Broager sogn

grænser mod v. til Egernsund so., mod n. til Dybbøl og Nybøl so. og i øvrigt til farvandene Nybøl nor, Egernsund, Flensborg fjord, Sønderborg bugt og Vemmingbund. Halvøen Broager Land er forbundet m. det øvr. Sundeved m. en 2300 m bred tange. Kystomridset er oftest blødt afrundet m. brede buer langs bugter og halvøer, ikke alene ved de større indskæringer men også langs halvøens ydre kyster. Fra den åbne og brede Flensborg Yderfjord har man frit stræk for sydøstl. vinde, og bølgeslaget fra disse har formået i det bløde lermateriale at udgrave stejle klinter på de fremspringende næs og at udligne kystlinien i bugter og langs lave områder. Denne stærkt udviklede kysterosion er endv. blevet begunstiget af den omstændighed, at kystlinien i området gennem adsk. årtusinder har ligget i omtr. sa. niveau som nu. Det marine forland er påfaldende svagt udviklet og mangler ofte ganske, men man har dog ved halvøens s.spids, Kragesand, et smukt vinkelforland m. rester af en lagune, der er blevet afspærret ved materialvandring især fra øst. Et andet eksempel haves langs s.kysten af Vemmingbund, hvor forlandet danner en sandet strækning af indtil 500 m’s bredde. Også udfyldning og udligning af smådale har spillet en vis rolle for kystudligningen. Klinterne findes på de steder, hvor højt land går helt frem til kysten, og navnlig på de mest eksponerede strækninger, hvor nedbrydningen vedvarer, og hvor man derfor træffer forsk. stejle, indtil 20 m høje profiler, medens de mere beskyttede klinter er bevoksede m. krat og træer. Den mest imponerende, levende klint er den ca. 2 km lange og indtil 25 m høje lerskrænt i bakkelandet ø.f. Dynt. Egernsund, der forbinder Nybøl nor m. Flensborg fjord, er på sit smalleste sted kun 100 m bredt, men strømmen har her opretholdt en dyb rende m. 12–13 m vand. I øvrigt er kysterne s. 1203 omgivet af flak, hvor 10 m kurven i reglen ligger ca. 1 km fra kysten. Broager Land kan m. h. t. overflade- og jordbundsforhold deles i tre regioner, nemlig det nordl. bakkeland, s.landet og Egernsund-halvøen. Det nordl. bakkeland udgør den sydl. flanke af den bue af uroligt, højtliggende terræn, der omkranser Vemmingbund fra Dybbøl bjerg og Bøffelkobbel over Broager til Dynt Hoved, der har fået sin endelige form af den istunge, som lige før isens sidste bortsmeltning trængte sig frem gennem Flensborg Yderfjord, Sønderborg bugt og Vemmingbund. De største højder nås på strækningen Dynt Hoved, Broager, Smørvold, højest i Grattelund 57 m, et punkt ø.f. Broager 50 m og Smørvold 46 m; denne strækning er tæt bakkeland m. smalle, indtil 20 m dybe lavninger. Relieffet afsvækkes noget mod v. og ud over tangen ml. Vemmingbund og Nybøl nor. Grænsen mod det sydl. Broager Land er ganske skarp og har fra et punkt s.f. Broager gennem landsbyen Dynt og helt frem til ø.kysten form af en markeret skrænt på 20–30 m, der fører ned mod Krumbæk-lavningen; s.f. denne linie skifter landskabet karakter. Grundlaget er et varieret morænelandskab m. jævnt bølgede strækninger i højder på 10–20 m, mod v. indtil 25 m; men dertil kommer to andre landskabselementer. For det første nogle skarpt markerede dale, således helt mod s. fra Skelde vig over Vigsmose og Skelde mose; en særl. karakter har de stejlvæggede kløfter ved Dynt mølle og ved Mølleskov, hvorigennem tapningen af smeltevand fra issøerne ved Iller er foregået. Den anden ejendommelighed ved sydlandet er udbredte forekomster af lagdelte leraflejringer, der er afsat på bunden af issøer, samt af mere sandede aflejringer, små smeltevandssletter fra de tilløb af gletscherelve, som fra Flensborg-gletscheren førte det slamfyldte smeltevand ud i issøerne. De issøer, som udbredte sig over Broager sydland, benævnes Iller issøerne; de strakte sig i en hesteskoformet s. 1204 bue fra et punkt n.f. Brunsnæs langs kysten omtr. til Broager og herfra sydover til Gammelgab. En anden lidt sen. issø dækkede Krumbæklavningen ml. Dynt mølle og kløften ved Mølleskov. På søbunden afsattes en beklædning af stenfrit, lagdelt ler, og de små smeltevandssletter ved Iller og Gammelgab fik en overlejring af lagdelt, sandet materiale. Den vestl. del af Broager so., inkl. det nu udskilte Egernsund, d.v.s. hele halvøen ml. Flensborg fjord og Nybøl nor, har været dækket af en anden issø, Egernsund issøen, se s. 1043, og her er et lavtliggende, svagt bølget moræneland blevet beklædt m. et sammenhængende tæppe af lagdelt ler m. en mægtighed på 0.4 m. Dette store, stenfrie lerfelt danner sa. m. tilsvarende områder langs v.kysten og n.kysten af Nybøl nor et for Danmark enestående landskab. Jordbundsforholdene i Broager so. er mere varierede end i noget andet so. i Sønderborg amt. Moræneleret dominerer på landtangen i egnen ml. Skodsbøl og Flensborg fjord samt iden sydøstl. del af Broager Land. Det tætbakkede moræneland Dynt Hoved, Broager, Skodsbøl – altså den sydl. fløj af Vemmingbund, består for største delen af omlejret, lagdelt sand, der er forskudt af istrykket fra Vemmingbund-istungen. Issøområderne består af et grundlag af moræneler og derover et tæppe af stenfrit, lagdelt ler og sand. Tørveaflejringer spiller en ringe rolle og ligeledes marine sand- og grusaflejringer, kun i bugterne og de kystnære dale træffer man sådanne dannelser. So. har mange småskove, navnlig i de kystnære områder. I bebyggelsesmæssig henseende har Broager Land et andet præg end de øvr. so. i Sundeved. Den gl. landbebyggelse har navnlig placeret sig på morænelandet. Centrum for denne bebyggelse er Broager, der nu er noget urbaniseret, og hvis gl. landsbymønster derfor delvis er udslettet; men de øvr. morænelandsbyer har nogenlunde beholdt deres præg. Egernsund-halvøen har haft en bebyggelse af enkeltgårde og gårdgrupper, medens kysterne langs Vemmingbund og hele den sydl. yderkyst er folkefattige og i så henseende ligner en meget stor del af den øvr. sønderjy. ø.kyst. Issølandskabet har i befolkningsmæssig henseende en særl. karakter; her er bebyggelsen navnlig koncentreret langs kysten, fordi man her har haft gunstige muligheder for udnyttelsen af det stenfri ler til teglværksindustri. Dennes oprindelse er gl., men den fik en livlig vækst i sidste halvdel af 1800t., hvorved hele udviklingen såvel i befolkningsmæssig som i økon. henseende fik et særl. præg. Teglværksindustrien lokaliseredes på de steder, hvor issøler i store mængder og mægtighed gik frem til kysten, således n.kysten af halvøen langs Nybøl nor og ved Broager vig. Den her koncentrerede teglværksindustri udgør sa. m. de tilsvarende anlæg i Gråsten-området og i Nybøl so. en bymæssig bebyggelse på begge sider af Egernsund og har bragt stor fremgang. I øvrigt har dette kystområde spor af et ældre system af kystbebyggelse m. søfart og fiskeri som grundlag. Resultatet er, at Broager so. i befolkningsmæssig, økon. og social struktur har et andet præg end nabosognene. Det ligger nær at sammenligne Broager so. m. Løjt so. i Åbenrå a. (s. 886), hvor man har haft helt andre udviklingslinier for bebyggelse og erhvervsliv. Jernbanen V. Sottrup-Skelde er nedlagt. Landevejen Sønderborg-Smøl-Egernsund-Flensborg går igennem sognet. Egernsund har færgeforbindelse til Alnor.

