Rødby

Købstaden Rødby ligger i Rødby købstadskom. med betydelig forstadsbebyggelse dels i Ringsebølle kom. og so., dels i Sædinge so., Nebbelunde-Sædinge kom., alle i Fuglse hrd. Byen ligger under 54° 41’ 44” n.br. og 11° 23’ 18” ø.l. (1° 11’ 22” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirken. Til Maribo er afstanden 14 km ad jernbanen og 13 ad landevejen. Til Nakskov er der ad landevejen 28 km, til Nysted 26 km, til Nykøbing F. 40 km og til Rødby Havn (der ligger i købstadkom.) 6 km ad jernbanen og ad landevejen.

R. ligger på næsten fladt terræn, o–3 m o.h., på en frugtbar, leret, skovløs moræneslette, lige s.f. en vig af den nu tørlagte Rødby fjord. Umiddelbart n.f. byen ligger et udstrakt terræn, Kirkenoret og Horsedybet, under havets overflade. Den vigtigste forretningsgade er Østergade, der forløber fra ø. til v. Mod v. ender den i Torvet, hvorfra Vestergade fortsætter som hovedgade til de vestl. bydele. Fra Vestergade udgår Søndergade, der fortsætter sig i vejen til Rødby Havn. Nær ved Torvet begynder Nørregade, der over Kirkenoret fortsætter mod n. i Nakskov landevej. Fra Østergades østl. ende fører Sædingevej nordpå forbi Lystskoven, gennem forstadsbebyggelserne i Sædinge so. og videre som landevej mod Maribo. Til de østl. forstæder i Ringsebølle sogn fører Ringsebøllevej som Østergades fortsættelse, og herfra udgår mod n. Stationsvej til byens banegård, der ligger halvt i Sædinge so., halvt i Ringsebølle so. Omkr. Østergade og Torvet findes sammenhængende husrækker, mens den perifere bebyggelse overvejende er enfamiliehuse. Som et minde om de tidl. naturforhold fører Strandvej langs nul-meter-kurven, altså den tidl. kystlinie, fra Nørregade til Sædingevej.

Efter tørlægningen af Rødby fjord (se s. 597 f.) anlagdes Rødby Havn ved den lige, af et dige beskyttede s.kyst, praktisk talt ved det smalleste sted af Femer Bælt. R. Havn har karakter af en villaby, den er endepunkt for jernbanen fra Maribo, men har aldrig fået større betydning som havneby.

Til R. købstadskom. hører endv. udstrakte områder, der dels ligger over, dels under havfladen. Mellem R. og R. Havn ligger et morænelersområde o–6 m o.h., med småbrug og spredt bebyggelse, som i udpræget grad ligger i rækker langs vejene. V.f. dette moræneland omfatter købstadskom. en del af den tidl. R. fjord, 0– ÷2 m, hvor den gamle fjordbund er dækket af marine aflejringer. Bebyggelsen er ringe og er næsten udelukkende knyttet til de spredtliggende arealer, der ligger over nul-meter-kurven og tidl. har været øer. Det lave område afvandes effektivt ved kanalsystemer, forsynet med sluser og pumpeværker. Forlandet foran det store havdige er 50–120 m bredt; mod n.v. beskyttes diget af høfder.

Saml. af gde og hse: Rødby Mark; Rødby Fæland; Humlegårdshuse. – Gårde: Lidsø, med Mygfjed (21, 9 tdr. hartk., 472 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 590, grv. 400); Strandholm (8,7 tdr. hartk., 221 ha; ejdsk. 269, grv. 142); Ottelundsgård (17,3 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 240, grv. 163); Vennersminde (16,9 tdr. hartk., 71 s. 663 ha; ejdsk. 214, grv. 142); Gammelgd.; Søgd.; Rødby Møllegd., købt af kom.; Nøjsomhed; Nygård; Bindernæs (282 ha) er udstykket og hovedbygningen købt af åndssvageanstalten; Riksø.

Rødby er oplandsby og industriby. Som oplandsby har den en ikke ringe handel med sit frugtbare opland og er desuden et ret vigtigt trafikknudepunkt for lokal samfærdsel. Som industriby arbejder den ganske overvejende for oplandets forsyning. Ved Rødby Havn ligger Rødbygård åndssvageanstalt.

Som et led i udbygningen af en »fugleflugtslinie« ml. Norden og Tyskland påbegyndtes under sidste krig anlægget af en autobane, der på Lolland vil forløbe fra Guldborg, v. om Maribo, ca. 1 km ø. om Rødby til R. Havn. Dette i forbindelse med en udbygning af havneanlæggene i R. Havn, anlæg af en hovedjernbane ml. Nykøbing F. og R. Havn, og etablering af færgefart ml. R. Havn og Femern vil gøre R. Havn til en international trafikhavn og lede anselige trafikmængder forbi R.

