Øster Jølby sogn

(Galtrup-Ø. J. kom.), det mindste i hrd., omgives af Erslev so., Sønder hrd. (Frøslev so.) samt Dragstrup, Solbjerg og Galtrup so. Det noget bakkede terræn falder stejlt af mod s., hvor et stort eng- og mosedrag ledsager Lyngbro bæk, der danner skel til Sønder hrd. Denne lavning var i stenalderen en fjordarm, hvorfra en gren yderligere strakte sig mod n. langs s. 734 so.s v.grænse. De noget afvekslende jorder er skovløse. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Vilsund og en vej fra Jølby til Hvidbjerg (Mors).

Areal i alt 1955: 328 ha. Befolkning 1/10 1955: 427 indb. fordelt på 134 husstande (1801: 79, 1850: 141, 1901: 315, 1930: 401).

I so. ligger Øster Jølby (1412 Jwlby, *1412 Jølbye østen offuer aa, *1439 Øster Jølby; u. 1787) – bymæssig bebyggelse, delvis beliggende i Galtrup og Erslev so. (s. d.), i alt 1955: 359 indb. fordelt på 119 husstande, heraf i Ø. J. so. 303 indb. fordelt på 100 husstande – m. kirke, skole, frimenighedskirke (Ansgarkirke), bolig for frimenighedspræsten, friskole (opret. 1861), so.bogsaml. i lejet lokale (opret. 1910; 3300 bd.), forsamlingshus (skal nedlægges), frimenighedens alderdomshjem (opret. 1940, 15 pl.), stadion, Spare- og Laanekassen for Galtrup-Ø. Jølby (opret. 1872; 31/3 1960: indskud 1,7 mill. kr., reserver 100.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1882, indtil 1893 fællesmejeri, ombyg. 1913), vokstavlefabrik, rammemaskinefabrik, Heides Maskinfabrik, maskinstat., postkontor og telf.central. – Gårde: Pismølle.

Ø. J. so., der sa. m. Galtrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 255. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Den lille kirke, øens mindste, består af romansk kor og skib og et moderne våbenhus mod n. En tømret klokkestabel er rejst ved ø.gavlen. Kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Årst. 1727, hugget i en kvader i korets s.mur (nu vendt på hovedet), hentyder vel til en reparation. En fugl i svagt relief på en højtsiddende kvader i sydmuren skyldes billedhugger Erik Heide. Et tilmuret romansk vindue spores svagt på korets ø.væg. N.døren er udvidet, den sdr. tilmuret og ødelagt af et moderne vindue. Den smalle korbue med skråkantet sokkel og kragbånd er opr. Våbenhuset er fornyet 1936 (arkt. J. Foged) af gule mursten. Det indre har bjælkelofter. De stærkt omsatte kvadermure står blanke, taggavle og våbenhus er hvidtet. Kor og skib er tækket med skifer, våbenhuset teglhængt. 1636 var kirken delvis stråtækt. – Trefløjet altertavle fra 1955 med malerier af Erik Heide (i midten den korsfæstede ml. hest og ko, fløjenes billeder udtrykker skyld og tilgivelse). Alterstagerne er nye, de tidl, romanske stager af emaljeret kobber (Limoges-arbejde) fra o. 1200 er nu i Nationalmus. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 183). Dåbsfad fra o. 1575, skænket af sgpr. Niels Mortensen Rhodius 1709; fadet bærer årst. 1613 samt Peder Marsvin til Hollufgård og Aunsbjerg og Mette Axelsdatter Brahes våben og initialer. Prædikestolen skyldes sikkert Niels Snedker i Selde, som 1640 forfærdigede en tilsvarende til Jegindø kirke; den opr. staffering er genfremdraget 1956. Nyere stolestader og nyt v.pulpitur med harmonium. Ny lysekrone. Klokken er støbt af Claus van Dam 1649. – På skibets n.væg er opsat et epitafium over Chr. Chr. Søndergaard, forhen ejer af Søndergård og Jølby kirke, † 1846. – Ved kirken har der været en lille jordhøj, kaldet »den hellige grav«, hvor en munk skal være blevet dræbt af bønderne; syge skal her have fundet helbredelse.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 942–47.

Frimenighedskirken, Ansgarkirken, indv. 17/12 1871 som valgmenighedskirke (1883 blev den frimenighedskirke), er opf. i spidsbuestil og består af langhus med tresidet korafslutning, korsarme med krenelerede gavle samt tårn med pyramidetag mod v., alt af røde mursten og med skifertag. Et ligkapel er tilbygget på tårnets n.side. Hovedindgangen er i v., gennem tårnet. Altertavlen (Ansgar døber et barn) er malet af Chr. Dalsgaard i Sorø 1872. På ø.væggen er med kalkfarve malet to knælende engle. Blåmalet prædikestol af form som en klokkeblomst. Døbefont af billedhuggeren Erik Heide 1960. V.pulpitur med orgel fra 1937.

På kgd. er begr. frimenighedspræst Rasmus Lund, † 1889, højskoleforst. Anders Kr. Povlsen Dal, † 1899, den grundtvigske missionær, politikeren Søren Olesen, † 1902, og den grundtvigske folkevækker Ole Kristensen Overgaard (»Bette Wolle«; Aug. F. Schmidt. Fra Mors. I. 1957. 104–07, † 1907).

Søndergård siges 1638 at være en adelsgård. 1634 tilhørte den Niels Friis, 1662 (28 tdr. hartk.) dr. Niels Benzon, som havde fået den ved indførsel hos Falk Gøye.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 13 høje.

Christen Kold var lærervikar i Ø. Jølby 1837–38.

Sprogmanden, læge Jens Lund praktiserede i Ø. Jølby 1896–1940.

Morsø frimenighed blev stiftet 1871 som valgmenighed med Rasmus Lund som præst og med medlemmer over hele Mors, dele af Thy, Hanherrederne, Salling og Himmerland. Efter pastor Lunds stridigheder med de kirkelige autoriteter, bl.a. ang. ukonfirmeredes adgang til nadveren, blev anerkendelsen som valgmenighed 1883 frataget kredsen, der stadig eksisterer som frimenighed (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944).

Litt.: Jens Lund (ved red.). Det gamle Øster Jølby, AarbMors. 1919. 25–28. Aug. F. Schmidt. Fra Øster Jølby Sogn, sst. 1929. 63–82; 1930. 61. Sa. Fra Mors. I. 1957. 60–67. Jens Chr. Søndergaard. Søndergaard Slægten fra Øster Jølby. 1930.