Areal i alt 1960: 4314 ha. Befolkning 26/9 1960: 5135 indb. fordelt på 1569 husstande (1860: 4039, 1910: 4047, 1921: 3634, 1930: 4743, 1955: 4919). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 925 levede af landbr. m.v., 2371 af håndv. og industri, 333 af handel og omsætning i øvrigt, 273 af transportvirksomhed, 304 af administration og liberale erhverv, 88 s. 1205 af anden erhvervsvirksomhed og 738 af formue, rente, understøttelse olgn.; 103 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Broager (*1209 Broakær, Broaker; u. 1775) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1601 indb. fordelt på 479 husstande (1955: 1347); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 125 levede af landbr. m.v., 771 af håndv. og industri, 162 af handel og omsætning i øvrigt, 75 af transportvirksomhed, 153 af administration og liberale erhverv, 39 af anden erhvervsvirksomhed og 228 af formue, rente, understøttelse olgn.; 48 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1780, omb. 1884 og 1892), centralskole (opret. 1912 i tidl. amtsretsbygn., udv. 1951–55, arkt. Brix; realafd., 488 elever, 22 lærere), ty. privatskole (opret. 1923 i tidl. kro, omb. 1959; 32 elever, 2 lærere), bibl. (på Torvet; opret. 1921; 9800 bd.; bygn. i tidl. kro og realskole, købt af kom. 1950), da. børnehave (opf. 1947, arkt. Meyling), ty. børnehave (opret. 1954, i skolen), børnehjem (opret. 1953 i tidl. ty. præstebol.), kom.kontor (erhvervet 1954, udv. 1965; tidl. Good Templar loge og teknisk skole), bol. for landpolitibetjent, forsamlingsgård, De gamles Hjem (opf. 1939, arkt. Bill; 30 pl.), Søskendeparret Peter Hansen og Inge Andresens Legatstiftelse (3 friboliger for dansksindede Broagerborgere af middelstanden), Borgerhjemmet (4 boliger for ældre), apotek (opret. 1912), lystanlæg over for kirken m. branddam, stadion (anl. 1950), to hoteller, Kirkekroen, Broager Spare- og Laanekasse (opret. 1845; 31/3 var sparernes tilgodehavende 14,8 mill. kr., reserverne 1,0 mill. kr.; jubilæumsskrift ved Aug. Korse 1945), filial af Landmandsbanken, fjernvarmecentral (opret. 1962), statsskovfogedbol., andelsmejeri (opret. 1887), A/S C. H. Clausen (maskinhandel, entreprenørvirksomhed, fjerkræslagteri; 100 ans.), A/S Broager Korn- og Foderstofforretning, A/S Broager Trælasthandel og Trævarefabr., rutebilstat. og posthus m. automatisk telf.central; Skelde (*1352 Skelle, o. 1400 Schelde; u. 1776–78) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 333 indb. fordelt på 106 husstande (1955: 330); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 78 levede af landbr. m.v., 114 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 60 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1879, udv. 1911 og 1959, arkt. Brix) m. afdelingsbibl., Landheim Schelde (ty. ungdomsorganisationers samlingssted), forsamlingsgård, udflugtsstedet »Spar Es« ved Skeldebro, maskinbyggeri og filial af Sønderborg Bys Sparekasse; Gammelgab (1437 Ghammelgap; u. 1772–83); Dynt (1483 Duntte, 1486 Dunte; u. 1777–78) m. keramisk værksted (i tidl. skole) og ved stranden Gentofte lærerforenings feriekoloni; Mølmark (1483 Mollmarck; u. 1775) m. teglværket Cathrinesminde (ved Broager vig; anl. 1870); Smøl (1483 Smole; u. 1772) m. Frederik Petersens maskinfabr. (anl. som smedie 1716; fabrikerer teglværksmaskiner; 50 ans.); Skodsbøl (her? *1352 Scaleebul, *o. 1450 Schottesbüll, 1483 Schottesbul; u. 1776–77) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 310 indb. fordelt på 102 husstande (1955: 294); erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 55 levede af landbr. m.v., 158 af håndv. og industri, 15 af handel og omsætning i øvrigt, 3 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 59 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forskole (opf. 1878, s. 1206 udv. 1892) m. afdelingsbibl., kro og, ved Nybøl nor, 4 teglværker: A/S Tornskov Teglværker (20 ans.), I/S Hans Tychsens Teglværk (21 ans.), Hans A. Petersens Teglværk (19 ans.) og Teglværket Skodsbølmark, der hører under A/S Teglværkerne Grønland, Egernsund; Iller (1751 Iller Ziegelhoff) m. forskole (opf. 1912). – Saml. af gde og hse: Vemmingbund m. kro, kommunal campingplads og sommerhusbebyggelse; Broager Vestermark; Broager Østermark; Rendeløb; Busholm; Brunsnæs (1773 Brunsnitz; næsset skrives o. 1250 Brunznes) m. kro, hvilehjemmet »Strandhjem« og sommerhusbebyggelse; Klør Fire; Iller Strand; Krammarkskobbel; Skelde Kobbel; Vandstedbæk; L. Dynt; Gammelmark m. campingplads (nær stedet for de tyske kanoner i 1864); Smølled; Ødbjerg; Kragemade (el. L. Skodsbøl); Kragehøj. – Gårde: Wolffsgd. (98 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 700, grv. 358); Måling (86 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 630, grv. 283); Krammark (1483 Krakemarck; 69 ha; ejdv. 700, grv. 282); Midtskov (68 ha; ejdv. 480, grv. 225); Skeldegd. (1649 Scheldehoff); Frydendal; Nejsgd.; Mariegd.; Elager; Skovgd.; Vemmingtved; Stenbæk; Højvang; Stensigmose; Rode (*1423 Rode); Overskov; Frydenlund; Frydenhavn; Rojhus; Rojgd. Bøsbæk; Nejsmølle (1649 Neysmohl), mølleri nedlagt. Ved Skodsbøl et fyr, et 8 m højt, rundt tårn, opf. 1896, omb. 1921, og som bagfyr en gittermast.

