Hjerting sogn

omgives af Lintrup, Sdr. Hygum, Rødding og Skrave so. Hjerting so. er ren bakkeø m. en overflade af kuplede former, hvis højeste dele i almindelighed ligger o. 40 m, men som dog mod nv. når omtr. 60 m. Det mest karakteristiske landskabelige træk er den dal, som i en bue afskærer den sydøstl. del, og som fører vandløbet Tved å ned mod Hjortvad ås store, v.gående dal. Ml. Hjerting by og knuden ved Gastrupgårde træffer man i skrænterne s. 330 mod Hjerting 10–15 m høje, ret stejle fald. I den øvr. del har Hjortvad ådal fladbundet bakkeøprofil, og åen omgives af strimler af velkultiverede enge. Jordbunden er god bakkeøjord, hyppigt m. betydeligt indhold af ler.

Hjerting har nogenlunde bev. det gl. landsbypræg m. en kreds af gårde uden om en åben plads. Den spredte bebyggelse indbefatter et antal mellemstore, enkeltliggende ejendomme, navnlig s.f. landsbyen. Mod nø. findes et svagere bebygget område m. nogle strimler af gl. løvskov. Landevejen Rødding-Foldingbro går gennem so.

Areal i alt 1960: 1272 ha. Befolkning 26/9 1960: 389 indb. fordelt på 107 husstande (1860: 487, 1910: 417, 1921: 407, 1930: 418, 1955: 423). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 236 levede af landbr. m.v., 52 af håndv. og industri, 24 af handel og omsætning i øvrigt, 11 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed, 43 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hjerting (o. 1330 Hyrtingh, 1481 Hirthingh; u. 1788–90) m. kirke, skole (opf. 1872, udv. 1953, arkt. Sv. Aa. Aakjær) m. bibl. (i skolen; opret. 1953; 1250 bd.) og kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1905, arkt. Henningsen), kro, andelsmejeri (opret. 1888, indgået i Haderslev Vesteramts Mejeriselskab), fjernvarmecentral, Hjerting Produkthandel og minkfarm. – Saml. af gde og hse: Hjertingskov; Gastrupgde (u. 1786); Møgelmose. – Gårde: Gastrupgd. (1690 Gastrup Gaard; 75 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 285, grv. 131); Bjørnekær (68 ha; ejdv. 310, grv. 115); Møllevejgd.; Højager; Skovgd.; Elmegd.; Skovsminde; Solhøj.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lintrup so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 141. lægd og har sessionssted i Rødding.

Den meget lille, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse m. tagrytter (fornyet 1893) samt våbenhus i n. fra 1867. Den romanske bygn. er af rå kamp m. hjørnekvadre af granit, på syld. Begge skibets døre er bev., s.døren m. karme af kvadre og uregelmæssig tympanon er tilmuret. Af de fem bevarede vinduer er korets østre og skibets sdr. tilmurede. Middelald. tagværker af eg. V.forlængelsens n.side og tagrytteren har skifertag, resten af kirken er blytækket. Meget lav og smal triumfbue. Bjælkeloft i kor og skib. – Den store altertavle fra 1619, der if. indskr. er gjort på Claus Stures bekostning og 1842 blev overflyttet fra Sdr. Hygum (sml. s. 322), er et naivt, landligt arb.; i storfeltet nadveren, i sidefelterne dyder og i topfeltet Golgatha. Staffering fra 1710. Tre gotiske figurer fra †sidealtertavler, en større og en mindre Maria m. barnet samt en biskop (Nicolaus?), nystafferede 1935. Kalk o. 1650 m. nyere bæger. Alterstager 1677, har opr. tilhørt Kbh. bagerlav, skænket af bager Jacob Pedersen, Kbh. 1705; de hviler på skjoldholdende løver m. brød, kringler og strutter som våbenmærker (sml. Lintrup s. 327). Antagelig romansk granitfont m. glat, cylindrisk kumme på kegleformet underdel. Sydty. dåbsfad 1550–75 m. syndefaldet. Korbuekrucifiks 1450–1500, nystafferet 1935. Prædikestol o. 1700, beslægtet m. Lintrups (s. 327) og Røddings (s. 306); nyopstillet på cementfod 1935, da den blev stafferet og fik malerier i storfelterne af N. Steenholt. Samtidig blev lydhimlen rest. og genopsat. Stolestader i renæssancestil 1935. Rester af præstestol fra beg. af 1800t. på loftet. Nyt v.pulpitur i senbarok stil m. malerier af N. Steenholt. Jernbeslået pengeblok 1845. Pengetavle m. naivt maleri af Lazarus 1747. Lysekroner 1934–35. Klokke 1411 af Hans Bonstede m. utydelig minuskelindskr. til Maria, Anna og Nicolaus (Uldall. 78). Mindetavle af hvidt marmor for so.s faldne 1914–18 på skibets s.væg.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 780–92.