Rødby kom.s samlede areal var 1950: 3119 ha, og den samlede længde af gader 1955: 42,5 km.

Af arealet var 1951 2877 ha landbrugsareal, 3 ha gartnerier og frugtplantager, 49 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 92 ha bebygget grund og gårdsplads, 26 ha private haver, 20 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 9 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 7 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 36 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 22,7 mill. kr., deraf grundværdi 5,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var i januar 1955 37 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger omtr. midt i byen omgivet af huse, plankeværker og stakit, består af senromansk skib, gotisk v.tårn, langhuskor fra 1632, n.fløj fra 1728 og moderne våbenhus i s., alt af tegl. Det senromanske skib, af hvilket kun mindre partier af langmurene og v.gavlen er bev., har af opr. enkeltheder kun spor af den tilmurede n.dør i lille fremspring, buefriser under de moderne gesimser samt øvre del af v.gavlen, der er synlig fra tårnet, med stående siksak og savskiftebånd. Det gotiske v.tårn, der er jævnbredt m. skibet, har moderne portal i v. På n.siden ses udvendig en lille mangefalset spidsbueglug tilmuret. Klokkestokværket har fladbuede glamhuller, og øverste stokv. er nyopf. 1858, da også det nuv. slanke spir blev opsat. Dets zinkdækning er 1948 afløst af kobbertag, omlagt 1952. Det tidl. spir omtales i forb. m. hyppige reparationer, og det var tækket med tegl, sen. med træspån. 1632 erstattedes det opr. kor af et langhuskor i gotiske stilformer, men muret af renæssancesten i krydsforbandt. Det har tresidet afslutning med valmtag. Østl. i s.muren spores en vistnok kurvehankbuet præstedør. På s.siden Chr. IV.s monogram og årst. 1632. Korrummet dækkes siden 1690 af to fag krydshvælv og et trapezformet ribbehvælv, mens den øvr. kirke har fladt loft. N.fløjen er ved jerncifre og Fr. IV.s monogram dat. 1728, opf. af slotsmurermester Chr. Friedscher. 1889 blev kirken hovedistandsat. Der indsattes overalt nye vinduer, og det sikkert sengotiske våbenhus blev erstattet af det nuv. på sa. plads. – Altertavlen er et renæssancearbejde fra o. 1610–20, beslægtet med den i Nykøbing. I storfeltet maleri: Kristus med Martha og Maria af A. Dorph 1893. Det opr. nadvermaleri hænger i n.fløjen. Af en sengotisk †altertavle er tre relieffer fra o. 1520 i Maribo stiftsmus. Alterkalken er fra 1769, vistnok omgjort af en gotisk †kalk fra 1466. Oblatæsken er givet 1714 af Peter Gise og hustru. Sygekalken s. 665 indeholder dele fra 1580 og 1770. Kraftige renæssancestager o. 1600 m. indskr.: »Svend Michelsøn Winter, HB Lucia Bormesters Lubeck« under bomærke. Alterskranke af smedejern fra 1749 m. spejlmonogrammer for sgpr. Søren Jacob Eilertsen og hustru. Font fra 1858 af sandsten og en anden, vaseformet af træ fra 1830. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsen og våben for Jørgen Daa og Kirsten Beck 1606 samt givernavne for sognekapellan S. Snæring og hustru 1702. Fra et †korgitter o. 1700 stammer vistnok to evangelistfigurer, nu i Maribo Stiftsmus. Prædikestolen er et enkelt ungrenæssancearb. fra o. 1580 m. portalfelter og spinkle korintiserende søjler. Tre klingpunge, en af fløjl fra 1722 og to af sølv fra 1725 og 1752. Lysekroner: 1) slutn. af 1500t., givet 1681 af Simmen Christensøn og hustru Marta Peders Daatter »…hendis salig mand Jørgen Erichsen til afmindelse …«; 2) 1733, givet af »… her i Rødbye værendes schippere …«. To kirkeskibe, begge fregatter fra o. 1650 og 1741. Klokker: 1) sengotisk, skriftløs (Uldall. 134); 2) sengotisk, uden egentlig indskr. (Uldall. 134). – Epitafier: 1) 1621 over tolder Erick Jensøn, † 1620, m. korsfæstelsesmaleri; 2) 1653 over sgpr. Kn. Knudsen Nebbelundt, † 1650, oval messingplade. Gravsten: 1) 1670 m. initialer M. G. D.; 2) Jørgen Erichsen Willer, † 1741.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 156–71.

