Store Heddinge

Købstaden Store Heddinge ligger i den nordl. del af Store Heddinge købstadskom., Stevns hrd., under 55° 18’46” n.br. og 12°23’36” ø.l. (0° 11’04” v.l.f. Kbh.) beregnet efter kirken. Byen ligger på en svagt bølget moræneflade, og det højeste punkt findes lige nø.f. kirken (32 m o.h.). Fra St. H. er der til Køge 22 km ad landevejen og 25 km ad jernbanen, til Højerup klint 4 km, til Rødvig 6 km ad landevejen og 7 km ad jernbanen, til Præstø 44 km og til Haslev 32 km. Gadenettet domineres af Nørregade, Algade og Rengegade, som forløber i byens længderetning fra n. til s., og mod n. går bebyggelsen jævnt over i forstaden Bjælkerup i St. Heddinge Landso. Til dette hovedstrøg knytter der sig flere mindre tværgader, som i den nordl. del af byen strækker sig mod ø. til bl.a. kirken og parken Munkevænge; sognegrænsen, der ligger parallelt med Algade ca. 100 m v. herfor, har i nogen grad forhindret en udvikling til denne side. I den sydl. del af byen, hvor St. H. også omfatter de områder, der ligger v.f. hovedgaden, har bebyggelsen overvejende bredt sig i vestl. retning med Jernbanevej mellem Nytorv og banegården samt udfaldsvejen Vestergade mod Haslev og Fakse. Nørregade danner udfaldsvejen mod Køge og Rengegade mod Rødvig og Højerup. I den vestl. del af St. H. forløber jernbanen ml. Køge og Rødvig. Byens ældste kvarterer ligger omkr. kirken og Algade-Rengegade, og disse to gader danner tillige med Nytorv forretningskvarteret. Ældre og nyere huse ligger her mellem hinanden, de ældre med een etage, de nyere med to. Villakvartererne findes langs udfaldsvejene, men kun mod s. forekommer større nybebyggelser. De få industrielle anlæg træffes ligeledes i byens udkant samt over for banegården. I byens sydøstl. del ligger gården Louiseborg.

St. H. er en udpræget oplandsby for halvøen Stevns, og den eneste offentlige institution til støtte for byens økonomi er sygehuset, der ligger i den nordl. del.

På markjorderne ligger af større gårde: Louiseborg (59,5 tdr. hartk., 218 ha; ejdsk. 660, grv. 533); Boelshøjgd. (17,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdsk. 257, grv. 170); Storemarkgd. (18 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 280, grv. 183); Godthåb; Erikstrup (delvis i St. H. landso.) er udstykket (1927).

Store Heddinge kom.s samlede areal var 1950: 1303 ha, og den samlede længde af gader i 1954 17,6 km.

Af arealet var 1951 1015 ha landbrugsareal, 2 ha gartnerier og frugtplantager, 75 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 56 ha bebygget grund og gårdsplads, 66 ha private haver, 75 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 12 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde olgn. og 2 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 16,8 mill. kr., deraf grv. 5,1 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 44 mill. kr.

Store Heddinge landsogn se under Stevns hrd., s. 154.

Bygninger og institutioner.

Kirken, der ligger nordøstl. i byen, er et af landets ejendommeligste arkitekturmindesmærker, og den må indtil 1466 have tilhørt kronen, idet Chr. I dette år henlagde den under sit gravkapel ved Roskilde domk. Den består af rektangulært kor og ottekantet skib fra romansk tid, gotisk v.tårn og våbenhus i s. samt korsarm mod n. fra 1853–54.

Den romanske kridtkvaderbygn. fra tiden o. 1200 har med det ottekantede, her i landet enestående skib sit fjerne forbillede i Karl d. Stores domkirke i Aachen og nogle karolingiske borgkapeller og sine i tid nærmeste paralleller i Georgenberg ved Goslar og den fra St. H. påvirkede Helligåndskirke i Visby på Gotland. Koret, der er samtidigt med skibet, har helt andre arkitekturhist. forudsætninger, idet dets plan peger mod byzantinsk-armenske motiver, der træffes spredt i Nordeuropa.

