Kregme sogn

(K.-Vinderød kom.) omgives af Arresø, Ølsted so., Roskilde fjord, Frederiksværk kbst. og Vinderød so. Det stærkt kuperede bakkeland, der kulminerer i Maglehøj (70 m) med vid udsigt over Arresø og Frederiksværk, danner fl.st. stærkt udformede skrænter, fx. ml. Sonnerup og Arresø (Dragebjerg 45 m), men især langs Roskilde fjord, hvor de gennemkløftede Strandbakkers naturskønne omgivelser tiltrækker mange turister og badegæster og er bebygget med villaer og sommerhuse. Mod ø. skyder der sig en halvø ud i Arresø, og på spidsen af denne ligger Avderød skov; længere sydpå ved søen Sonnerup skov. Jorderne er overvejende lette og sandede, dels morænesand og dels i et bælte n.f. Kregme smeltevandssand. Moræneler forekommer på næsset i Arresø. Gennem so. går jernbanen Hillerød-Frederiksværk (Kregme stat.) og landevejene ml. Frederiksværk og Hillerød henh. Frederikssund.

Areal i alt 1950: 2975 ha. Befolkning 7/11 1950: 1232 fordelt på 346 husstande. (1801: 759, 1850: 1047, 1901: 860, 1930: 926).

I sognet byerne: Kregme (*1100t. Crækøm, Crækhøm, o. 1370 Kræghom; til nyere tid alm. skrevet Kregome; u. 1793) – 1950: 488 indb., fordelt på 132 husstande; efter erhverv 1940 i flg. grupper: 139 levede af landbrug, 136 af industri og håndværk, 16 af handel og omsætning, 17 af transporterhverv, 17 af administration og liberale erhverv og 51 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, skole og jernbanestat.; en centralskole er (1953) under opførelse på Gæslingebakken; Avderød (*1375 Awedherøth; u. 1794); Brederød (*1375 Bredhærøth; u. 1794) med skole og ml.; Sonnerup (*1346 Sonæthorp; u. 1794). – Gde og hse: Lille Kregme med Frelsens Hærs børnehjem (»Reden«), Nordhuse, Dunkehuse med ruin (Dronningholm) og restaurant, Ravnsbakke, Ebbedal; de bymæssige bebyggelser:Strandvejen og Bjørnehoved med i alt 246 indbyggere fordelt på 70 husstande, den sidstnævnte bebyggelse er forstad til Frederiksværk.

Ved Arresø og ved Roskilde fjord findes flere feriekolonier (Ebberødgårds sommerlejr på Klintholm; Grævlingehøj ved Roskilde fjord).

Kregme so., indtil 1933 eet pastorat sa.m. Vinderød, udgør nu sa.m. Ølsted so. eet pastorat og sa.m. Vinderød so. een sognekom., har tingsted i Frederiksværk og hører under de sa. kredse som Ølsted so., dog under 1. udskrivningskr., 131. lægd.

Kirken der ligger på en lille, stejl banke, er en romansk kampestensbygn. m. enkelte blokke af jernal ogfrådsten, hjørner af granit- og døre af frådstenskvadre. De romanske dele har retkantsokkel; retkantet s.dør i rundbuet spejl, n.døren spores. I senromansk tid ombyggedes s. 198 koret næsten helt fra grunden af tegl, m. et stort rundvindue mod ø. og dækket af et tøndehvælv, og skibet forhøjedes og fik vinduer af tegl. I gotisk tid forlængedes skibet mod v. helt ud til bankens rand, n. for koret opførtes et tårn og i s. et våbenhus. Alle tilbygn. er af tegl. Kirken rest. 1949–50. –1886 afdækkedes kalkmalerier, hvoraf kun en romansk fremstilling af barnemordet i Bethlehem, vel fra o. 1250, på korets n.væg, bevaredes (Nørlund-Lind. K. 238), resten overhvidtedes (rankeslyng i korhvælvet, i korbuen en indskrift fra 1559). – Stenalterbord 1950, alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk granitfont af Roskildetype, messingdåbsfad 1632. Bruskbarok prædikestol 1646. Degnestol 1560. To klokker: 1) 1649 (Hans Meyer), 2) 1722 (Fr. Holtzmann). Epitaf o. 1671 af træ (udskåret ramme m. malede våben) opsat af sgpr. Gert Schumacher over sig og sin familie. Gravsten o. 1300 over en vis Paulus, over provst og sgpr. Herman Jørgensen Lipper, † 1616, og over sgpr. Morten Bentsen, † 1638, og hans to hustruer. – På kgd. er begr. forf. F. C. Schønau, † 1772, og landbrugsskoleforstander K. Frantzen, † 1905.