Missionshuset, Sædingevej i Sædinge so.

Den gl. kirkegård ved kirken er omdannet til anlæg. – Kirkegården, ved s. 666 Søndergade, udv. 1885 og 1909. Her er begr. forf. Aage Ibsen, † 1915, og godsejer C. Moesgaard-Kjeldsen, † 1935. Kapellet opf. 1900.

Råd- og Tinghuset, Østergade, opf. 1853, mul. af J. C. Mertins, ombygget 1952–53 (arkt. Karen og Ebbe Clemmensen). Bygn. rummer bl.a. retslokaler, byrådssal og politistat. I et lille anlæg bag rådhuset er 1955 opstillet en gl. kanon fra skansen ved Bindernæs (se ndf.). – Administrationsbygn., Vestergade, indrettet 1919, bygn. opf. 1895 som teknisk skole og udv. 1951. – Politikontor m. politimesterbol., Vestergade, i den gl. borgmestergård.

Den kommunale Borger-, Mellem- og Realskole, Nørregade, m. skolebygn. og gymnastikhus (opf. 1895) og lærerbol. (opf. 1882). Skolen er ombygget 1953–54 (arkt. Rud. Holck). – Havneskolen (kommunal), ved Rødby Havn, er opf. 1912 (arkt. H. C. Glahn) og udv. 1953–54 (arkt. Rud. Holck). – Teknisk Skole, Bagalleen, opf. 1919 (arkt. E. Thorsen) af Haandværker- og Industriforeningen (grl. 1868). Skolen er opret. 1868 og havde indtil 1895 lokaler på kom.skolen og indtil 1919 i den nuv. administrationsbygn. – Handelsskolen, opret. 1916 af Handelsstandsforeningen, har lokaler på teknisk skole. – Rødby og Omegns Folkebibl. med lokale i administrationsbygn. (opret. 1913, reorg. 1923; 10.000 bd.).

Alderdomshjemmet er opf. 1954. – Det tidl. sygehus, Vestergade, opf. 1909, blev nedlagt 1955 og anvendes nu som sygeafd. for alderdomshjemmet. – Haandværker- og Industriforeningens Stiftelse, Østergade, opf. 1885 m. 8 fribol. for medl. og deres enker. – Den Lehnske Stiftelse, Vestergade, opr. stiftet af kmh., baron P. Abraham Lehn, † 1804, som hospital i Tågerup, men 1847 opret. af kmh., baron J. I. S. Bertouch-Lehn som de Lehnske Stiftelser. 1855 omdannet til fribol. for 2 lærere el. deres enker, nedlagt 1945 og bygn. solgt.

Rødbygård (under Østifternes Åndssvageforsorg) ved Rødby Havn. Taget i brug 1929 m. ca. 675 pl. og 150 funktionærer. Sikringsanstalten for åndssvage, der er farlige for den off. sikkerhed, har 72 pl.

Gasværket, Fruegade, anl. 1896. – Elektricitetsværket, Ø. Allé, anl. 1913 som højspændingsværk. Udv. 1918. – Vandværket m. vandtårn (36 m) i Ringsebølle so., anl. 1905 af et aktieselskab, 1916 overtaget af kom.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Banken for Rødby og Omegn A/S, Østergade, opret. 1912. Hotel Rødby, Østergade, m. teatersal. Eggerts Hotel, Østergade. Hotel Rødby Havn og Strandhotellet ved havnen. Biografen er opf. 1943. Andelsmejeri.

Rødby Lystskov, ved Sædingevej, er anl. 1873 m. pavillon. Endv. et lystanlæg ved Rødby Havn. – For enden af Nørregade en mindestøtte for stormfloden 13/11 1872 m. angivelse af, hvor højt vandet nåede. – Stadion er anl. 1952.

Byen har to banegårde, Rødby Station, Stationsvej i Sædinge og Ringsebølle so., opf. 1874 og Rødby Havn Station, opf. 1908. Rødby er stat. på Maribo-Rødby-Banen under Lollandsbanen A/S. Strækningen Rødby-Rødby Havn er anl. 1912. Den private Nakskov-Rødby bane blev nedlagt 1954. – Fra Rødby udgår der rutebiler til bl.a. Maribo, Nakskov, Nykøbing og Nysted. – Posthuset og Telegrafstat. findes i en tilbygn. til banegården. Ved Rødby Havn Stat. er der posteksp.

De større loll.-falsterske aviser har kontorer i R.

