Rødding sogn

omgives af Ø. Lindet, Gram, Fole, Sdr. Hygum, Hjerting og Skrave so. og af Gram hrd. (Jels so.). Rødding so. udgør den største del af Rødding bakkeø og indeholder kun landskabsformer, der er særegne for bakkeø-terrænet. Dette har i øvrigt i Rødding so. en meget smuk og typisk udformning m. et kompliceret system af kuplede former, dels som isolerede, runde højninger og dels som kilometerlange rygge, skilt af lange, blødt formede dale. Højeste punkt, ca. 76 m, ligger sydligst i so. ml. Brændstrup og Brem. I øvrigt ligger højden af ryggene og kuplerne i mange tilfælde o. 65 m, medens de mellemliggende lavninger er en halv snes m lavere. Disse er ofte noget vandlidende og undertiden tørvefyldte. Fra Rødding fører den lille Rødding bæk v.over til Hjortvad å.

Ved so.s n.grænse har man et kilometerbredt bælte af bondeskov, men bortset herfra og fra de omtalte tørve- og kærfyldte lavninger og dalstrøg er so. vel dyrket. Jordbunden er god bakkeø-jord af noget varierende lerindhold og m. forskelligartet underlag, hist og her m. en tendens til aldannelse.

So.s centrum er Rødding, som i vore dage næsten har mistet sit opr. landsbypræg, og den nærliggende Brændstrup, der også er delvis urbaniseret. I øvrigt rummer so. en stor, spredt bebyggelse, såvel storgårde som småejendomme. Et stort højmoseareal er nu drænet og kultiveret. Gennem so. går amtsvejene Gram-Rødding-Foldingbro og Haderslev-Rødding-Sdr. Hygum.

Areal i alt 1960: 3227 ha. Befolkning 26/9 1960: 2684 indb. fordelt på 822 husstande (1860: 1217, 1910: 1783, 1921: 1893, 1930: 2291, 1955: 2661). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 639 levede af landbr. m.v., 947 af håndv. og industri, 346 af handel og omsætning i øvrigt, 108 af transportvirksomhed, 192 af administration og liberale erhverv, 58 af anden erhvervsvirksomhed og 360 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rødding (o. 1330 Røthing, 1440 Rodingh; u. 1768 og 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1815 indb. fordelt på 588 husstande (1930: 1488, 1955: 1776); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 118 levede af landbr. m.v., 766 af håndv. og industri, 285 af handel og omsætning i øvrigt, 101 af transportvirksomhed, 184 af administration og liberale erhverv, 55 af anden erhvervsvirksomhed og 282 af formue, rente, understøttelse olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, frimenighedskirken Skt. Povls kirke, to præstebol., ny kirkegård (anl. 1912), R. Borger- og Realskole (opf. 1912, udv. 1933–40, arkt. L. P. Aakjær, og 1956, arkt. Sv. Aakjær), friskole, R. Højskole (se ndf.), handelsskole (lokaler i kom.skolen), bibl. (indr. 1962 i det tidl. forsamlingshus Røddinghus; s. 306 opret. 1921; 5950 bd.), m. fritidshjem, tinghus, dommerbolig, politistat., kom.kontor, brandstat., alderdomshjem (opf. 1941, arkt. L. P. Aakjær, 23 pl.), idrætshal (opf. 1964), stadion m. klubhus, biograf, Hotel Rødding m. nyopf. teatersal, Kirkekroen, Frøs Herreds Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 12,9 mill. kr., reserverne 558.000 kr.), filialer af Andelsbanken og Haderslev Bank, andelsslagteri (opret. 1925, 160 ans.), andelsmejeri (opret. 1904, fra 1964 optaget i Haderslev Vesteramts Mejerisammenslutning), kartoffelsorterings- og opbevaringscentral (opret. 1949, nybygn. 1958), møbelfabr., karosserifabr., autolakereri, champignongartneri (Bakkeladen), bogtrykkeri (udgivelsessted for Rødding Avis), rutebilstat., postkontor og telf.central; Brændstrup (1541 Brenxstorp; u. 1779, 1795, 1803 og 1811) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 269 indb. fordelt på 84 husstande; erhvervsfordelingen var 1960 flg.: 58 levede af landbr. m.v., 109 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 1 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 42 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole, forsamlingshus (opf. 1907, arkt. Jep Fink) og motorml. – Saml. af gde og hse: Brem (1524 Bremme; u. 1775 og 1782); Hundebøl (1524 Hundebull; u. 1786); Sommerlyst; Rødding Vestermark; Rødding Østermark; Gammeleng; Rundkær Bjerg; Brændstrup Østermark; Gustenborg; Guldbjerg; Låsled; Barsnap Hede. – Gårde: Røddinggd. (1543 Reddingen, 1639 Røddinggaard; 93 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 500, grv. 164); Bakkegd. (91 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 450, grv. 248); Hundebølgd. (75 ha, ejdv. 305, grv. 120); Brændstrupgd.; Toftegd.; Østerskovgd.; Skaftkær; Bredeløkke; Klokkehøj; Østerbygd.; Havrum; Bremhus (tidl. Hedehus, indtil 1797 kgl. skovfogedbol.).