B. so. udgør ét pastorat og sa. m. Egernsund so. (der fra 1/10 1959 udskiltes fra B. so. som selvstændigt so.) én sognekom. under Sønderborg provsti, Haderslev stift. So. hører under 103. retskr. (Sønderborg), 70. politikr. (Sønderborg), under Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, under 82. skattekr. (Sønderborg), under amtskyldkredsens 4. vurderingskr. (Sønderborg) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Sønderborg). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 175. a og b lægder og har sessionssted i Sønderborg.

Den højtliggende og anselige kirke, viet til Jomfru Maria, er helt af tegl og har bev. mange arkitektonisk interessante træk. Til den romanske apsis, kor og skib er bygget et noget yngre, bredt v.tårn (bredere end skibet), der krones af to spidse spir, et gotisk sakristi ved korets n.side og to gotiske korsarmskapeller ved skibets ø.fag. Alle dele er hvidkalkede og tækket m. skifer; dog har apsis blytag. Ved kgd.s sø.indgang står et tømret klokkehus, det største i riget, opf. 1650 til at rumme kirkens klokker og urværk, tækket m. et ottesidet pyramidespir. 1904 blev klokkerne på ny overført til det murede tårn (sdr. del); sejerværket fornyedes 1952 (Chr. Ørnholms eftf. Kjeldsen-Nielsen, Løkken). Kirkens opr. dele har profileret teglstenssokkel og krydsende buefrise på kor og den ved lisener tredelte apsis; af de tre vinduer i apsis er det midterste opr., det sa. gælder de tre vinduer på skibets n.side, af hvilke det i midten er blændet; i korets s.mur er bag sakristiet ved n.væggen genfremstillet en ejendommelig vinduesgruppe, bestående af et rundbuet vindue m. et cirkelvindue ovenover. Af opr. døre bruges den 1924–27 genåbnede præstedør på korets s.side; den sdr. af skibets blændede døre molesteredes 1854 af et vindue. Tårnet er påbeg. i romansk tid, men ikke m. kvadratisk, knap så bred grundplan, som det opr. var planlagt; over sine fire stokv. bærer det seks gotiske, blændingsdelte gavle og to uens høje, ottesidede tømmerspir (fra 1400t.?). Det i s. og v. skalmurede tårn havde egl. v.portal; nuv. indgang i s. stammer fra 1854. Ældst af de gotiske tilbygn. er sakristiet, som nu har tag fælles m. ndr. korsarmskapel; skorstensrøret i den blændings- og savskifteprydede gavl er opr., men aldrig benyttet. Korsarmskapellerne er mul. jævnaldrende, vel fra 1400t., og har ligeledes blændingsprydede gavle, den sdr. er dog fra 1914, samt forsk. gesimsagtige dekorationer på flankemurene; i s.kapellets ø.mur ses et opr. fladbuevindue; noget ændret er det spidsbuede vindue i n.gavlen. Som for bindelse ml. skib og tårnrum i det planlagte tårn var opr. tænkt to slanke, rundbuede arkader, som spores i andet stokv. i skibets v.gavl; under de indre bygningsarb. til tårnets forstærkning ændredes dispositionen m. tre arkader, den midterste højest, samtidig m. at man tredelte tårnrummet m. rundbuede tværarkader og overhvælvede det i n. og s.; på sa. måde blev de øvre stokv. tvedelte; tøndehvælv afløste 1924–27 (det opr.?) s. 1207 bræddeloft over tårnrummets midte. I midtarkadens vanger er udsparet nicher (til vievandskar?). Kirkens indre er overhvælvet, apsis m. en opr. helstens-halvkuppel og kor og skib m. hvælv, der er tidl. end opførelsen af korsarmskapellerne. Regelmæssig korbue flankeret af sidealternicher, spidsbuede arkader ml. skib og de ribbehvælvede korsarmskapeller m. fladbuede nicher i væggene, og retkantet døråbning ml. sakristi og kor.

