Utterslev sogn

(U. kom.) omgives af Horslunde, Løjtofte og Vindeby so. samt Smålandshavet. En enklave ligger i Horslunde so. Den forhen stærkt fligede og lappede kystlinie er ved kunst rettet ud, og bag beskyttelsesdigerne ligger flere landvindingsområder (Ølsmade, Kastager nor, Utterslev mader og Tjørneby enge), hvorfra vandet ledes gennem sluser ud i havet. Sjalevejle er den sidste rest af de tidl. bugter. 200 m ude i det flade vand ligger vandreblokken Sortstenen. Bag kysten breder sig en jævn moræneflade med højeste punkt 14 m (trig. stat.) og med en fortrinlig leret bund, undt. mod nv., hvor jorden er mere sandet. Af skove findes Stubbetykke, Vintersborg skov, en del af Kastager skov samt en skov ved Havgård. Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs (Kastager stat.) og (ved L. Utterslev) landevejen Nakskov-Birket-Bandholm.

Areal i alt 1950: 2249 ha. Befolkning 7/11 1950: 1154 indb. fordelt på 347 husstande. (1801: 749, 1850: 930, 1901: 1062, 1930: 1230). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 687 levede af landbrug m.v., 215 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 46 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 121 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Utterslev (*1379 Oothersløff, 1447 Ottersløff, 1533 Store Wtersløff; u. 1790–92) m. kirke, præstegd., 2 skoler, sognebibl. (opret. 1902, 1600 bd., fordelt i Utterslev og Kastager skoler), forsamlingshus, alderdomshjem, vandværk, andelsmejeri, jernbanestat. (Kastager), post- og telegrafeksp. og telf.central (Kastager); Kastager (*1487 Kastagre, 1512 Kastagger; u. 1796) m. skole, missionshus og ml.; Bøget (1664 Bøgidt) m. forsamlingshus; Lille Utterslev (*1487 Lille Ottersløffue); Tjørneby (*1379 Tyrneby, 1572 Tiørneby; u. 1788, omsk. 1804); – Saml. af gde og hse: Utterslev Mader (u. 1791); Tjørneby Hede; Bjælkehoved; Sølvbjerghoved Huse; Keldsløkke; Ølsmade. – Gårde: Hovedgd. Havgård (1583 Haufgaardt, 1589 Hofgaard; 31 tdr. hartk., 136 ha, hvoraf 25 skov; ejdsk. 412, grv. 271); hovedgd. Vintersborg (1682 Vintersborg; 58 tdr. hartk., 263 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 768, grv. 548); Alleenborg (22,3 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 278, grv. 191); Sofiedal (19,9 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 289, grv. 197); Tjørnebygd. (25,6 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 355, grv. 208); Keldsløkkegd. (13,6 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 189, grv. 126); Hedegård; Kastagergd; Utterslevgd.; Frihedspris; Vilhelmsgd.; Højagergd.

U. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 275. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af tårn mod v., skib m. våbenhus mod s., smallere kor m. halvrund apsis. Kernen er en senromansk teglstensbygn., hvis ældste dele er skib, kor og apsis, der alle opr. stod i blank mur. Apsis, der i det indre dækkes af et halvkuppelhvælv, har spor af tre opr. romanske vinduer (alle tilmurede) og under tagskægget en række konsolsten fra en sen. afbrudt buefrise. I korets s.mur en romansk præstedør, endnu i funktion. På korets sidemure er de opr. friser bev., på s.siden en buefrise, på n.siden en frise af spærstillede rundstave, alle hvilende på profilerede konsolsten; over begge friser en serie modellerede mandshoveder. Af skibets døre er s.sidens endnu i funktion, n.sidens tilmuret, begge i svagt murfremspring m. spor af kantprofileringer. På skibets sdr. langside spor af to rundbuede, højtsiddende vinduer. Våbenhuset, opf. i sengotisk tid, har en i moderne tid udvidet s.dør under en 11-takket, blændingsprydet gavl. Ligeledes sengotisk er det høje v.tårn m. spidsbuede højblændinger under glatte kamme, der opr. må have båret kamtakker; s.sidens trappehus m. muret vindeltrappe er ikke i forbandt m. tårnets mure. Det krydshvælvede underste tårnrum åbner sig m. en spidsbuet arkade ind mod skibet; både dette og koret har fladt loft. – På det murede alterbord står en højrenæssance altertavle m. malet årst. 1618. Storfeltet er nu udfyldt af maleri (opstandelsen), sign. A. Dorph 1883, flankeret af søjler og storvinger under tvedelt topstykke m. våbenskjolde: Hilarius Rud og Margaretha v. Papenheim til Vintersborg; tavlens ældre maleri fra 1700t. gik tabt ved præstegårdens brand 1950. Romansk font af granit m. udhuggede hjørnehoveder på firkantet plint (Mackeprang. D. 120f.); sydty. dåbsfad fra o. 1575 samt en messingkedel til dåbsbrug, et nederl. arb. fra 1625. Prædikestolen er ligesom den i Vindeby fra den ældre Abel Schrøders værksted, et højrenæssancearb. fra beg. af 1600t. Stolen er af »lektorietype« og var tidl. anbragt i korbuen (1775 flyttet til skibets n.ø.hjørne). Stolene er nyere fra o. 1850, dog m. bev. rester af herskabsstole fra beg. af 1600t., i bruskbarok m. udsk. navne på slægter m. tilknytning til Vintersborg: Rud, Papenheim, Gyldenstierne og Rosenkrantz. I tårnet to klokker, fra 1574 m. indskr. og navn: sgpr. Per Espe til Solager og Rebbinge (i Skåne; if. overlevering er klokken krigsbytte), og fra 1581, støbt af Matthias Benninck i Lybæk og forsynet m. en række navne: Knud Rud til Vedbygård, sgpr. Knud Christensen samt 6 sognemænd. – På skibets n.væg et epitafium m. portræt: brystbillede malet på lærred af Peter Rhode, sgpr. i Utterslev fra 1767 og provst i Nørre hrd., † 1793, forf. til det topografiske værk »Samlinger til de Danske Øers Laalands og Falsters Historie«. I korgulvet lå tidl. to ligsten, der nu er indmuret i korets vægge: 1) fra 1630 over sgpr. Niels Jensen Nykøbing, † 1625; i randen en sen. mindeskrift over sgpr. Chr. Knudsen (Pontoppidan), † 1674, 2) over sgpr. Troels Nielsen, † 1632, m. sen. indridset mindeskr. over Anna Hammer, † 1691, og hendes mand sgpr. Maurits Ruchrad, † 1706. I korets n.væg tillige indmuret en mindesten over 5 sgpr. i Utterslev: Hans Tornov, † 1603, ovenn. Niels Jensen (Nykøbing), † 1625, ovenn. Troels Nielsen, † 1632, Laurids Erichsen, † 1652, og ovenn. Chr. Knudsen, † 1674.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 532–45.

