudstykke af en romansk granitdøbefont står nu ved v.porten til kgd. Den nuv. font af granit er opsat 1942 (arkt. E. Ørnsholt). Prædikestolen m. visse mindelser om renæssancestil er et sent arb. fra slutn. af 1700t. En anselig smedejernslysekrone, ligeledes i renæssancestil, er fra midten 1800t. Et epitafium over Morten Venstermand til Søholt, † 1610, og hustru Anne Galt er ødelagt. I korets n.væg indsat to mindetavler, over sgpr. Henrik Brun, † 1667, og sgpr. Vesalius Barthling, † 1684. Over den tilmurede n.dør er indmuret tre mindetavler, over statsminister Chr. D. Reventlow, sat af hans søn, over biskop Peter Outzen Boisen, † 1831, og over seminarielærer Andreas Hansen, † 1829. På skibets v.væg to portrætmalerier, af ovenn. biskop P. O. Boisen og af dennes søn sgpr. L. N. Boisen, dette sidste sign. I. Blest 1867. På korets østl. hvælvingskappe fremdroges 1887 et kalkmaleri, »nådestolen« (Gud Fader, den korsfæstede frelser og helligåndsduen), rest. af J. Kornerup 1881.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 621–33.

På kgd. er begr. biskop P. O. Boisen, † 1831 (se ndf.) og hans søn præsten L. N. Boisen, † 1875, sgpr. her fra 1831.

