Bjerringbro sogn

(B. kom.) omgives af Houlbjerg hrd. (Gerning og Gullev so.) samt Bjerring og Hjermind so. So. ligger næsten helt og holdent på Gudenåens sandede terrasse og gennemstrømmes af denne. Kun længst mod s. omfatter det også dalskrænterne mod Gullev so. (Bøgeskov bakker). Det bymæssigt bebyggede Bjerringbro, der er stat. på banen Langå-Viborg-Struer, har også bredt sig s.f. åen, og her ligger Sønderbro. En landevej fører herigennem til Silkeborg.

1 Alderdomshjem

2 Realskole

3 Falcks Redningskorps

4 Friluftsbad

5 Bjerring Mølle

6 Privatbanken for Viborg og omegn

7 Badeanstalt

8 Madsens Hotel

9 Andelsbanken

10 Maskinfabrik

11 Teknisk Skole

12 Afholdshotellet

13 Rutebilstation

14 Posthus og telegrafstation

15 Bibliotek. Bjerringbro og omegns Sparekasse

16 Bjerringbro og omegns Bank

17 Kommunekontor

18 Apotek

19 Missionshus

20 Rekreations- og hvilehjem

21 Præstebolig

22 Politistation

23 Nordre Skole

24 Pumpefabrik

25 Bjerringbro Savværk. Møbelfabrik

26 Hotel Gudenå

27 Campingplads

28 Forsamlingshus

29 Søndre Skole

G. E. C. Gads Forlag

Revideret 1960. Geodætick Institut Eneret

Areal i alt 1960: 454 ha. Befolkning 26/9 1960: 3708 indb. fordelt på 1178 husstande (1930: 1902, 1955: 3283).

So. er oprettet ved bek. af 8/5 1923 af dele af Hjermind so. (950 indb.), Bjerring so. (100 indb.) og Gullev so. (Houlbjerg hrd.) (ca. 400 indb.).

I so. byerne: Bjerringbro – bymæssig bebyggelse m. 1955: 3153 indb. fordelt på 1005 husstande (1930: 1861 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 178 levede af landbrug m.v., 1443 af håndværk og industri, 381 af handel og omsætning, 204 af transportvirksomhed, 162 af administration og liberale erhverv og 330 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 59 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1923, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), realskole (opf. 1920, udv. 1957, tidl. privat, fra 1961 kommunal), nordre skole (opf. 1906, udv. 1954), søndre skole (opf. 1901, udv. 1957), handelsskole (opret. 1932), bibl. (opret. 1911; 6300 bd.), missionshus (opf. 1935), kom.kontor, Falcks Redningskorps’ redningsstat., apotek (opret. 1888), privat og kommunalt alderdomshjem, lystanlæg m. stadion og friluftsbad (anl. 1960), markedspl., biograf, 2 hoteller, afholdshotel, filialer af Andelsbanken, Banken for Randers og Omegn og Viborg Privatbank, Bjerringbro og Omegns Sparekasse (opret. 1883; 31/3 1961: indskud 2,0 mill. kr., reserver 89.000 kr.), ml., mejeri, andelssvineslagteri (opf. 1912), slagtehus (opf. 1936), teglværk, savværk, maskinfabr., pumpefabr., cementvarefabr., isoleringsmateriale- og byggeelementfabr., møbelfabr., stolefabr., jernbanestat., posteksp., telf.central, andelsmaskinstat. og handelsgartneri; Sønderbro.

B. so., der udgør ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti og sa. m. Bjerring, Hjermind, Lee og Hjorthede so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so., idet dog den tidligere i Sahl so. og Bjerring so. beliggende del af Bjerringbro so. hører under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Kjellerup). So. udgør 4. udskrivningskr., 519.b og c lægd, har sessionssted i Bjerringbro. Bjerringbro er sessionssted for lægderne 516a, 517, 518, 519 (a-c), 520–22, 524 og 543–44.

