Balle sogn

(B. kom.) omgives af Silkeborg kbst. samt Funder, Kragelund, Sinding, Serup, Sejling og Gødvad so. Det ujævne terræn rummer såvel høje bakkede partier (Bavnsbakke 95 m) som jævne sletter som ved Ø. Bording (Flademose), hvorfra et markeret dalstrøg (Hvinning dal) fører mod s. til den tunneldal, hvori Silkeborg Langsø ligger. Langs denne og ved grænsen til Alderslyst vokser skov og plantage på skrænterne, ligesom plantage dækker store arealer mod v. (Overgård plantage), hvor jorderne overvejende er sandede, mens de mod ø. er af noget højere bonitet. Fra bakkerne oven for Hvinningdal (højeste punkt 95 m) er der god udsigt over Silkeborg Langsø såvel som mod v. I so. ligger en del forstadsbebyggelse. Gennem det går banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro (Ø. Bording og Skægkær stat.) og landevejen Silkeborg-Viborg.

Areal i alt 1960: 2379 ha. Befolkning 26/9 1960: 1105 indb. fordelt på 322 husstande (1801: 303, 1850: 640, 1901: 1177, 1930: 3909, 1955: 1012). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 650 levede af landbrug m.v., 159 af håndværk og industri, 34 af handel olgn., 16 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 71 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Balle Kirkeby (*1418 Ballow kircke) m. kirke, skole (opf. 1907), forsamlingshus og savskæreri; Balle By (*1426 Rieballe, Ryebalge, *1459 Balle; u. 1793); Hvinningdal (*1418 Hunningdal, 1664 Huindingdal; u. 1797) m. skole (opf. 1905), forsamlingshus (opf. 1905) og jernbanehpl. (n.f. byen); Øster Bording (*1483 Øster Borring; u. 1795) m. skole (opf. 1905), forsamlingshus, sportspl. og jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Vester Bording (*1483 Vester Borring); Overgde (1610 Offuergaardtt); Nørremark; Balle Hse; Hvinningdal Hede; Overgd. Mark; Skægkær (1683 Skær Kier) m. jernbanestat. og telf.central. – Gårde: Vester Kejlstrup (*1406 Vester Kelstrup), udstykket.

B. so., udgør én sognekom. samt et so. under Lysgård, Hids og Houlbjerg herreders provsti og sa. m. Alderslyst so. (Silkeborg) i Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti (Århus stift) et pastorat. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 484. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

En del af Balle so. med 1940 ca. 3700 indb. er fra 1/4 1941 indlemmet i Silkeborg kbst. som Alderslyst so.

Den højtliggende, teglhængte kirke består af romansk kor og skib, der sen. i middelalderen er forlænget mod v., gotisk våbenhus i s. samt et lille klokketårn over v.gavlen, der i sin nuv. skikkelse stammer fra 1700t. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel; af opr. enkeltheder er bev. et n.vindue østl. i skibet samt skibets høje portaler, af hvilke n.døren, der har været forstyrret af sen. vindue, flankeres af to par halvsøjler, medens s.døren har et par halvsøjler, et par frisøjler samt tympanon med tovflettet kors ml. fugle (Mackeprang. JG. 89 ff.). Begge portaler er indvendig ændret til fladbue. V.forlængelsen har ligeledes murværk af romanske granitkvadre, men mangler særskilt sokkel, og det er da rimeligt at antage, at kvadrene er hentet fra en nedbrudt kirke (Engesvang?); i s.muren er anvendt en romansk vinduesoverligger. Det uanselige våbenhus er af granitkvadre og rå kamp, men stærkt ommuret i nyere tid. Klokketårnet, af små røde mursten over den udflyttede middelald. v.gavl, har sadeltag med glatte kamme; på v.gavlen jernankre m. årst. 1703 og 1776, sidstn. sa. m. initialer for kirkeejeren Daniel Fischer og hustru Inger Fabich. Et ældre tårn omtales som forfaldent 1616. I skibet tre fag ottedelte sengotiske ribbehvælv, i koret stjernehvælv, der if. malede lat. indskrifter på skjoldbuerne er fuldendt 1494 af Laurentius Johannis i Viborg, ved den tid bisp Ejler (Madsen Bølle) af Århus var bosat i Silkeborg; bispens våben er malet på ø.kappen. – Middelald. stenalter. Renæssancealtertavle fra o. 1600; i storfeltet korsfæstelsesrelief af Gunnar Hansen 1957. Kalk, disk og oblatæske er if. mindetavle i skibet skænket 1763 af ovenn. Daniel Fischer og hustru, der ligeledes har givet lysekronen i skibet m. årst. 1766. Alterstager 1957; et ældre sæt, skænket 1671 af stiftsskriver Chr. Christensen, anvendes nu i lighuset. Alterskranke, alterbordspanel og stoleværk stammer fra kirkens restaurering 1957 (arkt. V. Hardie-Fischer). Stor romansk granitdøbefont m. dobbeltløver. Prædikestol fra o. 1650 m. udskårne evangelister og karyatider, af sa. mester som altertavlen i Funder kirke; på den samtidige lydhimmel putti med Kristi lidelsesredskaber, desuden våben og initialer for Mogens Høeg, lensmand på Silkeborg slot, og dennes hustru Christense Rosenkrantz. I koret er ophængt en lille skriftetavle fra o. 1700 m. huller til brug ved optælling af skriftende el. nadvergæster. Orgel på v.pulpitur. Skibsmodel 1957 af tremasteren Moland. Klokke fra slutn. af 1200t. m. til dels uforståelig lapidarindskr. (Uldall. 29). En romansk gravsten m. indristet kors sidder i våbenhusets ø.mur. I korets gulv nedslidt gravsten fra o. 1700 m. evangelistmedaljoner. I våbenhuset mindeplade over Jens Laursen Balle, falden 18/4 1864.