Bedst bevaret er det nænsomt rest. kor, hvis plan er karakteristisk ved, at den halvrunde apsis er bygget inden for den lige ø.gavl, således at der ml. korrundingen og ydermurene samt over dens halvkuppelhvælv er flere smårum. Opbygningen er ejendommelig ved, at der over korrummets kuppelhvælv er en af ydre omgange omgivet overetage, mul. bestemt af forsvarshensyn. Murene hviler på en ved rest. i 1890erne afdækket tredobbelt sokkel (to afrundede led under skråkant) og har i ø. et 1947–50 fremdraget rundbuevindue, der har været ledsaget af søjler. De store falsede rundbuevinduer i s. og n. er rekonstrueret af Storck (se ndf.); over det sydl. sidder et naivt skåret, skægløst menneskehoved. Den øvre omgangs tredobbelte bueåbninger, to på hver af bygn.s tre frie sider, bedst bev. mod n., noget ringere mod ø. og stærkt fornyet mod s., har fritstående runde el. ottekantede søjleskafter af een sten og skiftemurede halvsøjler ved siderne med terningkapitæler og -baser (enkelte dog med attisk base). I det indre har det næsten kvadratiske korrum en bred, mod v. dybt falset rund korbue, et fladtspændt kuppelhvælv og en dyb apsisbue, i hvis n.vange en smal, nu paneldækket dør gennem et forrum fører ind til et lille tøndehvælvet rum, hvorfra en trappe i ø.muren lige over vinduet fører op til et vinkeldannet rum i korets sø.hjørne, af folkeoverleveringen kaldet »Ellekongens kammer« og opr. sikkert gemmested for kirkens kostbarheder. I begge korrummets v.hjørner er der rundbuede døre, bag hvilke vindeltrapper går op til overetagens 70 cm brede, tøndehvælvede gang, der bag triforieåbningerne fører rundt om korbygningens tre sider (opr. vistnok også den fjerde). I ø.muren er der en dør ind til et system af smårum over apsishvælvet, og i det nordl. galleri fører en smal dør ind til korloftet, der synes at have haft et fladt tag, således at der over galleriet har været en brystværnsdækket vægtergang.

Af skibet, hvis plan danner en regelmæssig ottekant, hvor triumfvæggen er ca. 1,4 m bredere end v.væggen, er kun de tykt overpudsede ydre kridtkvadermure med hjørnelisener bevaret. Den jorddækkede sokkel svarer til korets, og i s.muren er 1933–34 og 1947–50 fremdraget en dobbeltsøjlet, rundbuet portal, der endnu s. 50 står urestaureret. Skibets opr. skikkelse fremgår af en tegn. i Resens Atlas (o. 1670), som giver et indtryk af en langt rigere arkitektur, der i store træk bekræftes af udgravninger 1890 (Storck) og 1933–34 (Charles Christensen og Helge B. Møller): et højt hævet, overhvælvet, ottekantet centralparti båret af otte piller og omgivet af en lavere omgang med otte hvælv.