1923 opdagedes kalkmalerier fra fire forsk. perioder: 1) fra o. kirkens opførelse, murstensdekorationer over korets n.vindue, korbuen mod skibet og i sidealternicherne; apsishvælvets opr. Kristus Majestatis-fremstilling er o. 1250 overmalet m. 2) et lignende motiv i romanskgotisk overgangsstil; det vandrette skillebånd ml. de øvre evangelistfigurer og sidefigurerne er noget enestående i Danmark, men alm. i rhinsk og westphalsk kunst; samtidige hermed er apsisbuens 11 cirkelfelter m. englehoveder m.v.; 3) fra beg. af 1500t. stammer dekorationerne i skibets ø.hvælv og n.kapellet, ranker og storblomster og en dommedagsfremstilling efter rigere skema end vanligt m. Michael som sjælevejer i skibet og forsk. (enkelte misforståede?) scener af Skt. Jørgenslegenden på kapellets ø.- og (delvis bev.) v.vægge, udført af sa. hånd som i skibet; 4) 1587 dekorerede Ambrosius Maler korhvælvets kapper m. Kristus, evangelisterne og deres tegn, omgivet af frodigt renæssanceløvværk; signatur og (forkert opmalet) årst. på Matthæi bog i n.kappen. Billedrækken i n.kapellet over Skt. Jørgens martyrium gør det sandsynligt, at den beredne Skt. Jørgen m. dragen-figur, som for tiden står i tårnrummet, opr. har hørt hjemme her; den store og velskårne figurkomposition – Skt. Jørgen i rustning svingende sit sværd mod dragen, der ligger såret under hans fremsprængende hest – er formentlig fra slutn. af 1400t.; nu kraftigt rest. og nystafferet, dragen fornyet 1880, prinsesse og opr. postament forsv., slutter gruppen sig ikonografisk til Henning v. der Heides noget livfuldere Skt. Jørgen i Lybæks Skt. Annenmuseum. – Nyere, muret alterbord. Akantus-barok altertavle, skåret 1717 af Anthon Günther Lundt, Sønderborg, m. korintiske søjler og storvinger om det ovale storfelt m. Friderich Willhelm Petersens samtidige maleri af Kristus på korset, genfremdraget 1927 (Kj. Fischer, Kbh.), samtidig m. at topfeltets ovalmaleri, korsnedtagelsen, blev fjernet; nadverbill. i postamentfelt af Nicol. Nissen 1794. To kalke, begge fra 1747 og begge m. stempler for Jürgen s. 1208 Matzen og Flensborg, den ene 19 cm høj m. ældre, sekstunget fod, den anden 21 cm m. nyere bæger; samtidige diske. Nygotisk vinkande af plet. Sygesæt: 1) 1735, m. bæger fornyet 1853 af R. D. Dethlefsen, Sønderborg (Bøje. 406), 2) »Broacker Pastorat 1839« m. stempler for Holle (Bøje. 2772) og Sønderborg (Bøje. 2727). Tre par sengotiske alterstager, de to største par, varianter af stagen i Åbenrå Skt. Nicolai, 42 og 39 cm høje, har spor efter fodløver, det tredie 28 cm høje par har spor efter ben. Alterskranke 1855. Romansk granitfont, siden 1927 under korbuen (Mackeprang. D. 114, »den sydfynske type«). Glat messingdåbsfad. Kroneformet fontelåg, mul. fra 1786–87. Korbuekrucifiks o. 1250, jf. Højergruppen, Tønder a., m. nyt kors og sekundær staffering. Renæssanceprædikestol m. malet årst. 1591, s.k. ø.flensborgsk type, har seks (af opr. otte-ni) storfelter m. muslingearkader, bibelske relieffer og indskr.; stolen blev 1786 flyttet og udstyret m. firkantet himmel i Louis-Seize stil m. de opr. topstykker genanv.; broget staffering svarende til altertavlens er genfremdraget af Kj. Fischer 1924–27. Stolestader 1924–27 (Fr. Pihlmann, Broager). V.pulpitur i nuv. form fra 1927 men m. ældre fyldinger m. 11 af Nic. Nissens s.k. emblemmalerier fra 1797, hvoraf der yderligere findes 12 på museet på Sønderborg slot og et mul. er gået tabt. Orgel 1908 (Marcussen og Søn, Åbenrå) m. 14 stemmer; orgelfaçade fra 1740 m. polygonalt midttårn og to spidsvinklede sidetårne, bladranker som vinger og topstykker, jf. Nybøl og Dybbøl. I sdr. korsarm to præsterækketavler, 1717 og 1927, og en diakontavle 1927; i sakristiet et blyrelief af Martin Luther fra 1817. Lysekronen m. ti arme under korsskæringen, 1650–1700, er skænket af »Ioachim Friderich von Curtius.. Obrist Lieutenant bey der Cavallerie..«, † 1779; desuden har kirken en nyere efterligning og fem mindre kroner. I arkaden til sdr. korsarm et kirkeskib, tremastet fuldrigger »1927«. Klokker: 1) senromansk, o. 1200–50, og skriftløs (Uldall. 12), 2) og 3) genforeningsklokker fra de Smithske jernstøberier, Ålborg, m. gentagelser af indskrifterne på de til krigsbrug 1917 afleverede klokker, samt vers og udsmykning af Harald Slott-Møller. På museet på Sønderborg slot beror et gotisk røgelseskar fra kirken.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2284–2328. Egmont Lind. Sct. Georgslegenden i Broager, NationalmusA. 1937. 73–78.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden C. P. Wolff. – På kgd. findes en da. og en ty. krigergrav fra treårskrigen og fra 1864 flere rækker da. og ty. krigergrave m. monumenter. I den nye del af kgd. anlagdes 1922 en mindehøj i form af en oldtidshøj for 190 sogneboere, faldne i 1. verdenskrig, på højen en stor granitblok med indskriften: »Sten satte Broagerland, Sønner til Minde, faldne i Krigen 1914–18«.

Krammark var opr. præstegård, men provst Peter Fabricius faldt p.gr.af misligheder i unåde hos hertug Philip af Glüksborg. Han blev afskediget 1631, efter at hans hustru sa. år var blevet halshugget for hekseri, og gden, der var matrikuleret til 7 mk. guld, blev frataget ham. En ny præstegd. blev derefter udlagt fra Broager mark og Skodsbøl skov. Krammark blev omdannet til en hertugelig avlsgd. under Glüksborg og udvidet m. nedlagte bondergde til 4–500 tdr. jord. Til K. var henlagt 30 bolsmænd, 29 kådnere og 44 inderster. 1654 og 1769 foretoges betydelige ombygninger. K. var 1667 bortforpagtet med en hollænderibesætning på 30 køer til Hans Gregersen. Sa. år havde gden en udsæd på 14 ørter rug, 22 ørter byg, 41/2 ørter boghvede og 45 ørter havre. Las Voigt var forp. 1668–80 m. en hollænderibesætning på 33–50 køer. Andreas Voigt havde forpagtningen 1681–83 og efterfulgtes til 1713 af Peter Kornbeck. Alexander Jessen forpagtede både K. og Skodsbølgd. 1724, og 1748–50 nævnes Peter Chr. Ægidius som forp. m. en årl. afgift på 800 rdl. 1768 er Johann Ludewig Marquardsen forpagter, og det er rimeligvis ham, der havde forpagtningen, da gden 1779 blev kgl. domæne. Den udparcelleredes 1790 i 9 parceller, og stamparcellen på ca. 75 tdr. købtes af teglværksejer Mads Madsen fra Egernsund († 1816), som 1792 tilkøbte 20 tdr. 1808 overlod han ejd. til sønnen Peter Matzen († 1821), der efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Nis August Matzen († 1876), som var suppleant til den slesvigske stænderforsamling og stærkt slesvig-holstensk sindet. Han efterfulgtes af sønnen Frits Chr. Matzen († 1895), der anlagde ørreddamme i lavningerne v.f. gden. 1895 overtoges ejd. af Claus Peter Wolff fra Gammelgab og Hans Hansen fra Nejs, som drev gden ved bestyrer til 1912, da den hidtidige bestyrer Tøge Tychsen († 1933) overtog den. Hans enke overlod 1937 den 67 ha store ejd. til sønnen Peter Tychsen.

