Hedensted sogn

(H.-St. Dalby kom.) omgives af Løsning, Urlev og St. Dalby so., Bjerre hrd. (Ørum so.), Daugård og Engum so. samt Nørvang hrd. (Ø. Snede so.). Den gennem so. fra Terpenshøje (83 m) over Remmerslund og Hedensted og videre i sydvestl. retning løbende østjy. israndslinie viser kun længst i n. et udpræget terrænskifte ml. småbakket dødislandskab i ø. og hedeslette i v. Denne sidstes kegletoppunkt lå ml. Remmerslund og gden Constantia. Resten af so. har ret jævne overfladeformer m. mest sandede og grusede jorder, dog m. undt. af den sydl. del, som er mere leret. Der er en hel del skov, mest mod s. og ø., Spilkær skov (1495 Spelkær), Hedensted skov samt Gritbjerg (1495 Gretbere), Bregnballe og Eskebjerg skove, de sidste i siderne af de dybe smådale, der leder ned til Ørum å på skellet til dette so. Gennem so. går den østjy. længdebane (Hedensted stat.) og hovedvej A 10 (E 3).

Areal i alt 1960: 2365 ha. Befolkning 26/9 1960: 2649 indb. fordelt på 796 husstande (1801: 510, 1850: 992, 1901: 1152, 1930: 1831, 1955: 2535).

I sognet byerne: Hedensted (*1297 Hæthænstat; u. 1780) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1717 indb. fordelt på 551 husstande (1955: 1541, 1930: 831); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 54 levede af landbr. m.v., 933 af håndv. og industri, 162 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 139 af administration og liberale erhverv, 39 af anden erhvervsvirksomhed og 292 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (den opr. skole opf. 1916, arkt. Frits Jensen, udv. 1948, arkt. M. Vium), bibl. (i skolen; opret. 1937; 4800 bd.), missionshuset »De unges Hjem« (opf. 1909, arkt. Frits Jensen, udv. 1950) m. restauration, forsamlingshus (opf. 1899), kom.kontor, politistat., lystanlæg m. sportsplads, apotek (opret. 1914), biograf (opf. 1962), filialer af Horsens Bank, Vejle Bank og Spare- og Laanekassen for Horsens By og Omegn (Hedensted Sparekasse), andelsmejeri (opret. 1888), A/S Brdr. Hüttel, Jydsk Dunkefabr. (opret. 1897; 135 beskæftigede), A/S Brdr. Michaelsen (automatik til oliefyr, malkemaskiner m.m.; opret. 1943, A/S 1950; 360 ans.), A/S H. Savværk (opret. 1936, A/S 1963; 75 ans.), mineralvandsfabrikken s. 1015 »Valencia« (opret. som bryggeri 1896; 60 ans.), H. Møbelfabr. (25 ans.), planteskole, minkfarmen »Romico«, jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Remmerslund (*1511 Remerslundt; u. 1792–93) m. grusgrave; Torup (1300t. Tocketorp, Tokædorp; u. 1786). – Saml. af gde og hse: Lille Dalby (1300t. Litle Dalby, Littældalby; u. 1782); Gesager (1300t. Gærsakærmark); Årup (1300t. Athærpmark, Athærmark); Fejring; Overholm (1683 Offuerholm); Knæsted (1300t. Knæstatmark); Hedenstedskov. – Gårde: Dalbygd.; Vindalgd.; Sønderbygd.; Lillemølle (*1485 Lille mølle) m. savværk; Constantia (tidl. kro, nedlagt 1918).

