Sønder Vium sogn

(Hemmet-Sdr. V. kom.) omgives af Egvad og Lyne so., Ribe a. (Lydum so. i V. Horne hrd.) samt Sdr. Bork, Nr. Bork, Hemmet og Lønborg so. Gennem so. løber Hemmet bæk med flere tilløb og omgivet af enge, hvis gunstige fugtighedsforhold og gode græsvækst har været bestemmende for placeringen af den gl. bebyggelse. På det lidt højere moræneland ml. engene er jorderne stenet sandede og af ringe landbrugsmæssig værdi. Mod ø. i so. lå indtil 1953 den 750 ha store Østerhede-Tinghede, der opdyrkedes 1953–57 og bebyggedes m. 56 s. 544 nye brug, deraf 45 i Sdr. Vium so. Hist og her findes der lidt plantage på flyvesandsområder.

Areal i alt 1962: 2487 ha. Befolkning 26/9 1960: 666 indb. fordelt på 186 husstande (1801: 271, 1850: 330, 1901: 357, 1930: 422, 1955: 545).

I sognet byerne: Sdr. Vium (1330–48 Wijm; u. 1793–94) m. kirke; Esbøl (1580 Esbøl; også kaldet Sdr. Vium by) m. skole (omb. og udv. 1958) m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1925), sportsplads, afholdshotel, filialer af Tarm Bank og Hemmet-Sdr. Vium Andelskasse, andelsmejeri (opf. 1925), betonvarefabr., rutebilstat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vejrup (1578 Verup); Galgebjerg (1578 Gallebere); Hermansgde (1578 Hermandtzgaard); Østerhede. – Gårde: Viumgd. (1688 Wimbgaard); Lundsgd. (1688 Lundsmark); Bjerregd.; Padbjerggd. (1580 Padborre).

