Frørup sogn

(F. kom.) omgives af Store Bælt, Gudme hrd. (Hesselager, Øksendrup og Svindinge so.) samt Ørbæk og Vindinge so. Den vestl. del af so. har jævne bakkeformer med længdeudstrækning fra sø. til nv., kulminerende i Højesten (71 m), og jorderne er ret ensartet lermuldede. Ø.f. jernbanen, der s. 902 følger et markeret dalstrøg, ligger derimod et kraftigt udmodelleret bakkeland, gennemsat af dybe, tværgående lavninger, der især i nærheden af kysten giver landskabet et yderst uroligt relief. Højeste punkt er her Helvedbakke (57 m). Ved Kongshøj å, der skærer sig ned på skellet til Gudme hrd., ligger Tåruplund og Mellemskoven, ved Slude en lille skov samt Sømose, og ved Tårup strand, der er et yndet bade- og udflugtssted, ligger Mademose med flere små skov- og mosepletter. Gennem so. går jernbanen (Frørup og Slude stat.) og landevejen ml. Svendborg og Nyborg.

Areal i alt 1950: 2840 ha. Befolkning 7/11 1950: 1555 indb. fordelt på 436 husstande. (1801: 968, 1850: 1344, 1901: 1567, 1930: 1674). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 888 levede af landbrug m.v., 300 af håndværk og industri, 95 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 165 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Frørup (*1231 Frøthorp; u. 1789 og 1798) m. kirke, præstegård, skole (opf. 1900) m. folkebibl. (opret. 1913; 1800 bd.), missionshus (opf. 1896), forsamlingshus (opf. 1889), kom.kontor (siden 1954), stadion (anl. 1955), andelskasse, andelsmejeri (opf. 1886, udv. 1948, ø. herfor), møbelfabr., savværk (s. herfor), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Slude (1323 Sluthæ; u. 1787) m. jernbanestat. og posthus; Tårup (1361 Thorpe; u. 1792) m. kirke, skole (opf. 1900) m. sognebibl. (opret. 1894; 1200 bd.) og forsamlingshus (opf. 1890); Kongshøj (1563 Kongenns høy; u. 1792); Sentved (1492 Santwed, 1527 Senttwed), delvis i Ørbæk so. – Saml. af gde og hse: Åhuse; Elvid; Tornekrog; Blæsenborg; Margretelund; Møllerlund. – Gårde: Sludegd., tidl. fæstegd. under Holckenhavn (1519 Slude gord; 24,9 tdr. hartk., 138 ha; ejdsk. 359, grv. 227); Tåruplunde, tidl. under Glorup (23,2 tdr. hartk., 173 ha, heraf 90 skov; ejdsk. 348, grv. 215); Langæble (1572 Lanngebøll; u. 1787); Frederikshøj, tidl. under Holckenhavn (opr. 160 ha, udst. 1922).

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 61. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, er nu en langhusbygn. m. bredt tårn i v. og våbenhus i s. (nu materialhus). I langhusets s.mur gemmer der sig rester af en romansk frådstenskirke, hvis mure har haft en ejendommelig udsmykning af højtsiddende blændinger m. dobbelte bueslag og korte pilastre m. kapitælbånd og fodstykker, og som utvivlsomt er i slægt m. kirkerne i Kærum og Sdr. Nærå. Det opr. frådstensmateriale ses bedst over loftet på det sen. tilbyggede våbenhus. Her ses også den gl. s.dør, som dog er ommuret og gjort bredere, vistnok i sengotisk tid. Et tilmuret romansk vindue ses mod sv. indvendig som niche ved orgelpulpituret. Kirkens omdannelse til langhus er sket på en usædvanlig besværlig måde. Det opr. kor er nedrevet, og skibets s.mur blev forlænget mod ø. Her ses indvendig tydelige spor af ansats til hvælvinger, der aldrig er fuldført. Derefter er det romanske skibs n.mur nedrevet, og hele langhusets nye n.mur s. 903 blev opf. m. en vinduesfordeling, der hverken harmonerede m. den opr. planlagte el. m. den, der omsider blev fuldført. Det nyopførte langhus, der fik n.dør omtr. lige over for den romanske s.dør, må i nogen tid have stået m. fladt træloft; i korets n.væg ses således et stort vindue, delvis dækket af de sen. opf. hvælv. På sdr. sidemur, andet fag regnet fra ø., sidder en tilmuret præstedør, udvendig spidsbuet, indvendig rundbuet. I den seneste middelalder fik kirken et tårn foran v.gavlen, og hele kirken dækkedes m. ottedelte hvælv, fire i langhuset, et i tårnet. Som i mange andre fynske kirker har tårnet en opr. v.portal, hvis karme (der i ny tid er ommuret) har indfatninger af dobbelte bueslag. De »forkerte« (ɔ: n.-s.vendte) tårngavle og korgavlen har opr. nok haft kamtakker, men står afdækket m. skråkanter. Det sengotiske våbenhus, opf. af munkesten i munkeskifte og m. glatte kamme under en toptinde, er i ny tid omdannet til materialhus. Tårnet blev skalmuret 1923, og kirken blev på ny istandsat 1954.

