Skt. Olai sogn

(Skt. Hans-Skt. Olai kom.) består af to adskilte dele. Den mindre, der ligger sø.f. Hjørring, omgives af denne, Ugilt so., Børglum hrd. (Tårs, Vrejlev og Hæstrup so.) samt Skt. Hans so. Det er en ganske jævn slette (hævet senglacial havbund), der sænker sig i østl. retning mod Uggerby å, der danner skel til Ugilt so. De ganske frugtbare jorder er næsten skovløse. Sø.delen passeres af landevejen Hjørring-Sæby. So.s større del ligger n.f. Hjørring og omgives af Bjergby, Astrup so., Hjørring kbst., Skt. Hans, Skallerup og Vidstrup so. Største delen af so. er en svagt bølget slette, hævet havbund fra senglacialtiden. Op over sletten hæver sig dog en moræneø, Vinstrup Bjerg, der når 60 m. Jorderne veksler fra fint stenfrit ler til sand, der stedvis danner lave klitter, fx. ved Skajbjerg. Sådanne steder findes beplantninger med nåletræ, men ellers er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Hirtshals (Vellingshøj stat.), hovedvej A 14 (Hjørring-Hirtshals) og landevejen Hjørring-Tversted.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

s. 181

Areal i alt 1955: 2996 ha. Befolkning 1/10 1955: 1291 indb. fordelt på 344 husstande (1801: 439, 1850: 923, 1901: 1019, 1930: 1193); indb.tallene for 1801 og 1850 omfatter også Bidstrup landdistr., der 1868 udskiltes fra so. og 1876–77 indlemmedes i Hjørring kbst.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

(Kort).

Skt. Olai kirke (1553 Sancti Olluff Kirki) ligger inden for Hjørring bygrænse.

I so.s sydl. del ligger Ilbro (1662 Iilbroe) m. fællesmejeri (opf. 1892), teglværk, posteksp. og telf.central; Fuglsig Mark m. teglværk.– Gårde: Hovedgden Fuglsig (*1338 Fulesigh) (9,7 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 280, grv. 142); Ulstrup (1638 Ulstrup) (5,6 tdr. hartk., 83 ha; ejdsk. 280, grv. 125); Ø. Brønderup (1406 Brøndorpæ) (6,9 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 269, grv. 135); Hestehave (1662 Heste Haffue); Damgård.

