Frederikshavn

Frederikshavn by ligger i F. købstadskom. i Horns hrd. under 57° 26’ 27” n.br. og 10° 32’ 25” ø.l. (2° 2’ 15” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens midte. Fra F. er der ad jernbanen og ad landevejen 40 km til Skagen, ad jernbanen 12 km og ad landevejen 13 km til Sæby, ad jernbanen 37 km og ad landevejen 34 km til Hjørring, ad jernbanen 58 km og ad landevejen 52 km til Brønderslev og ad jernbanen 87 km og ad landevejen 63 km til Ålborg. Byen ligger på lavt marint forland ved kysten af Kattegat, i et ret veldyrket, men ikke særlig tætbefolket landskab.

Byen er langstrakt i kystens retning, og den centrale by er området 4–12 m o.h. ml. jernbaneterrænet og havnen. Dens hovedgade og vigtigste handelsstrøg er Danmarksgade, der forløber i retning fra nnø. til ssv. Den er lige, ret bred og bebygget med 2–5-etages huse. Mod s. fortsætter den i Søndergade, der passerer forbi fiskerbebyggelserne Båder (1662 Baader) og Nyholm Strand og fortsætter mod s. som landevejen til Sæby igennem fiskerlejet Bangsbo Strand (1579 Bangsbostrand), som nu er sammenbygget med F. Mod n. ender Danmarksgade i det lille Nytorv, hvorfra Storegade og Nørregade fortsætter mod n. gennem det tidl. fiskerleje Fladstrand, s.f. hvilket den moderne by er vokset frem. Fra Nytorv går Vestergade mod nv. og munder ud i Hjørringvej, som fra Nørregade fører mod v., passerer den gl. landsby Øster Flade, der nu er forstad til F., og fortsætter som landevejen mod Hjørring. Fra Vestergade udgår Ahrenfeldtsgade, der n.f. Hjørringvej fortsætter i Skagensvej og i landevejen til Skagen. N.f. Fladstrand ligger ved kysten Nordre Skanse og lidt nordligere det tidl. sanatorium (nu hotel) Frydenstrand. På tværs af Danmarksgade, ml. jernbanen og havnen, går flere vigtige tværgader. I kvarteret ml. Danmarksgade og havnen ligger bl.a. byens hovedkirke.

Havnen er en kunsthavn, anlagt ved et lidt fremspringende punkt i den naturlige kystlinie og naturligt beskyttet af rev i farvandet n.f. havnen, hvor den lille, fredede ø Deget (1583 Deye, 5 ha, fuglereservat, med rester af en gl. skanse) rager 2 m op over havets overflade. Beskyttet af to kilometerlange moler er det rummelige havneareal udbygget til forsk. formål: forhavn, fiskerihavn m. auktionshal, skibsværft, trafikhavn, færgehavn, marinehavn.

Området v.f. jernbaneterrænet er først sent blevet bebygget, fordi det er svært tilgængeligt fra bycentret, idet de spærrende sporarealer ikke kan passeres af kørende trafik på den næsten kilometerlange strækning ml. Asylgade i n. og Rimmensgade i s. Bebyggelsen i byens vestl. del er nyere husblokke, rækkehuse og villakvarterer, der nu er ved at vokse op ad skrænterne fra det unge marine forland (den hævede stenalderhavbund) til den hævede havbund fra ishavstiden (yoldiafladen) og morænelandet.

S.f. byen er det marine forland kun en 250–350 m bred zone langs kysten, inden for hvilken en stejl skrænt (den gl. kystklint fra stenalderen) brat hæver sig til 90 m højde. Det høje moræneland er delvis dyrket, og skrænterne ud mod havet er græs- eller kratklædt, mens de ind imod Bangsbo ådal er løvskovsklædte.

Den nordligste del af dette høje land, sø.f. gden Bangsbo, Pikkerbakken, er bl.a. et yndet udflugtssted fra F. Bangsbo å munder i Kattegat n.f. Bangsbo Strand.

F. er en moderne industriby, hvor jern- og metalindustrien er dominerende. Det drejer sig frem for alt om det store skibsværft. Desuden er det en af Danmarks vigtigste fiskerihavne og i tilknytning hertil en vigtig hermetikindustriby. Som trafikhavn er den en af landets vigtigere, især ved skibs- og bilfærgeforbindelserne til Göteborg, Larvik, Oslo og Kbh. Endelig har F. en ikke ringe betydning som oplandsby med lokalhandel m.m. Den er endepunkt for den jyske længdebane, og den passeres af hovedvej A 10 (Skagen-Kruså grænse) og er udgangspunkt for hovedvej A 11 (F.-Thisted-Varde- Tønder).

Frederikshavn kom.s samlede areal var 1955: 1801 ha, og den samlede længde af gader var 48,9 km. Af arealet, 1951 i alt 1807 ha, var 968 ha landbrugsareal, 12 ha gartnerier og frugtplantager, 274 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 93 ha bebygget grund og gårdsplads, 212 ha private haver, 106 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 104 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 34 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 4 ha vandarealer.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 172,2 mill. kr., deraf grundværdi 32,4 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 273,0 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme for et beløb af 67,9 mill. kr.

På markjorderne ligger saml. af gde og hse: Grønholt, V. og Ø. Flade og gårdene: Bangsbo (1364 Bangsboodh; 6 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 40 skov; ejdsk. 225, grv. 66), Apholmgård (*1480 Opholm), Koldenå, Hånbæk (1468 Haffwnbeck, 1638 Hanbeck), Suderbo (1610 Suderboe), Jegen (Egen, 1662 Jegen).

Bygninger og institutioner.

Kirken, ml. Kirkegade og Fladstrandsgade, er opf. 1890–92 (indv. 23/10 1892) ved bidrag fra stat, kom. og private efter tegn. af arkt. V. Ahlmann. Det er en anselig bygn., opf. af faksekalk i romansk stil som en korskirke m. fire lige lange, tresidet afsluttede korsarme m. mindre tilbygninger under pulttage i de fire hjørner og m. højt tårn, m. slankt spir (56,5 m) og fire sidespir, over korsskæringen. I kirkens hvælvede indre står murene og pillerne m. romanske søjler i kalkstenens s. 82 naturlige overflade. Tilbygningerne ml. korsarmene har rundbuede arkader i to stokv. ind til kirken. Vinduerne er af farvet glas. Altertavlen, der har sin plads i den østre korsarm, er malet af Michael Ancher (Kristus og disciplene på Tiberias sø) og skænket af konsul Chr. Cloos; bag alteret er der sakristi. Døbefonten, af hvidt marmor, er skænket af generalkonsul P. Berg (Skt. Petersborg). Prædikestol af udsk. eg. Orgel 1920, skænket af anonym giver. 3 kirkeskibe, hvoraf orlogsskib fra 1700t. og »Najaden«, o. 1860, fra den gl. kirke.

