Turup sogn

(Søby-T. kom.) omgives af Vedtofte, Gamtofte, Holevad og Barløse so. Det temmelig bakkede terræn ligger højest i nø. (Ravnebjerg 74,2 m) og i sø. (67,2 m) og sænker sig herfra i vestl. retning, sa. vej som to i bakkelandet dybt nedskårne dale, der har fået deres udformning foran en isrand. Nv.f. Turup løber de sammen til en fladbundet dal, hvori også Pugemølleå, der danner det nordl. so.skel, munder. So.s sydl. del, omkr. Turup, bærer præg af en voldsom isafsmeltning, hvorved overfladen s. 479 er blevet dækket af sand- og gruslag. Gode, lermuldede jorder findes især omkr. Blangstrup, hvor også so.s eneste større skov ligger (Blangstrup skov). Gennem so. går landevejen Bogense-Assens.

Areal i alt 1950: 1067 ha. Befolkning 7/11 1950: 689 indb. fordelt på 204 husstande. (1801: 379, 1850: 680, 1901: 707, 1930: 756).

I sognet byerne: Turup (*1458 Turop; u. 1791) m. kirke, skole (opf. 1850), sognebibl. (opret. 1896, siden 1940 lokale på 1. sal i skolens gl. lade- og staldbygn., 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1894, udv. 1954), kommunehus (tidl. fattiggd., 2–4 boliger), stadion, andelsmejeri (opret. 1891, ombygget 1954), andelskølehus (opf. 1948), vandværk (anl. 1938), posthus og telefoncentral; Blangstrup (1396 Blantorp, 1489 Blangstruppe; u. 1788); Hesle (*1501 Hesleet, 1568 Hesle; u. 1795, delvis i Vedtofte so.). – Saml. af gde og hse: Hunkebjerg; Trashuse; Viesø; Kællingtofte; Lillemose; Ravndal; Øjehuse; Småbjerg; Mygindlund (delvis i Holevad so.); Syrehuse. – Gårde: Blangstrupgd. (12,6 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 165, grv. 111); Turupgd.; Hesbjerggd.; Skovgd.; Heslegd. – Turup vandmølle (1506 Twrop møllæ), vandml. m. overfaldshjul; største delen af den gl. møllegd. brændte 1926. – Desuden findes hesteavlscenter for jyske heste.

T. so., der sa.m. Søby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 182. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken er en hvidkalket langhusbygn., der har tårn i v., våbenhus (nu ligkapel) mod n., og som i det indre dækkes af 3 fag krydshvælvinger, mens det ligeledes krydshvælvede tårnrum nu fungerer som våbenhus m. indgang fra v. Kernen er en romansk granitbygn. af rå kamp, bestående af skibets 2 vestl. fag, hvortil der tidl. sluttede sig smallere kor og halvrund apsis. I kampestensmurene, der hviler på enkelt skråkantsokkel, ses spor af skibets n.- og s.døre. I den sen. middelalder er kor og apsis nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde. Under ø.forlængelsens s.- og ø.side ses talr. krumhugne sten fra den nedrevne apsis, ligesom ø.hjørnerne i det nye kor har fået hjørnekvadre, der fra den romanske kirke er flyttet hertil. Samtidig m. denne ombygn. fik langhuset 3 fag krydshvælv, og korets ø.gavl opmuredes i tegl m. spidsbuede højblændinger under glatte kamme. I sengotisk tid rejstes våbenhuset og tårnet; dette sidste har trappehus mod n. og blændingsprydede, kamtakkede gavle mod n. og s.; på n.siden er dog blændingerne delvis ødelagt ved sen. udhugne glamhuller, hvori klokkerne er ophængt. – Kirken er rest. 1950–54 (arkt. Axel Jacobsen).

Muret alterbord, m. panel fra o. 1600. Lille altertavle i renæssance o. 1600 m. søjlebåret baldakin og maleri: Kristus på vejen til Emaus, sign. Anker Lund (1906). Alterstager o. 1600. Døbefont af træ i renæssance fra 1592, foden fornyet 1819. En ældre påbeg. granitdøbefont er anbragt udvendigt, i hjørnet ml. våbenhus og skib. Sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. Renæssance prædikestol 1598, fra sa. værksted som Gamtofte, m. evangelistrelieffer og hjørnehermer; samtidig himmel. Klokker: 1) 1622, støbt af Berent Bodemann. 2) 1759, støbt af Joh. Mart. Reiffenstein, Kbh. – Gravsten af granit fra 1794 m. bogstaverne DMR MD, foran trappehusets dør.

»Heslett gord« i Turup so. tilhørte 1516 Jørgen Marsvin, som havde pantsat den til fru Mette Clausdatter (Huitfeldt), der d.å. oplod sin panteret til Laurids Skinkel.

I so. har ligget en gård Turup Mosegård (1600 Mouße, 1639 Turup Moesegaard).

Skove: Lidt skov. Den største, Blangstrup skov, er udparcelleret på flere gårde, således til Bøgholt (4 ha), til Skovgård (4 ha) og til Blangstrupgård (6 ha).

Fredede oldtidsminder: N.f. T. en større høj, Lunghøj; i Blangstrup skov en høj. – Sløjfet: V.f. T. en høj.

Turup so., der måske tidl. har været annekteret til Holevad, blev 1555 anneks til Søby so.

I Turup so. fødtes 1866 ing. P. Gorm-Petersen.

Litt.: R. J. Jensen. En Mindekrans, AarbOdense. II. 1914. 116. Jf. Søby sogn.