I so.s nordl. del ligger Gårestrup (1406 Gioristorp, Giørstorp, 1459 Gor(r)æstrop; u. 1798); Vellingshøj (1406 Wællingxhughæ, 1484 Vellingxhøwff) m. jernbanestat.; Højene (u. 1801–03), landevejsbebyggelse med forstadskarakter, m. centralskole (opf. 1955) og stadion; Skisby (Skibsby, 1347 Skysby; u. 1801–03) m. missionshus, forsamlingshus, andelsmejeri (opf. 1908) og tyrestat. samt svineavlscenter; Skisby Hede; Vangen (1662 Wangen). – Gårde: V. Tirup (o. 1525 Tyrop); Vinstrup (*1471 Weinstrup, 1512 Winstrop); Nørgård; Vestergård; Varbrogård.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Skt. Olai so., der sa. m. Skt. Hans so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 486. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der ligger inden for Hjørrings gl. bykerne på en bakke, der falder stejlt mod s. og v., er viet Hellig Olav og skal if. Resens Atlas være bygget af Olavs halvbroder Harald, mens en anden tradition, gengivet af mag. Alb. Thura, siger, at den er bygget 1038 af Magnus Olavsøn (C. Klitgaard. Hjørring Bys Hist. 9), og dens store jordbesiddelser i middelalderen tyder på, at den har været byens hovedkirke og mul. har overtaget et hedensk kultsteds rolle. Kirken består af romansk kor og skib samt gotisk våbenhus mod s. Den romanske bygning er opf. af granitkvadre på høj, profileret sokkel, hulkant over rundstav, og krumhugne kvadre i korets ø.mur viser, at den har haft †apsis, hvis fundamenter påvistes ved en mindre udgravning 1949. Af de retkantede døre er s.døren i brug, n.døren tilmuret; i øvrigt er ingen opr. enkeltheder bevaret. I gotisk tid er korbuen ombygget med munkesten, hvorved den blev spidsbuet, og ved sa. tid har man formodentlig påtænkt at overhvælve koret. Det blev dog kun til ansatserne. Koret har nu gipset loft, skibet bjælkeloft. Skibets v.mur, hvis spids er af tegl med meget s. 182 utydelige spor afblændinger, støttes af en svær pille. Våbenhuset er sikkert gotisk i sin kerne, men uden bevarede enkeltheder. Døren er 1959 ommuret i gotiske former. Svage kalkmalerispor, vistnok senromanske, var fremme 1957, men måtte atter tildækkes. 1874 fremdroges på korbuen kalkmalerier fra 1576, bl.a. figurbilleder af Malte Jensen og Sophie Bille til Vellingshøj, men de tildækkedes atter (MagnPet. K. T. XLI). Andre malerier, vist fra sa. tid, var fremme 1928. – Altertavlen har rammeværk i renæssance, vistnok af Niels Ibsen, med malerier fra 1700t. i postamentfelterne (korsfæstelsen og opstandelsen) samt maleri fra o. 1910 af A. Hou, Kristus og Nikodemus. Små, sengotiske malmstager. Ny døbefont af sandsten. Den ældre, en gotlandsk firpasformet bægerbladsfont, er nu i Nationalmus. (Mackeprang. D. 413). Fad o. 1600 med roset. Godt unggotisk korbuekrucifiks o. 1275. Prædikestol i renæssance fra 1604 af Niels Ibsen (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 1911. 76). Klokke 1866, Gamst og Lunds Efterf. Den omstøbte klokke var støbt 1639 af Franciscus Voillardi på Skt. Catharina kgd. (Klitgaard. Hjørring Bys Hist. I. 1924. 224 f.), er ophængt i en klokkestabel mod korgavlen (AarbVends. 1936. 354). På Resens plan ses en fritstående klokkestabel v.f. kirken. På kgd. er 1936 fundet en sikkert romansk gravsten formet som et hulkantet gravtræ, nu i Vends. hist. Mus.

