Hasseris sogn

(H. kom.) omgives af Ålborg kbst., hvortil so. er forstad, Fleskum hrd. (Sdr. Tranders, Nøvling og Dall so.), Svenstrup, Frejlev og Sønderholm so. samt Limfjorden. Ved grænsen til Fleskum hrd. løber Østerå i bunden af en tidl. tunneldal. Men både denne og de udstrakte, lave arealer v.f. Gl. Hasseris er hævet havbund fra stenalderen. Resten af so. er en ret højtliggende kridtknude med de fleste steder kun et tyndt morænedække over kridtet. Sorthøj når 51 m. Store dele af so. er bymæssigt bebygget (Hasseris villaby, Kærby, Skalborg). Gennem det næsten skovløse so. går den jyske længdebane, jernbanerne Ålborg-Hadsund og Ålborg-Hvalpsund og hovedvej A 10, hvorfra en landevej fører fra Skalborg til Nibe.

Areal i alt 1955: 1727 ha. Befolkning 25/9 1960: 10.638 indb. fordelt på 3144 husstande (1801: 384, 1850: 623, 1901: 1220, 1930: 5042, 1955: 8787). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 490 levede af landbrug m.v., 3459 af håndværk og industri, 1880 af handel og omsætning, 477 af transportvirksomhed, 855 af administration og liberale erhverv, 752 af aldersrente, pension, formue olgn.; 164 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Hasseris so. havde indtil sept. 1929 navnet Aalborg Budolfi landsogn, jf. Indenrigsmin. skr. af 2/9 1929, derefter benævntes det Hasseris landsogn, indtil det 1/12 1956 fik egen kirke og navnet Hasseris sogn.

Sognet omfatter de bymæssigt bebyggede kvarterer: Hasseris villaby m. kirke (se ndf.), Hasseris skole (Skolevej 57, opf. 1911, 1961: 381 elever, 14 lærere), Stolpedals skole (ved Stolpedalsvej, opf. 1941, 1961: 597 elever, 27 lærere) m. sportsplads, rådhus (Hasserisvej 174, opf. 1958, arkt. Poulsen og Blegvad; bygn. i moderne stil m. administrations- og mødelokaler m.m., udsmykning ved Johs. Hofmeister, Forårslandskab m. mennesker ved havet, skænket af Ny Carlsbergfondet, sognegården Svalegården (Thorsens Allé; bygn., der tidl. lå Nytorv 18, Ålborg, og kaldtes Mønsteds gård, flyttedes hertil og genopførtes 1950–52, arkt., kgl. bygningsinsp. E. Packness; de ældste dele fra o. 1600; nu sognegård m. lok. for sogneråd, udvalgsværelser, ingeniørkontor, bibl., mødesal m.m.), alderdomshjem (Hasserishave, opf. 1958–59, arkt. Poulsen og Blegvad), drengehjemmet Theodorsminde (Hasserisvej 122, opret. 1914 ved testamente efter fru Marie Ree († 1900) til minde om sønnen, cand. polit. Theodor Ree; 25 pl.), lærlingehjemmet Raaens Minde (Hasserisvej 101, skænket 1907 af skrædermester J. C. Pedersen og hustru, udv. 1916 af svigersønnen, fabr. Sofus Raaen, 1923 overdraget til Kristelig Foren. f. Børneforsorg; 25 pl.), optagelseshjemmet Clementshus (Ryttervænget 13), Hasseris Sparekasse (filial af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse), konfektionsfabr., gasværk (anl. 1906, kommunalt 1919), vandværk (anl. 1906), og postkontor (Hasserisvej 57); Mølholm (hvortil regnes Nørholmsvej og bebyggelsen v.f. Hundeklemmen) m. cementfabr. Norden (anl. 1898, åbnet 1901; 300 arb.) og kridtgrav; Hasseris Mark; Kærby m. skole (opf. 1958, 142 elever, 6 lærere), hvilehjem og cementstøberi. – Byerne: Gl. Hasseris (*1231 Hasseris; u. 1800–01) m. forsamlingshus, klokketårn (opf. 1780 med klokke fra 1730, rest. 1925) og ml.; Sofiendal (tidl. Ny Hasseris; u. 1781) m. skole (opf. 1911, 248 elever, 10 lærere) og æskefabr.; Skalborg (u. 1802) m. aldersrenteboliger, kro, pølsefabrik, s. 1033 cementstøberi, mørtelfabr., maskinfabr., jernbanestat., telegrafeksp. og posteksp.; – Gårde: Skalborggd. (tidl. Kettrupgd., ejes af Aalborg Amts Landboforen.) m. dyrskueplads; Vester Skalborg.