Ældst af bygn.s sen. omdannelser er korets gotiske taggavle, hvoraf den i ø. o. 1425 fik en meget smuk og kultiveret blændingsdekoration med dybe, spidsbuede, tvillingdelte højblændinger, mens v.gavlen, der næppe har haft videre dekoration, er stærkt ommuret 1853. Noget sen., i slutn. af 1400t., tilføjedes det sengotiske v.tårn, overvejende af kridtkvadre med taggavle af tegl. Muråbningerne i dets to mellemstokv. har fået en skydeskår-agtig udformning, der måske kunne tyde på forsvarshensyn. Ved korets n.side har der ligget et formodentlig sengotisk sakristi, sen. benyttet som gravkapel, og det nuv. våbenhus i s. rummer i sine mure mul. rester af et middelald. I 1670erne ramtes skibet af et lynnedslag og henlå endnu 1680 »nedfalden og ruineret«. Ved den påfølgende reparation forsvandt ottekantens overbygning, hvælv og piller, og rummet dækkedes af et fladt loft med en firkantet »klosterhvælving« i midten, båret af fire træsøjler, hvorover der rejstes et spidst, ottekantet blytag, mens våbenhuset fik valmtag. I denne skikkelse stod kirken til 1823, da den blev repareret i »middelalderlig« stil med spidsbuevinduer og buefrisegesimser. 1836 blev det gl. sakristi ryddet, og 1846–47 opførtes der ø.f. koret et sakristi (fjernet ved istandsættelsen 1947–50). 1853–54 gennemførtes en hårdhændet hovedistandsættelse (arkt. N. S. Nebelong), der omformede skibets ottekant i nygotisk maner, idet der over dens seks frie sider foran saddeltage rejstes kamtakkede gavle, hvoraf de fire fik store, runde vinduer med støbejernsstel. Mod n. tilføjedes af gule sten en stor udbygning, der forbandtes med skibet ved en arkade, og tårnet fik en forstueudbygn. (fjernet 1894–95). Både det gl. og det nye murværk skjultes af tyk, glat puds, ligesom våbenhuset i s., der fik kamtakket gavl. I det indre, der også blev overpudset, opsattes et linealgotisk, faldskærmlignende træhvælv, og i højde med rundvinduerne indsattes i de fire andre vægge store terrakottarelieffer af evangelisterne, modelleret af H. Conradsen. Arkt. H. B. Storck restaurerede 1893–94 koret og tårnet, men ændrede ikke skibet, der endnu i alt væsentligt fremtræder, som det blev 1853–54. Ved en istandsættelse 1949–50 (arkt. Marinus Andersen) fjernedes sakristiet ø.f. koret, og dettes opr. ø.vindue blev genfremdraget. På korloftet opbevares forsk. bygningsdetaljer og andre minder fra kirken.

I apsis fandtes 1897 sparsomme rester af unggotiske kalkmalerier fra o. 1300, en arkaderække med figurer, hvoraf kun tre buer med hoveder er bev. urestaureret. 1867 fik korhvælvet en malet udsmykning af F. L. Storch.

Altertavlen er et maleri i rundbuet ramme, Kristus åbenbarer sig for kvinderne ved graven, sign. J. L. Lund 1836. En tidl. †altertavle fra 1617, skænket af Chr. Erichsen og Soph. Krabbe, blev bortsolgt 1845. En katolsk †sidealtertavle, Maria med barnet, i et lille skab blev ligesom et †krucifiks brændt efter Danske Kancellis ordre 6/1 1787, fordi almuen drev overtro med dem. Altersølv 1808 (fremst. 1807), vinkanden med gentagelse af ældre våben (Erichsen og Krabbe) og årst. 1616. Det ene par alterstager i barok på liggende løver er fra o. 1650, det andet af sølv fra 1874. Fonten er en malmstøbt figurgruppe af J. A. Jerichau, troen og håbet, ved en kilde over det muslingskalformede dåbsbækken, støbt s. 51 s. 52 1867 af C. Holm i Kbh. En romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 88, 405) er efter at være solgt siden 1883 i Nationalmus. Prædikestolen er fra 1853–54 ligesom stoleværket. En sengotisk korstol, nu sydl. i korbuen, men endnu 1832 anbragt bag alteret, er et prægtigt Køge-arb. fra o. 1520 med tre sæder, foldeværk og rigt rankeværk i rygpanel og baldakin. Fra sa. værksted er et skab i Nationalmus., vistn. fra kirken. To gl. lysekroner, fra o. 1600 og o. 1650. Klokker: 1) 1300t., skriftløs (Uldall. 54); 2) »Borgerklokken«, 1300t., ligeledes skriftløs, med møntaftryk (Uldall. 55); 3) 1457 med minuskelindskr., der nævner Skt. Catharina, af støberen Johannes Nicolai (Uldall. 87); 4) 1791, D. C. Herbst.

På kgd. gravsten, bl.a. over sgpr. Jens Jensen Mariager, † 1662. Forsv. er en smuk figursten over Peter Ywerssone, † 1404 og Anne, hans hustru, † 1405; foran våbenhuset har ligget en sten over sgpr. Søren Kjeldsen, † 1573. I det gotiske †sakristi har været en begravelse med bl.a. Chr. Erichsens og Sophie Krabbes kister, som sa.m. andre 1836 blev nedgravet. En kisteplade over Karen Grubbe, † 1658, g.m. Herluf Daa til Snedinge og derefter m. Vincens Bille til Valbygd., er nu i Nationalmus. Ved dræningsarb. 1886 fandtes tæt ved skibets nv.side to murede, trapezformede gravkister fra romansk tid, og andre er iagttaget 1894 og 1904.

