Borre sogn

(B. kom.) omgives af Magleby og Elmelunde so. samt mod n. af Østersøen. Midt igennem so. strækker sig fra n. til s. den betydelige Borre mose, mod v. omgivet af et uroligt bakket istidslandskab med højeste punkt Egebjerg (44 m), og mod ø. begrænset af bakkeknuden »Høje Møn«s vestl. affald, der ved sognegrænsen når til 56 m. Borremoselavningen fortsætter sig tværs over øen til s.kysten og har utvivlsomt sin oprindelse i istiden. Sen. er den laveste, nordl. del blevet en sø, der atter er groet til med skov. Men ved stenaldersænkningen er havet trængt ind i lavningen og har omdannet den til en saltvandsfjord, der eksisterede gennem et par årtusinder, men som sluttelig hævedes så meget op, at der foran dens munding opkastedes en barre, hvorved fjorden blev til en ferskvandssø. Dette skete omkr. 500 f. Kr. Barren gennembrødes nu og da, så at lavningen skiftevis var fjord og sø, og det sidste fjordstadium falder sammen med den middelald. kbst. Borre. I 1500t. lukkedes fjorden endeligt, og i de flg. århundreder voksede søen til og blev til Borre mose, og kun en lille rest er tilbage af den opr. sø. Ved so.s s.grænse ligger den tørlagte Råby sø. N.kysten er i sin østl. del en ret høj klint (Øksnehøj 32 m) med det fremspringende punkt Brunhoved (27 m), mens den vestl. del, der dækker for Borremoselavningen, er en stenet strandvold, opbygget af materiale fra klinten mod ø. Sandaflejringer findes fl.st. i so., således sø.f. Ny Borre og i »Bjergene«, men derudover dominerer moræneleret istidslandskabets overflade. Skov findes dels i sv. (Råby Oved) og dels ved n.kysten omkr. Orebjerg og ved mundingen af Sømose bæk. Gennem so. går landevejen ml. Stege og Liselund.

Areal i alt 1950: 2381 ha. Befolkning 7/11 1950: 1143 indb. fordelt på 341 husstande. (1801: 715, 1850: 1118, 1901: 1260, 1930: 1256). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 627 levede af landbrug m.v., 251 af håndværk og industri, 38 af handel og omsætning, 39 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 117 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Borre (o. 1370 Østerburgh, 1664 Borrig) m. kirke, centralskole (gl. rytterskole, opf. 1721, udv. 1857 og 1907), forsamlingshus (opf. 1894), to alderdomshjem, det gl. m. bibl. (opret. 1939; 1925 bd.) og kom.kontor, det andet i den gl. præstegd.s have, vandværk, postkontor og telf.stat.; Nørre Vestud (o. 1370 Nørre Westhud, 1395 Westadh, 1434 Westædh; u. 1803) m. præstegd. og forskole (opf. 1909); Sønder Vestud (*1479 Syndre Westud; u. 1803) m. ml. (Vingårds ml.), hotel, bryggeri og andelskølehus; Ålebæk (*1135 Alabech, 1407 Alæbæk; u. 1806) m. forskole (opf. 1907), andelsmejeri (Holme), maskinstat. og redningsstat. (n.f. byen); Ny Borre (1596 Nyborge; u. 1809) m. vandværk; Råbymagle (o. 1370 Roby, 1508 Rabymagle; u. 1806) m. forskole (opf. 1931). – s. 356 Saml. af gde og hse: Kobbelhuse; Lisebjerg; Råby Sandlodder. – Gårde: Ålebækgd., under Nordfelt, havde opr. 36 tdr. hartk., udstykkedes 1930 og har nu 8 tdr. hartk.; Tiendegd.; Langemosegd.; Østerborg.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 170. lægd og har sessionssted i Stege.

Kirken og den fordums købstad af sa. navn ligger på en lav holm i sydenden af den tidl. Borre sø, der i middelalderen har været en sejlbar vig (se ovf.). Da lybækkerne 1510 angreb Møn, skal B. have lidt overlast, og if. en præsteindberetning skal de lybske have fået tilhold om at genopbygge kirken; det er vel tvivlsomt, om dette skete, men sakristiet og andre gotiske byggearbejder kan være udf. for en andel af den i Malmøfreden bestemte krigserstatning.