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 139. a og b lægd og har sessionssted i Rødding.

Den i landsbyens vestl. udkant liggende, skiferdækkede kirke består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse og våbenhus fra 1893. Koret samt skibets ø.ende og n.mur er af ret velhugne, stærkt forvitrede granitkvadre, resten af kirkens romanske del er af rå kamp. Korets s.- og ø.mur har dobbeltsokkel af hulkantede sten, mens skibet har uregelmæssig skråkantsokkel. I korets ø.gavl en billedkvader m. en fordybet skosål. Skibets dørsteder skimtes gennem pudsen, men er forstyrret af yngre vinduer. To tilmurede, opr. vinduer ses i korets og skibets n.mur. Korbuen, der måske er omsat, har overgribende stik af rødbrune kilesten. N.vangen gennembrudt til prædikestolsopgang. Den gotiske v.forlængelse består udvendig af granitkvadre og tegl, indvendig af rå kamp og tegl; den opr. gavls sokkel er genanvendt. Taggavlens cirkelblænding er ommuret o. 1760 (jernankre: 76.). Over skibets v.gavl en firsidet, skifertækt tagrytter fra før 1887. 1893 erstattedes tagenes bly m. skifer, våbenhuset i v. opførtes, og s.døren tilmuredes. Middelald. tagværker af eg. Koret har gipset loft, skibet brun- og gråmalet bjælkeloft. 1961 gennemgik kirken en omfattende rest. ved arkt. Rolf Graae. – Foran alterbordet et blåmarmoreret panel m. påmalet, hvid alterdugsblonde fra 1700t. Altertavlen er et maleri af Anina Paulsen 1902, kopi efter Carl Blochs Christus consolator. Fra en † gotisk skabstavle er en apostelfig. og Maria m. barnet, tilskrevet Claus Berg, i Flensborg Mus., mens »nådestolen« og de 12 apostle samt et gotisk korbuekrucifiks befinder sig i Sønderborg Mus. På loftet en tarvelig, nygotisk, trefløjet tavle. Alterkalk og -disk 1829. Renæssancestager fra beg. af 1600t., svarende til Arrilds (Tønder a.). Formentlig middelald. granitfont, groft hugget monolit af form som en kalk. Sydty. dåbsfad 1550–75 m. bebudelsen og giverindskr. for sgpr. Detlev Blangsted 1737. På en piedestal over fonten kopi i gips af Thorvaldsens Kristus. På triumfvæggen et forgyldt støbejernskrucifiks 1865. Barok prædikestol 1722 m. snosøjler foran hjørnerne; samtidig opgang og himmel. Herunder 3 stykker panel, mul. fra †degnestol. Stolestader i renæssancestil s. 307 1934. Pulpitur i v. 1700–1750, m. forkrøppet rammeværk i fyldingerne, nu brudt af orgelfaçaden. Orgel 1936. Klingpung o. 1900. Mindetavle i våbenhuset for Chr. VIII.s besøg 1844. 2 lysekroner skænket 1941. Klokke, omstøbt 1774 af Bartold Ionas Beseler, Rendsborg, m. rocailledek. Epitafier over sgpr. Michel Mogensen, † 1702, og over Detlev Mathisen Blangsted, † 1770, fra 1794, begge på korets n.væg. I koret gravsten over Jørgen Andersen, † 1705. Kirkegårdsmonument, støbejernsstele, over Johanne Schönau, † 1836. På den nye kgd. monument over so.s 60 faldne 1914–18, af natursten, hvoraf en har været overligger i et gravkammer, rejst 1923 (N. Hansen Jacobsen).