Fladstrand kirke, også kaldet den gl. kirke, n.f. byen og plantagen, på den gl. kgd., er opf. 1688–90, efter at byen 27/4 1686 havde fået bevilling dertil, og indviedes 22/5 1690. På en sokkelsten ved nø.hjørnet er indridset årstallet 1688. Den var bygget af mursten og bindingsværket og bestod ligesom nu af et ø.-v.vendt langhus uden tårn. Sen. er bindingsværket erstattet af fuld mur; således synes begge gavle at være ommuret m. svungne afdækninger 1773, idet dette årstal ses i v.gavlen m. murankre, mens ø.gavlens årstal 1883 må hentyde til en nyere skalmuring. Sin nuv. skikkelse m. to tilbygninger på s.siden fik kirken 1866, mens den ældre kirkes stil bedst fremtræder ved gavlene og de yderste partier af n.siden. Det indre, som dækkes af en fladbuet tøndehvælving, er præget af nyere inventar fra 1800–1900t. samt en del gl. epitafier. Altertavlen er et maleri, sign. A. Dorph 1868, Kristus i Getsemane. To malmstager fra slutn. af 1600t. er if. indskr. skænket af nedenn. Peder Wisberg. En marmoreret træfont af form som en alterkalk stammer antagelig fra kirkens oprindelse; heri et dåbsfad fra 1500t., hvorpå en indskr., som beretter, at kgl. vejinspektør Henrich Hansen Moch og hustru Birgitte Henrichsdatter har skænket dette dåbsfad til Fladstrands kirke 22/7 1689. Prædikestol og stoleværk fra 1943, arkt. Leopold Teschl. På kirkens s.væg hænger et lyseskjold af messing fra slutn. af 1600t. På n.væggen hænger et epitafium over tolder Peder Wisberg, † 1704, og hustru; over disse to velgørere mod kirken findes tillige, nu indmuret i n.muren, en ligsten, som beretter, at de har »ved retsindige Guds Børns og egne Tilskud ladet opbygge Fladstrands Kirke«. Et rigt udsk. epitafium i bruskbarok fra 1600t.s midte danner nu ramme om mindeskrift over postmester Peder Larsen Hedemarck, † 1789, og hustru Ingeborg Marie Falster, † 1797 (over dem begge tillige en ligsten, nu indmuret i n.muren). I kirken findes endv. en mindeplade, formet som kisteplade af tin, over strandingskommissionær Lars Falster Hedemarcks hustru Anna Cathrine Brønnum, † 1800. En del gl. ligsten og brudstykker deraf er nu indmuret i våbenhusets vægge, således en sten over handelsmand Jens Nielsen Gjurup, † 1773(?). Et større brudstykke af en ligsten over toldforpagter Frants Melvin, † 1706, f. i Flandern, sen. i spansk, eng., sv. og da. krigstjeneste, henligger på kgd., hvor der også ses en sten over kbmd. Peder Hansen Høyer, † 1775, og hustru, samt et mindesmærke over omkomne fiskere og søfolk, grønl. marmor, rejst 1937. I den østl. forhal en mindetavle 1945 over frihedskampens faldne.

Kirken, der 1896 omdannedes til ligkapel, indviedes på ny til kirkelig brug 11/11 1945.

Bangsbo Strand kirke er opf. 1902 (indv. 30/11), opr. som filialkirke under Flade so.; men da Bangsbo Strand 1939 blev indlemmet i Frederikshavn, udskiltes distriktet som selvstændigt so. 1943 m. præstebolig opf. 1947 efter tegn. af arkt. Leopold Teschl. Den hvidkalkede kirke, hvori der er o. 400 siddepladser, har korsform m. kor mod v. og tårn mod ø. og blev opf. efter tegn. af arkt. K. Varming s. 83 for o. 24.000 kr. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, har altertavlen et maleri (Kristus og børnene), udf. af Axel Hou; prædikestolen har 4 relieffer, skåret af A. Bundgaard; kalk og disk er skænket af kultusministeriet; 2 lysekroner efter tegn. af Th. Bindesbøll er skænket af godsejer Joh. Knudsen til Bangsbo. Nyt orgel, Frobenius, er opstillet 1946.

På den gl. kirkegd. ved Fladstrand kirke en gravsten over handelsmd. Peder Hansen Høyer († 1775) og hustru. Den ny kirkegd., n.f. den gl., er anl. 1878 og udv. fl. gange; areal ca. 8 ha. Her er bl.a. begr. 4 eng. og 4 ty. sømænd, der faldt i Jyllandsslaget 1916; endv. skibsværftejer H. V. Buhl, † 1927, ingeniør J. E. F. Ollendorff, † s.å., og kbmd. Christian Cloos, † 1941. Et monument af grønlandsk marmor for forulykkede søfolk (billedh. Sven Bovin) rejst 1936. Under krigen 1940–45 anl. en ty. kirkegd. i forb. med den nuv. Her ligger begr. ca. 1200 ty. soldater, 72 eng. soldater og ca. 250 ty. flygtninge.

Metodistkirken, Vor Frelsers kirke, i Jernbanegade, er opf. 1881 (arkt. J. Eckersberg). – Baptistkirken, Asylgade, er opf. 1896 (bygmester Jens Andersen). – Missionshuset Ebenezer, smst., er opf. 1897 og 1908. – Endv. er der missionshuse i Bangsbo Strand og Øster Flade (på Hjørringvejen).

Administrationsbygningen, på hj. af Danmarksgade og Asylgade, er indret. i den tidl. sparekassebygn., opf. 1895–96 (arkt. J. Nielsen). – Byrådssalen blev indret. 1920 (arkt. V. Nielsen Gjøderum) i den gl. kommandantbol. i Fladstrandsgade. I byrådssalen et maleri af Børge Nyrop: Udsigt over Frederikshavn (1920). – Tingog Arresthuset, Danmarksgade, i det tidl. rådhus, opf. 1845, blev udv. 1919 m. retslokaler og politistat. I retssalen hænger byens købstadsbrev (23/9 1818). – Politikontoret findes i Dommergården, Storegade, der også rummer civildommerkontor. Kriminaldommerkontoret findes Vestergade 14.

Det kommunale skolevæsen omfatter tre folkeskoler og et gymnasium. Bangsbo Strand skole er opf. 1916 (bygmester Theodor Mellerup), udv. 1939–40 (arkt. H. C. Holm) og 1956–59 (arkt. Johs. Sivertsen). – Fladstrand skole er opf. 1950–52 (arkt. E. Blennum og L. Teschl). Herunder hører som filial Hjørringvejens skole, den tidl. Flade sogneskole. – Ørnevejens skole er opf. 1914–15 (arkt. N. Christoph Hansen). Tilsammen har folkeskolerne ca. 3240 elever og ca. 130 lærere (1959). – Frederikshavn kommunale Gymnasium, ml. Kirkegade og Fladstrandsgade, er opf. 1893–94 (arkt. J. Nielsen) som kommuneskole, udv. 1939–40 (arkt. H. C. Holm) og fra 1947 benyttet som gymnasium; 1959 var der ca. 360 elever og ca. 20 lærere; 1960 er et nyt gymnasium under bygn. på Barfredsvej (arkt. E. Blennum). – Den private Freys skole, på hj. af Lodsgade og Amaliegade, omfatter mellem- og realskole, 1959 260 elever og ca. 12 lærere; desuden drives en handelsmedhjælperskole m. ca. 40 elever. – Den kommunale ungdomsskole har lokaler i Ørnevejens skole. – Teknisk skole, Kirkegade, er opf. 1894 (arkt. J. Nielsen), udv. med naboejendommen, den tidl. præstebolig i Kirkegade. Maskinistskole fra 1948 og centralskole for metalindustriens fag fra 1958. Ca. 525 elever 1959. – Handelsskolen, i Ørnevejens skole, er opret. 1897; 1959 var der ca. 170 elever og 7 lærere. – Fiskerskipperskolen, i Teknisk skole, er opret. 1898; 2–3 lærere uddanner 15–40 elever til sætteskippere. – Statens sømandsskole, Fælledvej, er opret. 1949 (i gl. bygn. udv. og indret. af kgl. bygningsinsp. Axel Maar); 9 lærere og pl. til 108 elever.