Bjerringbro stationsby ligger i Gudenåens 1 1/2–2 km brede dal. Fra Bjerringbro er der til Viborg 21 km ad landevejen og 24 km ad jernbanen, til Silkeborg 28 km ad landevejen og 46 km ad jernbanen og til Randers 28 km ad landevejen og 29 km ad jernbanen. Største delen af byen er beliggende n.f. åen, hvor også stationen på den 1863 åbnede banestrækning Langå-Viborg er placeret. N.f. jernbanen og parallelt med denne forløber byens hovedgade, Storegade, der mod øst fortsætter i Østergade, som går over i landevejen mod Langå og Randers. Mod vest fortsætter Storegade i landevejen mod Viborg. Banegården ligger lidt syd for Storegade, der på strækningen herfra til Søndergades begyndelse 150 m vestligere må betragtes som bycentret, Søndergade føres i en viadukt under jernbanen til Bjerringbro bro, der er den eneste broforbindelse over Gudenåen mellem Tange sø og Ulstrup bro. Syd for åen er bydelen Sønderbro vokset op i ådalen, og dennes hovedgade fortsætter mod syd i landevejen mod Silkeborg. Fra Storegade ved banegården udgår Nørregade, der skråt mod nordøst fører op ad dalsiden. Mens bebyggelsen i hovedgaderne for største delen består af sammenhængende husrækker, domineres den øvrige del af byen af villaer o.a. énfamilieshuse. Det er karakteristisk, at områderne umiddelbart på begge sider af åen er lavtliggende enge, der på grund s. 381 af deres karakter af vandlidende arealer ikke er bebygget. Herved fremtræder Sønderbro-kvarteret som en topografisk set selvstændig bebyggelse, der ved et ca. 200 m bredt område ved åen er adskilt fra den øvrige by. I byens nordvestlige del findes en vandmølledam med anlægget Møllevænget, idrætsplads og markedsplads. Bjerringbro har en mangesidet erhvervsstruktur med en voksende oplandshandel og karakter af et lokalt trafikcentrum. Som industriby har den flere betydende virksomheder (slagteri, møbelindustri, savværk, maskinindustri m.v.).

Broen over Gudenåen i Bjerringbro.

Bjerringbro sognekom. oprettedes 1/4 1955, bestående af 1) Bjerring so., 2) den hidtil i Bjerring-Mammen kom. beliggende del af Bjerringbro so., 3) den hidtidige Hjermind-Lee-Hjorthede kom. og endelig 4) den hidtil i Sahl-Gullev kom. beliggende del af Bjerringbro so. samt en lille del af Gullev so. – Den tilbageblevne del af Bjerring-Mammen kom. oprettedes samtidig til en selvstændig sognekom. – Mammen kom.

Kirken er opf. 1919 efter tegn. af arkt. H. Lønborg-Jensen, indv. 31/8 1919, og består i sine opr. dele af kor, skib m. våbenhus mod s., samt mod v. et tårn m. sadeltag; hertil er 1957 føjet en apsis ved korets ø.gavl og et præsteværelse ved n.siden, og endelig er der 1960–61 ved skibets ndr. sidemur tilføjet et sideskib (arkt. Knud Sørensen). Kirken, der er hvidkalket, er opf. af mursten, mens tårnet byggedes af rå kampesten. Det underste tårnrum indgår som led i kirkerummet, mens et øvre rum i tårnet er indret. m. henblik på menighedsmøder og konfirmandundervisning. I det indre, der dækkes af rundbuede hvælvinger, er altertavlen et maleri af Poul Steffensen (»Kommer hid til mig«). Ved kgd., der er udv. 1961, er 1952 i sø.hjørnet opf. et nyt ligkapel i st. f. det ældre, som var under tårnet.

I kirkens tårn er indrettet et lille hjemstavnsmuseum med bl.a. en oldsagssamling fra egnen.

Litt.: Kirke og Sogn. Viborg Stift. 758f.

B. stationsby er opstået efter banens anlæg 1863. Møller Mogens Christensen i Bjerring mølle havde for at skaffe sig kunder bygget en bro over åen, som han senere overdrog til Viborg amt; den gav stationen navn. Først efter 1900 kom byen rigtig i vækst, noget hæmmet af de indviklede kommunale forhold, før den blev udskilt som et særligt so. Særlig betydning fik de mange markeder, som begyndte 1871 og indtil 1895 stadig voksede i antal.

Litt.: A. C. Soelberg. B. By, i Jydske Byer og deres Mænd. IX. 1917.

Skove: Enkelte spredte, mindre plantager.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 10 høje, hvoraf de 7 lå i en række langs Gudenå. – Langs Gudenå ø.f. Sønderbro, er der fundet flere bopladser fra gudenåkulturen, og i nærheden er der fundet et spidsvåben og 3 økser af hjortetak og flere andre oldsager.