Gastrupgårde. Gastrupgård kan næppe som nævnt i tidl. udgave af Trap påvises at have været frigård. Den nævnes første gang i jordebogen 1690 og er da delt i 3 tredieparts fæstegårde. Dog skal der endnu ca. 1920 ø.f. de nuv. Gastrupgårde have været bygningsrester, som kunne stamme s. 331 fra en større gd. De tre gde udflyttedes 1848 og 1856; ved en deling 1862 kom en fjerde gd. til. Den ene af gårdene har siden 1773 tilhørt slægten Boisen, den anden siden 1822 slægten Wind.

Tinghøj nævnes i Hjerting, men er først kendt fra 1900t.

Hele so. hørte til Kalvslund hrd., bortset fra nogle ejendomme i Hjerting, som lå under Schackenborg og var tingpligtige til Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk. Det drejede sig om to gde. 1787 var der desuden 2 huse, 1831 5 huse. O. 1710 havde kronen her 2 helgde, 1 trekvartgd., 6 halvgde, 6 trediedelsgde, 1 kvartgd., 1 ottingsgd. og 2 landbol. 3 af gdene var selvejergde, 14 fæstegde. Ejendommene var ansat til 3 41/144 plov (JB). O. 1825 var den kgl. del af so. ansat til 745 skattetdr. Der var 1 helgd., 8 halvgde, 1 treottendedelsgd., 4 trediedelsgde, 2 kvartgde, 3 ottendedelsgde og 7 kåd. Udsæden var: 60 tdr. rug, 93 tdr. havre og 33 tdr. byg. Kreaturholdet: 106 malkekøer, 115 ungkreaturer, 44 heste, 163 får og 13 svin (v. Rosen). I so. var 1 gd. på 1/3 plov, som hørte under Lindeved, var såkaldte Rantzau- el. Castell-undersåtter. De blev 23/12 1796 indlemmet i Haderslev a.

En genforeningssten er rejst i Hjerting 1930.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 under Lintrup amtsforstanderskab. So. bestod af én kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Rødding, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 67 da., 1 ty.; 1884: 52 da., 2 ty.; 1912: 68 da., 11 ty. Folkeafstemningen 10/2 1920: 275 da., 22 ty. (tilrejsende 102 da., 6 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 122 da., 2 ty., 1 S.; 11/4 1924: 125 da., 7 ty., 5 S.; 2/12 1926: 143 da., 8 ty., 7 S.; 24/4 1929: 137 da., 5 ty., 24 S.; 16/11 1932: 136 da., 8 ty., 19 S.; 22/10 1935: 135 da., 5 ty., 30 S.; 3/4 1939: 209 da., 6 ty.; 28/10 1947: 204 da., 4 ty.; 5/9 1950: 181 da., 5 ty.; 22/9 1953: 198 da., 2 ty.; 14/4 1957: 212 da., 1 ty.; 15/11 1960: 195 da., 1 ty.; 22/9 1964: 199 da., 1 ty.

Skove: Hjerting skov er opdelt i flere mindre parceller, der tilh. gde i so. 3 gde har således arealer på fra 5 til 10 ha, i alt 22 ha. Til Hjerting Overgård hører 13 ha skov, der ligger nø.f. ovenn.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoribl. den anselige Staghøj i so.s sv.del, hvor næsten alle højene er el. har været. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. – Ved Hjerting er fundet en bronzealderurne m. en mandsfigur.

I H. so. fødtes 1876 gårdejeren og politikeren Mads Gram, 1883 plantefysiologen P. Boysen Jensen.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1765 i SdjyAarb. 1913. 142f. Vider. V. 180–185.