Abild sogn

omgives af Brede, Visby, Daler og Møgeltønder so., af Tønder kbst. og landso., Løgumkloster landso. samt af Slogs hrd. (Højst so.). Største delen af so. er et lavt bakkeølandskab m. største højder mod n. og nø., indtil 25 m ved Kongsbjerg. Den nordl. so.grænse går gennem moser og engdrag og følger på en strækning af 6 km Sejersbækkens løb i lavningen ml. Brede-bygden og Sølsted-bygden. Mod s. og ø. griber so. stedvis over Tinglevfladens rand. Relieffet er overalt svagt udviklet, idet højdeforskellen ml. bakkeøkupler og -lavninger oftest er mindre end 5 m. De talr. isolerede lavninger m. dårlig dræning er næsten alle tørvefyldte. De adskilles af lidt højere liggende, svagt rundede kupler og rygge, som i so.s vestl. del er noget magre og sandede og præget af afblæsning. I so.s centrale dele træffer man større, sammenhængende områder af bedre jordbund, delvis moræneler. De sydl. og sydøstl. dele afvandes gennem småbække til Vidå-systemet, bl.a. gennem Galgestrøm, der dræner området ved Abild, og som ved so.s s.grænse ligger i højden 4 m.

So. har to centre for bebyggelse, nemlig Sølsted og Abild, begge knyttet til forekomster af jordbund af god kvalitet og begge med et gl. landsby-system, som i moderne tid er blevet omdannet ved udfyldning m. jordløse huse ml. gårdene. Abild so. har tidl. haft betydelige hedeområder, navnlig i yderkanterne og imellem de centrale bygder, men disse er nu i stort omfang opdyrkede el. tilplantede. Derimod henligger de fleste moser i en ved lokal tørvegravning noget destrueret tilstand, men en kultivering af sådanne delvis afgravede områder har længe været i gang og foregår stadig.

Gennem so. går hovedvej 11, og fra vejgaflen n.f. Abild udgår diagonalvejen Tønder-Kolding, hovedvej 25.

Areal i alt 1960: 5284 ha. Befolkning 26/9 1960: 1172 indb. fordelt på 320 husstande (1860: 1163, 1910: 1020, 1921: 996, 1930: 1067, 1955: 1210). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 715 levede af landbr. m.v., 181 af håndv. og industri, 61 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 94 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Abild (*1318 Abbyld, o. 1330 Apæld; u. enge 1739, ager 1776–78, kådnerjord 1782, mose 1786, Sønderhede og Frismose 1855) m. kirke, præstegd. (opf. 1965, arkt. V. Carstensen), centralskole (opf. 1943, udv. 1961, arkt.Rosenvold), forsamlingshuset »Landbohjemmet« (opret. 1923 i tidl. kro) m. motel, kom.kontor (i skolen), sportsplads og kro; Sølsted (*o. 1230 Sylstedt, 1348 Silfsted; u. ager 1776, Østerhede 1816, fælled, hede m.m. 1827–57) m. missionshus, forsamlingshus, møbelfabr. (i nedlagt skole) og to mindre cementstøberier; Vennemose (*1482 Wenemosse; u. 1768–75, hede og græsning 1832) m. konfektionsfabr. (i nedlagt skole); Høgslund (*1365 Høxlundt, 1548 Hogslundt; u. 1777–78, 1808–10); Kongsbjerg (1503 Kunghenszberghe; u. 1778–79, 1830–31); Tyvse (1548 Tyufshodt). – Saml. af gde og hse: Abild Mark; Sdr. Vennemose; Brodersgd. (1543 Brodersgarde; u. 1837–38); Brodersgd. Mark; Nr. Abild; Tyvse Mark; Travsted (1481 Trowsteth; u. 1766 og 1774). – Gårde: Humlehave (1543 Hummelhoff, Homelhaue; 87 ha; ejdv. 270, grv. 142); Frederiksgave; Abildgd.; Stengd.; Karolinegd.; Batteriet; Nørregd.; Klinborg (tidl. kro); Nørhus (1613 Nordhaus). Abildgd. andelsmejeri (opret. 1886).

A. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 215. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der 1514 omtales som viet Skt. Nicolaus, består af romansk kor, senromansk-unggotisk korforlængelse, gotisk tårn i v. samt skib og våbenhus, nu sakristi, ved korets s.side fra 1709. Af den opr. bygn., der er opført af tegl o. 1200, er meget lidt synligt. Fra våbenhusloftet ses et tilmuret rundbuevindue, alle øvr. enkeltheder er forsv. Også korforlængelsen fra o. 1250 er af munkesten. Den har i ø.gavlen to høje, slanke rundbuevinduer. Taggavlen er glat, forhøjet 1709. Endnu i middelalderen er der vestl. i koret indbygget en korbuelignende, spidsbuet arkade og i den derved afskilrede østl. del et †hvælv. Det ret lille tårn m. gavle i ø.-v. har et snævert underrum, langstrakt i n.-s. m. fladt loft og rund arkade mod skibet. Det indrettedes 1886 til våbenhus og fik da dør i s.siden, 1937 udv. i bredden. Af gavlene er den østre m. tre spidsbueblændinger den opr., mens den vestre er fra 1749 (jernankercifre). Våbenhuset, fra 1886 sakristi, er bygget 1709 på et ældres plads. Den usædvanlige placering kan tyde på, at der har været en præstedør i koret. 1707–09 blev skibet, der længe havde været brøstfældigt, omb. totalt af tegl m. karnisgesims og fladrundbuede vinduer mod s. En stentavle m. initialer for Carl Frederik, den umyndige hertug af Holsten-Gottorp, og m. ty. s. 612 indskr. minder om denne ombygning. På skibets s.side sidder en solskive af eg, mul. fra 1709. – Altertavlen er en sengotisk skabstavle fra o. 1500 m. nådestol, Maria m. barnet og Skt. Nicolaus i midtskabet og apostlene i fløjene. Kalken er fra 1680 af Tønder-mesteren Chr. Reimer. Der er to par stager, det ene fra o. 1650–75, det andet skænket 1688 af Anna Lavstis, kirkeværgens enke. Et processionskrucifiks fra slutn. af 1400t. svarer nøje til krucifikserne i Brede. Den romanske granitfont har på kummen spiralfrise over krydsende rundbuer. Fontehimlen med Kristi dåb i lanternen er skåret 1692, rimeligvis hos Peter Petersen i Tønder. Fra en korbuekrucifiksgruppe fra første halvdel af 1400t. er sidefigurerne i Tønder Museum. Prædikestolen er fra 1585, men meget omdannet og reduceret. Den var fra 1886 til genforeningen i Kiel Museum, derefter indtil genopstillingen 1931 i Tønder Museum. Stolestaderne er fra 1931. En dørfløj i sakristiet stammer fra en †præstestol fra 1618. Pulpitur på n.væggen fra 1709, forlænget 1886 til orgelpulpituret i v. fra sa. tid. Orgelet er fra 1873 (Marcussen & Søn). Salmenummertavle, den ene fra 1721, de to andre sen. efterligninger. Klokken er en genforeningsklokke, støbt i De Smithske Jernstøberier 1920. – I tårnrummet lille ligsten over Marice Tygsen, †1689, to år gammel, og gravflise over Boeld Mathes, † 1694. En gravsten over degnen Chresten Lavsen Wind, † 1669, og hustru Maren Krestens, † 1684, m. sekundær indskr. over Anna Maria Holgersen, f. Petersen, † 1840, ligger som trappesten ved gården s.f. skolen. På kgd. er der to smedejernskors, vel fra 1800t., m. sekundære gravskrifter.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1541–52.

I kirken er begr. herredsfogeden Peter Petersen, † 1561.

Humlehave (Hummelhof). Her boede formentlig Nicholaus Humblehave, der nævnes 1360. 1543 hørte H. under Mads Gjordsen på Solvig, og gden var da bortfæstet til Erasmus. 1708 nævnes Johan Tügsen på gden; 1735 fik Peter Johansen den, 1748 Peter Jensen, 1762 enken Merret Peters, 1778 sønnen Nis Petersen, 1808 sønnen Peter Johansen Nissen, 1814 enken Silla Christina, 1836 Nis Johansen, 1836 datteren Mette Marie i ægteskab m. Johannes Jacobsen Johansen, 1864 Jens Johansen, 1866 kromand Bertel Christensen og Christen Møller i Abild, fra 1870 sidstnævnte alene. 1876 overgik ejd., der da kaldtes St. Humlehave, til sønnen Hans s. 613 Heinrich Møller, hvis enke 1907 solgte den 103 ha store ejd. til Peter Hansen Andersen. Fra 1942 har Carsten Andersen den nu 87 ha store ejd.

Nørregård, en tidl. sammenstykket gd. på ca. 120 ha, hvis stamparcel 1892 var købt af Carsten P.Johannsen, der 1912 efterfulgtes af sønnen Otto Johan Johansen. Gden var da rentegd. 1929 overtoges den af Udstykningsforeningen for de sønderj. landsdele, der udstykkede den. Hovedparcellen blev 1930 overtaget af Svend Ellegaard.