Gamle huse. Vestergade 1, Willers gård, er en bindingsværksbygn. fra 1729 m. s. 667 gavlkvist og mansardtag. Tavlene er udmuret m. ukalkede røde mursten, og endnu er de smukke jernbutiksvinduer fra forrige årh. i behold. Gården opførtes af købmand Jens Markussen Willer, og den var indtil 1908 i mandsliniens eje, siden da i kvindeliniens. – Ved indkørslen til byen fra ø., Østergade 65, ligger et lille pakhus af bindingsværk m. brudt tag. I øvrigt præges den ældre bebyggelse af uanselige, lave huse, der dog giver flere af byens gader et harmonisk helhedspræg.

Havnen er anl. 1909–12 (åbnet 24/7) som fiskeri- og trafikhavn. Udv. 1919–21. Havnen indgår som led i »fugleflugtslinien«, hvortil en del af jordarbejdet er udført i omegnen. Fra Rødby Havn skulle der være færgeforbindelse til Femern m. overførsel af tog og biler. Havnen, der består af vestre, nordre og østre havn, er nu noget forfalden. Dybden er i bassinerne indtil 5 m, men i indløbet på gr.af sandvandring kun 4 m. På ydermolen 2 faste fyr. Ved havnen er der lods.

Indbyggerantallet i R. kbst. var 7/11 1950: 3349 indb. fordelt på 861 husstande (1801: 776, 1850: 1339, 1901: 1726, 1930: 3108), inkl. forstadsbebyggelse, der ligger dels i Ringsebølle kom., dels i Nebbelunde-Sædinge kom., 1950: 3737 indb. fordelt på 1009 husstande, 1930: 3491 indb. fordelt på 808 husstande.

1/6 1920 indlemmedes en del af Sædinge so. i R. kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen i R. kbst. inkl. forstad sig 1950 i flg. grupper: 684 levede af landbrug m.v., 722 af håndværk og industri, 390 af handel og omsætning, 151 af transportvirksomhed, 604 af administration og liberale erhverv og 1046 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 140 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Der udlossedes 1954 7888 t gods i R. havn og indladedes 80 t. R. havn hører under Bandholm-Maribo tolddistrikt, se under Bandholm.

Der var i R. kbst. 31/12 1954 i alt 213 automobiler, hvoraf 135 alm. personbiler, 8 drosker, 1 rutebil og 68 vare- og lastvogne samt 11 motorcykler af scootertypen og 59 andre motorcykler. 4 af amtets omnibusruter på fra 20–47 km udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugentlig godt 5000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 120 håndværksog industrivirksomheder m. 294 beskæftigede og 395 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 9 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 17 beskæftigede og en omsætning på 1,4 mill. kr., 80 detajlhandelsvirksomheder m. 189 beskæftigede og en omsætning på 8,2 mill. kr. samt endelig 13 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 50 beskæftigede og en omsætning på 0,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 1.260.000 kr.; skatterne indbragte 1.004.000 kr. (heraf opholdskom.skat 896.000 kr., erhvervskom.skat 19.000 kr., aktieselskabsskat 10.000 kr., ejendomsskyld 17.000 kr., grundskyld 45.000 kr.), afgifter og kendelser 87.000 kr., overskud af el.-værker 105.000 kr., medens vandværker gav et underskud på 28.000 kr. og gasværker 5000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.245.000 kr., var sociale udg. 263.000 kr., udg. til skolevæsen 133.000 kr., biblioteksvæsen 6000 kr., medicinalvæsen 78.000 kr., rets- og politivæsen 15.000 kr., vej- og kloakvæsen 161.000 kr., gadebelysning 11.000 kr., snekastning 12.000 kr., off. renlighed i øvrigt 8000 kr., brandvæsen 11.000 kr., administration 116.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 3,9 mill. kr., hvoraf 2,7 mill. kr. i faste ejendomme og 1,2 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 1,7 mill. kr. og legatkapitalen 76.000 kr.

Kom. skatteprocent var 1953/54 14,6, ligningsprocenten 12,00.

R. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 22.000 kr., udgifter 104.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 1.385.000 kr. og en gæld på 2.410.000 kr.

Banken for Rødby og Omegn (opret. 1912) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,3 mill. kr., reserver 0,5 mill. kr.; indskudene i banken var 7,2 mill. kr.

I Lollands Spare- og Laanekasse (opret. 1924) var indskudene 31/3 1954 4,2 mill. kr., reserverne 0,2 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør R. kbst. eet so. og sa.m. Ringsebølle so. eet pastorat under Fuglse hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst samt (fra 1954) en kaldskapellan, der bor i Rødby Havn.

Øvrighed: Byrådet består af 15 medlemmer.