Den rummelige kgd. hegnes af delvis gl. kridtstensmure. V.muren med portal er ombygget 1914 (arkt. H. B. Møller). I sø.hjørnet ligger en i 1800t. stærkt fornyet kridtkvaderbygn., sikkert indeholdende rester af en sengotisk kirkelade.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a., 53–71, 1101–03.

Byen har to kirkegårde. Den ældre ligger omkr. kirken (se ovf.), m. ligkapel (opf. 1868, arkt. Chr. Hansen); her findes krigergrave fra de slesvigske krige, og flg. er begr.: Andreas Wøldike, † 1836 (sgpr. her 1789–1836), David Birch Seidelin, † 1854 (sgpr. her 1837–54), officeren A. B. Hoffmeyer, † 1876, C. H. Visby, † 1871 (sgpr. her 1854–71) (monument med basrelief af Th. Stein). Assistenskirkegården (anl. 1891) ligger mod n. i byen, m. ligkapel (opf. 1887, arkt. M. Borch); her er begr. stiftsprovst Egede Glahn, † 1898 (sgpr. her 1871–98) (mindesmærke med portrætrelief af R. Bøgebjerg) og stiftsprovst R. Volf, † 1926 (sgpr. her 1899–1922).

Missionshuset Bethel i Østergade er opf. 1898.

Rådhuset på hj. af Algade og Kirketorvet blev indrettet 1943–44 i den gl. distriktslægebol. (arkt. J. Tidemand-Dal).

Ting- og Arresthuset i Algade ved Torvet er opf. 1838, hovedbygn. af arkt. J. H. Koch, de øvr. bygn. af arkt. G. Kretz. Arresthuset, udv. 1871 og 1953, er nu overgået til staten.

Toldkammeret ligger ved jernbanestat.

Kommuneskolen m. mellem- og realskole ligger i Egestræde. Bygn. mod ø. og midterbygn. blev opf. 1896 (arkt. V. Friederichsen). Bygn. mod v. er opf. 1906 (arkt. C. Thuren). 1950 blev der opf. en træbygn. s.f. Egestræde. Skolen havde 1954 19 lærere og 507 elever. St. H. har skoleforbund m. L. Heddinge og Frøslev kom. – Teknisk Skole i Jernbanegade er opf. 1896–97 (arkt. F. Wilsbech) af Haandværkerforeningen (opret. 1855). – Handelsskolen har lokaler på kom.skolen; 4 lærere og 65 elever.

Stevns Folkebibliotek (opret. 1922; 6500 bd.) ligger i Nørregade. Bygn., der blev opf. 1858–59 som sygehus, blev 1890 indrettet til fattiggd. og kom.kontor, indtil den 1935 overgik til bibl. – Stevns Museum i Egestræde blev opret. 1926 af Stevns Museumsforening i en bygn. i Munkegade. 1936 erhvervedes den nye bygn.

Af aviser, der udkommer i St. H., skal nævnes: Østsjællands Folkeblad (trykt i Køge) og Østsjællands Social-Demokrat (trykt i Næstved).

Amts- og Bysygehuset på Bjælkerupvej blev opf. 1923 m. blandet kirurgiskmedicinsk afdeling. – Alderdomshjemmet i Nørregade blev opf. 1886 som fattiggd., ombygget 1896 til sygehus og 1924 til alderdomshjem.

Peder Svendsens Stiftelse i Vestergade, opret. 1828 af købmand P. Svendsen, har 8 fribol. og bestyres af byrådet. – Haandværkerforeningens Alderdomsbolig i Nørregade, opf. 1877, har 10 lejligheder, dels fribol. og dels lejligheder til lav leje for foreningens medl.

St. Heddinge Børnehave, indtil 1950 Kronprinsesse Louises Børnely, i Egestræde, er en selvejende institution m. pl. til 42 børn. – Slettebos Børnehave i Søndergade har 23 pl.