Kregme so. var i ældre tid mindre end nu, idet byen Avderød hørte til Vinderød so., og i denne bys nærhed (på den nuv. Dunkebakke) lå tidl. slottet Dronningholm, der skal være bygget af Valdemar Sejr til ære for dronn. Dagmar. Valdemar Atterdag forlenede 1342 Albrekt Moltke med D. 1356 nævnes »Johannes de Drotningholm«. 1375 forlenedes Hennike Preen og fru Beke, hr. Jens Smegers efterleverske, med slottet for livstid, men solgte allr. 1380 alle deres rettigheder deri til Henning Podebusk († o. 1388). Hans søn Predbjørn Podebusk skødede 1397 D. til dronn. Margrete, til hvem også biskop Peder af Roskilde 1401 oplod al sin rettighed i det gods, Iver og Palne Iversen i D. solgte ham. 1400 skrev hr. Niels Aagesen (Jernskæg), 1413–47 sønnen hr. Anders Nielsen sig til D.; sidstn. flk 1426 af sin broder hr. Jens Grim i sin og sin hustrus levetid brugen af al den del i D., som J. G. havde arvet efter deres moder og søskende. Fru Cecilie Nielsdatter, søster til de to brødre, skrev sig 1457–66 af D. I den følgende tid kom D. til kronen. 1481 nævnes Diderik Jensen (Quitzow) som lensmand derpå. Senere havde fru Birgitte Olufsdatter (Thott) 1485 D., som hun 1492 oplod til kronen fra 1494 at regne. Af sen. lensmænd kendes Aage Andersen (Thott) 1505–20, ærkebiskop Gustav Trolle (indtil 1523 og 1525), den borgerlige Tile Gisler 1523–24, Claus Eriksen Ravensberg 1525–26, derefter Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) og den sen. kansler Johan Friis (indtil 1538), Jørgen Klingenbeck 1538–39 og Anders Bille 1539 ff., indtil lenet i 1540erne lagdes under Københavns len, fra 1564 under Frederiksborg. 1557 blev der taget sten og tømmer fra et forfaldent hus på D.