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 704–17.

Frimenighedskirken, der indviedes 5/12 1909, har skib m. apsis og tårn m. spir; opførelsen kostede 30.000 kr.

Røddinggård, tidl. adelsgård og domæne. 1440 ejede væbneren Søren Knudsen, der hørte til den jy. lavadel, en gård i Rødding. Han havde sønnerne Knud Sørensen, der 1490 sa. m. sin broder trættedes m. Ribe domkapitel om et skovskifte i Rødding so., og Claus Sørensen, g. m. Maren Ivensdatter. Denne stadfæstede sa. m. svogeren Claus Sørensens gavebrev på en enemærkeskov i Dypsholt i Rødding so. til Frue domkirke. Knud Sørensen havde sønnerne Henrik Knudsen og Søren Knudsen, der vistnok var præst, og som begge 1543 skrives til Rødding. 1545 udsteder væbneren Knud Henriksen sa. m. Malte Steen et såkaldt orfejdebrev til Ribe, hvorved de forpligtede sig til ikke at fejde med byen og dens indbyggere i anledning af en strid, som de havde haft m. nogle borgere. 1560 førte Knud Henriksen proces mod sin slægtning hr. Niels Lange, der af ham havde købt Røddinggd., men året efter er han død. Handelen gik tilbage, og sønnen Henrik Knudsen, vistnok den sidste af slægten, solgte 1565 Røddinggd. til hertug Hans d. Ældre for 2000 rdl. 1579 blev Ewald Woye, en pommersk adelsmand, der var lensmand på Haderslevhus, af hertugen forlenet m. R. Han solgte den 1595 til Chr. IV m. 10 gde, 4 landbol, en ml. i Rødding samt noget strøgods. Gden dreves derefter til 1598 som kgl. ladegård, men fra 1599 var dens jorder bortforpagtet, og resterne af bøndernes avlingshoveri s. 308 blev afløst. Gdens udsæd var 1598 32 ørter 4 skæpper rug, 9 ørter 7 skæpper byg, 7 ørter 8 skæpper boghvede og 10 ørter 10 skæpper havre. I kejserkrigen led gden stor skade; dens forp. i årene før 1629 var Peder Jensen; 1700 fik baron Bertram v. Schack på Gramgård R. i forpagtning for livstid, og efter hans død 1728 havde grevinde Anna Sophie Schack på Gram den ligeledes i forpagtning for livstid. 1761 blev Chr. Lund forp. for 6 år, men han døde 1764. Dens udsæd på agerjorden angives da at være 80 tdr., høbjærgningen var 57 læs, og der var græsning til 30 kreaturer og 10 heste. I årene forud for 1780 var Nis Krogh forp., derefter Alexander Lorentzen, der foretog hedeopdyrkning og mergling, og som ved udparcelleringen 1790 sa. m. Andreas Petersen fra Kolstrup købte de 5 parceller, der udgjorde den sen. Røddinggård. Andreas Petersen blev snart eneejer, og efter hans død overtog sønnen Friedrich Petersen 1795 gden. 1802 blev Lauritz Schmidt, der tillige havde møllen, ejer, 1821 sønnen Lorents Peter Schmidt, hvis enke 1836 solgte gden til Arendt Warelmann Schønau fra Ringkøbing. 1838 købtes den af kammerråd, proprietær Anders Kiær til Skovrup og kbmd. Søren Petersen af Kolding; fra 1840 var kammerråden eneejer. 1845 købtes den af G. H. Mylord fra Schirnau; derefter havde hans søn G. C. C. Mylord den til 1881, da han som fallent måtte overlade den til sparekassen i Gelting, der først kom af med den 1892. Derefter var der 4 ejere indtil 1898, da den kgl. prøjsiske statsfiscus overtog den. 1909 henlagdes den under domæneforvaltningen. Dens areal var da 210 ha, og den havde nye og velindrettede avlsbygninger samt et godt stuehus. Fra 1914 var A. Andresen fra Flensborg forp., og efter at gden 1920 var blevet da. domæne, overtog M. N. Beck fra Ankersminde ved Bramdrup forp. fra 1923. Vandmøllen var stadig indbefattet i forpagtningen. Efter at der var udstykket 8 nye brug og 8 tillægsparceller, solgtes hpcl. 1951 for 192.900 kr. til L. Stauning Jensen fra Rejsby. 1963 købtes den af insp. A. H. Christensen, Solvig, for 760.000 kr.