Erik Horskjær redaktør

Fuglsig har formentlig i middelalderen og endnu langt ned i 1500t. været en enestegd. beboet af bønder, således vist den Hans Andersen af F., der omtales 1490. 1617 var F. imidlertid en hovedgd. og tilhørte Niels Christensen Lange (én rose-L.) til Skrumsager og (fra 1620) Rønnovsholm (Børglum hrd.); F. har han mul. erhvervet med sin hustru Joland Jespersdatter (Vognsen af Hæstrup) († senest 1606). Efter hans død på F. 1640(?) arvede sønnen, sen. kaptajn og justitsråd Henrik Lange (én rose-L.) gden, som han 1652 solgte til Niels Kaas (Mur-K.) til Bækmark (Skodborg hrd.) (†tidligst 1687), men handelen gik tilbage n.å. Henrik Lange døde 1671 på F., hvorefter enken Hippolita Christophsdatter v. Hahn besad gden (1688: 23,08 tdr. hartk. med 210,5 tdr. land under plov) til sin død sst. 1693. Deres to børn Niels Lange (én rose-L.) og Anne Cathrine Lange (én rose-L.) døde 1694, hvorefter arvingerne (Niels Pogwisch til Skrumsager († 1714); storkansleren Conrad Reventlow († 1708) på sin hustru Sophie Amalia v. Hahn’s vegne († 1722), og hr. Otte Krabbe til Holmegård m.v. († 1719) på sin svoger Alexander v. Hahn til Hjortesprings vegne) 1695 solgte F. til jomfru Anne Lange († 1717 på F.), sidstn. ejeres søskendebarn, som 1705 overdrog den (26 tdr. hartk.) m. tilliggende fæstegods til sin søstersøn, generalmajor Chr. Georg v. Møsting til Vrejlevkloster m.v. Efter hans død 1720 tilfaldt F. – if. testamente af 1717 – hans afd. hustrus ugifte søster Ingeborg Juel, ved hvis død 1728 gd. og gods overgik til hendes søsterdatter Hedevig Vind († 1756), der 1734 ægtede gehejmeråd Joh. Ludv. Holstein, sen. greve af Ledreborg († 1763). Denne solgte allr. 1742 F. (26 tdr. hartk.) m. tiender (15 tdr. hartk.) og bøndergods (298 1/4 tdr. hartk.) til Claus Edvard Ermandinger til Kornumgård († 1755), som dog straks efter solgte gd. og gods til forp. på Eskær Jens Andersen Sand († 1770). Hans arvinger stillede 1771 ejendommen til auktion, hvorpå den solgtes (skøde n.å.) for 19.550 rdl. til propr. Hans Andersen Brønnum, efter hvis død 1772 F. på en ny auktion tilsloges købmand Christen Aagaard i Hjørring († 1805); denne fik 1797 kgl. bevilling at bortsælge fæstegodset med forbehold af hovedgdsjordens frihed (tabt 1806), hvorefter han endnu s.å. (skøde 1798) overdrog den (26 tdr. hartk.) med tiender (22 1/2 tdr. hartk.) og fæstegods (255 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til et konsortium (major Fr. Rubeck Christian Bülow i Mariager († 1819), birkedommer Erik Chr. Müller i Viborg († 1827) og propr., kaptajn Søren Laurits Richter († 1828)). 1801 (skøde n.å.) solgte Richter for 41.000 rdl. F. til landinsp. Mikkel Schibsted, der 1812 fik bevilling til udstykning af hovedgdsjorden, men s.å. solgte gden (m. 23 5/8 tdr. hartk.) for 71.000 rdl. til propr. Peter Marcussen Wodschou til Ryomgård († 1824); denne videresolgte F. 1814 (m. 21 tdr. hartk.) for 30.000 rbdl. s.v. og 16.000 rdl. n.v. til forv. på F. Niels Bodilsen. Da denne handel gik tilbage, solgte Wodschou 1816 (skøde 1818) gden på ny for 9300 rbdl. s.v. og 13.563 rbdl. n.v. til forv. på Birkelse Hans Henrik Degner († 1866). Efter hans fallit tilbagekøbte ovenn. Schibsted 1823 på auktion F. for 3610 rbdl. r.s. 1824 overtog Degner dog igen gden (med ca. 17 tdr. hartk.) for 1800 rbdl. og beholdt den nu til 1844; da brødrene politikeren, generalfiskal Willum Frederik Treschow til Brahesborg og toldkasserer i Hjørring, justitsråd Michael Henrich Johan Daniel Treschow købte gden. Efter begges død 1869 solgte Andrea Bjørn Treschow, f. Rothe († 1885), der var enke efter W. Fr. Treschows adoptivsøn Fr. Vilh. Rosenkilde Treschow til Brahesborg († sidst på året 1869), F. (28 tdr. hartk.) for 75.000 rdl. til gdens hidtidige forp., amtsrådsmedl., landvæsenskomm. Lauritz Lassen til Fuglsig, der var g. m. en datter af ovenn. Mich. H. J. D. Treschow, Johanne Petronelle Sophie Lassen, f. Treschow († 1907); hun solgte efter ægtefællens død 1894 F. for 150.000 kr. til propr. Holten Nikolaus Lützhøft, g. m. en niece af den s. 183 forr. ejer. Han frasolgte 1902–16 ca. 145 ha af gdens marker som mindre ejendomme i forsk. størrelse efter at have opf. bygn. derpå. Endelig solgte han 1916 hovedparcellen for 300.000 kr. til et konsortium, men tilbagekøbte sen. hovedbygn. (m. et mindre areal), som dog afhændedes igen 1918. Den nye ejer Chr. Nielsen Præstbro solgte s.å. F. for 461.000 kr. til et andet konsortium, som 1919 videresolgte ejendommen til Th. Isager, fra hvem den 1924 kom til propr. Valdemar Pedersen. 1928–32 frasolgtes ca. 50 ha til 6 statshusmandsbrug (à 6–7 ha) samt et større brug med 11 ha. Nu (1959) ejes F. af propr. L. K. Emmersen. – Godsarkiv i NLA.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 428–31. DLandbr. VII. 1935. 244–46.