Gasværket lige s.f. assistenskirkegården er opf. 1898–99. – Vandværket er anl. 1912–13. Et vandtårn (arkt. B. Hagen) bygget som porttårn danner indgangen til lystanlægget Munkevænge. Dagligt vandforbrug ca. 450–500 m³.

Brandvæsenet har overenskomst m. Falcks Redningskorps, der har stat. (opf. 1943, arkt. J. Tidemand-Dal) på hj. af Nørregade og Sierslevvej.

Af hoteller kan nævnes Hotel Stevns og Hotel Phønix (m. teatersal). – Stevns Bio på hj. af Adelgade og Egestræde er opf. 1942 (arkt. E. Engelstoft).

Lystanlægget Munkevænge for enden af Munkegade er anl. af et 1891 stiftet A/S og overdraget til kom. 1907. En pavillon er opf. 1896. – Af monumenter kan nævnes: Stevnske Veteraners Minde (rejst 1936) ved Falckstat. og Mindebrønden (rejst 1951) på den gl. eksercerpl. ved Egestræde. – Et stadion er 1942 anl. ø.f. byen og omfatter 5,6 ha. – Vandrehjemmet i Ved Munkevænget er opf. 1940; 54 pl.

Jernbanestat. for enden af Jernbanegade er opf. 1879 (arkt. H. Wenck). Om De østsjællandske Jernbaner se under Køge. – Posthuset og telegrafstat. ligger i banegårdsbygn. – Fra St. H. er der rutebilforbindelse til bl.a.: Fakse, Haslev, Køge, Ringsted og Rødvig.

Af pengeinstitutter kan nævnes: Sparekassen for Storehedinge og Omegn (opret. 1839, bygn. opf. 1898, arkt. Aa. Lauritzen. 31/3 1954 var indskudene 11,7 mill kr., reservefond 0,8 mill. kr.), Storehedinge og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1872. 31/3 1954 var indskudene 5,7 mill. kr., reservefond 0,4 mill. kr.), Storehedinge Bank (opret. 1902. 31/12 1953 var aktiekap. 0,4 mill. kr., indskudene 6,1 mill. kr. og reservefond 0,6 mill. kr.). Endv. afdelinger af Bondestandens Sparekasse og Andelsbanken.

Af industrivirksomheder i St. H. kan nævnes: et bryggeri, en motorml., en lucernemelsfabrik (16 arb.) og Berg og Friis, garveri og remmefabrik (opf. efter brand 1948–49; arkt. S. Enggaard Pedersen; 50 arb.), andelsvaskeri (1950; arkt. Hans Nielsen).

Gamle huse. De ældre huse i byen har næsten alle senempirepræg. Det er lange længer i eet stokv. enten af grundmur el. bindingsværk, ofte forsynede med brede, lige afdækkede kviste. Eks. på denne hustype er Algade 36 og hjørneejd. Vestergade 1. De fleste ældre huse er dog nu omdannede ved indretning af moderne butikker. – Præstegården ved kirken er en bygn. fra 1750 af kridtstenskvadre m. bred kvist til begge sider. Mod gården en versificeret indskrifttavle. I forstuen sidder to dørhamre fra ældre huse med lat. sentenser fra 1565 og 1589. – Hovedbygningen til avlsgården Louiseborg, Rengegade 21 er en nobel grundmuret empirebygn. i to stokv. Et fladt, hvidtet bånd markerer etageadskillelsen ml. vinduerne, der er symmetrisk ordnede om porten, som afdækkes af en lav, konsolbåren trekantgavl. Mod gården en sidebygn. i eet stokv.

