Søndbjerg sogn

(S.-Odby kom.) omgives af Limfjorden (Tambo sund og Kås bredning), Odby og Hvidbjerg so. Det jævnt bakkede terræn er mod Limfjorden gennemfuret af stejle dale (Svinedal) og står stejlt ned mod den bræmme af hævet havbund, der ledsager kysten de fleste steder. Jorderne er frugtbare og lerede og med højtliggende kridtundergrund. Bortset fra lidt plantage er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer. En dæmning ved Tambohuse forbinder so. med Jegindø.

Areal i alt 1955: 880 ha. Befolkning 1/10 1955: 518 indb. fordelt på 146 husstande (1801: 259, 1850: 543, 1901: 571, 1930: 561).

I so. byerne: Søndbjerg (1382 Synbyrky, 1408 Sundberk; u. 1807) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1939), børnehjem (selvejende inst. med plads til 35 børn, opf. 1917 og skænket af etatsråd I. P. Aggerholm († 1922); arkt. Arentoft, Kbh.) og kridtleje; Hellerød (1585 Hulleredt, 1602 Hillerø; u. 1807) m. telf.central. – Saml. af gde og hse: Tambohuse, fiskerleje m. kro og bådebro; Østergde (1688 Østergaard); Kapelgde (1688 Nor Cappel, 1720 Cappelgaard); Teglbjerg (1661 s. 682 Teigelberg). – Gårde: Korsgd. (1600 Korsgaardt); Råkær (1603 Raakierdt); Helleris (1600 Helleris); Stokhøjgd.; Slej (1688 Sley).

S. so., der sa. m. Odby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvidbjerg so. (H.-Lyngs kom.). So. udgør 5. udskrivningskr., 241. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken har vistnok været viet jomfru Maria; en thylandsk variant af visen om liden Engel lader Ingvor på Helleris indebrænde i Marie kirke i Søndbjerg. Bygningen er en romansk granitkvaderkirke bestående af (1909 genopf.) apsis, kor, skib og senromansk (i gotisk tid ombyg.) tårn mod v., alt ret skævt udstukket. Et våbenhus i s. afløste 1898 en forgænger fra 1806. Kor og skib har skråkantsokkel. Ingen opr. vinduer er bevaret, og skibets n.dør er tilmuret; s.døren er i brug, dækket af halvrundt tympanon m. relief (løver og fugle flankerende kors). I tårnets (omsatte) kvadermur (hvor der sidder rester af en altersten, jf. ndf.) ses rester af en buefrise, der har siddet omtr. i skibets rejsehøjde. I det indre (hvor skibet har bjælkeloft) står korets og skibets vægge til dels kvaderklædte, apsisbuen er rekonstrueret, korbuen forsv., men den anselige tårnbue m. kragbånd er bevaret. I sengotisk tid skete der store ændringer: korbuen nedtoges, og hullet udvidedes, koret overhvælvedes (ottedelt), og tårnet ombyggedes i sin nuv. form (munkesten foroven) m. hvælvet underrum, adgang til mellemstokv. fra skibets loft, gavle i n. og s. Den ndr. har bevaret fire opr. højblændinger som Hvidbjerg på Thyholm. Mod n. og v. har kirken o. 1800 fået fladbuede, udvendig falsede, indvendig smigede vinduer. 1909, da apsiden genopførtes (arkt. Hother Paludan), blev hele s.siden omsat og fik nyromanske vinduer m. monolitoverliggere; koret har 1 + 1, skibet 2+2 vinduer. Kirken står m. blanke mure, tårnets mursten dog hvidkalkede, ligesom n.siden har kalkstriber om vinduer og under sugfjæl. Skibets tagværk er middelald. Med undtagelse af våbenhuset, der har skifertag, er kirken ellers tækket m. bly. – 1909 afdækkedes fragmentariske kalkmalerier på korhvælvet og samtidige m. dette (bladranker, helgeninder); de var overmalet o. 1570 (præstenavn) m. ranker, musicerende engle og bibelske scener, der nu også til dels er fremdraget. I tårnet (1946) og skibet sporedes rester af de sa. to lag.

