Lemming sogn

(L. kom.) omgives af Svostrup, Gødvad, Sejling og Serup so., samt Lysgård hrd. (Hinge so.). Grænsen til sidstn. dannes af Alling å, og her ligger Nørkær, mens Lemming å skiller so. fra Serup, og Sejling bæk danner skel til dette so. Alling ådal er en tunneldal med stejle sider, hvori flere sidekløfter munder (St. Ulvdal, Mølledal). Det ellers jævnt bølgede terræn, der kulminerer i Bavnebakker (86 m, trig. stat.), er mod ø.rigt på moser (Nørremose, Germose, Gammelmose), vandhuller og tørvegrave, men jorderne er gennemgående gode og lermuldede. I Lemming ås dal, ved so.s v.grænse, går banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro (Lemming stat.).

Areal i alt 1960: 1855 ha. Befolkning 26/9 1960: 727 indb. fordelt på 227 husstande (1801: 291, 1850: 471, 1901: 790, 1930: 811, 1955: 776). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 473 levede af landbrug m.v., 119 af industri og håndværk, 30 af handel olgn., 39 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 85 af aldersrente, pension, formue olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lemming (*1315 Leming; u. efter 1805) m. kirke, centralskole (opf. 1953, arkt. William Splittorff, Viborg), so.bibl. (i skolen; opret. 1954; 900 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), hvilehjem (i gl. skole), Lemming Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 697.000 kr., reserver 55.000 kr.), møbel- og maskinsnedkeri, jernbanestat. og telf.central; Nisset (*1425 Neszitt; u. efter 1805) m. tørvefabrikation. – Saml. af gde og hse: Lemming Nørrehede; Lemming Vesterby; Lemming Østerby; Nisset Indelukke; Nedergde; Sønderhede (Nisset Sønderhede). – Gårde: Søndergd.; Kirkegd.; Overhede (Nisset Overhede); Vesterskov m. svineavlscenter.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Serup so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Serup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 547. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken består af romansk kor og skib samt v.tårn fra 1786. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I de omsatte mure er ingen opr. enkeltheder bev. på plads, men den romanske s.portal, m. to halvsøjler og to frisøjler, er anbragt som v.indgang i tårnet. Portalens tympanon ligger som tærskelsten foran døren. I middelalderens slutn. indbyggedes krydshvælv i koret. Tårnet, der er bygget af munkesten i krydsforbandt, har fladbuede glamhuller og opskalket, blytækt pyramidespir, hvis vejrfløj bærer indskr. F 1786 (for bygherren Jean A. Fischer til Allinggård og opførelsestidspunktet). Over tårnrummet, der dækkes af et fladtspændt tøndehvælv og tjener som våbenhus, er – som i det næsten samtidige tårn i nabokirken Svostrup – indrettet et tøndehvælvet pulpitur m. bred, fladbuet åbning i gavlmuren ind mod skibet. Ml. våbenhuset og pulpituret er der trappe i s.muren; til tårnets øvre stokv. er der adgang gennem s. 459 lem i pulpiturets hvælv. Samtidigt m. tårnets opførelse blev kor og skib forsynet m. profileret teglstensgesims og korets gavlfelt ommuret m. munkesten. – Alterbordspanel m. enkle renæssanceprofiler. Altertavle fra o. 1600 m. malerier, Den gode Hyrde, af Poul Steffensen 1905. Alterstager fra slutn. af 1800t. I en dyb skabsniche bag alteret sidder to smalle renæssancepaneler m. arkader. Romansk granitdøbefont af vestjy. type. Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550 m. det habsburgske våben og hjort-og-hund frise, if. indskr. skænket til kirken 1713 af sgpr. Anders Hvas og hustru, hvis initialer også findes på et smedejerns gelænder fra 1727, der nu står foran pulpituret i tårnet, men formentlig opr. har tjent som alterskranke. Prædikestol af den på egnen gængse renæssancetype m. opgang gennem triumfmuren og sen. lydhimmel. Stolestader fra 1936. Orgel på pulpituret. Klokken, der er støbt af Reimer i Randers 1786, bærer mindeindskr. for Chr. Fischer til Alling og Grauballegård samt medaljoner m. portrætter af danske konger.

Jens Nielsen af Nissetgård nævnes 1448 (*Nestued gaard). Dens plads, hvor der har været rester af grave, kendes endnu.

I so. nævnes gdene Nisset Overgård (1683 Neszit Offrgaard) og Vestergård (*1491 Wester gaard) i Lemming samt møllen Rænemølle (*1432 Rænemølle, *1433 Rænemølle) ved Lemming å. Den tilhørte Alling kloster.

Skove: Kun spredte mindre bevoksninger.

Fredede oldtidsminder: Den ret store, men noget forgravede Østermark høj ø.f. Lemming. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje. – En ejendommelig dyrefælde af træ, der antagelig stammer fra oldtiden, er fundet i Nisset Nørremose (Holger Rasmussen i Fra Danm. Ungtid. 116).

Litt.: Vider V. 73–76.