Folkebiblioteket, stiftet 1912, har midlertidigt til huse i Ørnevejens skole. Var 1926–45 i den gl. sparekasse i Danmarksgade. Ca. 20.000 bd. – Kommunalt børne- og skolebibl. er opret. 1946. 1958 var der ca. 14.000 bd. På folkebibl. hænger 7 malerier af Karl Bovin, forestillende landskaber fra Frederikshavns omegn (skænket af Ny Carlsbergfondet 1937–42).

I byen to museer. Krudttårnet, på havnen, er den sidste rest af det 1864 nedlagte citadel Fladstrand. Det er 1948 indrettet til militærhist. saml. – I midt- og n.fløjen af Bangsbo hovedgd. er der 1948 anl. et museum indeholdende en malerisaml., fortrinsvis m. billeder af Karl Bovin, en almuesaml., en søfartsafd., et frihedsmuseum, en billedsaml. fra det gl. Frederikshavn samt et gl. kontorinteriør (Cloos’ købmandshandel).

I Frederikshavn udkommer Frederikshavns Avis, grl. 1853, Vendsyssel Tidende (trykkes i Hjørring) og Ny Tid (tidl. Frederikshavn Socialdemokrat; trykkes i Ålborg).

Det kommunale sygehus, Vestergade, er opf. 1909 (arkt. N. Christoph Hansen); udv. fl. gange, især i perioden 1952–59 (arkt. Johs. Sivertsen og ing. J. K. Dinesen); 165 pl. – Tuberkulosestation, Skagensvej, er indret. i det tidl. epidemihus, opf. 1893. – Kystsanatoriet, Fælledvej, er opf. 1931 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse; 33 pl.

Alderdomshjemmet De gamles Hjem, Hjørringvej, er opret. 1912 i det gl. sygehus s. 86 (arkt. N. Christoph Hansen); udv. 1939–40, 95 pl. – Pensionistboliger på hjørnet af Kalkværksvej og Ingeborgsvej, opf. 1938–54 (arkt. V. Nielsen Gjøderum og A. Jørgensen). 1959: 6 afd. m. 183 lejligheder.

Emil og Anna Caspers Stiftelse, hj. af Vestergade og Ahrenfeldtsgade, er opret. 1901 af grosserer E. A. C. († 1903) og hustru. 8 fribol. – Børnehjemmet, Schmidtsvej, er opret. 1920 af Metodistsamfundet.

Gasværket, Ørnevej, er anl. 1908–10 (efter tegn. af ing. J. Irminger); udv. fl. gange, sidst 1956. Produktion 1958/59 26 mill. m³. – Om naturgassen se s. 89 f. Elektricitetsværket, Skolegade, er opf. 1900 (arkt. J. Andersen) og udv. fl. gange, benyttes nu som reserve. Et nyt elværk, Havnecentralen, ved Boens Hage, er opf. 1949–50 på opfyldt areal og udv. 1953 (arkt. L. Teschl). 1957 udv. m. transformatorstat., hvorefter halvdelen af forbruget fås fra Ålborg. Forbrug 1958/59 ca. 17 mill. kwh. – Vandværker. Det første vandværk blev anl. 1884 ved Donbæk. Siden er det udv. m. flg. værker: Råholt (anl. 1914), Håndbæk (anl. 1931) og Bangsbo (anl. 1957); nyt værk under anlæg i Åsted. Vandtårnet ved Rimmens Allé er opf. 1921 (arkt. G. Rønne). I den nordl. del af den gl. by byggedes 1949–50 et nyt vandtårn (arkt. E. Blennum og civiling. P. C. Wistisen). Årlig produktion 1,83 mill. m³. – Renovationsanstalten, ved Elling å, er anl. 1934. 2 pumpestat. ved havnen er anl. 1958–59.

Brandstation, Kirkegade, er opf. 1921. Der er brandslukningsoverenskomst ml. Frederikshavn, Ålborg, Hjørring, Skagen og Sæby. – Falcks Redningskorps har station i Ahrenfeldtsgade (opret. 1934).

Af andre bygn. og inst. kan bl.a. nævnes: Good Templar logen i Rimmensgade og forsamlingshuset for sa. loge i Asylgade, opf. 1897. – Løveapoteket, på hj. af Danmarksgade og Jernbanegade, opf. 1897–98 (arkt. J. Mørk-Hansen). – Svaneapoteket, Søndergade, opf. 1924 (arkt. Niels Tvede). – Hjemmeværnsgården i det tidl. epidemihus (sa.m. tuberkulosestat.; bygn. opf. 1893). – By- og Landbosparekassen i Frederikshavn, Danmarksgade, opret. 1936. – Frederikshavns Bank, opret. 1891, bygn. i Jernbanegade er opf. 1904 (arkt. P. V. Jensen Klint); udv. 1926 (arkt. Ulr. Plesner). (Frederikshavns Bank 1892–1917. 1917). Frederikshavns og Omegns Sparekasse, opret. 1844, bygn. i Danmarksgade opf. 1926 (arkt. J. Tvede) (Frederikshavns og Omegns Sparekasse 1844–1944. 1944). – Folkebanken for Frederikshavn og Omegn, opret. 1943, bygn. i Danmarksgade ombyg. 1958–59 (arkt. E. Blennum); filial i Søndergade, opret. 1958 (arkt. V. Nielsen Gjøderum og A. Jørgensen; Danmarks første »drive in«-bank). – Handelsbanken i Frederikshavn (filial af Kbh.s Handelsbank), Danmarksgade 70, opret. 1960 (arkt. Hjort Andreasen).

Af hoteller findes bl.a.: Bechs Hotel i Jernbanegade, Hotel Dania, Havnegade, Frederikshavn Af holds- og Missionshotel, Danmarksgade, Hotel Frydenstrand, Frydenstrandvej (her var 1897–1940 badesanatoriet Frydenstrand, grl. 1897 af læge Carl Ottosen, moderanstalt til det 1898 opret. Skodsborg Sanatorium) og Hoffmanns Hotel i Danmarksgade. – På Sæbyvejen ligger Motel Lisboa, – Byen har to biografer: Paladsteatret (priv.), Danmarksgade, m. 540 pl. og Colosseum (kommunalt) sst. m. 705 pl., nyopf. 1957–58 (arkt. L. Teschl og E. Blennum) m. teaterscene.