I Abild sammenstykkedes efter århundredskiftet af hedeparceller en ejd. på 140 ha, som 1920 overtoges af Peter Okholm i Ribe. 1936 afhændedes den til jordlovsudvalget, som igen udstykkede ejd.

Næsten hele Abild so. var slesvigsk. Ribe kapitel havde 1543 1 gd. i Abild, og 1603 var der i Abild 1 gd. og 1 gadehus under Møgeltønderhus. 5/9 1663 fik Hans Schack i Abild bl.a. 1 mindre ejendom, 1 gadehus samt 9 »slikmænds« landgildepenge, og 3/3 1663 fik han skøde på kapitelsgodset i sa. by, 1 gd., 1 sted og 2 huse. I matr. 1688 var der 3 Kongerigske gde og 2 huse i so., alle under Schackenborg. Disse var tingpligtige under Møgeltønder birk. 1860 var der i so. 9 gde og 7 huse under kongeriget. Herpå boede 84 af so.s 1163 indbyggere el. 7,2%.

Fra gl. tid havde Løgum kloster en del gods i Abild so. 1318 skænkede Herman Bundo, borger i Ribe, alt sit gods i Abild til klostret, og 1400 testamenterede Henrik Suniksen sit gods i Abild til det for gravsted og sjælemesse. 1491 fik det af Hans Ahlefeldt 1 gd. i Abild, som Niels Skram tidl. havde haft. 1519 blev der mageskiftet m. Claus og Mathias Gjordsen på Solvig, således at Løgum fik 1 gd. i Abild by mod at afstå 1 gd. i Burkal. Ridder Jannekinus Jonsen overdrog 1365 besiddelser i Høgslund og Sølsted til klostret mod at få begravelse for sig og sin frue, Ingeborg, en datter af Erik Blaa. Andre besiddelser i Høgslund fik det 1369 ved mageskifte m. hertug Henrik, og 1503 erhvervede det Kongsbjerg ved mageskifte m. hertug Frederik. I Løgumkloster Jb. 1607 opføres i Tyvse 2 gde m. 4 besiddere, i Høgslund 1 gd. m. 2 besiddere, i Kongsbjerg og i Vennemose 1 gd., hver m. 2 besiddere, i Sølsted 1/2 gd. m. 1 besidder. I kirkebyen var der foruden sognepræstens gd. 3 hele og 1/2 gd. m. 5 besiddere.

1543 hørte 1 gd., Humlehave, og 1 gd. i Vennemose under Mads Gjordsen til Solvig. Anna Brockenhuus havde 1 gd., Brodersgd. Hendes gde var ved arv kommet fra Solvig og vendte sen. tilbage dertil. Da Solvig blev solgt til kongen 1583, opføres i skødet 1 gd. i Humlehave og 1 i Brodersgd. De gav også afgift til Tønderhus. I Humlehave var der 3 gadehuse, i et af dem boede degnen. 1605 var der under Solvig 1 gd. og 2 kådnere i Humlehave, 1 gd. og 1 kådner i Brodersgd. Ejendommene hørte til Solvig kom. og var fra 1724 tingpligtige under Tønder hrd.

I Tønder amts Jb. 1543 opføres 4 gde i Abild, 1 i Travsted, 5 i Sølsted, 1 i Vennemose foruden de to Solviggde, der også betalte til Tønderhus. I et skatteregister fra sa. år anføres 10 ejendomme i Sølsted, 9 i Abild, 2 i Travsted og 4 i Vennemose. I Tønder a.s Jb. fra 1613 opføres i Abild 6 halve selvejergde og 1 hel selvejergd., 1 fæstegd. under kirken og 9 selvejerkåd, i Travsted 2 halve selvejergde og 2 selvejerkåd, Nørhus: 1 halv fæstegd. under kirken, i Vennemose ligeledes 1 halv kirkefæstegd., 2 halve selvejergde og 5 selvejerkåd, i Sølsted 4 halve selvejergde, samt flg. fæstegde: 1 trekvartgd., 1 totrediedelsgd., 2 halvgde, 1 trediedelsgd., 1 kvartgd., 4 fæstekåd og 1 selvejerkåd.