H. so., der sa. m. St. Dalby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret), 39. politikr. (Vejle), men i øvrigt under de sa. kr. som Løsning so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 133. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den meget anselige, blytækte kirke, der første gang er nævnt 1297, da biskop Jens Assersen af Århus skænkede den til Århus domkapitel, der endnu ejede den 1640, består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. sengotiske, men stærkt ombyggede tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre iblandet enkelte frådstenskvadre på skråkantsokkel. Begge døre er bev., den retkantede s.dør, hvis tympanon har processionskors ml. rundbuer, er åben, den rundbuede n.dør m. plump tympanon tilmuret. Opr. rundbuevinduer m. kilestik er bev.: ét i apsis, to på korets n. side og to på skibets n.side. I murene sidder flere billedkvadre – på s.siden en primitiv fremstilling af Skt. Mikaels sjælevejning m. djævel, i korets ø.hjørner løver m. fremspringende hoveder og på apsis en primitiv dyrefig. Foroven i skibets s.mur er indsat en kvader m. rund fordybning, og en anden har et cirkulært stenhuggerfelt s. 1016 (om billedkvadrene se Mackeprang.JG. 316–17. Løffler. Udsigt over Danmarks Kirkebygn. 127, 129). Indvendig har apsis bev. sin opr. halvkuppelvæg, og den runde korbue m. omløbende karnisprofilerede kragbånd står uændret. I sengotisk tid o. 1475 indbyggedes i koret et stjernehvælv, i skibet fire fag krydshvælv og på sa. tid tilføjedes i v. tårnet af munkesten. Dets underrum, der nu danner forhal, har krydshvælv, og den brede tårnbue er rund. Våbenhuset er i sit murværk ligeledes sengotisk af munkesten, men stærkt ændret ligesom tårnet, der bl.a. skal være omb. i 1700t. af Niels Linde til Tirsbæk, 1876 og endelig 1939, da det fik et højt, ottekantet lanternespir på flad opskalk. – I apsishwælvet fremdroges 1898 et romansk kalkmaleri fra o. 1200, stående Kristus m. korsstav i mandorla, flankeret af Petrus og Paulus over mæanderfrise. Billedet blev temmelig hårdt rest. 1901 af Magn. Petersen og genrestaureredes 1929 af H. Borre (Nørlund-Lind.K. nr. 65. Beckett.DK. I. 264). I korhvælvet er der mod ø. en fremstilling af nådestolen og mod n. et blomstrende træ, i korbuen et indvielseskors og i skibets ø.hvælv syndefaldet, en jagtscene o.a., alt fra første halvdel af 1500t. – Alterbordet dækkes af panelværk i renæssance m. dobbelte portalfelter. Altertavlen er et ret enkelt renæssancearb. m. malet årst. 1606. Den har fire kompositsøjler og ved siderne skriftfelter, i storstykket maleri fra slutn. af 1800t., kopi efter Carl Bloch’s Gethsemane. Sengotiske malmstager m. meget bløde skaftringe og på løvefødder. Krucifiks fra slutn. af 1800t. Romansk granitfont, som på kummen ml. tynde rundstave har fire skarpt skulpterede, langstrakte, ubestemmelige dyr, der bider hinanden i bagbenene. Fad givet 1667 af Friderich Wldrich Schult, Finstrup, og Gertrud Bille, men m. ældre våben, Fasti og Brockenhus m. initialerne TF og CB. Prædikestolen i renæssance m. toscanske hjørnesøjler har årst. 1609 og kirkeværgen Hans Lassøn Thorups navn. Den er ligesom altertavlen istandsat 1939 på frk. Marie Sørensens bekostning. Orgel 1907, udv. 1939. Tårnur givet 1939 af Peter Nielsen og hustru. Klokker: 1) 1592, da Peder Hansen var sgpr.; 2) 1955, støbt af John Taylor & Co., Loughborough. – Epitafium i akantusbarok m. kuriøs indskr. over sgpr. Morten Andersen Giødesen og mindetavle over sa., † 1708, og hustru Maren Jensdatter Juul, sten i træramme. I våbenhuset gravsten over sgpr. Anders Mortensen Weile, † 1678, og hustru Kiersten Madzdatter, † 1676. Prismeformet bondegravsten af granit over Terkel Sørensen Schou, † 1779. Ved korets n.side sten over H. H. Lunborg, † 1821. Desuden et par udslidte baroksten.

Torupgård (6 tdr. hartk.) ejedes 1662 af Niels Henriksen Krag († 1665), hvis enke Maren Mund boede her til sin død 1679.

1305 skødede biskop Jens i Århus til kapitlet smst. det gods i Hedensted, som han havde købt af brødrene Ove og Peder Saksesen.

I so. nævnes tidl. gdene Toftehessel (*1280 Tofthesel) og Settinggård (*1532 Settinggaard).

Skove: Lidt skov, således Spilkær skov, der, som andre småskove, er opdelt i flere parceller m. hver sin ejer. Til Hedenstedgård hører 7 ha skov og til Lillemølle 7 ha.

Fredede oldtidsminder: En ret stor høj ved Hedensted og de 3 anselige Terpenshøje, de sidste af en tæt gruppe på 13, der har ligget på en grusryg, der nu er delvis bortgravet. – Sløjfet el. ødelagt: 51 høje, der hovedsagelig lå i et bælte n.-s. midt igennem so. – Flere yngre bronzealders offerfund stammer fra so.: Fra Årup mose en snoet guldhalsring, 3 sammenbøjede guldtråde, 2 bronzehalsringe og 3 svære spiralarmringe; fra Tagkær mose en vreden bronzehalsring. Fra Torup stammer et metalfund, hovedsagelig brudstykker af ringe.

Litt.: G. Schousboe-Jensen. Optegnelser af Anders Mortensen Vejle (præst i H. 1648–70), Kirkehist.Saml. 5. R. III. Marius Hansen. Præsterne i Engom og H. So., AarbVejle. 1925. 31–73. L. C. Pedersen. Erindringer fra en Præstegerning blandt »De stærke Jyder». 1923. Jacob Jacobsen. Hedensted og Store Dalby Sognes Historie. 1937.