Anlæg og mindesmærker: Møllehuset, den tidl. Bangsbo vandml. i byens sydl. del. Området købtes af kom. 1885. Sen. opførtes restauration, og 1911 skænkedes Pikkerbakken (71 m høj) til byen. 1945 købte kom. Bangsbo hovedgd., i alt 119,7 ha, hvoraf 50 ha drives som lystskov og ca. 5 ha er udlagt som park i forb. med Møllehuset og Pikkerbakken. – Endv. findes flg. anlæg: Moseanlægget, 2,3 ha, ved Rimmensgade, Kommunehaven ved den gl. kommandantbol., Ndr. Skanse, 1,5 ha, ved Frydenstrand, Plantagen, ca. 5 ha, ved Skagensvej, Nordstrand, 8 ha. Uden for byen ejer kom. Vandværksskoven, 26 ha, i Flade so. ved Donbæk vandværk og Katsig bakker, 40 ha, i Skærum og Tolne so. – I anlægget foran kirken en mindesten m. relief for frihedskampens ofre (billedh. Sven Bovin), opstillet 1957. – På havnepladsen 2 fiskere, i granit af Hans W. Larsen, 1929–33, bekostet af kom. og Ny Carlsbergfondet. – Løverne ved indkørselen til Bangsbo, udf. af Anne Marie Carl Nielsen, opr. købt af godsejer Johan Knudsen. – Minderelief i bronze for de 4 marinesoldater, der omkom under en redningsaktion i vinteren 1956, ophængt på Kommandantboligen, udf. af Sven Bovin. – Grisen, i poleret granit, udf. af Sven Bovin til Frederikshavns banks filial i Søndergade 1959.

Campingplads (2 ha) findes ved Frydenstrand; benyttes også til dyrskuepl. – En kommunal badeanstalt ligger ved Nordstrand, hvor også kajakklubben har sit hus. – Stadion ligger i Rimmens Allé. – Vandrerhjem på Buhlsvej. – Roklubben ligger i fiskerihavnen, bygn. opf. 1958.

Jernbanestationen er endestat. for den østjyske længdebane (åbnet 16/8 1871) og Fjerritslev-Nr. Sundby-Sæby-Frederikshavn banen (åbnet 18/7 1899) samt udgangspunkt for Skagensbanen (åbnet 25/7 1890). Den er opf. 1870–71. Det er planlagt at flytte den til Kragholmen v.f. den ny fiskerihavn. Tog m. forb. med rutebådene fra Oslo og Göteborg udgår fra turistkajen på havnen, hvor der er billet- og rejsegodskontor. Ved opfyldning s.f. sdr. mole skabes der fra 1960 en 260 m lang perron m. spor på begge sider samt m. billetkontor og rejsegodsekspedition; endv. laves parkeringsplads for 38 busser samt 2 parkeringspladser for personbiler. – Rutebilstationen ligger ml. Fladstrandgade og Langelinie. 2 kommunale buslinier inden for selve byen. Fra Frederikshavn er der rutebilforb. til bl.a. Brønderslev, Hals, Hirtshals, Hjørring, Skagen, Sæby og Ålborg. – En flyveplads, ca. 80 ha, for mindre maskiner, ved Knivholt 3 km v.f. byen, opr. anlagt af tyskerne under krigen 1940–45. – Posthuset og telegrafstation ved jernbanestat. er opf. 1887 (ing., oberst W. A. Thulstrup). – Telefonhuset, Rimmensgade, er opf. 1958–59 (arkt. H. Lindhardt).

Toldkammeret, ved havnen, er opf. 1915 (arkt. H. Kampmann). Det gl. toldkammer, opf. 1854, anvendes som tjenestebol. 1938 byggedes en visitationsbygn. ved rutebådenes anlægsplads i havnen (arkt. E. Blennum). – Havnekontor, Havnepladsen, er opf. 1887 (arkt. V. Ahlmann), udv. 1953 (arkt. L. Teschl). Bl.a. kontor for vandbygningsvæsenets 4. distr. – Fiskerikontrollen, Kragholmsgade, er opf. 1951 (arkt. Johs. Sivertsen). – Turistforeningen i eget hus (opf. 1959–60) i trafikhavnen m. restauration, rejsebureau m.m.

Havnen ejes af staten. Byens gl. »Fladstrand havn«, nø.f. kastellet, var egl. kun en ankerplads, beskyttet af revene og småøerne. Beg. til statshavnen skete if. resol. af 3/4 1805 ved anlæg af en mindre bådehavn, det inderste af den sen. havn s. 88 (1960 opfyldt og anvendt som parkeringsareal). Sen. udv. havnen og 1841 omfattede den 1,2 ha med dybder 2,5–4,4 m. Efter yderligere udv. omfattede havnen ca. 1870 6,7 ha med 3,8–5,0 m dybde. 1882–94 foretoges en stor udvidelse af havnen, hvorefter den bestod af en ca. 18 ha stor forhavn m. et 94 m bredt indløb og en dybde af indtil 6,9 m, en østre inderhavn, dybde 6,9 m, samt en vestre inderhavn, dybde 4,4–5,0 m. Inderhavnene tilsammen ca. 14 ha, havnens areal i alt 32 ha. I de flg. år fortsattes med bygn. af forsk. anlæg inde i havnen, 1907–09 udv. såvel østre som vestre inderhavn, og 1912–14 uddybedes havnen og sejlløbet ind til denne til en dybde indtil 8,0 m. Havnens samlede vandareal var derefter ca. 38 ha (hvoraf forhavnen ca. 18 ha), de til havnen hørende landarealer ca. 16 ha og bolværkernes længde ca. 1670 m. 1953–60 byggedes en ny fiskerihavn n.f. de 1894 færdigbyggede ydermoler; havnens landareal er herved blevet forøget med 22,5 ha, vandarealet m. 22,7 ha og fortøjningspladsen m. ca. 2000 løbende m; vanddybden ved kajen er 5,0 m. Hele havnen omfatter derefter 1960 et landareal på ca. 39 ha, et vandareal på ca. 61 ha og en samlet kajlængde på ca. 3,7 km. 1960 er endv. store ombygningsarbejder i gang i havnen. Den østre inderhavn, der indtil da har været hjemsted for fiskeriet, omdannes til varetrafikhavn med 8,0 m’s dybde ved kaj. Den vestre inderhavn forbeholdes skibstrafikken på Göteborg, Oslo og Larvik, Læsø og Kbh.; der vil blive 2 færgelejer. S.f. den sdr. mole opfyldes et ca. 150 m bredt areal, hvor der skal være havnebanegård, parkeringspladser m.m. Den gl. bådehavn fra 1805 fyldes op for at tjene som parkeringsareal. Den s. 89 midterste del af havnen anvendes som værftsareal. Havnen har 5 fyr og 2 lanterner. På ndr. ydermoles hoved findes tågesignal og radiofyr. Lodserne ved Frederikshavn lodseri (opret. 1733) lodser mod n. til Skagen og mod s. til Fredericia, Korsør-Nyborg og Øresund. Der findes flere ophalingsbeddinger. Største kran kan løfte 50 t. I havnen findes en redningsstat. – Fra Frederikshavn er der skibsruter til bl.a. Göteborg, Oslo, Læsø og Kbh., samt til Larvik i tiden 1/5–30/9.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Alpha Diesel A/S, grl. 1883 (tidl. Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik A/S), fra 1938 datterselskab af A/S Burmeister & Wain. Fremstiller udelukkende skibsdieselmotorer. Hovedkontor i Søndergade, hvor også de mindre motorer fremstilles, medens de store typer fabrikeres i en 1955–57 opf. fabrik i Rimmens Allé, hvor også støberiet ligger. Egen ophalerbedding i havnen. 650 ansatte. – Frederikshavns Værft og Flydedok A/S, i trafikhavnen, er grl. 1870 som træskibsværft, 1913 overgået til stålskibsbyggeri, især højsøtrawlere, havundersøgelsesskibe og færger. Ca. 800 ansatte. 1959 ny monteringskaj og -kran. 1960 er store udv. og moderniseringer i gang. – Ørskovs Stålskibsværft, grl. 1958–59, seriefremstiller stålkuttere; 40 ansatte. – Motorfabrikken Gamma, grl. 1917, 75 ansatte. – A. Bjerrums Maskinfabrik, A/S, grl. 1915, 25 ansatte. – Frederikshavns Andels Svine- og Kreaturslagteri, opret. 1931, 40 ansatte (1958 slagtet 33.000 svin og ca. 4000 kreaturer). – A/S Frederikshavns Fiskehermetik og Konservesfabrik, grl. 1939, ca. 150 ansatte. – A/S Skandinavisk Fiskekonservesfabrik, opret. 1948, 220 ansatte. – Jalco I/S ved I. A. Larsen og Co., opret. 1901, opr. handel m. levende fisk, nu m. dybfrossen fiskefilet, bygn. opf. 1955–58 i Bangsbo, 250–300 ansatte. – I havnen Frederikshavn Isværk A/S, opret. 1938, og Frederikshavn Fryse- og Kølehus A/S, opret. 1945. – Endv. 2 mindre skibsbyggerier samt store korn- og foderstofforretninger og trælasthandler, 2 mejerier (det ene andelsmejeri).