Gden ligger kønt i en dal og har tidl. haft egen vandml. Den grundmurede hovedbygning, der vistnok er opf. 1899 til afløsning af en bygn. fra 1814, er i én etage m. frontispice og højt, halvt afvalmet tegltag.

Den anselige trefløjede ladegård er jævnaldrende m. hovedbygningen.

Klokkehøj, der i flere generationer har været i fam. Aallings eje, udvidedes af Niels Nielsen Aalling, der 1905 overtog gden efter faderen Niels Chr. Aalling, til ca. 122 ha. 1920 frasolgtes betydelige arealer, så at der kun var ca. 50 ha tilbage. 1925 overtoges gden af sønnen Niels Chr. Aalling, der 1929 solgte den til Peter Simonsen Huss og Chr. Simonsen Huss. 1937 overtoges den af Viggo J. Ravn, 1941 af Peter Villadsen, 1946 af Holger Sørensen; nu ejes den af fru M. K. Kristoffersen.

Bakkegård, opr. en halv selvejergd., der ca. 1800 ejedes af Morten Jørgensen, hvis enke giftede sig m. sandemand Niels Iversen. Deres svigersøn, Iver Jensen Møller, overtog gden 1827 og udvidede ved køb 1835 og 1843 (Lorenz Birkedals gd.). Sønnen Niels Iversen Møller blev ejer 1864, sønnen Iver Jensen Møller 1910. Hans enke Johanne Marie, f. Michaelsen, overtog 1918 den 142 ha store ejd. Nu ejes den af datteren, fru L. Hørstebrock.

Hundebølgård har tilhørt slægten Finnemann siden 1856; nuv. ejer er C. Finnemann.

Fra pgd. udstykkedes 1959 2 husmandsbrug og 8 tillægsparceller.

Rødding Højskole oprettedes 1844 som Nordens første folkehøjskole af Den slesvigske Forening, der året før var dannet af prof. Chr. Flor sa. m. 25 andre, hovedsagelig fra Haderslev Østeramt, og hvis formål var at oprette danske skoler i Nordslesvig. Den første forstander var J. J. S. Wegener (1811–83), der dog kun virkede til 1845, da Flor, der var skolebestyrelsens formand, selv overtog den til 1847, da Hans Fr. Helweg (1816–1901) blev forstander til oprøret 1848. Skolevirksomheden blev genoptaget 1850 m. Sofus Magdalus Høgsbro (f. i Rødding 1822, † 1902) som forstander. 1862 blev han afløst af Ludv. Schrøder (1836–1908), men 1864 måtte skolen lukke og flyttede til Askov. Cornelius Appel (1821–1901) åbnede 1865 i den gl. højskolebygn. en pigehøjskole, hvortil der sen. kom en børneskole. 1869 åbnedes højskolen igen for karle m. Appel som forstander, men efter 1870 tillodes kun pigeskolen. Da Appel 1874 var blevet valgt til frimenighedspræst, fortsatte pigeskolen til 1885, da den ophævedes p.gr.af hans svækkede helbred; da han 1889 flyttede fra Rødding, blev højskolegården solgt til frimenigheden.