Sdr. V. so., der sa. m. Hemmet so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hemmet so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 17. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken ligger lidt nø.f. landsbyen, på et mod ø. svagt hældende terræn. Den består af kor og skib fra romansk tid, sengotisk tårn i v. samt våbenhus foran s.døren. De romanske bygningspartier er opført af granitkvadre på skråkantsokkel; over loftet ses de opr. gavle af små og store marksten. Den retkantede s.dør er i brug, den tilsvarende ndr. tilmuret udvendig og indvendig blændet. Kun skibets østligste, opr. vindue i n. er i brug, det vestl. ødelagt af et nyt vindue. Tilmuret er et vindue i korets n.mur m. monolitte over- og underliggere samt korgavlens cirkulære vindue, dannet af to sammenstødende kvadre. I s., lige ø.f. våbenhustaget og ødelagt af dette, findes overliggeren til et romansk vindue, der ses (tilmuret) fra loftet. En overligger samt to karmsten er indsat i tårnets n.mur. Den lille korbues kragbånd har skråkant på undersiden. Tårnet, af kvadre f.n., munkesten f.o., har gavle i ø.-v. prydet m. savskiftefriser samt mange bomhuller. Opgang i n. gennem fladbuet dør i spidsbuet spejl i munkestensforlængelse til skibets v.ende. Det vistnok yngre våbenhus er af rå marksten og munkesten og overkalket. Det har nyere falsgesims, fladbuet dør, lille vindue i ø. samt fladt træloft; gavlspidsen ommuret m. små sten. Hele kirken synes samtidigt overhvælvet m. krydshvælv, der har retkantribber og kun svagt spidse skjold- og gjordbuer. – Under kirkens hovedrestaurering 1961 (arkt. Rolf Graae) blotlagdes et gulv af røde fliser og munkesten i skibets s.side samt ved hver af skibets døre en blystøbergrube. – Inventaret istandsat 1945 af Einar V.Jensen. – Opr. alterbord af tilhugne tuf blokke om en kerne af marksten i mørtel og m. delvis bev. dækplade af granit. Alterbordspanel af fyr, fra 1500t.s slutn., m. fintskåret, symmetrisk akantusbladværk, nu ligesom opr. uden farver. Høj renæssance-altertavle m. opr. staffering, rimeligvis fra 1652 (malet årst. på postamentfelt), udført af »apostelmaleren« fra Tjæreborg (Skast hrd., Ribe amt). I midtfeltet nadveren, flankeret af Jesu bøn i Gethsemane og Judaskysset, i topfeltet Golgatha. Alterkalk og disk if. indskr. på bægeret skænket 1698 af sal. Knuth Henrich Galtis arvinger, fod, knop og skaft stammende fra en ældre kalk, fra o. 1600. Alterkande og oblatæske fra Den kgl. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl. Høje, sengotiske alterstager, den ene, m. graveret bomærke på fodskålen, måske en yngre efterligning. Romansk granitfont af den vestjy., glatkummede type, dog uden tovstav (Mackeprang.D. 173f.). Stort, glat messingdåbsfad, under bunden graveret Fr. VII.s monogram og gørtlerens stempel CKF. Messingkande 1949. Legemsstort, unggotisk krucifiks (bredere end korbuen), nøje svarende til Janderup (V. Horne hrd.), på samtidigt korstræ, hvori der ved rest. 1956 (Einar V. Jensen) konstateredes udstemninger, mul. for et stykke, der kan have dannet cirkelbue omkr. korsskæringen. Nyskårne arme og flere detaljer (billedskærer Jacob Hasholt). Farveistandsat; på skibets n.væg. Prædikestol 1616 (skåret årst.) m. fem storfelter, hvori naive relieffer af Kristus på korset og de fire evangelister samt på hjørnerne stor-næsede og -øjede hermefigurer. Renæssance-præstestol i korets sv.hjørne. Nyere stolestader. Det forrige †stoleværk var i ungrenæssance og svarede til Egvad og Oddum. Begge indgangspaneler i s. dog bev.; det østre m. reliefskåret indskr.: »io herre gud i hud du vilt saa ske din vilie / w. mit hob til gud alene [An] no 1600«. En tilsvarende panelstump i s. 545 n. under tårnbuen. Nyere lysekroner. Orgel fra »Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen«, givet 1923 af Peder Simonsen og hustru, Sdr. Vium. Klokke m. minuskelindskr. 1444, svarende til Henne (V. Horne hrd.), nok udført af den nederl.(?) klokkestøber Klaves ligesom Lyne (Uldall. 293).

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VII. 1878–79. 58ff.