Litt.: Rasmus Mortensen. Balle Sogn. 1946. 126–35.

Vester Kejlstrup (jf. Øster K., Gødvad so.) lå i 1500t. og 1600t. under Silkeborg slot, men 1661 blev den (13 tdr. hartk.) af kronen udlagt til vinskænk Christian Fischer. Derefter kom den til hans bror Klemen Thomasen Fischer og svigersønner Ivar Knudsen og Lars Baggesen († 1693). Sidstn.s enke Anne Fischer fik 1721 tilskødet kronens reluitionsret til gden for 4 rdl. pr. td. hartk.; 1743 solgte en af hendes arvinger, pastor Peder Lorens Nørholm sin part (3 1/2 tdr. hartk.) for 400 sldl. til Chr. Fischer til Allinggd. 1755 blev den (11 og 54 tdr. hartk.) af Klemen Fischer skødet til sønnen, kammerråd Daniel Fischer († 1784), hvis dødsbo 1786 solgte den (11 og 109 tdr. hartk.) for 22.707 rdl. til Niels Hastrup fra Vrejlevkloster, som 1804 bortsolgte en stor del af godset. Efter hans død 1815 købtes V. K. med tiender (43 tdr. hartk.) og 9 gde m.m. for 8000 rbdl. sølv og 88.300 rbdl. sedler af Alb. Stabell til Alling Skovgd. og forvalter Rasmus Petersen. De skødede 1816 gden til brødrene N. C. G. og L. E. T. Hastrup, som 1823 skødede den for 4440 rbdl. sølv til deres tre søstre, men 1835 skødedes den for 8000 rbdl. sølv til deres brødre F. N. L. og ovenn. L. E. T. Hastrup. Sidstn. afhændede 1865 gden (16 tdr. hartk.) for 54.000 rdl. til J. H. Hee († 1898). Familien solgte den 1904 til Ludvig Chr. Deichmann Jørgensen. 1916 blev den af et konsortium solgt for 350.000 kr. til løjtn. A. de Neergaard, der 1917 solgte den for 400.000 kr. til A. Mikkelsen, af hvem A. Hedelund købte den 1926; han solgte den (12 tdr. hartk., 330 ha) 1935 til Jordlovsudvalget, men overtog atter s. 467 hovedparcellen (126 ha), som han 1941 solgte til E. Frandsen, som 1943 solgte den til Silkeborg kom., der yderligere har udstykket den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 592–93. Rasm. Mortensen. Balle So. 1946. 102–06.

1446 solgte Erik og Lars Hvas Hvinningdal til biskop Ulrik i Århus; de havde vist arvet den efter hr. Elef Elefsen (Bild).

To landsbyer i so. er forsv.: Bellerup (*1511 Biellerup) ved det nuv. bakkedrag Bellerup ø.f. Gubsø og Vognstrup (*1501 Wogenstrop) ved V. Bording. 1683 omtales »noget lidet Hede, som kaldes Wogenstrup«.

I Skovbakken v.f. B. fandtes tidl. en helligkilde (Schmidt. DH. 140).

Skove: Flere mindre plantager i so. Til Overgd. hører således 23 ha plantage.

I det nordøstl. Hjørne af den lille Skov Hestehaven ligger ved Bredden af den nu næsten udtørrede Gubsø en naturlig Banke, kaldet Gaardstedet, der mul. engang har været helt vandomflydt, og som utvivlsomt er et Voldsted. Paa dens Ø.side er der 1893 fundet Murværk af Kampog Munkesten, men i øvrigt bærer den ikke Spor af Bygninger el. Tildannelse ved Kunst. En Hulvej fører fra S. ned gennem Skoven til det smalleste Overgangssted til Banken.

Fra SV. strækker der sig ud i Gubsø en Odde, som endnu kaldes Dronningeholmen. Det er oplyst, at der her skulde have været et Voldsted, hvorpaa der er fundet Murstensbrokker, og som ved en Halsgrav skulde være afskaaret fra Land, men der er nu ingen synlige Spor heraf i Terrænet, så lidt som der paa Stedet er Tradition om et saadant Anlæg.

Omkr. 1800 blev der drevet meget hjulmageri i so. (Nord. Landvæsens og Landhusholdn. Magazin 1802. 3. Kvartal 254).

Fredede oldtidsminder: 17 høje; anselig er en høj n.f. Hvinningdal, hvor der har været en s. 468 gruppe på 10 høje, hvoraf nu kun to er tilbage. – Sløjfet el. ødelagt: 79 høje. I højgruppen n.f. Hvinningdal er påvist en jernalders hustomt.

If. kongebrev af 3/10 1558 blev B. anneks til Gødvad. Kongen tilstod 1573 præsten »paa Grund af Kaldets ringe Indkomster, som han ikke kunde leve af,« to pund korn årl. fra Silkeborg slot.

Litt.: Rasmus Mortensen. B. So. 1946.