Først 1920 genåbnede skolen, i nye, anselige bygninger, m. Erik Appel (Cornelius Appels s. 309 sønnesøn) som forstander; han afløstes 1926 af Hans Lund, der igen 1952 afløstes af Arne Fog Pedersen. 1961 opførtes en ny elevbygn. og foredragssal, 1962 en biblioteksbygn.

Litt.: H. Rosendal. Nogle Bidrag til Rødding Højskoles Hist. 1894. L. Schrøder. Den nord. Folkehøjskole .I. 1904. 34f., 185f. Arne Fog Pedersen. Danmarks første Højskole og dens Mænd. 1944.

Ved indkørslen til højskolen rejstes 1930 en genforeningssten, en anden er rejst ved Brændstrup forsamlingshus 1923; på højskolens grund, men nær frimenighedskirken, rejstes 1905 en granitmindesten (N. Hansen Jacobsen) for Cornelius Appel, og 1958 rejstes i højskolens have en mindesten for Jakob Knudsen (havearkt. I. P. Junggreen Have).

I marken Stennevang i skellet ml. præstegd.s og Røddinggd.s marker, lå Præstekilde, hvor præsten i Rødding og Skodborg, Anders Pedersen og Jørgen Johansen Thøring, skal have sat sig til modværge mod svenskerne 1659 og være blevet dræbt.

1599 var der 1 gd. i Rødding by, som hørte under Riberhus, 1 under biskoppen i Ribe. O. 1835 var der her to gde under Ribe a., 1 kåd og 2 inderststeder under Schackenborg. Ribegdene hørte fra 1735 under Riberhus birk, ejendommene under Schackenborg var tingpligtige under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk. Resten af so. var delt ml. kronen og Gram gods og birk. Til Gram hørte 1761 i Hundebøl 4 kvartgde, nygram-fribønder, i Brændstrup var der 4 nygram-fribønder m. 4 kvartgde, 4 gl. gram-fribønder m. 2 halvgde og 2 kvartgde, 13 gl. gram-trælbønder m. 11 halvgde og 2 kvartgde. Endv. 4 landbol. O. 1825 hørte under Gram: 3 gde i Hundebøl, 14 gde og 5 gdparceller samt 7 kåd i Brændstrup og 4 gdparceller i Låsled. O. 1710 havde kronen i Rødding so. og by 1 helgd., 2 halvgde, 1 trediedelsgd., 1 kvartgd., 5 femtedelsgde, 4 sjettedelsgde, 3 ottendedelsgde og 1 sekstendedelsgd., hvortil kom 10 toftefolk og 6 landbol. 3 af gdene var selvejergde, resten fæstegde. I Brem havde kronen 4 kvartgde, alle fæstegde. Krongodset var ansat til 4 13/36 plov (JB). O. 1825 havde kronen i Rødding so. 1 helgd., 4 halvgde, 7 kvartgde, 10 ottendedelsgde, 37 tolvtedelsgde, 15 kåd. Udsæden på de ejendomme, der hørte under Haderslev a. og Gram gods, var i alt 219 tdr. rug, 412 tdr. s. 310 havre og 145 tdr. byg. Kreaturholdet var: 423 malkekøer, 255 ungkreaturer, 153 heste, 425 får og 75 svin. Gram-ejendommene var ansat til 396 skattetdr., de haderslevske til 896 (v. Rosen).

