Dybe sogn

(D.-Ramme kom.) omgives af Ramme, Fjaltring, Trans, Ferring, Vandborg og Hove so. I so. en enklave af Vandborg so. Landskabet er mest et småkuperet dødisterræn, dannet ved afsmeltningen af sidste istids n.fra kommende gletschere, og en af gletscherportene fandtes netop ved Dybe kirke. Bebyggelsen er den for egnen typiske spredte gårdbebyggelse på den mest lermuldede og ganske frugtbare jord. Gennem so. går en landevej fra Lemvig til Bøvling.

Areal i alt 1962: 1344 ha. Befolkning 26/9 1960: 508 indb. fordelt på 138 husstande (1801: 243, 1850: 410, 1901: 713, 1930: 591, 1955: 557).

I sognet Dybe kirke (1330–48 Dybek; so. u. 1802) m. præstebol., skole m. børnebibl., rekonvalescenthjemmet Godthåb og andelselektricitetsværk (anl. 1913). – Saml. af gde og hse: Flansmose (*1430 Flaxsmoesze, 1610 Flanndtzmoes); Rammekær. Ørvad m. andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1898) og forsamlingshus (opf. 1893). – Gårde: Dybe Kirkegd. (1595 Widt Kircken, 1638 Kirckgaardt; 12,5 tdr. hartk., 65 ha; ejdv. 305, grv. 148); Bromsgd. (1595 Bromsgaard); St. og Nr. Kastbjerg (*1430 Kaszberrig, o. 1525 Kastberg); Knudsgd. (1595 Knudtzgaardt); Brosholm; Knakker (1688 Knachergaard); Huggersgd. (1664 Haggersgaardt, 1688 Haagersgaard); Damgd.; Dybebjerg (1545 Bieregordt, 1610 Paa Biergh); Nørremark; Ærtbjerg (1520 Eerthbyerrgh, 1595 Ertbiere); Nr. og Sdr. Lisbjerg (1506 Stor Lisberg, Lille Lisbergh); Vejlinggd. (*1481 Vellumgaards, 1482 Wetherlanggard); Søndergd. (1610 Sønndergaardt); Stamphøj; Løngd.; Kildegd. (1595 Hellekilld, 1665–66 Kildgaard); Møgelgd. (1522 Møgilgaard); Bakkegd.; St. Pugholm (o. 1525 Pugheholme); Gl. Præstegd.; Grobsgd. (o. 1525 Grabis gord, 1595 Grebsgaardt, 1610 Grobsgaardt); Ø. og V. Herup (*1460 Heyrup, 1506 Hierup); Nygd.; Pilgd.; Slet (1479 Diøbe Slætt); Højtoft.

D. so., der sa. m. Ramme so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 203. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, består af romansk kor og skib samt sentgotisk v.tårn og våbenhus på s.siden. De romanske dele er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren og flere vinduer er stadig i brug, n.døren ses tilmuret. Munkestenstårnet har hvælvet underrum m. spidsbue ind til skibet. Våbenhuset har udvendig en stor, rundbuet blænding på s.siden. Korets krydshvælving er indbygget 1517 af præsten Mads Krabbe († 1537) if. en indskr. i hvælvets kalkmalede, samtidige dekorationer. Skibet har bjælkeloft. Skibet og tårnet er tækket m. bly, koret og våbenhuset har vingetegl. – Over det romanske granitkvader-alter er 1921 kirkens sentkatolske lægmandskrucifiks opstillet (m. malet indskr. fra 1703). Den tidl. altertavle (kopi efter Rafael af frk. E. Harboe) er ophængt på skibets væg. Romansk granitfont. Dåbsfad fra 1590, m. Kaasernes og Rotfeldernes våben, er skænket til kirken 1703. Prædikestol fra 1600t.s beg., hvorover en lille fontehimmel fra sa. tid. Lysekrone fra ca. 1600. Kirkeskib: Fuldskib »Lilly«, 1917. – Epitafium s. 243 m. portrætter af præsterne Ingvard Abrahamsen, † 1664, og Peder Ifversøn Skiern, † 1701, samt deres hustru Else Nielsdatter. Ligsten i skibets gulv og Jens Nielsøn Øe († 1705) og hustru. I skibets n.side tavle over legater, skænket af provst Jørgen Berentsøn Wedel († 1744) og Chr. Arnt Brasch († 1780).