Hovedbygn., som er opf. o. 1750 efter en brand af grundmur og bindingsværk, består af tre fløje i ét stokv., der omgivet af grave åbner sig mod avlsgården i s. Den er i tidens løb gentagne gange moderniseret, men et bindingsværks afsnit er bevaret med en panelstue fra o. 1770 i rokoko med malede felter. En ældre †hovedbygn. bestod 1662 af tre bindingsværks fløje i ét stokværk.

Erik Horskjær redaktør

Vellingshøj var i senmiddelalderen og endnu i 1500t. en hovedgd.; den var stamsædet for den da. adelsslægt, som sen. antog navnet Sehested. »Wellisshoff borrigh« nævnes 1474. 1480 og 1484 synes en bonde at have boet i V. 1484–89 skrev Thomas Jensen (Sehested) († tidligst 1511) sig i V. 1493 kendes en Anne Jonsdatter i V., vist identisk med Anne Jonsdatter Viffert († før 1495?), der var g. m. ovenn. Thomas Jensens søn Thomes Thomesen (Sehested) († tidligst 1552), som 1537–38 skrev sig til V., men ellers skrev sig til Ullerupgård (Hillerslev hrd.), som han havde i forlening. Deres søn, landsdommer i Nørrejylland Jens Thomesen (Sehested) († 1555) må have ejet V., men fik med sin ægtefælle Anne Maltesdatter Juel († 1579) herregden Holmgård (Skodborg hrd.), hvor han tog ophold. Deres sønner Enevold Jensen (Sehested )(† senest 1571?) til Slumstrup (Bølling hrd.) og landsdommer i Nørrejylland Malte Jensen (Sehested) til Holmgård, Boller (Børglum hrd.) m.v. († 1592) arvede V., der 1568 beboedes af to bønder. Sidstn.s datter Birgitte Maltesdatter (Sehested) († 1594) bragte ved ægteskab gden til hr. Ulrik Sandberg til Bøgsted m.v. († 1636), der 1599 ejede den til 2 bønder bortfæstede gd., men 1635 udlagde den som mødrene arv til datteren Sophie Sandberg til Baggesvogn († 1649), enke efter Enevold Kruse til Tulsted († 1626).

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Henry Petersen. Om den da. Sehested-Linies Navn og Oprindelse, DMag. 4. Rk. V. 1884, især 220, 228–31, 233, 236.

I Gårestrup lå en selvejergd., hvis selveje først gik tabt o. 1673. I 1700t. deltes den i to halvgde, der i 1800t. fik navnene Gårestrupgård og Ågård.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: C. Klitgaard. En Gaardmandsenkes Klage, AarbVends. V. 1923. 147–50. Sa. Vendsysselske Selvejerbønder, sst. XVIII. 1949–50. 54–59.

Af forsv. gde i so. nævnes *1471 Guldberg, 1688 Koebro (under Fuglsig hgd.) og Haugaard. – Damgd. hed tidl. Kvælhals (1688 Quel hals).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: På Vinstrup bjerg 4 middelstore høje. – Sløjfet el. ødelagt: I so.s nordl. del en langdysse og 29 høje, i den sydl. del 2 høje. – Ved Skisby er gjort et større ravfund. Stensatte grave fra ældre romersk jernalder kendes fra Vinstrup og V. Tirup.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: AarbVends. 1928. 160; sst. 1943. 151 (Varbro).