I første halvdel af 1700t. var Frøs hrd.s ting i Rødding, thi 1722 omtales en kvinde, som var blevet kagstrøget ved Rødding ting. Endnu 1755 var det i denne by. Det gl. tinghus var da yderst forfaldent, og tinget blev holdt i kroen. Et patent af 7/9 d.å. bestemte, at Frøs og Kalvslund hrdr. skulle have fælles tingsted, og efter en række forhandlinger blev dette bygget i Sdr. Hygum so. og by. 1852 blev tingstedet flyttet tilbage til Rødding, da der blev bygget et ting- og arresthus i denne by.

Under den prøjsiske administration hørte Rødding først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 udgjorde den sa. m. Ø. Lindet so. Rødding amtsforstanderskab. Brændstrup hørte under Gram og Nybøl godsøvrighedsdistr. og fra 1889 til Gram amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Brændstrup (m. Hundebøl og Låsled) og Rødding (m. Brem).

Personregisterdistr.: Rødding, dog hørte Brændstrup indtil 1876 til Gram personregisterdistr.

Før 1864 hørte til de kongerigske enklaver en kro, 3 gde (deribl. højskolegården) og 5 huse.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 169 da., 39 ty.; 1884: 85 da., 46 ty.; 1912: 196 da., 118 ty., 6 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 951 da., 121 ty. (tilvejsende 268 da., 52 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 488 da., 14 ty., 28 S.; 11/4 1924: 513 da., 29 ty., 127 S.; 2/12 1926: 531 da., 59 ty., 168 S.; 24/4 1929: 545 da., 52 ty., 168 S.; 16/11 1932: 582 da., 45 ty., 262 S.; 22/10 1935: 573 da., 64 ty., 293 S.; 3/4 1939: 1008 da., 65 ty.; 28/10 1947: 1146 da., 34 ty.; 5/9 1950: 1177 da., 23 ty.; 22/9 1953: 1286 da., 30 ty.; 14/5 1957: 1350 da., 26 ty.; 15/11 1960: 1386 da., 13 ty.; 22/9 1964: 1479 da., 18 ty.

Skove: Mod n. Rødding skov, der er opdelt i flere større parceller, hvoribl. Rødding Præsteskov, 68 ha, hvoraf bøg 25 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 19 ha og nåletræ 18 ha, og Toftegårdens skov, 27 ha (løvtræ 15, nåletræ 12). Et areal på ca. 21 ha ejes af dir. P. Chr. Nissen, Skodborg, og et andet areal, ca. 27 ha, af skovfoged A. Friborg m. fl., Holsted. Østerskov er opdelt i mindre parceller. I so. er der i alt 6 ejd. m. skovbevoksede arealer på fra 5 til 10 ha. I Højmosen er fundet mange birkestammer, og i Hundebøl mose rester af eg og fyr. I begge tilfælde fund, der vidner om tidl. udbredte skove.

Der findes kun én høj, på Bakkegd. i Rødding, men der har været 7 nu sløjfede.

I R. so. fødtes 1776 litteraten J. K. Blok Tøxen, 1822 politikeren Sofus Høgsbro, 1840 frimenighedspræsten L. B. Poulsen, 1855 politikeren Svend Høgsbro, 1856 forf. Carl Ewald og redaktøren Martin Holst, 1858 forf. Jakob Knudsen, 1866 højskolemanden og politikeren Jacob Appel, 1880 højskolemanden og domæneforpagteren Erik Appel.

Litt.: A. J. Marcussen. Optegnelser fra Rødding By og Sogn. 1912. M. H. Nielsen. Da Bønderne i Rødding slog sig sa. m. Tyvene, SdjyM. 1936–37. 41–52. Om frimenigheden, stiftet 12/6 1874, se Thade Petersen. De sønderjyske Frimenigheders Historie. 30–152, 273f. og 297f. Vider. III. 575–84.