O. 1770 var der i Abild so. flg. ejendomme – de løgumklosterske dog ikke medtaget: i Abild 1 gd. under kirken, 8 selvejergde, 23 kåd; hertil kom 3 schackenborgske undersåtter. I Sølsted var der 13 gde, mest fæstegde, og 2 kåd, i Vennemose 3 selvejergde, 8 kåd og 2 inderster, i Nørhus 2 kvarte fæstegde og 1 kåd, i Travsted 3 selvejergde og 1 kåd, i Trilde 2 kåd, Brændkær var i kåd, Tværenborg ligeledes. Til Solvig hørte 2 gde og 1 kåd i Brodersgd., 1 gd. og 1 kåd i Humlehave, Klinborg var 1 kåd, Pothat ligeledes. Opr. var det meningen, at der i Abild skulle anlægges 8 koloniststeder, men de bortfaldt, i Sølsted skulle der have været 8, men kun 4 blev bygget, i Vennemose var der 1 koloniststed, i Travsted 2, opr. var der planlagt 6. Disse steder hørte under kolonien Frederiksgave. Det solvigske plovtal var 1 15/16, det tønderske 6 21/24 (U.A. Holstein).

O. 1825 hørte flg. ejendomme under Løgumkloster a.: 3 halvgde og 2 kvartgde i Tyvse, 3 kvartgde og 2 ottendedelsgde i Høgslund, 4 kvartgde i Kongsbjerg. Disse byer var helt løgumklosterske. I Vennemose var der 4 kvartgde og 2 kåd, i Abild 2 halvgde, 2 kvartgde og 4 kåd, i Sølsted 1 halvgd. og 1 kåd. De løgumklosterske ejendomme udgjorde en væsentlig del af fogderiet Abild og var tingpligtige under Tønder hrd. M. h. t. skyld- og pantevæsen, skiftevæsen m.m. hørte de dog under den løgumklosterske fogderifoged. De var ansat til 722 skattetdr. De tønderske – og solvigske – ejendomme var ansat til 1529 skattetdr., og antallet var omtr. det sa. som o. 1770. Foruden de der nævnte bebyggelser nævnes også Abildkær, Sønderkær, Gøl, Nyhus (v. Rosen).

Gallepold nævnes 1831, Gallefenner i den ty. matrikel.

I so. har ligget en gd. Ravnsholt (1489 Rawensholt), som ejedes af væbneren Eggert Gørtz.

Frederiksgave anlagdes 1764 som bolig for kolonister, der skulle opdyrke heden.

V.f. landevejen, 3 1/2 km n.f. Tønder, opførtes under den første verdenskrig to store haller til zeppelinere; de blev bombet 25/3 1916 og 19/7 1918 af eng. flyvere, som beskadigede den ene; de er nu fjernet, og arealet benyttes som øvelsesplads for militæret (se s. 481).

S.f. præstegårdshaven rejstes 1922 en mindesten for 23 da. og en anden for 12 ty., alle faldet i krigen 1914–18.

En genforeningssten m. indskr. af Kaj Munk står ved »Landbohjemmet«.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 134 da., 29 ty.; 1884: 26 da., 32 ty.; 1912: 59 da., 89 ty., 4 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 402 da., 219 ty. (tilrejsende 85 da., 55 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 210 da., 65 ty., 12 S.; 11/4 1924: 178 da., 66 ty., 41 S.; 2/12 1926: 228 da., 99 ty., 37 S.; 24/4 1929: 190 da., 85 ty., 48 S.; 16/11 1932: 209 da., 90 ty., 78 S.; 22/10 1935: 226 da., 130 ty., 77 S.; 3/4 1939: 369 da., 162 ty.; 28/10 1947: 378 da., 53 ty.; 5/9 1950: 371 da., 61 ty.; 22/9 1953: 423 da., 110 ty.; 14/5 1957: 447 da., 94 ty.; 15/11 1960: 468 da., 90 ty.; 22/9 1964: 540 da., 110 ty.

Ved arbejder i Abild kirke fandtes 1962 18 spredt liggende mønter, hvoraf 10 da. fra Chr. IV–Chr. X.

Skove: Soldaterskoven, 47 ha, hvoraf ca. 26 ha bevokset, anl. 1920–25, tilhører staten (forsvarsministeriet). Højbjerg plantage, 60 ha, hvoraf 57 ha tilplantet m. bjergfyr, rødgran m.v., er anl. ca. 1940. 1962 er plantagen solgt af Tønder kbst. til A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Derudover enkelte mindre, private plantager. I moserne er fundet træstammer og rødder af anselig størrelse, hidr. fra tidl. tiders skove.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. I Sølsted mose er fundet en sølvarmring fra vikingtiden.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Tønder herredsfogderi, der 1871 lagdes sammen m. Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Tønder landso. Abild amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne Abild, Høgslund (m. Kongsbjerg), Sølsted, Tyvse (Tykskov), Vennemose (m. L. Vennemose) og Travsted, der dog 1871 blev sammenlagt m. Høgslund.

Personregisterdistr.: Abild.

Litt.: M. Refslund Poulsen. Abild Hedes Opdyrkning, SdjyM. 1954. 75–80.