Indbyggerantallet i St. H. kbst. var 7/11 1950: 2230 indb. fordelt på 730 husstande. (1801: 576, 1850: 1076, 1901: 1816, 1930: 2442), inkl. forstaden Bjælkerup i St. H. Landso. 1950: 2494 indb. fordelt på 826 husstande, 1930: 2761 indb. på 756 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i St. H. inkl. forstad sig 1940 i flg. grupper: 665 levede af landbrug m.v., 799 af håndværk og industri, 395 af handel og omsætning, 140 af transportvirksomhed, 204 af administration og liberale erhverv s. 55 og 313 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 38 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Der var i St. H. kbst. 1/1 1954 i alt 231 automobiler, hvoraf 111 personbiler, 8 drosker, 6 rutebiler m.v. og 106 vare- og lastvogne samt 27 motorcykler med egenvægt over 50 kg og 17 cykler med under 50 kg, hovedsagelig cykler med hjælpemotor (knallerter). 4 omnibusruter på fra 26 til 52 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i St. H. inkl. forstæder 106 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 522 beskæftigede og 1046 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 8 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 56 beskæftigede og en omsætning på 4,9 mill. kr., 45 detajlhandelsvirksomheder m. 142 beskæftigede og en omsætning på 7,9 mill. kr., samt endelig 6 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 33 beskæftigede og en omsætning på 0,6 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 854.000 kr.; skatterne indbragte 712.000 kr. (heraf opholdskom.skat 661.000 kr., erhvervskom.-skat 6000 kr., og aktieselskabsskat 15.000 kr., ejendomsskyld 9000 kr. grundskyld 20.000 kr.), afgifter og kendelser 56.000 kr., overskud af vandværker 9000 kr. og gasværker 8000 kr.

Af udgifterne, i alt 843.000 kr., var sociale udg. 230.000 kr., udg. til skolevæsen 107.000 kr., biblioteksvæsen 10.000 kr., medicinalvæsen 42.000 kr., retsog politivæsen 3000 kr., vej- og kloakvæsen 158.000 kr., gadebelysning 5.000 kr., snekastning 14.000 kr., off. renlighed i øvrigt 12.000 kr., brandvæsen 24.000 s. 56 kr., administration 85.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 2,6 mill. kr., hvoraf 1,5 mill. kr. i faste ejd. og 1,1 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 0,8 mill. kr. og legatkapitalen 107.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1952/53 9,6, ligningsprocenten 9,00.

St. H. kbst. udgør i kirkelig henseende sa.m. St. H. Landso. eet so. og eet pastorat under Fakse, Bjæverskov og Stevns hrdr.s provsti. So. betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan, sidstnævnte er også sgpr. i Højerup so.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer.

St. H. hører under 20. retskr. (St. H. kbst. og Stevns-Fakse hrd., tingsted i St. H.), 15. politikr. (St. H.), er bopæl for en dommer og en politimester, kom. hører under Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Tryggevælde lægekr. (St. H.), 18. skattekr. (St. H.), 17. skyldkr. (Præstø amtsr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 109 lægd. St. H. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 92–101, 103, 104, 109 og 127.

St. H. kbst. udgør 81. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 15. politikr.

Historie. St. H. er en gl. by. Hvornår den er blevet købstad, vides ikke, men den nævnes som sådan og som kongelev i ValdJb. (*1231 Hedding). Den kaldes dog oftest Heddingemagle (1261 Hædingi Maklæ) el. Magleheddinge til adskillelse fra landsbyen Lille Heddinge. Fra midten af 1500t. kaldtes den Store Heddinge. Byen opstod midt i et frodigt landdistrikt, og der har mul. på dette sted fra gl. tid været et vigtigt vejknudepunkt. Den lå temmelig langt fra kysten, hvilket i århundreder bevirkede, at den ikke kunne udvikle sig til nogen større handelsby. Landbrug var i lange tider byens hovederhverv, og den ejede ret anselige bymarker, vurderet til 300 tdr. hartk. Kronen har utvivlsomt ejet en del af disse arealer, og i den nordl. bydel nær kirken lå i middelalderen en kongsgård, sen. flyttet til landsognet. Kirken, der stammer fra ca. 1200 og var beliggende i byens nordl. del, var delvis opf. som fæstning. 1466 skødede Chr. I kirken til Hellig tre kongers kapel i Roskilde. Af et brev fra 1568 fremgår, at byen også har svaret 10 mark dansk til sa. kapel. De orig. byprivilegier var allr. forsv. 1773. De ældste privilegier kendes ikke. 2/1 1441 stadfæstedes byens privilegier af Chrf. af Bayern. 31/7 1454 tildeltes der borgerne toldfrihed over hele riget, med undtagelse af skånemarkederne. Privilegierne bekræftedes siden af Fred. II 1563, af Chr. IV 1/6 1598 og af Fred. III 30/11 1648. Et sagn vil vide, at der har ligget et gråbrødrekloster i St. H., men det er lidet sandsynligt. Derimod havde byen to middelald. gilder, indviet til Skt. Olav og Skt. Knud, og der er bev. gildeskråer fra o. 1256. Efter reformationen oprettedes en lille latinskole i St. H., men den fik aldrig større betydning.