Inventar. Nyt alterbord. Fra det romanske alterbord stammer formodentlig en hjørnesokkelsten, der m. runeskrift meddeler både bygherrens og bygmesterens navne: iakop uulæ skialm gurpæ – ubi ara ibi okulus (Jakob voldte, Skjalm gjorde. Hvor alteret er, der er øjet). Renæssancealtertavle af Næssund-type, o. 1600, omtr. som Gettrup. Stafferet af A. E. S. Gundahl (Jens Thranes svend), hvis signatur samt årst. 1709 står på sdr. sides fodstykke; malerier: Kristus på korset (1909 vendt og synligt fra tavlens bagside, erstattet af tilsvarende motiv sign. A. Dorph 1909, 1945 anbragt på opr. plads og Dorphs billede ophængt på korets n. væg), flankeret af Gethsemane og Bespottelsen (stærkt suppl. 1945); verificerede indskr. i postamentfelterne; i topfelterne gravlæggelsen, krigerne ved graven og i gavltrekanten den opstandne Kristus. Alterkalkens fod er fra o. 1550–75. Alterstager o. 1575–1600. 4 gravstager af træ på loftet. Granitdøbefont m. smuk, romansk fod, der har volutter som Odbys, men m. sen., groft hugget kumme. Nyt fad, skænket (sa. m. to syvarmede lysestager) af etatsråd J.P. Aggerholm. Korbuekrucifiks o. 1350–75 af Sjørring-type på samtidigt kors, hvis staffering fra 1709 blev fremdraget 1945. På den forsv. korbuebjælkes bræddebeklædning læstes bl.a.: »… Hvad ziirligt her er giort, Hr. Christen Hee har drevet/Mens dend som Konstner var, Jens Thrane staar her skrevet. 1709« (nu i Nationalmus.). Renæssance prædikestol af Næssund-type, o. 1600, svarende til Odbys; ny opgang, men samtidig himmel. Thranes staffering delvis bevaret og genopmalet (evangelister i storfelterne). Nye stolestader. Stolestader 1713 (Christen Diderichsen Schytt) på loftet og i Nationalmus. Pulpiturpanel m. apostelmalerier antagelig malet af Gundahl 1709, nedtaget 1909, siden 1946 anbragt i tårnrummet. Pengetavle fra 1800t. i våbenhuset. Pengeblok o. 1709. Klokke 1788 (Reimers, Randers). Gravminde, obelisk 1808, over sgpr. Niels Bierregaard Wilse († 1807) og hustru. – En lang, tidstypisk, versificeret gravskrift over sgpr. og provst Christen Thomsen Hee († 1729), sikkert forf. af ham selv, er forsvundet.

1745 skal et jordskælv have bragt kirkens mur over koret til at revne. Et »Find-sagn« er lokaliseret til kirken.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 755–68.

I første halvdel af 1200t. skal Ingvor Ingesen (Rotfeld) have ejet Helleris. Han blev if. en sagnagtig beretning indebrændt i Søndbjerg kirke af sin svoger Gjøde Lovmandsen, men hans søn Ingvor Ingvorsen til H. hævnede sin fader ved at indebrænde hans drabsmand på sin moders gård, Østergård. 1748 boede kaptajn Jokum Henrik Marsvin († 1768), sin slægts sidste mand, på H., som han solgte 1750 til Christen Jensen Staunstrup. Siden 1784 har den været ejet af sa. slægt. 1828 solgte N. Kristensen Riis den for 1750 rbdl. sølv og 500 rbdl. sedler til Kristen Jensen Riis, efter hvis død 1885 den ejedes af enken og siden af sønnen Kristen Kristensen Riis, † 1902. Sidstnævntes enke ægtede 1903 Mads Chr. Madsen, hvis stedsøn Christian Riis overtog gården 1931 for 115.000 kr.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. A. Gadegaard. Gaarde i Søndbjerg Sogn, AarbThisted. 1933. 379–83. C. Riis. Slægtsgården »Helleris«, sst. 1954. 241–50.

I so. lå tidl. de to gde Balle (1664 Balle) og Lillerad Huse (1688 Lillerad Huse) samt i Hellerød gden Dalgård (1602 Dalgrdt) og i Helleris huset Mosen (1688 Mosen).

Det eneste fredede oldtidsminde er højen Kathøj. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje. – Ved Søndbjerg er der i et lerkar fundet en svær guldarmring og en segl fra bronzealderen. – Om runeindskriften i kirken se ovf.

Det er 1961 vedtaget at opføre en centralskole for kommunen, og den tidl. skole i Søndbjerg er derefter solgt til et udvalg med det formål at omdanne den til en kristelig efterskole.

Fra Tambohuse var der i gl. tid færgefart til Jegindø.

Litt.: Henr. Laursen. Søndbjerg Bys Vide og Grandebrev [1714], AarbThisted. 1940. 342–53. Sst. 1918. 73–75 (om degne); 1922. 313–15 (om visitatsindberetninger); 1931. 162 f. (om indskrifter). A. Gadegaard. Gaarde i Søndbjerg Sogn, sst. 1933. 379–83 og 1935. 72–81. A. C. Tandrup. En Strid om Udskiftningen af Søndbjerg Sogn, sst. 1934. 484–87.