Muret alterbord. Sengotisk, firfløjet altertavle, o. 1480, fra sa. værksted som Skellerup; i midtskabet korsfæstelsesrelief, i fløjene de 12 apostle, i predellaen den hellige familie; fløjmalerier af lidelseshistorien, rest. 1940 (Beckett. A. 55–59). To gotiske figurer, o. 1400, Maria m. barnet samt en biskop, fra †sidealtertavle, i Nationalmus.; to †sidealtre nævnes 1589 (Jacob Madsens visitatsbog). Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitfont m. bølgeranke (Mackeprang. D. 29); sydty. dåbsfad o. 1550. Stort, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500; sidefigurer af Maria og Johannes i Stiftsmus.; smst. en figur fra slutn. af 1400t., Kristus som lig, fra en »Kristi grav« (Aarb. 1921. 189–91). Stor, smuk prædikestol i tidlig renæssance, o. 1580, beslægtet m. Vissenbjerg (Odense a.), m. dyderelieffer og halvsøjler. Herskabsstole m. årst. 1612 og våben for Jacob Ulfeldt og fru Birgitte Brockenhuus. Stolestader fra 1928. Jernbundet pengeblok. Klokker: 1) 1439, af støberen Kort (Uldall. 168); 2) 1833, I. C. og H. Gamst. – Brudstykke af middelald. gravsten i korgulvet. Gravsten fra 1563 over sgpr.erne Peder Bjørnskov og sønnen Baltasar.

I Slude har i middelalderen ligget en hovedgd. En adelsmand Mathias Nielsen skrives s. 904 1323 og 1333 til Sluthæ. 1519 blev Sludegård, der beboedes af Søffren Law, m. to gårdsæder forlenet til Laurids Brockenhuus, som 1525 forbrød lenet, hvorefter broderen Otte Brockenhuus († senest 1529) og hans hustru Anne Eggertsdatter Giordsen fik S. (ligeledes m. 2 gårdsæder) som len på livstid. 1589 beboedes gden af en bonde. 1611 mageskiftede kronen en gd. i S. – formentlig denne – m. to bol og skov til 350 svins olden til Jacob Ulfeldt til Ulfeldtsholm.

Skove: Til gården Tåruplunde hører skovene Tåruplund (ca. 48 ha), Mellemskoven (ca. 10 ha) og Strandskoven (ca. 1 ha). Terrænet er gennemgående bakket. Jordbunden god skovjord. Træartsfordelingen: bøg 82 %, eg 3 %, andet løvtræ 9 % og nåletræ 6 %. Endv. forekommer spredt småskov.

En landsby Horsehave (1361 Horsehawghe) med tre gde, nævnt et par gange i middelalderen, lå ø.f. Tårup. I Tårup nævnes 1479 en gd. Lindegardh. Ved Regissekilde lå Kludelundshus (1682 Kløfuelunds Hus). Tåruplunde hed tidl. Lundsgård (o. 1540 Lundz gordtt).

Fredede oldtidsminder: I Tåruplund en runddysse og en langdysse, begge en del forstyrrede. Ved Tårup den stærkt forgravede Kongshøj. – Sløjfet: Under Frørup to langdysser, en hellekiste, en ubest, stengrav og 2 høje; under Slude en stengrav og 2 høje; under Langæble en stengrav og 12 høje, hvoraf de 10 lå i en gruppe; under Tårup en dysse og 16 høje. – I Sludegd. mose er fundet mange oldsager: flintøkser, segle, stenalders lerkar, kranier af mennesker og dyr, der tyder på ofringer. Fra Frørup stammer et yngre bronzealders sværd m. guldbelægning på fæstet og fra Tårup et støbefund fra sa. periode m. sværdgreb, halsringe m.m.

Litt.: Fynske Minder. 1954. 4–14.

Filialkirken, opf. 1883 (indv. 4/11) efter tegn. af arkt. J. Eckersberg (ca. 20.000 kr.), er en rød murstensbygn., bestående af skib og kor ud i eet samt et slankt tårn mod v., hvori våbenhus; tårnspiret er sen. ombygget, så at det ligner Nyborgs kirkespir. Det indre er tøndehvælvet; altertavlen (Kristi åbenbarelse påskemorgen) er malet af F. C. Lund. Kirkegård.

Hele Frørup by nedbrændte 1612.

På Frørup mark, sv.f. byen, er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidl. et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt. Hans aften. Et »Regisse kildemarked« (omtalt i H. C. Andersen. »Kun en Spillemand«) holdtes endnu o. 1878, og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. Efter sagnet var kilden fremvældet på det sted, hvor den fromme Regisses 2 børn (el. hun selv) var blevet myrdet. I slutn. af 1500t. blev kapellet nedbrudt (se Jak. Madsens visitatsbog ed. Crone. 85), men endnu 1914 kunne kapellets form (rektangulært med udbygning på den ene langside) skelnes efter grundstenene, som sen. er taget op. 1903 restaurerede mænd fra omegnen på en uheldig måde kilden ved at lade den omsætte med et cementbassin. (Schmidt. DH. 129. SvendbAmt. 1926. 11–35; 1927–28. 98–102).

Det gl. bystævne er omdannet til et lille anlæg med en kvindevalgretseg, plantet 1915, en genforeningssten, rejst 1920, og en befrielsessten, rejst 1945.

Litt.: J. Schrøder. Hieronymus Laub [fader til den i Frørup 1805 fødte biskop H. O. C. Laub] og Frørup Præstegaard, i Hist. Maanedsskr. for folkl. og christl. Oplysn. VI. 1886. 65–98. O. Zinck. Den Laubske Slægt. Minder fra F. Præstegd. 1802–48. 1902. Hans Rasmussen. Frørup Sogns Historie. 1945. Svendborg Avis 21/1 1957.