Pederstrup er opstået af landsbyen Pederstrup, der nævnes første gang 1354, da broder Esbern, prior i Halstedkloster, og hele konventet smst. skødede og oplod Vald. Atterdag alt deres gods i Pederstrup, Vesterborg so., i Nordlunde og Birket med alt tilliggende, hvilket gods drosten hr. Laurids Jensen (Panter) († 1340) havde givet klosteret for sin sjæls salighed. P. blev derefter et len under kronen. Under kong Oluf blev det pantsat til Rikman van der Lancken, fra hvem det sen. med sa. konges tilladelse blev indløst af hr. Henrik Parow, der faldt i slaget ved Åsle 1389. 1410 indløste hr. Jens Rud på dronn. Margretes vegne P. for 300 lødige mark fra hr. Peder Walkendorffs hustru, og s.å. fik hr. Jens Grim († tidligst 1442) P. og Krønge i forlening af kong Erik og dronn. Margrete. 1502 var hr. Markvard Rønnow († 1506) forlenet med P. birk, sen. hr. Hans Walkendorffs enke, fru Ingeborg Jakobsdatter s. 788 Reventlow, Roluf Madsen og 1524–55 Mikkel Brockenhuus († 1555). Derpå fulgte sønnen Jakob Brockenhuus († 1577) og efter ham Otto Galskyt († 1575) til 1568, da lenet overdroges til Ludvig Munk. 1576 mageskiftede kronen P. mod Stadager (nu Vennerslund) til Lave Venstermand († 1587), der fulgtes af sine brødre Knud Venstermand († 1606) og Morten Venstermand († 1610). Hans enke Anne Galt bragte ved nyt ægteskab 1616 P. til Falk Brahe († 1625), som mod pant i P. lånte penge af Holger Rosenkrantz »den lærde« († 1642), der efter Falk Brahes død solgte P. til Hans Grabow til Simlegård († 1625). Også Knud Venstermands datter Kirsten Venstermand († 1619), g.m. Jørgen Grubbe († 1626), synes efter 1610 at have ejet en part i P. Hans Grabow fulgtes af sønnen Joachim Grabow († 1634), hvis søn Hans Johan Grabow 1657 solgte P. til kongens staldmester Hans Wilhelm von Harstall († 1666). 1673 skødede (hans søn?) Hans Friderich von Harstall P. til Cai Rumohr († 1714), hofmester hos Anna Sophie, kurprinsesse af Sachsen. 1681(?) købtes P. af rentemester, gehejmeråd Heinrich von Stöcken († 1681), hvis datter Abigael Marie († 1714) 1678 ægtede overrentemester, kammerråd, sen. gehejmeråd Peder von Brandt († 1701), der 1684 udkøbte hustruens medarvinger i P. (ca. 31 tdr. hartk. hovedgdstakst), som han udvidede stærkt. 1685 fik han af kronen gavebrev på i alt 86 tdr. hartk. bøndergods m. tilladelse til at lægge det under P.s hovedgdstakst og 1686 gavebrev på jus patronatus samt tiender og jord til kirkerne i Horslunde, Vesterborg, Nordlunde og Birket. Endv. købte han selv mange gde og 1686 forsynede han P. med en ny hovedbygn., ligesom han oprettede ladegden Skelstofte (se ndf.). Efter hans død styredes godset af enken, fra 1702 hofmesterinde for kronprins Chr. (VI), indtil sønnen, sen. schoutbynacht Henrik Brandt († 1733) blev myndig. Han solgte 1725 P. m. Skelstofte (hovedgdstakst ca. 122, bøndergods 707 og tiender ca. 347 tdr. hartk.) til Chr. Ditlev greve Reventlow († 1738), der sen. lagde den under sit 1729 oprettede grevskab Christiansborg (fra 1741 Kristianssæde, se s. 833). P. var derefter bortforpagtet, indtil den under statsminister Chr. Ditlev Fr. Reventlow († 1827), der lod hovedbygn. ombygge (se ndf.), blev gjort til grevskabets hovedsæde. 1924 overgik grevskabet til fri ejendom, og fra P. blev afgivet ca. 24 tdr. hartk. (250 ha) udstykningsjord. Da Chr. Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow var død 1929 uden at efterlade sig sønner, besluttede familien at afhænde de loll. besiddelser. 1935 solgte dødsboet P. avlsgd. til nuv. ejer J. E. Nielsen, medens hovedbygn. og parken 1938 af enken, L. M. lensgrevinde Reventlow, f. Haugwitz Hardenberg Reventlow, solgtes til en komité, der ved en landsindsamling havde tilvejebragt midler til købet og til indretningen af Reventlow-Museet, Pederstrup, til minde om C. D. F. Reventlow (se ndf.). Efter at hovedbygn. var ført tilbage til den skikkelse, som Reventlow havde givet den, åbnedes museet 1940. Skovene solgtes 1939 til civilingeniør K. Højgaard, der 1954 solgte dem til sin søn Erik H. – Godsarkiv på P.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. II. 1943. 250–60. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 20–22. C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 289–302. P. Christensen. Branden på P., i Aarb LollF. 1935. 120–22. H. Langberg. Danmarks bygningskultur. II. 1955. 87, 112.

Hovedbygn. I st.f. den bygn. af bindingsværk i to stokv., som 1686 opførtes af P. Brandt, byggedes 1813–22 en hovedbygn. efter tegning af C. F. Hansen, dog med anvendelse af ældre bygningsdele (de hvælvede kældre); det var en længe i eet stokv. m. fremspringende midtparti. Denne enkle empirebygn. fik 1859–60 en meget omfattende udvidelse ved F. Meldahl, idet der opførtes fløje i n. og s. samt to runde tårne m. spir i fr. borgstil – et af de tidligste eksempler på den arkitektoniske historicisme. Disse tilbygninger fjernedes 1938–40 (arkt. Viggo Sten Møller), og C. F. Hansens bygn. restaureredes og indrettedes som et Reventlow-Museum.

I Reventlowparken, der åbnedes for publikum 1939, er rejst mindesmærke for Ferdinand Carl Otto lensgreve R. († 1875) samt for Ludvig greve Reventlow, der blev henrettet af tyskerne 1945 (udf. af M. Koch). – I de gl. udbygn. findes mødesal og sommerrestaurant, i den tidl. godsforvalterbol. kostskoleafd., og forstanderbol. for Horslunde realskole (se s. 773).

