Bregninge sogn

(B. kom.) omgives i sø. af Tranderup so., i nv. af Søby so. og ellers af Lille Bælt. I so. en enklave af Søby. Det temmelig stærkt bakkede land når i so.s midte højder på over 60 m, og Synneshøj (67,6 m; trig. stat.) nø.f. Bregninge er Ærøs højeste punkt. Mens terrænet sv.f. højdeaksen falder ret jævnt af mod Lille Bælt, hvor klinterne når en højde af indtil 19 m, så er nø.siden mere ujævnt bakket og gennemkløftet af tidl. vandførende dale, s. 988 der nu som slugter skærer sig ned i landet (Ornesbæk, Bøjlen og den lange, smalle dal fra Skovby mod sø.). Derimod når klinterne kun ved Blakstensodde større højde (8–10 m). På de højeste partier findes en del sandjorder, men ellers er bunden leret. På langs gennem det skovløse so. går landevejen Marstal-Søby.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1589 ha. Befolkning 7/11 1950: 1214 indb. fordelt på 384 husstande. (1803: 1074, 1855: 1418, 1901: 1417, 1930: 1334). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 745 levede af landbrug m.v., 149 af håndværk og industri, 61 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 193 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Bregninge (1398 Bregningh; delt i Ø. og V. Bregninge samt Tværby) m. kirke, præstegård, skole (opf. 1916, arkt. J. Filipsen) m. sognebogsaml. (opret. 1860; 2000 bd. fordelt ml. so.s skoler), kommunegård (kom.kontor, sognerådslok., alderdomshjem m. 10 pl., tidl. fattiggård opf. 1873), kro, ml., andelsmejeri (opret. 1916, tidl. fællesmejeri), andelsfryseri (opret. 1953), maskinstat., svineavlscenter, elværk (opf. 1922, nu tilsluttet Sønderjyllands Højspændingsværk), vandværk (anl. 1954), posthus og telegrafstat.; Skovby (1442 Schobu, 1483 Schoubuw), m. skole (opf. 1889, arkt. E. Schwanenflügel), andelsmejeri (opret. 1894, omb. 1915) og andelsfryseri (opret. 1952); Leby (1442 Lebul, 1400t. Leyebølle) m. cementvarefabr. – Saml. af gde og hse: Godthåb m. posthus; Tværby Mark; Ø. og V. Bregninge Mark; Skovby Mark; Bølkemose. – Midt i so. forsamlingshus (opf. 1890, udv. 1952).

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Søby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 81. lægd og har sessionssted i Ærøskøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den anselige, hvidkalkede kirke, der ligger i V. Bregninge, består af romansk kor og skib samt sengotiske tilføjelser – våbenhus i s. og tårn i v. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af rå og kløvet kamp m. skråkantsokkel og hjørner af tilhugne kvadre. Af de opr. muråbninger spores n.døren og et par rundbuevinduer, mens s.døren er udvidet ved tilføjelsen o. 1500 af det sengotiske våbenhus, der har rig blændingsgavl af fynsk type. Det kraftige v.tårn fra sa. tid har trappehus på s.siden og store, falsede spidsbue-glamhuller. Det slanke, ottekantede, spåntækte spir er gotisk i type, men mul. helt eller delvis fornyet i 16–1700t. I det indre er alle bygningsdele m. undt. af våbenhuset overdækket m. sengotiske hvælv, hvoraf skibets har ornamentale kalkmalerier fra o. 1500, som 1513 er forbedrede m. supplerende planteornamentik. Korhvælvet har scener fra lidelseshistorien, og på korets n.væg er der kulturhistorisk interessante billeder, bl.a. fra Johannes Døberens historie. (Kalkmalerierne rest. 1915–19 af E. Rothe og 1915–16 af E. Lind; se Fortid og Nutid. II. 102). – Altertavlen er et pragtstykke af sengotisk billedskærerkunst, en trefløjet tavle fra Claus Bergs værksted o. 1530. Skabet optages af en figurrig og livfuld korsfæstelsesfremstilling, mens fløjene har apostle og helgener (Beckett. A. 126, t. LIV; sa. Renæss. og Kunstens Hist. i Danm. 27; sa. DK. 217; Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 75). Sengotiske malmstager. Et senromansk korbuekrucifiks m. diminutive sidefigurer af Claus Berg er opsat på en bjælke over korbuen. Romansk granitfont m. kors og liljer over rankeværk, på foden mandshoveder, nøje beslægtet m. den i Marstal (fra Tranderup) (Mackeprang. D. 115). To dåbsfade, et stort og et lille, begge fra 1782. God prædikestol i renæssance fra 1612 m. evangelistrelieffer. I kirken opbevares to godt skårne sengotiske træskulpturer, noget fragmentariske – en krucifiksfig. og en Kristus som smertensmand. To klokker fra 1677 og 1678, begge af Claus Asmussen i Husum. Gravsten: 1) 1651 over amtsskriver Jørgen Kolhas, † 1658, og hustru; 2) præsten Knud Krarup, og to hustruer; på kgd. sten over sgpr. F. C. Monrad, † 1823.

Erik Horskjær redaktør

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to dysser, Skræmmestene og Degnshøj, 7 andre dysser og højen Hulhøj. – Fra Skovby kendes en bronzealders boplads.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

1442 pantsatte Hartvig Schack sit gods i Leby til hertug Adolph for 100 mark.

I Bregninge so. fødtes 1780 præsten H. C. Monrad.

E. Kroman overarkivar, dr. phil.

Litt.: M. Eriksen. Bregninge-Søby Skolehistorie. FynskeAarb. III. 1947–49. 65–92, 289–327.

s. 989
(Foto). Altertavle og kalkmaleri (Kristus som verdensdommer) i koret i Bregninge kirke.

Altertavle og kalkmaleri (Kristus som verdensdommer) i koret i Bregninge kirke.