Kirken består af kor og skib fra o. 1200–50 samt 3 sengotiske tilbygn., tårn i v., våbenhus i s. og sakristi i n., alt opf. af munkesten i munkeskifte, i sakristiet bæltemuret m. kridt; der er benyttet riffelhugne sten i de romanske karmhjørner. Det ret store og velbev. romanske anlæg har usædvanlig rige enkeltheder, der minder om den lolland-falsterske arkitektur; kor og skib har tredelt sokkel, hjørnelisener, en gesimsfrise, der består af krydsende rundbuer under et savskifte (på skibets s.side er savskiftet erstattet af en række kvadratiske felter) og en karnisformet gesims, som kun er bev. på koret. I ø.gavlen er der en gruppe af tre lave, brede, rundbuede vinduer m. smige og false; buestikkene har prydskifte af et savskifte ml. to løberskifter; i s. og n. har koret et tilsvarende, men enklere udformet vindue. Skibets vinduer, tre i hver langmur, er udvendig forbundet ved et system af tvedelte prydblændinger, og de flankeres af to rektangulære prydfelter. To af n.sidens vinduer har (ligesom korets ø.vinduer) en rundstav ml. de ydre karmfalse, og i v.vinduet har rundstavene »klo-kapitæl« af tysk-lollandsk type; n.sidens to ø.vinduer og arkaden ml. dem har prydskifter som korets. De fem af skibets vinduer, som er i brug, og korets s.vindue er forlænget nedefter. Begge skibets rundbuede, udvendig falsede døre sidder i portalfremspring; den sdr. er i brug, den ndr. er omdannet til et vindue. De tre gavle er meget enkle. Koret har en kuppelagtig krydshvælving, der er indbygget i væggene, skibet har haft fladt træloft m. hulgesims som Keldby (s. 349). Skibet har nu tre krydshvælv fra o. 1500. Sakristiet, der mul. er den yngste tilbygning, synes opf. 1516–17; den har bev. sin blændingsgavl m. kamtakker, og er hvælvet ligesom tårnet. I dens mure er der indridset flere lat. minuskelindskr.: »I det Herrens år 1517 sognepræst i Borre«, »hr. Andres Rød præst Mads Jyde«, »År 15?? kæmper borgerne med Lybækkerne«, »Hr. Andres Rød 1516«. Våbenhuset er udvidet og ombygget; en kvader i ø.muren bærer en versalindskr.: »Denne mur er istandsat 2. okt. 1703. Provst Reenberg, sognepræst Baden«. To støttepiller på korets ø.gavl er fra 1700t., og det sa. gælder tårngavlene; fra en rest. 1869–70 stammer de nuv. kamtakker på korets og skibets ø.gavle. Kirken synes altid at have stået i blank mur. – Kgd. hegnes af senmiddelald. mur (undtagen i sv.) af kridt og munkesten; en portal i v. har rundbuet port- og fladbuet døråbning.

På korbuen er der enkle, overhvidtede kalkmalerier fra o. 1500 (Jesumonogram, stjerne, bort) omtr. som i Stege. På skibets vægpiller (overhvidtede) planteranker fra 1600t. – Det fritstående alterbord er muret af munkesten. Altertavle i senrenæssance, m. malet årst. 1627, i to etager, m. fire søjler foran storstykket og foran det næsten jævnstore topstykke, kronet af Chr. IV.s monogram m. topfigur (Kristus). Nadvermaleriet, på træ, i storfeltet er signeret I L L og et bomærke; opr. korsfæstelsesmaleri i topstykket (efter Adam van Oort); i fodstykket lensmanden Peder Basses og fru Sophie Parsbergs våben og forbogstaver. Et forsv. røgelseskar er mul. kommet til Elmelunde. Alterstager o. 1650. Alterskranke, af jern, o. 1800. Døbefont af eg, forfærdiget af snedker Chr. Fr. Larssøn, Stege, m. sydtysk fad fra o. 1550–75, hvori relief af bebudelsen. På randen graverede bomærkeskjolde med I T N W E A D S N 1639. Prædikestol i renæssance m. malet årst. 1591; i storfelternes arkader er der kartoucher m. Kristus og fire apostle, på hjørnerne hermer; samtidig trappe og opgangsbro; nyere himmel. Stolestaderne er efter tegning af landskabsmaler Aagaard 1870; fra de ældre stolestader, der skal have svaret til Keldbys, stammer et par våben for Peder Munk (lensmand på Stege 1568–96) og Karen Skeel. To gl. lysekroner, den ene 1697 (på stangen HN S), den anden fra beg. af 1700t. m. AMCEC. To lysearme skænket 1762 af degnekonen s. 357 Kierstine Ammentorpf. Tårnuret vistnok fra 1596. Klokker: 1. Støbt 1637 af Felix Fuchs, 2. 1698 m. indridsede navne for provst, præst og kirkeværge. – Under tårnet var der tidl. en begravelse for medlemmer af slægten Bülow; også i den nu tilkastede begravelse under sakristiet stod der flere Bülow-kister; denne begravelse siges ellers 1755 at tilhøre præsterne. – På kgd. er begr. Vilh. Birkedals fader, godsinspektør L. H. Birkedal, † 1819.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 989–98.