Vejlinggård var en hovedgd., der 1485 ejedes af Jens Steen (af familien Steenfeld), 1491 og 1499 af broderen Christen S. Jens Steens søn Jørgen S., der 1503 skrives til V., solgte 1525 gden, som han da selv beboede, til sin fætter biskop Jørgen Friis i Viborg, der 1542 fik lavhævd på V., som Jep Nielsen beboede. Jens Steens datter Karine S., g. m. Ulf Kalf til Bjørnstrup, solgte 1506 sin søsterlod af V. til Niels Høg til Eskær. Ved mageskifte fik kronen 1582 en tredjepart af V. af Niels Jonsen (Viffert) og 1633 den del, Just Høg til Bjørnholm ejede; s.å. lagdes V. under Bøvling len. 1662 ejede Niels Lykke til Elvedgd. »de to parter« af V. (26 tdr. hartk.), men 1680 var den øde, og 1687 udlagdes den til ryttergods. Dog anføres i matr. 1688 Preben Gyldenstierne som ejer af 3/5 af V. 1717 tilskødedes den (7 1/2 tdr. hartk.) til beboeren, fhv. rytterbonde Niels Clemmendsen for 531 rdl.

Møgelgård nævnes 1520 som en bondegd., 1522 boede Maije Mikkelsens kone og døtre i M.; 1592 blev Godske Krabbe til Ferringgd. forlenet m. kronens rettighed i selvejergden M., og 1598 erhvervede han denne rettighed ved mageskifte. Gden tilfaldt hans datter Kirsten K., g. 1. m. Lauritz Kruse († 1608), der oprettede M. til hovedgd. (12 og 69 tdr. hartk.), 2. m. Anders Mogensen (Vognsen) kaldet Mormand († 1662); dennes datter Karen Mormand, der 1667 havde fået søstrene Margretes og Ingers (g. m. Jesper Friis) part tilskødet, solgte den 1672 til baron Henrik Ruse. Kirsten Krabbes datter af 1. ægteskab, Dorte Kruse, g. m. Jørg. Navl til Odde, havde antagelig part i M., som Jørg. Navl en tid beboede, og 1656 solgte Iver Krabbe til Toftum en part i gden til Laur. Lunov til Overklit. Sen. var M. en bondegd. (1680: 19 tdr. hartk.), der 1770 (12 tdr. hartk.) lå under Rammegård.

Herup blev 1460 af Hans Krabbe til Herpinggd. pantsat til Jep Havel, som igen 1464 og 1473 fik den i pant af Hans Krabbes svigersøn Jens Puder. Jep Havels arvinger oplod 1502 pantet til Niels Clementsen, fra hvis søns arvinger gden kom til Mogens Gøye. 1649 solgtes den af Erik Juel til fru Ide Lange.

Nørdybe (1506 Nørdibbe) kom ved skifte 1621 efter Karen Friis, g. m. Niels Kaas, og hendes søster Anne F., g. m. Mourids Brun, til sidstn.s søn Hartvig B. til Vindumgd., som 1626 solgte den til sin broder Niels B., hvis datter Anne og hendes mand den ufri Peder Simonsen Knurborg 1633 beboede N. 1649 solgtes den af Erik Juel til fru Ide Lange.

På Kastbjerggd. gjorde Ejler Juul til Kokholm 1492 lavhævd.

Dybe præstegd. brændte 1784; i ældre tid har den ligget et stykke s.f. den nuv., på en holm, og kaldtes Holmgd.

V.f. Kjeldgd. og Helligkildegd. nævnes 1638 en hellig kilde (Schmidt. DH. 152).

I so. nævnes tidl. gdene Øde Husbjerg (1624 Øde Husbierig), Engdal (1688 Engdahl boell), Rød (1595 Røe, 1688 Rødgaard, Røehuusz), Dybe Læg (1664 Dybbe Legh), Vadskærgård (1664 Wadschergaardt), Marenbjerg (1664 Marrenberrig) og Fagre (*1430 Fagre). Sidstn. gd. blev ligesom gdene Flansmose og Kastbjerg 1430 tilskødet Gudumkloster af Thomas Borg af Hygum. Endv. husene Bjerghus (1683 Bierg Hues) og Holkær (1638 Huolkiar).

Fredede oldtidsminder; 14 høje og en langhøj, der alle ligger omkr. den store oldtidsvej, der går ud mod havet s.f. Bovbjerg. De 13 af dem danner en meget anselig gruppe lige v.f. Rammedige; 4 af dem er ret store; omgivelserne af denne gruppe er fredet mod bebyggelse og beplantning. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, hvoraf næsten alle også har ligget i højbæltet langs oldtidsvejen.

Litt.: Knud Thøgersen. Præsten som kommunal Mand, AarbHards. 1907. 62–78.