I en tidl. Vig paa S.siden af Arresø ligger Dronningholm Voldsted. Kendskabet til Dronningholm Slots Bygningshistorie skyldes de af Nationalmuseet i 1930erne under Ledelse af Arkt. C. M. Smidt foretagne Udgravninger. Voldstedet bestaar af en nærmest polygonal Borgbanke, der i sin Tid, har været omflydt af Vand og som fra S. til N. maaler ca. 58 m og fra Ø. til V. ca. 80 m. Mod S., Ø. og V. findes desuden en Vold, skilt fra Borgbanken ved en Voldgrav. Paa selve Borgbanken blev der i det nordøstre Hjørne fremdraget betydelige Rester af Ø. fløjen, Borgens Hovedbygning el. Palatium, som har været en smuk romansk Munkestensbygning paa 7 Fag. Paa Midten af denne Bygnings Østfaçade ligger Fundamentet af et firkantet Taarn, opr. et Porttaarn. Vejen fra Borggaarden førte ud gennem Ø.fløjens midterste Portfag, videre gennem Porttaarnet, over Voldgraven ud til Ladegaarden paa Terrænet Ø.f. Voldstedet. Paa hver Side af Portgennemkørslen har der i Ø.fløjen ligget symmetriske 3-Fags Rum, dækket af Hvælvinger, som i hvert af Rummene blev baaret af to Søjler, hvis Granitbaser i tre Tilfælde endnu er bevaret i Husets Længdeakse. Udvendig var Murene delt op ved Lisener, der sandsynligvis foroven har baaret en Buefrise. Et firkantet Flanketaarn ved NØ.hjørnet er ikke i Forbandt med Hovedbygningen og maa anses for at være en Smule yngre end denne. Efter Arkitekturdetaillerne at dømme maa man sætte Hovedbygningens Opførelse til Beg. af 1300t. I Løbet af Middelalderen skete der forsk. Forandringer ved Bygningen, saaledes blev Porten i Taarnet tilmuret, og i Portrummet blev der indrettet en Bageovn. Søjlerummene paa begge Sider af Porten opdeltes ved Skillerum i flere mindre Rum. – Den smalle N.fløj, der slutter sig til Ø.fløjen, bestaar i Virkeligheden af 4 forsk. Bygninger, hvoraf kun de to hører med til det opr. Anlæg, jævngamle med Ø.fløjen, nemlig i den vestl. Ende et rektangulært Hus, hvis Kælder har været overhvælvet med to Fag Hvælvinger (Rest af Midtergjordbuen og Ribberne bevaret), samt et kvadratisk Taarn mellem denne rektangulære Bygning og Ø.-fløjen. Opr. har alle tre Bygninger kun været forbundet af en Ringmur mod N. Senere i Middelalderen blev der mod S., svarende til Ringmuren i N., bygget Mure mellem de adskilte Bygninger, saaledes at der opstod en samlet s. 199 N.fløj, hvor Køkkenet efter Enkelfund at dømme har haft sin Plads. – Mod V. paa Borgbanken fandtes svage Spor af Borgens egtl. Hovedtaarn, der har været 8-kantet med en udvendig Diameter paa ca. 12 m. Det er tænkeligt, at Borgen ogsaa fra V. har haft en Adgangsvej, som da har ladet sig forsvare fra dette Taarn. Om dets Alder lader sig intet sige med Bestemthed. Muligvis er det ældre end den øvrige Bebyggelse (sml. det 8-kantede Taarn paa Søborg Slot). Sparsomme Fund paa Bankens S.side tyder paa, at Borggaarden til den Side har været omgivet af lettere Bygninger, maaske af Bindingsværk, der har staaet op mod en sværere Ringmur langs Randen af Banken. Kraftige Fundamenter og store Nedbrydningslag i Graven nedenfor taler herfor. – Hovedparten af de ved Gravningerne frembragte Brugsgenstande og Bygningsdele opbevares i Museet i Frederiksværk, Resten i Nationalmuseet. Restaurering og Markering af Murresterne har paafulgt Udgravningerne.

Litt.: C. M. Smidt i NationalmusA. 1940, 63–77.

Arresø (1300t Arvæsio), Danmarks største indsø, 4063 ha, henved 40 km i omkreds, ca. 3,75 m over Isefjordens vandstand, har kun en ringe dybde, særlig langs bredderne, hvor den knap nok kan befærdes med både. Den har før ved et sund over Asserbo Overdrev mod nv. stået i forb. med Kattegat, og dette stod atter i forb. med Roskilde fjord ved et vanddrag over engene mellem Vinderød og Melby; men da flyvesandet i tidens løb havde stoppet disse forbindelser, blev kanalen ved Frederiksværk gravet (se s. 87).

Skove: Ved Arresø ligger to skove, der hører under Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt. Længst mod s. Sonnerup skov (61 ha), der mod ø. begrænses af søen. Terrænet er bakket og jordbundsforholdene gunstige. Bøgen dominerer, men mod nø. forekommer også eg alm. Bøgens bark er her som fl.st. i denne egn ofte blank, stålgrå. Den anden skov, Avderød skov (71 ha), har en meget mere udsat beliggenhed, idet den er omgivet af søen såvel mod nø. som mod sø. Bøg, rødgran samt mindre mængder af eg og birk er de hyppigste træarter.

Forsv. bebyggelser: 1457 nævnes Kolerøppe og Kvlerøpps Skov. 1383–1555 nævnes et Osved (Ooswith), der mul. er bev. i marknavnet Oset nv. for Brederød.

Fredede oldtidsminder: 18 høje, hvoriblandt den store, højtliggende Maglehøj, Præstehøj nær stranden, 3 anselige høje ved Sonnerup og 3 på et højdedrag s.f. Kregme. – Sløjfet og ødelagt: En langdysse, en jættestue og 29 høje, med en gruppe omkring Maglehøj, en ved Sonnerup og en sydligst i so. – Ved L. Kregme er fundet en affaldsgrube fra bronzealderen.

Fredet er ruinen af Dronningholm 1941.

I K. so. fødtes ca. 1714 baron P. N. v. Gartenberg, 1871 husassistenternes foregangskvinde Marie Christensen.