Gden ligger på en højde s.f. Dynt. Her anlagde hertug Philip af Glücksborg o. 1631 på den s. 1210 tidl. præstegårds plads en avlsgd., hvis bygninger blev omb. 1769 af hertug Friedrich Heinrich Wilhelm. Ved udparcelleringen 1790 bestod gden af et beboelseshus på 16 fag, bagehus 4 fag, kostald 18 fag, svinesti 5 fag, tørvehus 2 fag samt en ældre lade på 24 fag og en ny på 7. Den nuv. hovedbygning er if. ø.gavlens murankre opf. 1795 (mul. kun ombygget el. forlænget dette år) og er en anselig, grundmuret, hvidkalket længe i én etage på høj kampestenssokkel og m. halvt afvalmet tag, tidl. af strå, men nu teglhængt. Bygn. er en del ændret, dels af Nis August Matzen ved forrige årh.s midte, dels ved en 1921 påbygget, gennemgående, toetages frontispice i v.enden. I den store have ses rester af en gl. lindeallé samt en vældig blodbøg.

Den store rødstens ladegård er opført efter en brand 1958.

Skeldegård kan mul. have været hovedsædet for de rixtorpske besiddelser på Sundeved. 1507 nævnes Wulf Rixtorp til S., sen. i 1500t. nævnes Volmer v. der Herberge, der også nævnes til Snogbæklund i Sottrup sogn. 1601 købtes S. af hertug Hans d. Y., der lod et nyt hus opføre, omgivet af grave, og som gav gden navnet Freileben. Sa. år fik han ved mageskifte 2 gde i Skelde, som indlemmedes under S. Efter hertug Hans d. Y.s død 1622 tilfaldt S. sønnen hertug Philip af Glüksborg († 1663), og gden forblev herefter under de glüksborgske hertuger til 1779. S. havde 1676 en hollænderibesætning på 34 køer, og udsæden var 1667 12 ørter 2 skp. rug, 13 ørter 11 skp. byg, 2 ørter 2 skp. boghvede og 60 ørter 13 skp. havre. I slutn. af årh. kom hollænderibesætningen op på 50 køer, og gden var da bortforpagtet til herredsfoged Adrian Rabe, fra ca. 1700 til herredsfoged Johan Jessen († 1724). 1783–84 blev S. udparcelleret, og det fyrstelige jagthus Freileben blev nedbrudt. Den nuv. S., der er stamparcel af den gl. S., og små har et areal på 55 ha, har fra parcelleringen været i slægten Clausen-Bocks besiddelse. Den nuv. ejer er fra 1946 H. M. Bock.

Den nuv. gd. ligger nordl. på det meget anselige voldsted af det af hertug Hans den Yngre anlagte jagtslot Freileben. I nv. er endnu vandfyldte grave, medens voldstedet på de andre sider omgives af tidl. sumpede sø- el. engdrag. Vinteren 1933–34 blev i terrænet ca. 50–60 m sø.f. de nuv. bygninger fremgravet fundamenterne til et anseligt bygningsværk, der havde målt 43,5 × 17,3 m; den 1,40 m brede granitsokkel var bev. i sin fulde længde. Sen. er fundamenterne vistnok opbrudt og slået til skærver til fyld ved vejanlæg. Hertug Philip Ernst (1698–1729) ombyggede slottet, og 1773 forbedredes hovedbygn., medens alle avlsbygninger nyopførtes m. brandmur. 1783 bestod slottet af en midterfløj m. fritliggende sidefløje, men bygningerne, hvoraf desværre ingen billeder kendes, nedbrødes efter udparcelleringen og forsvandt snart helt.

Den nuv. hovedbygning er en enkel, men fint udformet, grundmuret længe på høj sokkel, der står grå, medens gårdfaçaden er hvidkalket, og de øvr. sider står i vandskuret gulstensmur. Bygn., der har halvt afvalmet tegltag, er opf. 1842 af Claus Clausen. Ladegården er opført efter en brand 1894; til den ene staldlænge er brugt gl. munkesten. Gårdsrummet beherskes af en vældig kastanie.

Wolffsgård i Gammelgab, der har et areal på 98 ha, er en 1864 og 1882 af Claus Peter Wolff († 1913) sammenstykket 2 2/3 gd. Enken Marie W. overlod 1930 ejd. til svigersønnen Morten Bundgaard Nielsen fra Borbjerg i Vestjylland, som 1935 udvidede gdens tilliggende m. ca. 7 ha.

Gden ligger sydligst i Gammelgab by, m. smuk udsigt over Flensborg fjord. Hovedbygningen er en enkel, gulkalket, grundmuret længe m. halvvalme og bred frontispice samt en sidefløj mod gården. Den er opf. 1844 af Joh. P. Wolff. De store gulstens avlslænger stammer fra årh.s slutning.

Midtskov er en gl. slægtsgd., der fra 1734 er gået i arv fra fader til søn. Mathias Hansen overtog ejd. 1783 efter Hans Mathiesen. 1832 blev Hans Frederik Hansen ejer, 1861 Jens Hansen, 1889 Hans Fred. Hansen, 1922 Hans Fr. Hansen og fra 1963 H. Hansen. 1882 tilkøbtes en gd. Bryggergården på 22 ha. Gdens areal var 1927 150 ha, men der fraskiltes da ca. 75 ha, derunder Bryggergården, nu m. et areal på 35 ha. Der oprettedes et husmandsbrug på 7 ha, medens resten af den fraskilte jord gaves som tillægsparceller til bestående ejd.

Måling blev 1963 overtaget af H. Johansen efter at slægten Jepsen havde haft den i ca. 100 år.

Skodsbølgård, tidl. også kaldet Neuenhof el. Nienhof, var en hertugelig, glücksborgsk avlsgd., der blev oprettet af hertug Philip († 1663) af 6 gde, der var blevet øde i svenskekrigene 1658–60. s. 1211 1667 nævnes Iver Hansen Voegt på S., der da havde en udsæd på 3 ørter rug, 3 ørter 5 skp. byg, 3 ørter 5 skp. boghvede og 47 ørter havre. 1668 var Peter Nissen forp. m. en hollænderibesætning på 40 køer; 1674 afløstes han af Peter Petersen. 1699 og 1706 var Asmus Dues forp.; 1724 overtog Alexander Jessen forpagtningen og 1742 Chr. Boysen. Gden ombyggedes 1769 og blev 1779 kgl. domæne. 1785 udstykkedes den i 9 parceller, hvoraf stamparcellen på 54 tdr., de øvr. på 9–27 tdr.