R. kbst. hører under 30. retskr. (Maribo kbst. og birk med R. kbst. og Fuglse hrd. samt Fejø birk) og har tingsted i R., hører under 21. politikr. (Maribo-R.), er bopæl for en politimester; kom. hører under Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (Maribo), s. 669 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 253. lægd. R. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 246–253.

R. kbst. inkl. forstadsbebyggelsen i Nebbelunde-Sædinge og Ringsebølle kom. udgør 69. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 21. politikr.

Lidsø har navn efter øen L., der 1865 erhvervedes af konsul i Nakskov Peter Anton Alfred Hage († 1872) til brug ved den påbegyndte inddæmning af den sydl. del af Rødby fjord og allr. da var forbundet m. Lolland ved en dæmning og omgivet af et 4–5 fod højt dige. H. fik ved sit arbejde inddæmmet 400 tdr. land agerjord, der dog ved stormfloden 1872 atter sattes under vand. H.s enke Frederikke Wilhelmine, f. Faber († 1891) solgte da 1873 L. for 125.000 rdl. til etatsråd Laurits Jørgensen († 1889) på Søholt, der satte ny udtørring i gang hjulpet af de af staten byggede diger, men 1875 overdrog gden til sin svigersøn Georg Krüger, der byggede en herskabelig hovedbygn. og gode stald- og avlsbygn. og bragte L.s jorder i bedre drift, ligesom han skabte gden Bindernæs (s.d.). Bekostningerne ved alt dette var dog så store, at Krüger 1894 måtte lade Østifternes Kreditforening overtage L. Bestyreren blev nu den sen. kendte politiker landbrugskandidat Christen Moesgaard-Kjeldsen († 1935). 1895 frasolgtes 250 tdr. land, og 1896 købte bestyreren såvel L. som Bindernæs for tilsammen 341.500 kr. Den nye ejer forbedrede afvandingsforholdene og tilkøbte gden Mygfjed. I 1920erne forværredes hans anstrengte økonomi, og landbrugskrisen i forb. m. enkelte års uheldigt vejrlig tvang ham, der dygtigt kæmpede imod, 1935 fra sine gde. Den nuv. ejer er fra 1942 slagtermester Carlo B. Riis.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 48–53. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 154–56. DLandbr. IV. 1932. 281–83. J. B. Krarup og S. C. A. Tuxen. Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 til Nutiden. VI. 1912, tillæg. 41–62.

Strandholm hed opr. Lineslyst og var en arvefæstegd. (15 tdr. hartk.). 1873 solgtes den af gdr. L. D. Hansens enke for 150.000 rdl. til Edv. Meincke, som imidlertid ikke økonomisk magtede påbegyndte afvandingsarbejder, hvorfor Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1886 gjorde udlæg i gden for 220.000 kr. 1889 solgtes den (310 tdr. land, inddæmmet areal 502 tdr. land samt Syltholm og Mygfjed med 134 tdr. land) til dir. F. Salicath, der nu s. 670 ændrede navnet til S., som han 1906 for 225.000 kr. videresolgte til et interessentskab. Fra det kom gden 1911 for 245.000 kr. til forpagter Søren Rasmussen, Fårevejle (Langeland), som 1918 solgte den til fabr. L. Messerschmidt, af hvem propr. Hans Herløv Hansen 1923 købte den. 1931 er frasolgt 15 ha til Rødby Havn. Nuv. ejer er M. Vestergaard Danielsen, der har bortsolgt betydelige arealer.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 157 f. DLandbr. IV. 1932. 288–90. Jens Wolsing. Holeby. 1943. 82–86.

Ottelundsgård har været en fæstegd. under stamhuset Engestofte; den udskiftedes 1785 under strid med Rødby. 1898 solgte stamhuset den (13 tdr. hartk.) for 52.000 kr. til propr. Chr. Justesen, der tilkøbte mere jord, så dens hartk. øgedes til 17 3/4 tdr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 158 f. DLandbr. IV. 1932. 285 f.

Bindernæs købtes 1874 (med 240 tdr. land) af Georg Krüger for 12.500 rdl. samt i kapitaliseret arvefæsteafgift 40.000 rdl. Krüger, der fra 1875 også ejede Lidsø, tilkøbte præstegårdsog skolejord og øgede dermed B.s tilliggende. B. havde derefter ejer tilfælles med Lidsø (se d.) indtil Christen Moesgaard-Kjeldsen 1918 solgte den for 1.450.000 kr.; de nye ejere byggede en stor hovedbygn., men fallerede, hvorefter M.-K. igen overtog B. og beholdt den, indtil han 1935 måtte gå fra sine gde. B. er nu indtaget under Rødbygård åndssvageanstalt og delvis udstykket.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 156 f. DLandbr. IV. 1932. 279 f. J. B. Krarup og S. C. A. Tuxen. Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 til Nutiden. VI. 1912, tillæg. 41–62. Jens Wolsing. Holeby. 1943. 87 f.