Skelstofte var en bondegd., som af P. Brandt (se ovf.) blev opret. til en ladegd. under Pederstrup. Den kom med denne under grevskabet Kristianssæde. Ved dettes overgang til fri ejendom 1924 afgaves fra S. ca. 8 tdr. hartk. udstykningsjord. 1931 solgte C. E. F. L. E. lensgreve Reventlows († 1929) dødsbo S. til hofjægerm. Ebbe Flach de Neergaard († 1950), som 1939 for 650.000 kr. solgte den til Juellinges (nu Halstedkloster) ejer hofjægerm. Niels lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs. – Hovedbygn. 1955 udlejet til Hjemmeværnet.

Litt.: C. C. Haugner. III. 1922. 302–03.

Vesterborggård var tidl. en arvefæstegd. under Pederstrup. Den solgtes 1884 (7 1/4 td. hartk.) s. 789 af Rasmus Jensen til Fr. Ferdinand Krebs, der udvidede den til 20 tdr. hartk. Efter flere ejerskifter kom den 1923 under Juellinge (nu Halstedkloster).

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 150–51.

Reventlow-Museet på Pederstrup, om hvis oprettelse se ovf., tilstræber dels at samle og opbevare minder om statsminister Chr. D. F. lensgreve Reventlow († 1827), dels i kunstnerisk form at give et helhedsbillede af de store landboreformers tid. Museet rummer derfor dels personlige minder om statsministeren, hans dagbøger, ordenstegn, adsk. dokumenter, dels malerier, skulptur og tegninger med personlig el. lokal tilslutning til ham og hans tid, møbler og kunstgenstande. Af billedhuggere er bl.a. repræsenteret P. Gianelli, Thorvaldsen og H. W. Bissen, af malere Denner, Hörner, St. Torelli, Peder Als, Jens Juel, C. A. Lorentzen, E. Pauelsen, Nic. Wolff, Hans Hansen, C. A. Jensen, af tegnere H. Plötz.

Litt.: V. Thorlacius-Ussing. Reventlow-Museet paa Pederstrup. 1943. Sa. i KunstmusAarsskr. 1942. 99–119; 1943. 1–46. Sa. i Danmark. II. 1942. 565–70. Sa. i AarbLollF. 1953. 241–70.

S.f. Pederstrup sø har der være flere landsbyer, V. Langesø (1672 Westerlangesøy), Ø. Langesø (1636 Øster Langesøe) og Tving (o. 1525 Twing, 1688 Tuinge Bye), der synes at blive regnet under eet i 1600t.s matrikler. – Endvidere nævnes i jordebøger fra o. 1560 til 1610 en by el. gd. Raahaffue, uvist hvor. – Klavenborg gårde (o. 1610 Klouenborg, 1688 Klavenborg) lå vistnok i Bønnet. – Ved Vesterborg sø lå gården Sørupgd. (1300t. Siøthorp, 1572 Siørup Gardt), hvortil det i 1500t. ofte nævnte Sørup birk var knyttet; birket omfattede foruden et stort antal gårde i Nørre hrd. også nogle i Østofte so., Fuglse hrd., hvorfor det ofte benævnes »Søroppe og Østoffte Birk«. I 1680erne blev gden lagt under Pederstrup. – 1682 nævnes Kranchergaarden i Bøgeholt (se om denne forsv. by under Horslunde so. s. 775).

Man har udpeget en banke sø.f. saftstationen i V. som stedet for »den vestre Borg« (i ValdJb. nævnes »Wæstærburgh«). Banken bærer nu ikke spor af at have været tildannet, og der er ikke gjort fund på stedet. Hvor den østre borg har ligget, vides ikke med vished (jf. s. 790 s. 794); men at der har været en sådan, ses af, at Vald. II herfra bekræfter de ratzeborgske kirkeprivilegier (Suhm. Hist. af Danm. IX. 77).