Ved udstykningen af de glücksborgske avlsgde fik B. en tilvækst på 20–30 nye landbrug.

I et skatteregister fra Sønderborg len 1483 nævnes 20 mænd i Skelde, 7 i Dynt, 2 i Krammark, 7 i Gammelgab, 6 i Mølmark, 12 i Skodsbøl og 5 i Smøl. I et register over skat 1514 var tallene noget mindre. I Skelde var der 11 mænd, 1 havde 1 halvgd., 1 et kåd, 1 var kirkefæster, i Dynt var der 4 og 1 halvgd. til Skt. Jørgensgd., i Krammark 5, i Gammelgab 5, i Broager 3, i Mølmark 2, i Skodsbøl 8 samt 1 fæster under Skt. Jørgensgd., i Smøl 3. I Sønderborg a.s Jb. 1535 er opført 12 gde i Skelde m. 15 besiddere. Hertil kommer Jep Møller til Helmesml. for 1 eng. 3 gde, som tilhørte Ryd kloster, er medtaget i Jb., da de gav en jagt- og en brændeafgift. I Dynt var der 7 gde, i Krammark 2, i Gammelgab 8, i Broager 3 m. 4 besiddere, i Mølmark 2 og 9 gde under Ryd kloster, i Skodsbøl 9 m. 10 besiddere, i Smøl 3. Ved arvedelingen 1564 overgik disse ejendomme til Hans d. Yngre, der dog først kom i besiddelse af dem efter hans moder dronn. Dorotheas død 1571. Ved overenskomsten af 23/4 1582 ml. kongen og Hans d. Yngre angående arven efter Hans d. Ældre fik hertugen 6 gde og 3 kåd i Broager, 4 gde i Mølmark, 2 i Gammelgab, 2 gde og 1 kåd i Dynt, 3 gde og 1 kåd i Skelde, 4 gde i Skodsbøl. Disse havde tilhørt Ryd kloster, formodentlig dog m. undt. af 3 gde i Skodsbøl, 1 i Dynt, 1 i Broager og 1 i Mølmark, som kongen havde erhvervet 1/9 1579 ved mageskifte m. Hans d. Yngre. Undtagen gden i Dynt var disse alle selvejergde, men da de gde, hertugen fik, var selvejergde, gjorde han dem nu til fæstegde.

Hertug Hans købte 1584 af Ditlev Rantzau til Søgård 1 gd. i Skodsbøl og 1 øde gd. i Dynt. Året efter erhvervede han af Sivert Sehested 2 gde i Smøl og 2 kåd i Skelde. 1590 fik han af Hans Blome, da han fra denne erhvervede Ballegd.: 1 kåd i Skodsbøl, 1 gd. i Smøl, 1 gd. og 2 kåd i Dynt. Ved købet af Avnbøllund fra Paul Uge 26/12 1594 fik han 1 gd. i Mølmark. 13/12 1600 solgte Bertram Sehesteds enke 2 gde i Skodsbøl til hertugen. Disse havde B. S. i 1589 erhvervet fra sin broder Ditlev. I jan. 1601 erhvervede hertugen 2 gde og 2 kåd i Dynt fra Gert Rantzau, som havde købt dem af Godske Ahlefeldt sa. m. Tyrstrupgd. 31/5 1601 gennemførte hertugen et mageskifte m. domkapitlet, hvorved han erhvervede 2 gde i Skelde mod at afstå 2 gde i Mølmark. 1584, 1587 og 1588 havde kongen af slægten Breide erhvervet 3 gde i Gammelgab, 1 gd. og 1 kåd i Skelde, 1 øde jord i Smøl på 1 1/2 mark guld. Disse afstod dronn. Sophie på sine børns vegne til Hans Blome 26/4 1593, og 1601 købte hertugen af Hans Blomes enke dette og andet gods, i alt 3 gde i Gammelgab, 1 gd. i Skodsbøl, 1 kåd i Smøl og 4 gde samt 1 kåd i Skelde. Sa. år fik han ved mageskifte m. Ahlefeldt’erne til Søgd. 2 gde i Skelde.

Efter hertug Hans’ død overgik den væsentligste del af hertugens besiddelser på Sundeved til den glücksborgske linie. Hertug Philip fik 1637 ved mageskifte m. Hans Ahlefeldt 1 øde gd. i Gammelgab på 7 mark guld, og 1662 erhvervede han fra Wolf Høk 1 gd. i Skodsbøl. W. H. havde købt den af Hans Ahlefeldt, der gik konkurs, og der blev strid om denne handel. W. H. fik til sidst gden igen, mens hertugen i stedet fik Kasmose ml. i Ullerup so.

O. 1650 oplyses det, at 6 gde i Skodsbøl, som var blevet øde og revet ned i den sidste krig, var lagt til »den nye gd.«, d.v.s. Skodsbølgd. Tilbage var der herefter i denne by 11 gde. I den øvr. del af so. var der på denne tid flg.: i Skelde 22 gde, i Dynt 10, i Gammelgab 8, i Mølmark 9, i Broager 12 og i Smøl 7.

Til Glücksborg var der 1667/68 i Skelde to øde gde og 22 andre gde samt 1 gd., der gav landgilde til kapellanen. Hertil kom 6 kåd, der var besat, og 13, der var øde, samt 1 forbedelse. I Dynt var der 7 gde. Desuden var der 1 gd., som var opbrudt, idet jorden var lagt til Krammark. Der var 12 kåd foruden 5, der var udlejet til en enkelt mand. 1 af disse var opbrudt og lagt til Smøl. I Gammelgab var der 10 gde, hvoraf 1 var øde, 1 var fordelt på de andre 9. Desuden 3 kåd og 1 forbedelse. I Broager var der 7 gde, i Mølmark 4. I de to byer var der 12 kåd, hvoraf 2 var øde, samt 6 forbedelser. I Skodsbøl var der 10 gde, hvoraf de 2 var halvgde. 1 gd. var solgt til Wolf Høk, 1 var øde. Der var 10 kåd, hvoraf 1 var øde, samt 7 forbedelser. Hertil kom så de 6 gde, der var lagt til »Neuenhof Koppel«. I Smøl var der 5 el. 6 gde og 4 kåd, hvoraf 1 var øde.