Skove: Umiddelbart nø.f. byen en lystskov (ca. 4 ha) m. pavillon, anl. 1873. Skoven hørte indtil 1920 til Sædinge so. Vestligere i so. ligger Lidsø skov (14 ha), der er bevokset m. løv- og nåletræ.

Ved Bindernæs findes en velbevaret kvadratisk skanse med ensidigt fremspringende hjørnepartier. Skansen, der nu er træbevokset, er formodentlig anlagt under svenskekrigen til forsvar for indsejlingen til Dragsminde havn. I den nu udtørrede vestre Skarholmsrende ml. Skarholm og Tjørnebjerg fandtes 1933 en formodentlig tidlig middelald. pælespærring tværs over renden. Den har bestået dels af tæt nedrammede pæle, dels af flydende fortøjede bomme.

Litt.: C. G. Schultz. Hominde og Pæleværket i Vestre Skarholmsrende. AarbLollF. 1936. 95–113.

Fredede oldtidsminder: En ret anselig jættestue uden dæksten, den eneste tilbageværende af de 3 Tjørnebjerghøje, der alle indeholdt jættestuer; den ene af dem har givet et ganske godt fund af oldsager. Endv. er sløjfet de to Hyldehøje, hvoraf den ene var en langdysse, den anden en jættestue m. bikammer, en runddysse og 2 langdysser, alle på Strandholm mark, hvor der også har ligget en halv snes småhøje.

1664 nævnes Brunsgd., 1681 Aalstrupgden, Druckensgd., Hyppergden, Høbygden, Lesøesgd., Syndrgd., Westrgd., Ærøeboegden og Østrgd. samt møllerne Øster Pebermølle, Rødehøymølle og Vestermølle; 1688 nævnes desuden Markemølle. – 1546 fik en kbh.sk borger brev på Rudby falkeleje i Lolland.

Historie. I middelalderen var den meget grunde R. fjord adskilt fra havet ved en række øer. Ml. disse fandtes forsk. udløb, der kunne benyttes til sejlads. Inde i bunden af fjorden lå o. 1200 en stor landsby, kaldet R. (* 1231 Ruthby, 1429 Røtheby). Navnet antyder, at pladsen opr. har været dækket af skov. Endnu bærer byplanen stærkt præg af den primitive langbys simple skema. Gadelinien følger den gl. hovedvej fra n. gennem Nørregade, uden om kirken og videre ad Vestergade mod udskibningspladsen. Kronen ejede en del jordegods i byen og skaffede sig i løbet af middelalderen endnu mere. Byen lå på den korteste rute fra Sjælland over Falster og Lolland til Femern el. Holsten. Allr. i middelalderen var denne rute meget benyttet, da turen over Femer Bælt kun krævede en kort sejltur. Foruden med landbrug beskæftigede beboerne sig med færgefart. Det ældste udskibningssted lå i nærheden af gården Lidsø og benyttede det s.k. Dragsmindeløb (1570 Dregisminde) som indløb til fjorden.

Febr. 1364 mødtes kong Vald. Atterdag med grev Adolf af Holsten i R., og man enedes om, at greven skulle modtage Femern i forlening.

De stigende forpligtelser over for kronen til færgefart medførte, at bønderne i R. i middelalderens slutn. fik forsk. privilegier, der omtrent gav byen status som købstad. I maj 1454 s. 671 tilstod Chr. I således bønderne ret til at handle med egne varer i Tyskland, og 1506 udvidede kong Hans privilegierne, idet bønderne både fik lov til at handle m. andre bønder og m. udenlandske handelsfolk. Disse rettigheder stadfæstedes af de efterfølgende konger.

I 1500t. og navnlig i dets sidste halvdel kulminerede trafikken på denne rute. Opr. havde det næsten udelukkende været persontrafik, der gik over R., og beboerne tjente gode penge dels på færgefarten dels på forplejning af de rejsende, når de måtte vente i byen på gunstig vind over havet. 5/10 1555 tilstodes der byen eneret på kvægeksporten både fra Sjælland og Lolland-Falster. Fra slutn. af årh. fik dog også andre byer del i denne indbringende forretning, og byens betydning som udførselshavn mindskedes noget. Beboerne søgte at udnytte situationen og satte færgepriserne kraftigt op, hvilket medførte, at der 1567 indførtes faste takster. Af og til havde man stridigheder m. beboerne i Heiligenhafen og på Femern, som også deltog i færgefarten og ofte blev liggende på Lollands-siden for at afvente rejsende og fragt tilbage.