Viumgård har været en hovedgd., som 1579 tilhørte Tyge Kruse til Vingegd. († 1610), der havde bortfæstet den til to bønder. Hans søn Enevold Kruse til Hjermitslevgd. († 1621) skrives 1581 til V. 1646 blev den af Hartvig Sachs til Tanderup solgt til Knud Galt († 1650), hvis enke Birgitte Juul 1669 skødede den (1662: 22 1/2 tdr. hartk.) m. gods til sin søn Gjord Galt til Hørbylund († 1684), hvis søn Knud Henrik Galt (myrdet 1698 af en bonde på Østergd. i Lyne so.), der var slægtens sidste mand, 1685 skrives til V. (1680: 28 1/2 tdr. hartk.). Hans halvbroder Oluf Krabbe til Bjerre arvede V. (1688: 18 1/2 tdr. hartk.), som han 1699 (19 1/2 og 42 tdr. hartk.) skødede for 2500 rdl. til sin svoger Christoffer Andersen Hvas til Frøstrup († 1741), fra hvem den 1706 ved tvangsauktion kom til Chr. Ulrik Schultz (sen. til Brejninggd., † 1709), der 1708 skødede den (18 1/2) m. gods (51 tdr. hartk.) for 4236 rdl. kroner til Niels Jensen Biugum af Tarm, fra hvem den 1730 kom til hans svigersøn Søren Sørensen Sterm († 1754), hvis enke Kirsten Marie Biugum († 1759) 1756 skødede den (18 1/2 tdr. hartk.) m.m. (i alt 286 tdr. hartk.) til sin søn Tøger Reenberg Sterm, der 1758 skødede V. (18 1/2) m. tiender (21 1/2), mølleskyld (5), kirkegods (8) og bøndergods (238 1/2) for 18.000 rdl. til Jakob Passau († 1781). Han solgte den ved auktion 1760 til oberstløjtn. Hans Vilh. Rosenvinge († 1776), som solgte godset til fæsterne og ved auktion 1766 afhændede gden m.m. (i alt 20 1/2 tdr. hartk.) for 3051 rdl. til provst J. H. Brorson til Søvig, som 1768 lod skødet udstede til Matthias og Søren Kristensen, der delte jorderne. Først 1825, da den (18 tdr. hartk.) tilhørte Hans Christensen og Hans Nielsen Sejrup († 1825), deltes den i to selvstændige parceller à 7 1/2 tdr. hartk. Sejrups enke Else Kirstine Sørensdatter s. 546 afstod sin parcel til sønnen Hans Hansen S. († 1863), hvis søn Clemen S. 1868 tilkøbte den anden hpcl. Efter en brand 1910 solgte han V. (15 tdr. hartk.) for 153.000 kr. til Lor. H. Pedersen, som frasolgte en del jord og udstykkede resten, hvoraf der oprettedes tre ejendomme. Hpcl. solgte han til A. Andersen, der genopbyggede gden. Sen. måtte Lor. H. Petersen igen overtage den, hvorefter han 1913 solgte den til P.C. Kjær, som 1935 overdrog den til Chr. Væver Thomsen, der s.å. videresolgte den (6 tdr. hartk.) til Axel Clausen.

Litt.: Palle Fløe og Oluf Nielsen i JySaml. VII. 1878–79. 59–65. DLandbr. VIII. 1936. 263–64.

Om Lundsmark (nu Lundsgd.) siges 1682, at den (7 tdr. hartk.) efter 1662 er anlagt som en sædegd. Mul. tilhørte den 1666 Sigv. Kruse, men 1683 og 1688 (5 tdr. hartk.) tilhørte den herredsfoged Jens Holst i Tarm Bisgd., der havde bortforpagtet den.

Lige v.f. Gaarden Lundsgaard, ca. 500 m ssø.f. Kirken, ligger det gl. Lundsmarks Voldsted i Vinklen, hvor to Bække løber sammen. Der ses nu en ca. 1 m høj, rund Plads (ca. 12 m i Diam.), omgivet af Mose, hvor der er foretaget Tørvegravning, som kan have ændret de opr. Forhold. Banken gennemskæres af en Drængrøft. Avlsgaardens Plads skal formodentlig søges i Nærheden af den nuv. Gaard.

Ved de to Tinghøje på Østerhede har herredstinget i ældre tid været holdt; en tid var det flyttet derfra, mul. til Forsum (Egvad so.), hvor højene Tinghøj og Galgehøj ligger, men 1580 beordrede et kongebrev, at tinget skulle flyttes tilbage til højene i Sdr.Vium so. (jf. s. 532).

Skove: Enkelte, mindre plantager, der tilh. so.s gde, således Vejrup plantage, anl. 1901.

Fredede oldtidsminder: 21 høje, der hovedsagelig ligger i en stribe fra Esbøl mod s. til sogneskellet. Ret anselige er Skårhøj ved Esbøl, en høj s.f. sa. by og Storhøj nær sø.hjørnet. På Østerhede ligger de to Tinghøje, forbundet m. en lav vold; her har herredstinget været holdt, jf. ovf. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje. S.f. Esbøl har der været en stor højgruppe. – Ved Vejrup er der fundet en hustomt og grave fra yngre romersk jernalder (H. K. Kristensen i AarbHards. 1934. 83–100). Der er også udvundet jern i so. (sa. smst. 1941. 149–54).