I det hele taget var St. H. såvel i middelalderen som i tiden efter reformationen en lille by, og ingen større hist. begivenheder er knyttet til dens navn. Som andre sjæll. byer led den hårdt under den sv. besættelse 1658–60, og skaden på byen blev opgjort til 7493 rdl. 1672 skal indbyggertallet have været 362. Heller ikke i det flg. årh. skete der nogen større udvikling. Landbruget vedblev at være hovednæringsvejen, og hertil knyttede sig et ret omfattende brændevinsbrænderi. Som andre byer ramtes St. H. af flere store brandkatastrofer, men den byggedes op igen. Bebyggelsen samlede sig omkr. Adelgade, der hos Resen kaldes Mosegade, forlængedes mod n. gennem den sen. Nørregade ud til Køge landevej og mod s. gennem Rengegade. Ved denne hovedfærdselsåre lå desuden byens to torve Gammeltorv (i daglig tale Kirketorvet) og Nytorv. Store dele af bebyggelsen havde et udpræget landligt præg. Fra hovedgaden gik mindre stræder både mod ø. og v.

Ved 1800t.s begyndelse var befolkningstallet kun 576, men i løbet af årh. voksede dette langsomt. 1850 var det steget til 1076, og 1901 var det nået op på 1816. Landbruget spillede stadig en stor rolle, men håndværk og en begyndende småindustri satte efterhånden sit præg på byens næringsliv. Også handel m. oplandet fik lidt efter lidt bet. Fra gl. tid havde man benyttet udskibningshavnene Rødvig og Gjorslev Bøgeskov. Det sidste udskibningssteds betydning svandt imidlertid bort, da St. H. 1879 blev sat i jernbaneforbindelse med Køge og Rødvig ved åbningen af den østsjæll. jernbane. Også efter århundredskiftet voksede byen. Nye gader anlagdes v.f. det gl. hovedstrøg. 1950 opgjordes befolkningstallet til 2230. En borgerlig s. 57 fællesliste har siden 1920 udpeget den folkevalgte borgmester. 1922–37 og 1941–46 var J. P. Jensen-Stevns borgmester i St. H.

Litt.: N. H. Weinwich. Beskrivelse over Stevns Herred i Tryggevælde Amt i Siælland. 1798. Fra Arkiv og Museum. I. 1899–1902. 421 f. AarbPræstø. 1913. 17–48; 1918. 85–93; 1927. 99–105. KirkehSaml. 5. R. IV. 1907–09. 806 f.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på Store Heddinge bys mark, men der har været 3 høje, de 2 ø.f. og een v.f. byen. – Ved Skørengen sø.f. byen er fundet en grav fra yngre romersk jernalder med glaskar m.m.

Skove: Der findes kun Kirkeskov (ca. 60 ha, med Professorskov i St. H. landsogn ca. 66 ha). Den tilhører Segnhusgård. Terrænet er svagt bølget. Jordbundsforholdene er gunstige (god muld). Bøg er langt den dominerende træart.

I St. H. fødtes 1656 præsten og godsejeren Diderik Grubbe, 1771 officeren og teaterchefen Frederik v. Holstein, 1809 officeren A. B. Hoffmeyer, 1826 officeren Agathon Nickolin, 1833 søofficeren og politikeren Emil Bluhme, 1837 fru Jutta Bojsen-Møller, 1850 maleren og tegnelæreren Holger Grønvold, 1856 politikeren Emil Marott, 1865 stiftsprovst Henrik Hoffmeyer og officeren Martin Birke, 1866 kommunelæge Vilh. Asmund, 1871 historikeren og politikeren Gustav Bang, 1885 statistikeren Hans Cl. Nybølle.