Endnu omkr. år 1600 ejede kronen det meste af jorden. De borgere, der hovedsagelig ernærede sig ved landbrug, måtte betale landgilde og anden skat som bønder, medens de beboere, der var beskæftiget ved færgefarten, betalte alm. købstadafgifter. Byen havde endnu ikke egen jurisdiktion, men henlå under Fuglse herredsting. 1582 opnåede beboerne fritagelse for at deltage i pådømmelsen af misgerningssager ved udmeldelse af nævninge. Selv om R. ikke var nogen købstad, sendte byen egne delegerede til den store herredag i Kbh. 1536 og til forsk. hyldinger. Fra gl. tid sad der en kgl. tolder i byen. Fra o. 1600 findes der endvidere en kgl. foged, der optræder dels som ridefoged over for kronens bønder dels som skatteopkræver.

Efter år 1600 begyndte trafikken over R. at tage af. Endnu anvendtes indløbet ved Dragsminde, men det var vanskeligt at holde løbet åbent, da det ustandselig sandede til. På Chr. IV.s tid opførtes nogle små skanser til indløbets forsvar. I lange tider havde ruten over R. været den foretrukne, men 1653 anlagdes en ny postforbindelse til hertugdømmerne over Assens-Årøsund, og denne blev snart den mest benyttede. Fra ca. 1670 begyndte man at anvende Kramnitse eller Hominde, to andre fjordindløb v.f. Dragsminde, som udskibningssted. Her havde i længere tid en ret udbredt smughandel fundet sted. Det nye udskibningssted lå lidt længere borte fra byen, og varerne måtte omlades i pramme og sejles op til Næsbæk. Også persontrafikken var meget besværlig. 1745 overførtes færgefarten til den nye udskibningsplads, og borgerne rev de gl. kornboder ned ved Dragsmindeløbet og opførte nye ved Kramnitse, hvor der ligeledes anlagdes færgehus. En ny toldbod anlagdes i Vestergade.

Ved forordn. 28/1 1682 omdannedes R. til købstad, men samtidig mistede borgerne deres gl. ret til udenlandshandel. For fremtiden måtte de kun handle i kongeriget og på hertugdømmerne. S.å. udnævntes den første byfoged i R., nemlig Jørgen Sørensen og 1685 den første byskriver Jacob Knudsen. 1690 bad borgerne indstændigt kongen om at slippe for den nye købstadværdighed mod til gengæld at få de udenlandske handelsrettigheder tilbage. 1690–96 henlå byen atter under Fuglse herredsting. 1696 genoprettedes byfogedembedet.

1600t. var i det væsentlige en stilstandsperiode, og ved forsk. lejligheder ramtes byen af svære ulykker, bl.a. nogle store stormfloder 1625 og 1694. Også på 1700t. hjemsøgtes byen af ulykker dels i form af kvægpest og misvækst dels af store brande, bl.a. 1774. Ved denne lejlighed nedbrændte ikke mindre end 79 gårde og huse, heribl. rådhuset.

På forsk. måde forsøgte man at ophjælpe byens erhvervsliv. Allr. 1636 var det gl. gildemarked i Tågerup og Sædinge (i beg. af juli måned) blevet henlagt til R. 1757 fik man tilladelse til i oktober måned at afholde et kvæg- og krammarked, og 1799 fik man yderligere ret til endnu et forårsmarked. Ingen af disse foranstaltninger medførte dog større forandringer. Endnu omkring 1800 var byen at betragte som en stor landsby. Først i 1836 afsluttedes udskiftningen.

I løbet af 1. halvdel af 1800t. begyndte byen langsomt at vokse. 1801 havde den 776 beboere og 1850 1339. 1901 var befolkningstallet steget til 1726. Byens vigtigste næringsvej var stadig landbrug, medens håndværk og handel spillede en yderst beskeden rolle. 1857 opgav man helt at holde sejlløbet ved Kramnitse åbent, og konsul A. Hage fik imod en afgift til byen på 15.000 rdl. koncession på at inddæmme og udtørre R. fjord. 1863 brød havet gennem det nyopførte dige, men derefter opførtes 1873–76 det store statsdige, i læ af hvilket betydelige arealer er blevet afvandet og inddraget under dyrkning. Under stormfloden 1872 oversvømmedes by og omegn. En del kvæg druknede, men intet menneskeliv gik tabt.