Under krigen 1940–45 kom naturgassen til at spille en meget væsentlig rolle for Frederikshavns kraftforsyning. Naturgassen i Vendsyssel blev første gang anvendt i Strandby 1931 af fiskeeksportør Clausen. 1937–38 boredes der en del både af private og af Frederikshavns kom., og marts 1938 var der af brandkommissionen anerkendt 45 private gasboringer fortrinsvis i den østl. del af byen. Kommunen selv havde 2 boringer n.f. byen., hvorfra man anlagde en forsyningsledning til gasværk, alderdomshjem, skole og sygehus. Efterhånden som brændstofsituationen forværredes 1940, intensiveredes borearbejdet af såvel private som af kom. Der dannedes et privat selskab, I/S Alpha Gas, med A/S Burmeister & Wain som hovedinteressent, som i samarbejde med Aalborg Portland Cementfabrik, der udførte boringerne, anlagde en komprimeringsanstalt (på Fælledvej), hvor gassen blev fyldt på stålflasker og anvendt som drivkraft for biler. Efterhånden kørte i alt ca. 500 biler, deriblandt de fleste af Nordjyllands rutebiler (ca. 50) på naturgas. Selskabet anlagde i samarbejde med kom. et ledningsnet gennem byen, genmen hvilket fx. elværket og flere af byens store virksomheder helt el. delvis forsynedes med gas. I alt blev der i årene indtil 1946 udført ca. 860 boringer efter gas (anmeldt til justitsministeriets sagkyndige, ingeniør Thostrup, Frederikshavn), hvoraf ca. 1/3 var produktive. Siden er der højst udført 30 boringer og efter 1954 næppe en eneste. Boringerne fordeler sig med 43% i Frederikshavn, 55% i Frederikshavns opland og 2% i den øvr. del af landet (fx. på Ærø). Af boringerne i s. 90 Frederikshavn udførtes 8% (ca. 70) for Frederikshavn kom. Aalborg Portland Cementfabrik og I/S Alpha Gas udførte i alt 360 boringer, hvoraf ca. 1/3 var produktive. Hvor stor den samlede gasproduktion har været, er umuligt at sige. Aalborg Portland Cementfabrik og I/S Alpha Gas har i perioden 1941–59 produceret ca. 35 mill. m³. 1959 havde I/S Alpha Gas 14 boringer i gang, der 1958 producerede ca. 1 mill. m³ gas, der leveredes til enkelte private virksomheder samt til Frederikshavns kom., der videresolgte den til Strandby kom. Det særlige ledningsnet for naturgas er nu reduceret til en længde af ca. 30 km. Antallet af private produktive boringer i byen overstiger i dag næppe 10. Frederikshavns kom. har ikke længere nogen.

Gamle huse. Et Indtryk af den gl. Bebyggelse kan man nu kun faa i den nordl. Ende af Byen omkring Fiskergade. De beskedne Smaahuse i Grundmur er gulkalkede med hvidtede Gesimser og halvvalmede Gavle, hovedsagelig opf. i første Halvdel af 1800t. Til denne Gruppe af Huse slutter sig »Frederiksgaarden« i Storegade med Frontispice og en fantasifuldt udskaaret Port i Sidebygningen. En Prøve paa ældre Bindingsværk, hvoraf nu kun lidet er bevaret, fremviser det s.k. »Tordenskiolds Hus« i Skippergade. Administrationsbygningen i Fladstrandsgade, den gl. Kommandantbolig, er et holdningsfuldt grundmuret Hus fra 1800t.s Beg. i ét Stokv. med to symmetrisk anbragte Indgangsdøre. Ejendommen ombyggedes indvendigt 1920 ved arkt. V. Nielsen Gjøderum. Paa Gavlen er en Tavle, der fortæller s. 91 Husets Historie. Mest kultiveret bl. denne Periodes faa bevarede Privatbygninger er Hotel Dania paa Hjørnet af Havnegade og Danmarksgade, grundmuret i to Stokv. Raadhuset, to Etager i Grundmur, er opf. 1845 og delvis ombygget 1919 saaledes at det nu er i to fulde Stokv. (tidl. var det i ét Stokv. med højt Midtparti).

Krudttårnet (Martellotaarnet), opf. 1686–87 af Militæringeniøren Anthon Coucheron, er det betydeligste Levn fra Frederikshavns Befæstning (s. 95). Det hvidtede, cirkulære undersætsige Kampestenstaarn er dækket af et lavt, svejfet Teglstenstag, maaske fra Beg. af 1800t. Under Tagskægget aabner Kanonportene sig, mens de hvælvede Etager nedenunder rummer Ammunitionskamre. Taarnet, der nu helt omklamres af moderne Fabriksbygninger, er indrettet til Museum. – Fra Fæstningen stammer ogsaa Jordværkerne: »Nordre Skanse« ved Hotel Frydenstrand med 4 Bastioner samt Skanserne paa Øen Deget nø.f. Havnen. Lidt s.f. Byen findes Resterne af en muret Skanse, »Søndre Skanse«.

Indbyggerantallet i Frederikshavn kbst. var 1/10 1955: 20.018 fordelt på 6539 husstande (1801: 463, 1850: 1374, 1901: 6538, 1930: 9882).

Forstadsbebyggelserne Bangsbostrand, Båderne og Nyholmstrand samt Øster Flade by, alle i Flade so., med 1930 i alt 3101 indb., indlemmedes fra 1/4 1939 i F. kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1724 levede af landbrug s. 92 m.v., 8253 af håndværk og industri, 2685 af handel og omsætning, 1766 af transportvirksomhed, 1608 af administration og liberale erhverv, 2033 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 325 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1958 var der under Frederikshavn tolddistrikt hjemmehørende 10 motorskibe med i alt 3563 brt., 2 dampskibe med tilsammen 1005 brt. og 61 sejlmotorskibe med i alt 2212 brt.

