Underup sogn

(Nim-U. kom.) omgives af Voer hrd. (Østbirk so.), Tamdrup og Nim so. samt Tyrsting hrd. (Træden so.), hvortil Gudenåen m. den vestl. af de tre Vestbirksøer danner grænse, mens Kærsgård bæk skiller so. fra Nim. Dette vandløb benytter den vestl. del af Hansted-tunneldalen, hvis markante sider og ujævne bund dominerer landskabet mod sø. Den østjy. israndslinie forløber fra Plovshøj over Trehøje (89 m) i retning af Vestbirk og præger i høj grad terrænet ø. herfor omkr. Underup og Vorbjerg, hvor Møgelbjerg når 109 m, og hvor bakkerne krones af de mange bronzealderhøje. Jorderne er de fleste steder ganske gode. Den største skov er Nørreskov, og ved denne ligger Torp sø (6 ha).

Areal i alt 1960: 1247 ha. Befolkning 26/9 1960: 407 indb. fordelt på 116 husstande (1801: 182, 1850: 466, 1901: 498, 1930: 461, 1955: 441).

I so. byerne: Underup (1345 Wndorp; u. 1785–86) m. kirke; Vorbjerg (1511 Wordtbierrj, Wordbierj; u. 1781); Torp (*1333 Worberterp, *1530 Thorp; u. 1787) m. forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1892). – Saml. af gde og hse: Vestermark; Torp Mark; Sudkær; Naldal Mark. – Gårde: Kærsgd.; Nyskovgd.

U. so., der sa. m. Nim so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nim og Voer hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tamdrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 163. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den højt og frit beliggende kirke består af romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel, gotisk v.tårn af kamp og munkesten m. anv. af udflyttede granitkvadre samt lille våbenhus i s., formentlig opf. i gotisk tid, men skalmuret 1887. Af opr. enkeltheder er i de romanske bygningsdele bev. korbuen, der har stærkt fremspringende kragbånd m. rundstavled, et tilmuret vindue i korets n.mur og et tilsvarende i skibets n.mur. Den retkantede s.dør er ændret, medens den tilmurede n.dør knap anes i det omsatte murværk. Kor og skib fremtræder nu m. s. 731 glatpudsede vægge, gipset loft og nyromanske vinduer. Tårnet, der meget vel kan stamme fra 1300t., har overhvælvet underrum, der står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade m. rundede kragbånd; adgang til de øvre stokv. ved trappe i sdr. murliv. – Altertavlen er et nyere maleri, Vandringen til Emaus, kopi efter A. Dorph, i samtidig ramme. Alterkalk 1764, if. indskr. skænket af »Cancelie Raad Marcusens Frue paa Rasch«; disk 1750. Enkel, cylindrisk, romansk granitdøbefont m. dåbsfad fra 1737. Lille prædikestol i ungrenæssance fra o. 1580, m. Fr. II.s initialer og våben for de jy. Juel’er (stjerne). Orgel (John P. Andresen, Ringkøbing) på forhøjning i tårnrummet. Klokke 1891 af Stallknecht i Horsens, omstøbt af sjælden, romansk klokke (Uldall. 11). I våbenhuset granitgravsten over Chresten Nielssen Elkier, † 1763. I kgd.s dige bondeligsten af stammeform fra o. 1800. Ligkapel på kgd.

Corfitz Ulfeld til Mattrup døde 1690 på Vorbjerggård. Sophie Galt nævnes 1641 til Torp. Niels Jensen af Underup nævnes 1450.

En landsby Gerestrup (1683 Gierestrup haue, Giestrup) har ligget i Underup Rovang.

Skove: En del skov, således mod nø. på bakket terræn den selvstændige ejd. Nørreskov el. Urup skov, 52 ha, hvoraf bøg 21 ha, andet løvtræ 16 ha og nåletræ 14 ha. Til Siljebjerggård hører 32 ha plantage (bøg 2 ha, nåletræ 30 ha), der ligger på forholdsvis fladt terræn ned mod Gudenåen. Jorden består af tarveligt sand, og træbevoksningen er af meget uensartet beskaffenhed. Højbro plantage, 14 ha, hvoraf 2 ha løvtræ og 12 ha nåletræ, er en selvstændig ejd. Bredvad Mølle plantage, 22 ha, hvoraf eg 2 ha og nåletræ 20 ha, er anl. 1947 på ringe sandjord. Den tilh. Det danske Hedeselskab. Til Nyskovgård hører 10 ha og til Kærsgård 9 ha skov. Nederskov er opdelt i mange små parceller.

Fredede oldtidsminder: 3 langhøje og 48 høje. To store, smukke højgrupper, hvis omgivelser er blevet beskyttet ved arealfredning, ligger henh. nø. og s.f. Vorbjerg. Den første gruppe, der ligger meget højt, består af 7 høje, hvoraf de 3 er anselige; den sydl. består af 9 høje. Andre større høje er Ilhøj lige sv.f. kirken og Esphøj og Trehøjene v.f. Vorbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje. – I Porskær mose er fundet en mængde sager fra germansk jernalder, et sværd, spydspidser, mundblik, rembøjler, dupsko m.m., øjensynlig et offerfund.

Litt.: C. Engelhardt i Aarb. 1881. 128–34. Harald Andersen. Højene paa Vorbjerg Banke, i Seksten Aarhusrids. 1953.

U. var opr. ét pastorat m. Hvirring, Hornborg og Tamdrup so. Da præsten Laurids Pedersen døde 1566, androg præsten i Nim om, at U. måtte henlægges til Nim, da der til dette kald kun hørte 13–14 gde; dette bevilgedes 24/12 1566.