Selv om borgerne frivilligt havde afgivet det gl. anløbssted ved Kramnitse, havde man dog ikke opgivet håbet om at skabe en ny havn. Denne ønskede man anlagt direkte syd f. byen på den såkaldte Syltholm. Forsk. projekter blev udarbejdet, og da planen om en dampfærgerute s. 672 ml. Gedser og Warnemünde udkastedes, forsøgte borgerne i R. at agiterere for den kortere rute over Femer Bælt. Man kunne imidlertid ikke trænge igennem hos regering og rigsdag. 1906 tog en række lokale foreninger initiativet til anlæggelse af en fiskerihavn på Syltholmen, og 1912 kunne havnen, der fik navnet R. Havn, åbnes. Havnen sattes i forb. m. byen ved en jernbane, og staten skænkede et areal på 130 tdr. land dels til udvidelse af havnen dels til bebyggelse. Der måtte imidlertid først føres både vand- og elektricitetsledninger frem til havnen. Det viste sig nu som før vanskeligt at hindre, at havnen sandede til. Som fiskerihavn var det nye anlæg heller ikke vellykket, idet havnen ofte blev fyldt med tang. Fra byens side udfoldedes imidlertid de største anstrengelser for at udvide havnen og skabe nye virksomheder i tilknytning til den. 1915 påbegyndtes således anlæg af et jernskibsværft, og havnen udvidedes m. nye bassiner. Også andre industrielle virksomheder oprettedes i tilknytning til havnen, bl.a. en cementfabrik.

Havnens anlæggelse var et forsøg på at genoplive den gl. trafiklinie fra Lolland til Femern og Holsten. Som et led i denne plan må endvidere ses åbningen 1874 af jernbanen fra Maribo til Rødby, der 1912 førtes ned til R.Havn. Også til Nakskov fik R. direkte jernbaneforbindelse (nedlagt 1954).

Efter afslutningen af 1. verdenskrig viste det sig imidlertid, at forventningerne til den nye havn ikke kunne indfries. 1921 krakkede skibsværftet, og da trafikken på havnen udeblev, måtte R. i 1923 standse sine betalinger, idet man ikke formåede at afdrage de store lån, som havneanlægget havde krævet. Staten overtog driften af havnen, og byen fritoges for at betale afdrag og renter af lån indgået efter 1914. I de flg. år stod byen i stampe, og havneanlægget forfaldt. Fra tid til anden forsøgte man at skabe interesse om »fugleflugtslinien« i håb om, at realisationen af denne plan ville bringe byen over det døde punkt. Efter Danmarks besættelse 1940 genoptoges planerne om at skabe en ny kontinentalrute ml. Skandinavien og Tyskland via Rødby-Femern, og man gik i gang med store vejarbejder over Lolland. I nærværelse af da. og ty. myndigheder skulle trafikminister Gunnar Larsen 14/9 1940 foretage det 1. spadestik, men spaden knækkede. Da befrielsen indtraf 1945, var arbejdet langtfra fuldført. Efter 1945 er der arbejdet videre m. planen, og p.gr.af den voldsomt stigende landevejstrafik over Store Bælt er interessen steget for åbningen af ruten over R.-Femern. Både på da. og ty. side arbejdes der i disse år m. det store trafikprojekt, der ikke vil kunne undgå at stimulere det økonomiske liv i R.

R. havde 1919–21 en socialdemokratisk borgm., 1921–37 en konservativ, derefter fulgte en årrække med soc.-dem. bystyre. Fra 1943 har overlærer A. M. Michelsen (RV) været borgmester.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. Rødby Købstad og Fuglse Herreds søndre Del. 1928. AarbLollF. 1915. 82–109; 1926. 68–70; 1936. 75–79; 1938. 17–22; 1943. 68–70. KirkehistSaml. II. 1853–56. 237–42; 2. Rk. IV. 1867–68. 190–93. Frederikke Plötzer. Et lille Tillæg til det gamle Rødby. 1920.

Siden stormfloden 13/11 1872 er der foretaget store inddæmningsarbejder i Rødby fjord, hvorved er indvundet betydelige arealer. Pumpestationen ved Kramnitse løfter vandet 3 m (se afsnittet inddæmninger i indledningen til Maribo amt).

Om mindepark og mindesmærker se ndf. under Vejleby so.

I R. fødtes 1726 den grønlandske pioner Carl Dalager, 1843 storkøbmanden Emil Vett, 1846 forf. og journalisten Carl Bruun, 1847 forf. Aage Ibsen, 1861 maleren og radereren Axel Holm, 1862 skolemanden og komponisten Sophus Halle, 1871 lægen H. J. Panner, 1878 ingeniøren L. Storm.