Skibsfarten på Frederikshavn omfattede 1958: 1629 indgående skibe med 155.966 t gods, deraf 1175 skibe med 130.996 t gods fra udlandet, og 1627 udgående skibe med 27.229 t gods, deraf 1141 skibe med 23.707 t gods til udlandet. 691 af de indgående, resp. 690 udgående skibe gik i rutefart. Af det udlossede gods var 9418 t korn, langt overvejende fra udlandet, 11.727 t foderstoffer, ligeledes hovedsagelig fra udlandet, 894 t andre næringsmidler fra udlandet, endv. 42.949 t kul, koks, briketter olgn. og 53.473 t benzin, olie olgn., heraf ca. 80–90% fra udlandet, og endelig 5456 t gødningsstoffer og 1352 t andre kemiske produkter, ligeledes for største delen fra udlandet. Af det indladede gods var 1047 t korn og kornvarer, mest til indlandet. 1960 t foderstoffer, udelukkende til udlandet, og 3813 t forsk. andre næringsmidler, overvejende til udlandet, og endelig 19.979 t stykgods overvejende til udlandet.

Der var i F. 31/12 1959 i alt 2078 automobiler, hvoraf 1377 alm. personbiler, 84 drosker olgn., 11 rutebiler, 597 last- og varevogne samt 518 motorcykler. 12 af amtets bilruter, derunder omnibusruter, på fra 18 til 105 km, udgik fra el. berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i F. kbst. 400 håndværks- og industrivirksomheder m. 3153 beskæftigede og 5203 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 68 engrosvirksomheder m. 809 beskæftigede og en omsætning på 42,3 mill. kr., 256 detailvirksomheder m. 809 beskæftigede og en omsætning på 31,9 mill. kr. samt endelig 50 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 250 beskæftigede og en omsætning på 3,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 10.917.000 kr.; skatterne indbragte 8.903.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 8.183.000 kr., erhvervskommuneskat 45.000 kr., aktieselskabsskat 192.000 kr., ejendomsskyld 151.000 kr., grundskyld 283.000 kr., grundstigningsskyld 44.000 kr.), afgifter og kendelser i alt 294.000 kr., deraf motorafgift 146.000 kr., og endelig overskud af vandværk 117.000 kr., af gasværk 97.000 kr. og af el- og varmeværker 1.133.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 10.221.000 kr., var sociale udgifter 2.541.000 kr., udgifterne til undervisningsvæsen 1.502.000 kr., biblioteksvæsen, museer olgn. 43.000 kr., medicinalvæsen 702.000 kr., vejvæsen 721.000 kr., gadebelysning 100.000 kr., snekastning 189.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 66.000 kr., brandvæsen 51.000 kr., parker og idrætsanlæg 275.000 kr. og alm. administration 1.074.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1958 45,0 mill. kr., hvoraf i faste ejendomme 31,6 mill. kr. og i værdipapirer 13,4 mill. kr., kom.s gæld var 23,2 mill. kr., legatkapitalen 856.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59 13,0, 1957/58 12,7, ligningsprocenten 1958/ 59: 11,4, 1957/58: 11,4.

I Frederikshavn og Omegns Sparekasse (opret. 1844) var indskuddene 31/3 1959 44,9 mill. kr. og reserverne 3,2 mill. kr. I By- og Landbosparekassen i Frederikshavn s. 93 (opret. 1936) var indskuddene 31/3 1959 13,1 mill. kr. og reserverne 0,6 mill. kr.

A/S Frederikshavns Bank (opret. 1891) havde 31/12 1959 en aktiekapital på 2,0 mill. kr. og reserver 3,6 mill. kr.; indskuddene var 35,8 mill. kr.

Folkebanken for Frederikshavn og Omegn A/S (opret. 1943) havde 31/12 1959 en aktiekapital på 1,2 mill. kr. og reserver 0,6 mill. kr., indskuddene var 12,9 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Frederikshavn kbst. to sogne – Frederikshavn so. og Frederikshavn Bangsbo Strand so. F. so. udgør sa.m. Hirtsholmene so. ét pastorat, Frederikshavn (under Horns hrd.s provsti). Pastoratet betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan og en kaldskapellan samt en hjælpepræst. Frederikshavn Bangsbo Strand so. udgør ét pastorat, der betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. F. byråd består af 17 medlemmer. F. kbst. hører under 77. retskr. (Frederikshavn) med tingsted i Frederikshavn, og under 51. politikr. (Frederikshavn) og er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Frederikshavn-Sæby lægekr. (Frederikshavn), under Hjørring amtstuedistrikt med amtstue i Hjørring, 55. skattekr. (Frederikshavn), 18. skyldkr. (Hjørring amtkr.), amtets 1. folketingsopstillingskr. (Frederikshavn) og udgør sa.m. Bangsbo Strand so. 5. udskrivningskr., 470. lægd, der har sessionssted i Frederikshavn kbst. Frederikshavn er sessionssted for lægderne nr. 467–71, 473–481 og 483.

F. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 51. politikreds.