Skove: Ca. 1/5 af so.s areal er skovdækket. De sydligste skove tilhører Pederstrup skovdistrikt og er flg.: Rosningen-Nørre Fredskov (230 ha), Sdr. Fredskov el. Tasken (46 ha), Stryhnsskov (11 ha), Vandmølle skov (4 ha) og Theofiliskov (11 ha) (opkaldt efter præsten Jens Theophilussen Ruchrad). I sidstnævnte (tidl. kaldt Benedictes Lund) ligger Benedicte grevinde f. v. Qualen († 1813) og hendes mand Chr. Ditlev greve Reventlow († 1851), deres ældste søn († 1828) og sønnesønnen kreditforeningsdir. Eduard greve Reventlow († 1923) tillige m. andre af familien begravet. Til Pederstrup distrikt hører endvidere den i sognets nordl. del liggende Bøgeskov (83 ha), hvor man i ø.kanten ud mod Pederstrup slot finder den vel godt 500-årige »Pederstrup eg« (1928, omf. 706 cm, højde 21 m) foruden andre store ege, som »Store Vestensøegen« (1928, omf. 525 cm, højde 27 m), »Den flade eg« (1928, omf. 722 cm, højde 23 m) og »Ugleegen« (1928, omf. 580 cm, højde 22 m). Skovenes terræn er svagt bølget el. fladt og jordbunden sandblandet ler, stedvis dog stiv ler. Bevoksningen består overvejende af bøg. I Ludvigshave (70 ha) under Halstedkloster er der gode jordbundsforhold og smukke bøgebevoksninger. En del af skovene tilhører endelig Pederstrup avlsgård, således Bøgeholterne (14 ha), Nørrerod (49 ha), St. Elleskov (7 ha), L. Elleskov (4 ha) og Skifterne (2 ha). I Nørrerod står også nogle anselige, gl. ege, således »Nørrerodsegen« (1928, omf. 434 cm, højde 32 m) og i St. Elleskov s.f. Pederstrup avlsgård »Elleskovsegen« (1928, 494 cm, højde 25 m).

Litt.: Dansk Skovforenings Tidsskr. 1919. 379–95; 1928. 222–40.

P. O. Boisen, sgpr. her 1787–1831, oprettede 1801 det første af de s.k. præstegårdsseminarier, Vesterborg seminarium, der også gav havebrugsundervisning. Det blev nedlagt kort efter hans død. 1805–31 var han biskop i Lolland-Falsters stift med tilladelse til at blive boende i V. (Marius Kristensen. Vesterborg Seminarium. AarbLollF. 1927. 150–54. Aage Christensen. Fra Vesterborg Seminarium, smst. 1949–51. 185–90).

Fredede oldtidsminder: Nær sognets nordgrænse ligger Vestlollands anseligste oldtidsmindesmærke, jættestuen Kong Svends Høj, hvis 12 1/2 m lange kammer, bygget af 17 bæresten og 6 dæksten, vistnok er landets længste. På Skelstofte mark ligger den ret anselige Torkils Høj, i skoven Ludvigshave 10 små høje, hvoraf flere har vist sig at indeholde jernalders grave (bl.a. en vikingetids våbengrav), og i skoven Rosningen 6 middelstore og mindre høje. – Sløjfet: En dysse (på Vesterborg mark) og 7 høje. – Vestligst på Skelstofte mark en urnegravplads fra ældre jernalder.

Hjemmeværnsgård i tilbygning til hovedbygn. på Pederstrup avlsgård.

På Pederstrup fødtes 1848 politikeren Ludvig greve Reventlow til Rudbjerggd., 1861 broderen kreditforeningsdir. Eduard greve R., i Vesterborg præstegd. 1793 præsten Boie Boisen, 1803 halvbroderen L. N. B., † 1875, sgpr. her fra 1831, 1808 dennes broder præsten F. E. B., 1815 deres broder præsten P. O. B.; i V. so. i øvrigt 1845 lægen og tandlægen Victor Haderup.

Litt.: Aage Christensen. Langesø Skole, AarbLollF. 1946–48. 252–80.