Landsbyen Borre var i middelalderen en købstad (»Østerborg«), som lå ved el. i et nor (nogle mener, at byen har ligget på en ø i noret, og fund af pæle rundt om byen til at fastgøre skibe ved synes at bekræfte dette), der mod n. stod i forbindelse med havet (imod den tidl. antagelse, at byen lå ved et sund, som også mod s. var i åben forbindelse med havet, strider terrænforholdene og de geologiske forhold). Byens livsbetingelse var det store sildefiskeri i Øresund, og da det tog af i den sen. middelalder, gik det tilbage for den, og den måtte vige for Stege, tilmed da indsejlingen begyndte at tilsande. Endnu 1451 havde byen dog magistrat, og 17/1 1460 fik den sine privilegier fornyede af Chr. I, sen. af kong Hans og Chr. II. Sit egl. knæk fik B., da lybækkerne 1510 overfaldt den og ødelagde den, og om også Fr. III fornyede dens privilegier 1648, var den dog allerede dengang i virkeligheden ophørt at være købstad. I ansøgningen til kongen – der findes i præsten Bredals beretning om Borre fra 1763 i Borre ministerialbog – om privilegiernes stadfæstelse siges, »at handelen tog mægtig af, efterdi indløbet var så tilstoppet, at hvor før kunne gå store skibe, kunne da kun gå skuder og store både«. Endnu 1697 strakte dog Borre sø sig et stykke s.f. Ålebæk og Ny Borre og var ca. 4 km lang og ca. 500 m bred, og endnu 1763 besejledes indløbet af både. Borre sø er nu kun få ha. Byens signet, en kure på et vagttårn, med omskrift: Sigillum civitatis Borrhensis, er fundet i præstegården. Minder om byens herlighed er navnet på en lille eng, »Dommerengen«, og en bjælke fra det gamle domhus. Der er ikke fundet spor af nogen befæstning, der kan have givet byen navn. Paludan (Møen. I. 296) henlægger dog en sådan befæstning til Ny Borre.

Ålebækgård oprettedes ved det mønske krongods’ salg 1769 af 16 bøndergde i Ålebæk og købtes da af amtsfuldmægtig Johs. Jydtmann. Fra 1806 har den haft fælles ejer med Nordfelt (se s. 354) og udstykkedes 1930 for hovedpartens vedkommende i 15 parceller. – Her har allr. i middelalderen ligget en gd. 1395 nævnes Cecilia Jensdatter, enke efter Hennike Grubendal af Westah (ɔ: Vestud), 1406 væbn. Folmer Jepsen i Å. og 1420 væbn. Jens Josefsen af Wæstwth. 1434 skødede Engelbrecht Albrectson det gods i Vestud og Å., som var tilfaldet ham efter Eggert Grubendal, til Hennike Grubendal. 1533 boede her den mønske landsdommer Per Friis.

Neden for den store Risbanke ved Nørre Vestud er der truffet rester af en gl. teglovn, hvori store, røde munkesten, »som de, hvoraf Borre kirke er bygget«, er fundet. – I so. har ligget en by, Hofvemarche, nævnt *1479, mul. det nuv. Ny Borre.

Skove: Under Nordfelt hører Orebjerg skov (5 ha) på Orebjerg (48 m o.h.) og lidt n. herfor, langs kysten Ålebækgård skov (4 ha) samt Borremose skov (12 ha). Helt mod s. ligger den under Klintholm hørende Råby Oved (23 ha). Terrænet stiger jævnt fra Råby mose og når sin største højde (19 m o.h.) i skovens nordl. parti.

Fredede oldtidsminder: Ved n.kysten langdyssen Stenkisten m. mange randsten og kammer m. dæksten. På Lisebjerg ved Ålebækgård en smuk runddysse med vældig dæksten. V.f. Råbymagle et dyssekammer, også m. stor dæksten. Under Råbymagle højene Kongshøj og Bushøj samt en højrest m. en lille stenkiste, der har rummet en gravurne fra yngre bronzealder i form af en firkantet kasse af brændt ler. – Sløjfet: 2 langdysser, 3 ubest. dysser, 2 jættestuer, 23 høje; 13 af disse mindesmærker lå i en gruppe s.f. B. – Ved ø.siden af Borre mose, der i stenalderen var et sund, findes en boplads fra ertebøllekulturen.

Mindesmærke for Vilh. Birkedal ved Ålebækgård 1945. Befrielsessten på kirkepladsen.

På Ålebækgård fødtes 1809 præsten Vilh. Birkedal, i Råbymagle 1876 landbrugsskoleforstander J. K. Jensen, i Borre so. i øvrigt 1775 søofficeren Søren Bille.

Litt.: H. F. Rørdam. Bl. af Møens Kirkehist., i KirkehistSaml. 4. Rk. VI. 1899–1901. 273–78. Nogle Optegnelser om Landsbyen Sønderby i Borre Sogn. 1926.