Bangsbo har formentlig 1364 tilhørt den væbner Jens Nielsen Værkmester (segl: HenryPet. AS. I, A 1022), der da skrev sig de Bangsboodh, men mul. kan have været lensmand el. høvedsmand på gden for Børglum kloster, der i hvert fald 1405 ejede B., idet det da vidnes, at en skov, som i gl. tid hed Laner mark og nu kaldes Boanxboedt mark, med al sin rettighed tilhørte dette kloster. Her synes klosteret 1468 at have haft saltkedler, og 1469 siges det, at B. var fri for al kgl. tyngsel. 1501 tog klosteret lovhævd bl.a. på B. og på to »saltboder«. Ved reformationen kom B. under kronen, som 1573 bortmageskiftede Bangsbogård til Otte Banner til Asdal; efter hans død 1585 må vist enken fru Ingeborg Skeel til Voergård have besiddet gden til sin død 1604. Siden ejedes den af hr. Otte Skeel til Hammelmose m.v. († 1634 som lensmand på Ålborghus) og hans enke fru Birgitte Lindenov († 1648 på B.). Af deres børn arvede Christen Ottesen Skeel til Hammelmose B. Da han døde ugift 1670, arvedes gden af søsteren Karen Skeels (til Burholt m.v., † 1651) børn i ægteskab med Sten Bille til Billeskov m.v. († senest 1660): Holger Bille, Albert Bille til Langholt († 1703) og Otte Bille. Sidstn. udkøbte 1671 sine brødre, men dræbtes 1674 i en duel i Viborg. Holger Billes sønner arvede derefter B. (1688: 32,71 tdr. hartk. m. 178,1 tdr. land dyrket areal), og af disse af købte Henrik Bille til Mejlgård († 1708) 1692 sine brødre Sten Bille til Burholt († 1740) og Chr. Fr. Bille (sen. til Holris) († 1749) deres fjerdeparter af B. med noget gods (Chr. Fr. B. skrev sig dog endnu 1694 til B.) og 1700 broderen Otte Bille hans fjerding. 1704 solgte Henrik Bille imidlertid gden (32 3/4 tdr. hartk. og en del bøndergods) til Otte Arenfeldt til Knivholt m.v. († 1720). Hans søn kancelliråd Lage Beck Arenfeldt arvede bl.a. B., som efter hans død 1736 overgik til enken Anne Sophie Pax til Sæbygård m.v. († 1763), som 1744 solgte den (36 5/8 tdr. hartk. og 219 1/4 tdr. hartk. bøndergods) til forp. på B. Jens Nielsen Møller († 1778). Denne afstod gden for 18.000 rdl. til sin svigersøn Lorents Simonsen Klitgaard, ved hvis død (1788?) den overgik til sønnen Jens Klitgaard, som 1797 fik kgl. bevilling, at hovedgdsjorden måtte beholde sin frihed, selv om fæstegodset bortsolgtes. Han og hustruen Cecilie Lassen skødede 1810 B. (45 3/4 tdr. hartk.) for 88.000 rdl. til enkefru Marie Elisabeth v. Angersbach, f. komtesse Knuth († 1865), enke efter kapt. Lorentz Bremer v. Angersbach († 1810). Hun solgte dog allr. 1812 (skødet udfærdiget 1815 af hendes 2. mand, sen. oberst, kmh. Chr. Ludv. Gustav Heltzen († 1855) gden for 100.000 rdl. da. kur. og 12.000 rdl. slesv.-holst. kur. (omskrevet til 37.800 rbdl.s værdi og 19.733 1/3 rbdlr.n.v.) til justitsråd Johs. Møller. Denne fik 1819 kgl. bevilling til s. 94 at udstykke B. i 163 parceller, hvoraf han kort før sin død 1834 solgte hovedparcellen (15 tdr. hartk.) m. 17 fæstehuse for 11.000 rbdlr. sedler til kammerråd, sen. stiftslandinspektør Hans August Bie. Efter hans død 1849 solgte børnene 1852 B. til major Engelbrecht Ferdinand Michaelsen († 1861), der straks afstod den til forv. Dietrich Gørtz, der 1854 fik skøde på gden for 39.000 rdl. Efter hans død 1874 overgik B. for 164.000 kr. til ingeniørkaptajn, folketingsmand og hofjægerm. Lauritz Chr. Nyholm, der gennem sin hustru Maren Nyholm, f. Gjedde tilførte gden noget fæstegods på Mors. Efter hendes død 1884 solgtes B. alene for 140.000 kr. til landbrugskand., sen. inspektør ved landbohøjskolen Carl Vilh. Theodor Heiberg, fæstegodset derimod til godsejer, etatsråd Poul Knudsen til Ulstrup og Blidstrup og Bangsbo vandml. med nogen skov til Frederikshavns kom. 1891 solgte Heiberg B. for 135.000 kr. til redaktør, cand. phil. Johan Knudsen († 1942), der samtidig af faderen tilbagekøbte fæstegodset (ca. 22 tdr. hartk.) for 72.000 kr. og lod gdens bygninger istandsætte, for at de kunne blive en ramme om en litterær kreds på B. Allr. 1909 solgte han dog ejendommen (23 tdr. hartk.) for 145.000 kr. til et konsortium i Frederikshavn, der udstykkede den, skænkede Pikkerbakken til Frederikshavns kom., frasolgte jord til 3 gde samt adsk. parceller til gartnere olgn. Hovedparcellen (m. ca. 120 ha) solgtes 1910 til propr. P. Jensen, tidl. Vestermark pr. Sindal, fra hvem den 1912 for ca. 80.000 kr. kom til propr. W. Jørgensen, som 1917 videresolgte den for 200.000 kr. til generalkonsul C. M. Pay, som n.å.å. afstod den for 400.000 kr. til dir. O. Bigler, efter hvis fallit Pay måtte tage gden tilbage. B. solgtes derefter 1919 for 240.000 kr. til propr. Chr. Nielsen, Mølskovgård, sen. til Lerbæk, som 1923 afhændede den for 195.000 kr. til læge Holger Nathanael Smidt († 1954), tidl. og sen. Java; 1925 solgte han gden til propr. N. A. Sørensen, fra hvem Jydsk Land-Hypotekforening måtte overtage den for sen. at mageskifte den til kapt., kammerjunker Heinrich Kauffmann baron Haxthausen mod Eltanggård (ved Kolding). 1939–41 tilhørte B. propr. Gunnar Eigil Christensen, derefter læge Knud Normann Petersen. Fra 1945 ejes B. af Frederikshavns kom., og dens hovedbygn. er 1948 indrettet til museum.

Litt.: Knud Bokkenheuser. Bangsbo og dets His.orie gennem Tiderne. 1918. M. Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 419–23. DLandbr. VII. 1935. 224–26.

Hovedbygningen er omgivet af grave og består af tre hvidkalkede fløje, der åbner sig mod avlsgården i v. Bygn. er opført o. 1750 af Jens Møller, og de to bindingsværks sidefløje i ét stokv. med gennemstukne bjælkehoveder og små tagskægsknægte er i alt væsentligt bev. i uændret skikkelse, mens midterfløjen i beg. af 1800t. ombyggedes i grundmur og fik gennemgående tofags kvistparti. Indvendig blev hovedfløjen ved denne lejlighed udstyret i nyklassisk stil, som nu kun er bevaret i kvistens overetage. Bygn. rummer nu et museum (se ovf.). Avlsgårdens store bindingsværkslade fra 1600 styrtede sammen under en storm i aug. 1942, men genrejstes ved Nationalmuseets bistand. Den ældre † hovedbygn. var if. beskr. fra 1662 et anseligt firefløjet bindingsværksanlæg på to stokværk.

Skove: Kommunen overtog 1885–1914 den tidl. under herregården Bangsbo hørende skov, Bangsbo skov (Møllehuset, Pikkerbakken, se ovf. s. 87).

Fredede oldtidsminder: På Løgten mark lige v.f. byen findes 7 ejendommelige, halvt underjordiske huse el. kældere, hvorfra fører stensatte gange, antagelig vandledninger; tiden er ældre romersk jernalder. N.f. Ø. Flade er der gjort et skattefund med guld- og sølvsager.

Litt.: P. Kjærum i Skalk. 1959, nr. 3. 8–12; nr. 4. 12–13. Sa. i Kuml. 1960. 62–89.

Ved gravning på en jordlod på Bangsbo Strand fandtes 1887 481 hvide fra Christoffer af Bajerns – kong Hans’ tid.

Bavnen i dav. Flade so. stod på Pikkerbakken (AarbVends. 1954. 287).

Historie. Byen skylder de gode besejlingsforhold og det rige fiskeri sin oprindelse. Ml. Deget og kysten var en beskyttet ankerplads for skibe, der p.gr.af hårdt vejr ikke kunne runde Skagen. Allr. i middelalderen opstod der på den nuv. bys grund et fiskerleje, der også havde betydning som handelsplads. Det kaldtes Fladstrand (1572 Fladstrand) efter sognet Flade, som det tilhørte. Stedet nævnes 13/3 1572 og havde da også bet. som overfartssted til Norge.

Fiskerlejet fik i 1600t. militær betydning. Kejserlige tropper anlagde 1627 en skanse ved fiskerlejet, og den vedligeholdtes i de flg. år af landeværnet. 1675 udvidedes anlægget for at beskytte havnen. 1686–87 foretoges nye udvidelser, og man talte nu om citadellet Fladstrand. Der opførtes et svært tårn, der kunne bære kanoner, omgivet af en mur, forsynet med en fæstningsport. Denne blev nedrevet 1891, medens tårnet endnu er bev. (det s.k. krudttårn, se ovf.). Tordenskiold benyttede Fladstrand som base for sine angreb mod svenskerne. 1712 anlagdes Hornværket n.f. citadellet, med hvilket det var forbundet med lave batterier og grave. Samtidig opkastedes batterier på holmen Deget. Der lå fast garnison i fæstningen. Den militære betydning af anlægget var svindende fra midten. af 1700t., og man begyndte at afhænde en del af værkerne med tilhørende bygninger. Under kaperkrigen 1807–14 fik fæstningen på ny betydning, men efter freden var dens værdi ringe, selv om den opretholdtes indtil 1864. Af de gl. befæstningsanlæg er bev. kommandantboligen (sen. sæde for byrådet), tårnet på havnen samt skanser ved Frydenstrand og på Deget.