Hele Hasseris sogn er forstad til Ålborg kbst. H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ålborg kbst.s provsti, har tingsted i Ålborg og hører under 74. retskr. (Ålborg), under 48. politikr. (Ålborg), Ålborg amts søndenfjordske lægekr. (Ålborg), Ålborg amtstuedistrikt m. amtstue i Ålborg, 51. skattekr. (Nørresundby), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Ålborg). So. udgør 5. udskrivningskr., 422. (a, b og c) lægd og har sessionssted i Ålborg.

Hasseris kirke, ved Thorsens Allé-Gl. Hasserisvej, er opf. 1954–56 (indv. 2/12 56) efter godkendt forslag af arkt., kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness og endelige tegn. af arkt. Axel Schou & Adam Christensen. Byggesum 576.741 kr. Den enskibede kirke, i moderne stil med en del middelaldertræk, består af langskib og kor i ét samt sidefløj mod n., hvor der desuden er præsteindgang i lille udbygn. Al ydermur er af gule, håndstrøgne mursten på granitsokkel, hvori der på sidefløjen er anv. en del romanske kvadre hidrørende fra udgravningen til Budolfi kirkes udvidelse 1943. Kirken har rødt tegltag og betonstøbt gesims. I langskibets og sidefløjens nordvendte murflader er de kristne symboler kors, anker og hjerte samt ved hoveddøren alfa og omega udf. i mønstermur. På v.gavlen en muret klokkestabel m. malmklokke, støbt af De Smithske Jernstøberier, Ålborg. I det indre har kirken våbenhus og hovedindgang fra n. samt mod ø. det 3 trin hævede kor m. alterniche i midten og rum for præst og kordegn i siderne. Over våbenhuset er indrettet orgelpulpitur, kirkekontor og et mødelokale. Alle indvendige murflader i langskib og våbenhus er fuget og hvidkalket murværk. Skibet har saddelformet, betonstøbt bjælkeloft, og i gange, kor og våbenhus gulv af Solnhofenfliser. Kirken har ca. 350 siddepl. – Alterpartiet består af et alterbord opf. af romanske granitkvadre med vinduesoverligger i forsiden, ligeledes fra førnævnte udgravning ved Budolfi kirke. På alterbordet s. 1034 predella og mindre tavle m. evangelistsymboler og Kristi monogram skåret i eg, samt over tavlen et ca. 6,5 m højt lat. kors af eg. Prædikestol og lydhimmel af eg er placeret i n.siden m. opgang fra koret. Korgitter og alterskrankens gelænder er af smedejern. Døbefonten i korets s.side er af mørk, bornh. granit og har dåbsfad af messing. Grundstenen indmuret i skibets v.ende har inskriptionen: AVE CRUX SPES UNICA. Kirkens krypt er indrettet m. møde- og menighedslokaler samt ligrum og køkken m.v.

I Skalborg påtænkes opf. en ny kirke.

Matr. nr. 9a af Gl. Hasseris har tidl. været del af en tvillinggård. Af de gl. længer er kun stuehuset bev., opf. i 1700t. i bindingsværk m. gennemstukne bjælker. I hovedtrækkene er den gl. ruminddeling bibeholdt, dog er alkover, åbne ildsteder og ovne fjernet. I den 3-fags storstue længst mod ø. ses endnu umalede fyrretræspaneler, der stammer fra husets opførelse.

