Uldum sogn

(U. kom.) omgives af Ø. Snede, Sindbjerg og Langskov so. samt Skanderborg a. (Tørring og Åle so. i Vrads hrd. og Hvirring og Hornborg s. 1044 so. i Nim hrd.). Grænsen til Skanderborg a. følger dels Gudenåen og dels dens tilløb fra sø., Lilleå. Det ret jævne terræn sænker sig langsomt ned mod det vidtstrakte Uldum kær, der med sine tørvegrave og rørsumpe omgiver Gudenåen. Den ganske plane flade, hvorpå bl.a. Uldum ligger, er en senglacial smeltevandsslette, hvorhen over afdræningen fra den østjy. israndslinie engang forløb, og Lilleå er i virkeligheden det opr. øvre løb til Gudenå. Gennem so. går en vej fra hovedvej A 13 (ved Lindved) til Skanderborg og en anden vej til Horsens.

Areal i alt 1960: 1383 ha. Befolkning 26/9 1960: 1098 indb. fordelt på 356 husstande (1801: 222, 1850: 523, 1901: 877, 1930: 1282, 1955: 1098). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 366 levede af landbrug m.v., 296 af håndv. og industri, 89 af handel og omsætning i øvrigt, 42 af transportvirksomhed, 100 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 159 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Uldum (o. 1330 Wollum, 1475 Woldom; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 739 indb. fordelt på 251 husstande (1930: 786, 1955: 630 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 79 levede af landbr. m.v., 263 af håndv. og industri, 84 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 97 af administration og liberale erhverv, 33 af anden erhvervsvirksomhed og 137 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1961, arkt. E. Mikkelsen), bibl. (i skolen; opret. 1918; 3300 bd.), folkehøjskole, forsamlingshus (opf. 1888), privat plejehjem, apotek, Uldum Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene 2,6 mill. kr., reserverne 134.000 kr.), filial af Horsens Bank, kro, afholdshotel, mejeri (opret. 1906), fjernvarmeværk (opf. 1961), møbelfabr. (32 arb.), posteksp. og telf.central; Hesselballe (1323 Hæssælbaligh, 1479 Heselbalo; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Uldum Kær; Uldum Hede; Uldum Langager; Uldum Søndermark; Hesselballe Kær; Hesselballe Østermark; Østergårde; Kalbæk. – Gårde: Guldkær; Langagergd.; Anbjerggd.

U. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Langskov so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hornstrup so., bortset fra, at det hører under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Give). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 107. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken, der består af skib og kor m. tresidet afslutn. samt tårn m. firesidet spir mod v., er opført af røde mursten 1883 (arkt. Olivarius) som afløser for den kort forinden nedbrudte romanske frådstenskirke, der bestod af kor og skib. Bygn. har indvendig åbne tagkonstruktioner, og tårnrummet er indr. som forhal. – Altertavlen er et maleri, Kristi opstandelse, kopi efter Carl Bloch. Fra en sengotisk altertavle er tolv apostelfigurer bev. De er efter istandsættelse 1926 opsat i apsis. Alterkalk m. gotisk fod fra 1400t. m. graveret våben, vistnok Hack. Empirestager m. cylinderskaft på firkantet fod. Et lille, sengotisk krucifiks har formentlig været benyttet til processionsbrug. Romansk granitfont, glat kumme på fod m. hjørneknopper. Nederl., drevet messingfad o. 1625 m. fremstilling af syndefaldet. Enkel prædikestol i senbarok, o. 1690–1700, m. livfulde malerier af Kristus som verdensdommer og evangelisterne. Klokke 1754 af Johan Barthold s. 1045 Holtzmann. – Gravsten over Karen Therkelsdatter, † 1706, efter tre gange at have været gift m. præster. Desuden gravfliser fra 1700t. og bondegravsten. På kgd. en udslidt baroksten samt en stor granitsten m. skålformede fordybninger, antagelig fra bronzealderen.

Litt.: Marius Hansen. Uldum gl. Kirke, AarbVejle. 1927. 161–202.

På kgd. er bl.a. begr. lægprædikanten Peder (Rytter) Frandsen, † 1810.

Niels Jensen af Hesselballe nævnes 1323.

En mindesten af granit er 21/2 1874 rejst på en høj i byen for digteren Poul Martin Møller († 1838), der er født i Uldum. En anden, 2 m høj mindesten af granit er 1881 rejst i et anlæg i byen for politikeren og lægprædikanten, gdr. Jens Jørgensen († 1876); smst. en genforeningssten.

Uldum folkehøjskole er den næstældste i Danmark, opret. 1849 af sen. folketingsmand Rasmus Sørensen og m. understøttelse af kongen; den standsede dog s.å. p.gr.af krigen og fortsattes sen. under ledelse af E. M. Rotwitt til 1872. En selvstændig bygn. opf. 1852, ny bygn. 1905 og sen. udvidelser, bl.a. et tårn; der er plads til 120 elever. Fra 1911 lededes skolen af Svenning Petersen, der købte den 1915; nuv. forstander er Johs. Laursen Vig, der 1963 overdrog den til en selvejende inst. (K. Kristensen. Et Mindeskrift om U. Højskole. 1909. J. Hattinger-Jacobsen. Folkehøjskolen i U. 1948).

Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der vides at have været to høje. – I Uldum kær er der fundet en offerplads m. skeletter og mosepotter fra keltisk jernalder.

I U. so. fødtes 1794 digteren Poul Martin Møller, 1806 politikeren Jens Jørgensen.