1685 havde fiskerlejet fået egen kirke, der dog var anneks til Flade indtil 1812. Selv om byen ikke var købstad, måtte den dog fra beg. af 1700t. svare konsumtion og andre købstadsafgifter. Jorden ejedes en årrække af ejerne af Bangsbo og Knivholt, men købtes 1748 af Peder Hansen Høyer fra Fladstrand, der videresolgte byen til Johs. Andersen Glerup fra Eget i Skærum so. Nogle år senere fik en række beboere i byen skøder på deres ejendomme. 1769 havde byen 525 indbyggere.

Byens hovednæringsvej var fortsat fiskeri, og ved siden heraf dreves en vis handel samt søfart. Man havde stadig forbindelse med Norge, med hovedstaden og med andre handelspladser sydpå. Enkelte skibe var hjemmehørende i byen. En anden indtægtskilde var saltudvinding af tang. Byen syntes at have stået i stampe i sidste halvdel af 1700t., og befolkningstallet var 1801 sunket til 463.

Baggrunden herfor var sandsynligvis den tilsanding af havneløbet, som fandt sted i disse år, og det blev nødvendigt at udbedre havnen, hvis byen skulle have en fremtid for sig. 1805 begyndte man at anlægge en ny bådehavn, og denne fik betydning under den følgende krig. I 1830erne bevilgede staten yderligere beløb til havnens udvidelse, og disse arbejder var afsluttet 1841. 1882–94 gennemførtes på ny omfattende havneudvidelser. Den kraftige udvikling af havnen medførte et betydeligt opsving i byens næringsliv. Fiskeriet blomstrede op, også fordi fiskefartøjerne nu kunne gøres større. Det var navnlig flynderfiskeriet, der gav de store indtægter, men der skrabedes også en del østers, navnlig i århundredets 1. halvdel. Fiskeriets opblomstring gav øget omsætning i byen, og den gode havn medførte, at F. blev en vigtig udskibningsplads for oplandets produkter og en vigtig lokal indførselshavn. Hertil kom, at havnen ofte søgtes som nødhavn for trafikken n. om Skagen.

1818 udskiltes byen af Flade so., og den blev gjort til købstad under navnet F. (efter Fr. VI). Endnu 1850 havde byen kun 1374 indb., men i løbet af de kommende 50 år gik udviklingen i raskere takt, og 1901 var befolkningen steget til 6538. I sa. periode forbedredes byens forbindelser med oplandet. 1871 havde man åbnet banelinien til Hjørring. 1890 påbegyndtes driften på den smalsporede jernbane (ombygget til normalspor 1920) til Skagen, og 1899 kom driften i gang på jernbanen over Sæby til Nørresundby. Samtidig udvikledes vejnettet. Alle disse nye forbindelseslinier skabte mulighed for en intim økon. kontakt med et vigtigt bagland. Den øgede omsætning medførte oprettelse af en sparekasse (opret. 1844) og en bank (opret. 1892). Også en vis industri vandt indpas. Således grundlagdes 1883 et betydningsfuldt jernstøberi og en maskinfabrik.

Efter århundredskiftet øgedes takten i den økon. udvikling, og byen har i dag over 21.000 indbyggere. Byens livsnerve er stadig havnen, som 1952–59 fik en ny stor udvidelse n.f. den gamle havn. Her findes nu den nye moderne fiskerihavn med en samlet bolværkslængde på ca. 2000 m. I tilknytning til det moderne fiskeri er opstået en række industrielle virksomheder, som har fisk som råprodukt el. som leverer materiel for fiskeriet. Endv. er der oprettet flere bådebyggerier og skibsværfter, af hvilke F. Værft og Flydedok (opret. 1913) er det betydeligste. Også anden industri er vokset frem, bl.a. Alpha-Diesel, der navnlig fabrikerer dieselmotorer og mindre træfartøjer. Også den moderne turisme har haft stor betydning for F. Allr. i mellemkrigstiden benyttedes sejlruterne fra Oslo og Göteborg af mange no. og sv. turister, og denne trafik er øget betydeligt efter 1945. En væsentlig del af den turiststrøm, der søger til Skagen, passerer ligeledes F. 1930-erne var dog en ret vanskelig tid for byen, da arbejdsløsheden var ganske omfattende.

Under den ty. besættelse 1940–45 havde F. stor strategisk betydning for den ty. værnemagt, idet byen var en vigtig etapestation på vejen til Norge. Der var til stadighed mange ty. tropper i byen, og undertiden udbrød alvorlige strejker, fx. i aug. 1943. Marts 1945 sprængte en ty. terrorgruppe F. Avis’ bygn. i luften.

1939 indlemmedes den østl. del af Flade sogn i F., og dette medførte øget kloakering, gadeanlæg og en kraftig udvidelse af de kommunale værker. Besættelsestiden sinkede denne udvikling, og arbejderne fuldførtes først efter 1945. Ved siden af de kommunale skoler eksisterede s. 97 fra slutningen af 1800t. foruden en teknisk skole og en handelsskole også en særlig fiskeskipperskole. 1947 oprettedes et kommunalt gymnasium.

1853 grundlagdes F. Avis, som stadig har formået at holde stillingen som byens blad. Politisk har bladet altid tilhørt det konservative parti. 1898 udsendtes et venstreblad, men det formåede ikke at slå varig rod. I byrådet dominerede det konservative parti længe, og de første folkevalgte borgmestre var udgået fra dette parti, nemlig malermester J. G. Hassing og ing. F. Houmøller. Man havde dog et vist praktisk samarbejde med oppositionen. 1937 erobrede socialdemokratiet flertallet, og overlærer L. C. Fisker valgtes til borgmester. Hans første embedsperiode gik til 1950, da partiet tabte valget til Danmarks Retsforbund. Resultatet af borgmestervalget blev, at den konservative dommerfuldmægtig W. Beckett blev udpeget til borgmester. 1954 generobrede socialdemokratiet flertallet, og overlærer Fisker har siden da været borgmester.

Litt.: C. Klitgaard. Fladstrand-Sæby, AarbVend. X. 1934 217–69. A. Nørregaard-Knudsen. Fladstrands første Havn, sst. XVIII. 1949. 1–33. Sa. En Episode i Fladstrand (Englænderkrigen), sst. XX. 1954. 1–19. H. Skjerning. Den gamle Kommandant (C. F. Hansen) sst. VI. 1925. 38–53. Otto J. Hammerich. Fra Fladstrand til Frederikshavn. 1932. Peter Chr. Pedersen. Fladstrand-Frederikshavn. By- og Slægtshistorie. 1942.

I Frederikshavn fødtes 1810 teknisk dir. ved orlogsværftet N. E. Tuxen, 1816 maleren Thorvald Læssøe, 1819 officeren Thorvald Jørgensen, 1824 personalhistorikeren og landmanden Frantz Hvass, 1825 handelsmanden A. Westenholz, 1834 officeren Adolph Arendrup, 1837 officeren, guvernør i Vestindien Christian Arendrup og grosserer Selgen Sthyr, 1838 biskoppen og politikeren H. V. Sthyr, 1843 præsten Chr. Sørensen, 1849 læge Tage Tage-Hansen, 1855 grosserer Harald Klitgaard, 1863 købmand Christian Cloos, 1879 arkitekt Jesper Tvede.