Efter Glücksborg-liniens uddøen 1779 kom de ovenn. ejendomme under Sønderborg amt. s. 1212 O. 1825 var der i Gammelgab 9 helgde, 1 halvgd., 5 kåd med og 4 uden jord, i Skelde var der 20 helgde, 5 halvgde, 2 kvartgde, 10 kåd med og 21 uden jord, i Broager og Mølmark 9 helgde, 2 halvgde, 10 kåd med og 41 uden jord, i Dynt 7 halvgde, 10 kåd med og 8 uden jord, i Skodsbøl og Egernsund 7 helgde, 9 kåd med og 43 uden jord, i Smøl 3 helgde, 4 halvgde, 2 kåd med og 12 uden jord. Til Skeldegd. 1 helgd., 2 halvgde, 10 kåd med jord, til Krammark 2 helgde, 2 halvgde, 5 kåd m. jord, til Skodsbølgd. 1 helgd., 2 halvgde, 2 kvartgde, 3 kåd m. jord, til Lundsgd. 1 helgd., 1 trekvartgd., 2 kvartgde, til Filipsborg 1 helgd., 1 halvgd., 3 kvartgde, 2 kåd m. jord.

Slesvig domkapitel havde en del gods i Broager so. O. 1450 nævnes blandt fællesgodset 2 gde i Skelde, der gav henh. 2 øre og 1 øre korn. Til abbed Henriks præbende lå der i Skodsbøl 1 tolvting jord, hvoraf der blev givet 9 øre korn. Af en anden optegnelse fra sa. tid fremgår det, at der til fællesgodset hørte 5 gde i Skelde, som var blevet skødet kapitlet af Vagn Nielsen, som havde fået det af hr. Nicolai Nasby for årtider, som skulle holdes for hr. Nicolai Brun og hans brødre. Som nævnt fik hertug Hans 1601 2 af kapitlets gde i Skelde, mens kapitlet til gengæld fik 2 i Mølmark. Ved mageskifte 1575 fik Hans Blome kapitlets gd. i Skodsbøl. Fra ham kom den sen. til hertugen. I kapitlets Jb. 1638 er kun opført de 2 gde i Mølmark, så kapitlets andre besiddelser i Broager so. må være gået tabt, vel efter reformationen. Hver af gdene i Mølmark var på 6 mark guld. De blev 1777 indlemmet i Sønderborg amt.

Til Skt. Jørgensgd. i Åbenrå hørte 1539 1 gd. i Skodsbøl. Skt. Jørgensgd. i Sønderborg havde 1 gd. i Dynt, der nævnes i fundatsen for Skt. Jørgens hospital 1565, og o. 1825 stadig var i hospitalets besiddelse. Tidl. havde Skt. Jørgensgd. også haft 1 gd. i Skodsbøl. 1631 oplyses det, at der til den gl. provstegd. i Krammark hørte 7 mark guld, som blev lagt til den gd., som her blev anlagt af hertugen. Præsten fik vederlag andetsteds. Skt. Marie kirke i Flensborg havde 1 gd. i Skodsbøl, som skal have tilhørt Skt. Gertrudkapellet foran højalteret i denne kirke. O. 1825 havde kirken i Skodsbøl 1 helgd. og 3 kåd m. jord samt 1 kåd m. jord i Egernsund.

I et skatteregister 1543 over Søgd.s gods er opført 6 gde i Broager, 1 i Gammelgab, 2 i Skelde, 2 i Dynt, 2 i Smøl og 2 i Skodsbøl. 1584 kom 1 øde gd. i Dynt og 1 gd. i Skodsbøl til hertug Hans, som 1601 desuden fik 2 gde i Skelde ved mageskifte. 1637 kom 1 gd. i Gammelgab til hertugen ved mageskifte. Til Søgd. hørte der 1721 flg. gods i Broager so.: i Skodsbøl 2 helgde og 3 halvgde samt 1 kåd. Hver helgd. var på 8 mark guld. I Smøl var der 1 helgd. og 1 halvgd. på henh. 9 og 6 mark guld. I Broager var der 3 helgde, 2 halvgde, 5 kåd, 1 kro og 4 huse, i Mølmark 3 halvgde, i Dynt 1 helgd., 2 halvgde og 1 kåd. O. 1825 var der i Broager m. Mølmark og Iller 4 helgde, 4 halvgde, 5 kåd med jord og 20 uden, som hørte under Gråsten, i Dynt 1 helgd., 2 halvgde, 1 kåd med jord og 2 uden, i Smøl 1 helgd., 1 trekvartgd. og 1 kåd uden jord, i Skodsbøl 2 helgde, 3 trekvartgde, 1 kåd med og 5 uden jord, i Egernsund ø.f. færgen 1 kåd med jord og 13 uden.

I Tønder a.s kornregister 1540 er opført 1 Rixtorp-fæster i Smøl. Dette gods var blevet konfiskeret, da Claus Rixtorp sluttede sig til oprøret mod kongen. 1474 fik dronn. Dorothea det, og sen. kom det til Tønder. Før 1543 blev den nævnte gd. overladt til Dorothea Wonsfleth. I et skatteregister over Tyrstrupgd. 1543 nævnes herunder 2 gde i Gammelgab, 2 i Skelde og 1 i Dynt. 2 gde og 2 kåd i Dynt under Tyrstrupgd. kom sen. via Gert Rantzau til hertugen. Godske Holck til Blans havde 1543 to gde i Smøl, 1 i Dynt og 1 i Skelde. Der var her tale om gods under Ballegd., og da denne gd. kom til hertug Hans, fik han som nævnt gods i Dynt, Smøl og Skodsbøl. Paul Uge havde 1543 1 gd. i Broager, Sivert von Qualen 1 gd. smst. og 1 gd. i Dynt, Woslaf Wobitzer 1 gd. i hver af byerne Skodsbøl, Mølmark, Dynt og Skelde. Ad veje, som det i dag nok kan være svært at spore, synes disse gde at være kommet til hertugen.

Til Blansgd. hørte der sen. ejendomme i Mølmark. 1748 var der herunder 1 gd. og 1 kåd, og i folketællingen 1835 er opført 1 gd. og 1 kåd i Mølmark og 3 inderster i Broager, som hørte under Blansgd.

De hertugelige undersåtter var tingpligtige under Nybøl hrd. Domkapitlets ejendomme hørte under Lysabild fogderi og var underkastet kapitlets særl. jurisdiktion, indtil de 1/11 1777 blev indlemmet i Sønderborg amt og Als Sdr. hrd. Ved kgl. resol. af 24/12 1860 blev de lagt under Nybøl hrd. Også Skt. Jørgens hospital i Sønderborg havde egen jurisdiktion. Ved kgl. resol. af 27/9 1853 blev denne ophævet og de sundevedske ejendomme lagt under Nybøl hrd. Den gd., som Skt. Marie kirke i Flensborg havde, hørte under kirkens jurisdiktion, indtil den ved kgl. resol. af 4/3 1857 ligeledes kom under herredet.