Hasseris Villaby er opstået i de sidste årtier af 1800t. og er nu helt sammenvokset m. Ålborg kbst. – Sofiendal, hvis jorder lå under St. Restrup, har navn efter Juliane Sofie f. komtesse Wedell-Wedellsborg, g. m. Iwer Rosenkrantz-Levetzau, og udskiftedes 1781. Bønderne blev selvejere 1812. – Bebyggelsen Kærby, opstået i dette årh., ligger på de s.k. Padeenge s.f. Kjærs Mølle.

Hasseris tilhørte 1231 kongen og lå da i Fleskum hrd.; nær Ålborg lå gden Sønder Alstrup, der nævnes 1445.

Ålborg birk. 1546 udstedte kongen et brev, hvorefter »menige almue, som bygger og bor på Egholm, Gjøl og udi Sundby skal søge deres ret og ting til Ålborg byting«. Også Hasseris hørte til Ålborg birk, et navn, der i hvert fald forekommer 1546. I øvrigt synes der fra gl. tid at have været nær forbindelse ml. Ålborg by og de nævnte områder, så det er jo muligt, at de allerede i middelalderen har søgt ting i Ålborg. 1687 foreslog landsdommerne, at både Sundby, Gøl, Egholm og Hasseris blev lagt under herrederne. Det blev sagt, at begrundelsen for, at man søgte ting i Ålborg, var den, at man var kirkepligtig i denne by. Ålborg birk blev dog ved med at bestå. Ved reskr. af 6/11 1844 blev Sundby og øen Egholm lagt under Kær hrd., mens Gøl kom til Hvetbo hrd. Til gengæld blev Sønder- og Nørre Tranders, Nøvling, Storvorde, Klarup og Mou so. fra Fleskum hrd. henlagt under byfogden i Ålborg. I henh. til lov af 18/1 1878 og ved bekendtgørelse af 21/4 1879 oprettedes fra 1/7 1879 Ålborg birk og Fleskum hrd. som et særligt retsbetjentembede. Om den flg. tid se under Fleskum hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 185f., 192, 236ff.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to på Bejsebakken. På Skolebakken v.f. Hobrovej er der i kridt-undergrunden fundet flintgruber, idet man i stenalderens sidste afsnit, dolktiden, har gravet skakter ned for at få fat i god flint; ved en af gruberne fandtes et depot på 19 lancetformede flintdolke. I en grusgrav i Gl. Hasseris er fundet en gravplads med rige grave fra yngre romersk jernalder og på Bejsebakken er der påvist flere hustomter fra germansk jernalder. Ved Scheelsminde er fundet en våbengrav fra ældre romertid og i dalen nedenfor hustomter fra keltisk jernalder.

Litt.: C. J. Becker i Acta Arch. 1951. 135–52. S. Grantzau i Kuml. 1954. 30–49.

I Hasseris fødtes 1849 landmanden og politikeren Jens Saksager Sørensen.

Sognet har fra tid til anden måttet afgive arealer til Ålborg. Den sidste store indlemmelse 1/4 1950 omfattede Mariendals mølle, V. Mariendal og Scheelsminde, Englyst, Højbogård, Provstejorden, den ny kirkegd. og arealerne s.f. kgd. omkr. Sofiendalsvejen, den i villabyen liggende del af Mølleparken samt nogle småhjørner ved Kong Christians Allé, i alt 187,7 ha. Til gengæld fik H. Hundeklemmen samt nogle arealer s.f. Kærby. (HimmerlKjær. XLIV. 1955. 50f.).

Litt.: M. Christensen. Bidrag til H. Bys og Sogneraads Historie. 1342–1842–1942. 1942. Kr. Værnfelt. De tre Hasseriser, HimmerlKjær. XLIII. 1954. 169–224, XLIV. 1955. 1–70.