Gammelsogn

(Gammelsogns kom.) omgives af Grenå kbst., Enslev, Voldby og Hammelev so. Det nærmest storbakkede landskab har karakter af drumlinbakker m. længdeudstrækning fra nø. til sv., i sa. retning som isen har bevæget sig. Ml. bakkerne ligger fl. st. smeltevandsdale, fx. den, hvori Kejserbæk løber, mens en anden strækker sig herfra forbi Dolmer. Højeste punkt er Tyvhøj (50 m, trig.stat.). Her ligger so.s eneste lille plantage. Jorderne er ret gode og m. højtliggende kalkunderlag. Gennem sv.hjørnet løber hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 837 ha. Befolkning 26/9 1960: 356 indb. fordelt på 100 husstande (1801: 247, 1850: 390, 1901: 1904, 1930: 1717, 1955: 378). – Fordelingen efter erhverv i G. so. var 1950 flg.: 236 levede af landbrug m.v., 80 af håndværk og industri, 9 af handel og omsætning i øvrigt, 4 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension, formue olgn.

En del af G. (Bredstrup m.m.) m. 1940: 2114 indb. indlemmedes i Grenå kbst. fra 1/4 1941.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. (1477 Gamel soghen) byerne: Åstrup (*1397 Astrup, Aastrup, 1433 Asdorp; u. 1790) m. forskole (opf. 1890, skoleforbund m. Grenå fra 1/4 1958), børnebibl., forsamlingshus (opf. 1926) og brandstat.; Dolmer (*1354 Dylmer, 1476 Dolmer; u. 1792); Robstrup (1477 Rowstrup; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Vester Hesseldal.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

G., der udgør én sognekom. og sa. m. Grenå kbst. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 65. retskr. (Grenå), 42. politikr. (Grenå), 42. lægekr. (Djursland), Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers, 49. skattekr. (Grenå), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Grenå). So. udgør 4. udskrivningskr., 349. lægd og har sessionssted i Grenå.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Angående so.s kirke, Gammel Grenå kirke, se under Grenå købstad.

Erik Horskjær redaktør

I Åstrup lå en hovedgd., som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt til Næs og hans hustru Else, datter af hr. Peder Gjødesen (Bild), blev skødet til Øm kloster, der 1415 fik skøde af Ebbe Henriksen (Udsen) på al hans hustrus ret i Å.; 1464 lejede klosteret gden til væbneren Oluf Bosen, som endnu 1496 boede her.

Agnete Mikkelsdatter (Hvas af Gerholm) ejede 1580 Kærsgård i Dolmer, men måtte 1584 p.gr.af gæld afstå den til Jakob Seefeld til Visborggd.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Til so. hørte tidl. Debild hede, der i 1800t. er lagt til Enslev so. Robstrup regnedes i matriklen 1688 og endnu i Pont.Atlas til Hammelev so.

En hellig kilde, Kærkilden, findes vestl. i so. nær Enslevgd.s skel (Schmidt.DH. 144).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Ml. Grenå og Dolmer lå en bebyggelse Trøstrup (*1404 Trostdedrup marck, *1455 Trøstrup marck), hvor bl.a. Øm kloster har haft besiddelser. I Dolmer nævnes tidl. Dolmergård (1664 Dalmargaard).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder; Den ret store Tyvhøj ved Dolmer. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje. Der kendes fra Dolmer 4 vikingetidsgrave under små høje.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I G. fødtes 1897 litteraturhistorikeren Ejnar Thomsen.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

s. 907
(Foto). Bavnehøj mølle under Grenå købstad.

Bavnehøj mølle under Grenå købstad.