De ejendomme, der hørte under Søgd.-Gråsten var – i hvert fald fra 1600t. – tingpligtige under den særl. ret i Gråsten, indtil de 2/3 1853 blev indlemmet i Nybøl hrd. Blansgd. kom under Glücksborg 1717, men bevarede status som adeligt gods m. egen jurisdiktion. 30/3 1835 kom Blansgd.-ejendommene dog under herredet.

Broager so. hørte i middelalderen under Ellumsyssels provsti, der var forenet m. præpositura maior. Bispetiende af so. blev 1209 overdraget Ryd kloster. 1385 overdrog grev Claus patronatsretten til biskoppen og kapitlet i Slesvig. Efter reformationen kom so. under den særl. provst for Sundeved m.m. og efter 1622 under den glücksborgske provst, indtil det 1779 blev indlemmet i Sønderborg provsti. So. har altid ligget under Slesvig stift, indtil det 1922 blev en del af det nyoprettede Haderslev stift.

Nybøl herreds ældre tingsted var i nærheden af Nybøl kirke. Uvist hvornår, men i hvert fald noget før 1778, blev det flyttet til Broager, hvor herredsfogderne sædvanligvis havde boet, i hvert fald fra midten af 1600t.

Ved Gammelgab har ligget en gd. Skovbøl. Skovbøl kær kaldes også Ødebolskær.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 530 da., 84 ty.; 1884: 376 da., 153 ty.; 1912: 526 da., 304 ty., 77 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 2323 da., 666 ty. (tilrejsende 323 da., 350 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 872 da., 126 ty., 584 ty., S.; 11/4 1924: 923 da., 143 ty., 793 S.; 2/12 1926: 883 da., 214 ty., 980 S.; 24/4 1929: 826 da., 196 ty., 1055 S.; 16/11 1932: 918 da., 178 ty., 1022 S.; 22/10 1935: 882 da., 265 ty., 1085 S.; 3/4 1939: 2069 da., 363 ty.; 28/10 1947: 2197 da., 173 ty.; 5/9 1950: 2184 da., 124 ty.; 22/9 1953: 2159 da., 162 ty.; 14/5 1957: 2229 da., 157 ty.; 15/11 1960: 2355 da., 152 ty.; 22/9 1964: 2695 da., 166 ty.

Et genforeningsmindesmærke findes i parken i Broager by; her er der også en mindesten for to gendarmer, der døde i koncentrationslejren Neuengamme.

Natten til 28/4 1880 blev Broager by ramt af en stor brandkatastrofe, hvorved 21 bygn., deraf 13 beboelseshuse, blev lagt i aske. 3 dage i forvejen var 3 ejd. i Skodsbøl brændt.

De mange indkvarteringer af fremmede krigstropper 1659–60 medførte en voldsom epidemi af blodgang, hvorved i alt 353 af so.s beboere døde.

Ved rydning af et hegn på en mark kaldet Råhave i Iller fandtes 1928 80 mønter fra årene 1608–56, hvoraf 57 da. fra Chr. IV og Fr. III, resten tyske.

Litt.: Num.For.Mbl. XI. 1929. 236–38.

I Skelde ligger et velbevaret, lille, middelald. Voldsted, bestaaende af en ca. 3 m høj, rund, keglestubformet Borgbanke (Topfladens Diam. ca. 8 m), omgivet af 6 m brede, vandfyldte Grave. Den lige V.f. Voldstedet beliggende Gaard optager sandsynligvis den tidl. Ladegaards Plads (Hist. Samf. f. Als og Sundeveds Jubilæumsskrift. 1958. 127f.).

Smøl Vold er en højtliggende, rund banke, ca. 50 m i tværmål; langs s.randen spores en svag vold. Mul. er det en tilflugtsborg fra oldtid el. ældre middelalder.

Skove: Især langs kysten en del skov, hvoribl. statsskovene Skodsbøl skov, 49 ha, Skelde Folekobbel, 30 ha, og Skelde Kobbelskov, 75 ha.

Skodsbøl skov ligger ved Nybøl nors sydl. kyst. Terrænet er gennemgående meget lavt og næsten fladt, højest mod n., hvor der er indtil 10 m høje skrænter imod den smalle strandeng. Jordbunden er overvejende stift ler af sej beskaffenhed. Særl. bør fremhæves nogle meget smukke ege. Skelde Folekobbel og Skelde Kobbelskov ligger på ø.siden af Broager Land på bølget el. svagt bølget terræn. Jordbunden består overvejende af lerblandet sand el. sandblandet ler, ofte også kalkholdigt ler. I disse skove findes på ypperlig muld fortrinlige bevoksninger af bøg afvekslende el. blandet m. ask, ær og andre løvtræer.

Foruden de nævnte skove, der administreres under Sønderborg skovdistr. (jf. Ulkebøl so. s. 1228), findes en del skove til so.s gde.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, den ene m. to kamre, hvoraf det ene har dæksten, et dyssekammer og 7 høje, alt i Skelde skov. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, 3 andre stengrave, 2 langhøje og 76 høje; særl. omkr. Skelde har der været mange høje. – En boplads fra ældre romersk jernalder er fundet ø.f. Broager. Ved sa. by er også fundet en vikingetidsjordfæstegrav m. sværd, økse, spyd og sporer.

Litt.: J. Raben. Oversigt over de arkæologiske Forhold paa Broagerland. Sa. Oldtidsminderne i Skelde Kobbelskov, SdjyM. 1942. 1–6.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Broager herredsfogderi, fra 1889 udgjorde Egernsund, Skodsbøl og Smøl Egernsund amtsforstanderskab, medens resten af so. dannede Broager amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Broager, Dynt, Egernsund, Gammelgab, Iller, Mølmark, Skelde, Skodsbøl og Smøl.

Personregisterdistr.: Hele so. udgjorde opr. personregisterdistriktet Broager, men juli 1881 udskiltes Egernsund som særl. personregisterdistr.

I B. so. fødtes 1709 biskoppen og kirkehistorikeren Ludvig Harboe, 1811 landmanden H. P. Heide, 1816 blomstermaleren O. D. Ottesen, 1819 maleren Fr. Gotfred Thomsen, 1824 forretningsmanden Peter Jebsen, 1842 landmanden C. P. Wolff, 1859 den nationale foregangsmand, gdr. Jørgen Zachariassen, Dybbøl, 1884 amtmanden Kresten Refslund Thomsen.

Litt.: J. Raben. Broager Kirke og gl. Minder fra Broagerland, Fra Als og Sundeved III. 1928. Sa. Broagerland, smst. IX. 1934. Aug. Korse. Broagerlands historie. 1945–51 (uafsluttet).