I kirken el. på kgd. er begr. den hist. samler Poul Rogert, † 1749, sgpr. i Utterslev fra 1735.

Vintersborg, tidl. Utterslevgård. Oprindelsen til U. skal mul. søges i det gods i Utterslev, som hr. Johan Skarpenberg († 1421) 1401 overdrog hr. Predbjørn Podebusk († tidligst 1425), men først fra 1473 vides det sikkert, at her har været en hovedgd., som da tilhørte væbn. Claus Grubendal. Sen. kom U. ved Lene Nielsdatter Haks († tidligst 1550) ægteskab m. Knud Gøye († senest 1550) til denne, som solgte den til Hans Krafse († 1530). Dennes datter Karen († 1560) bragte den 1551 ved ægteskab til Jørgen Rud († 1571), der fulgtes af sønnen Eiler Rud († 1618). Derpå ejedes U. af dennes søn Borkvard Rud († 1647 som slægtens sidste mand), hvis enke Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz († 1672) beboede U. til sin død, hvorefter arvingerne solgte den til amtmand og overhofmarskal Helmuth Otto von Winterfeldt († 1694), som tillige erhvervede Sæbygård (sen. Sæbyholm, se s. 784) og ved kgl. bevilling af 18/9 1673 af de to gde oprettede baroniet Vintersborg, der ved hans død tilfaldt sønnen kmjunker Gustav baron von Winterfeldt († 1699). Han fulgtes af datteren Juliane Margrethe baronesse von Winterfeldt († 1741), som 1724 ægtede generalmajor Christopher baron von Eickstedt († 1728). Da ægteskabet var barnløst, gik V. efter hustruens død efter en langvarig proces over til hendes farbroder Frederik baron von Winterfeldts († 1707) datter s. 771 Sophie Frederikke baronesse von Winterfeldt († 1769), der var g.m. oberst Carl Wilhelm baron Giedde til Hindemae († 1757), hvilket ægteskab ligeledes var barnløst, hvorfor V. overgik til hustruens søstersøn kmh. Flemming greve Holck-Winterfeldt († 1772), som fulgtes af broderen amtmand, gehejmeråd Gustav Fr. greve Holck-Winterfeldt († 1776), hvis søn kmh. Fr. Chr. greve Holck-Winterfeldt († 1825) if. kgl. bevilling af 6/2 1801 fik baroniet V. (hovedgdstakst ca. 141, tiender ca. 157 og bøndergods ca. 728 tdr. hartk.) substitueret m. hovedgdene Fjellebro og Skovgård på Fyn samt en fideikommiskapital på 97.000 rdl. Ved skøde af 9/11 1801 mageskiftede han hovedgdene V. og Sæbyholm mod nævnte hovedgde og kapital til Chr. Heinrich August fyrst (sen. greve) Hardenberg-Reventlow († 1840), der 1804 skødede V. (hovedgdstakst ca. 46, bøndergods ca. 289 tdr. hartk.) for 150.000 rdl. til sin forp. Jørgen Jørgensen († 1827), som 1810 (skøde 1811) mageskiftede den mod Søllestedgård (se s. 740) til propr. Jacob Bølle. Denne blev 1844 umyndiggjort, hvorpå V. solgtes til Fr. Anton Hastrup († 1869), hvis enke 1883 overdrog den til sønnen Julianus Hastrup, som 1900 måtte afstå V. til Lollands Spare- og Laanebank, der s.å. solgte den for 280.000 kr. til cand. phil. M. P. N. Alstrup. Han solgte 1912 V. for 525.000 kr. til Carl Olsen († 1938), hvis enke derpå ejede den. Nuv. ejer er sønnen A. Olsen. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 24–27. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 79–81. C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 189–93.

Hovedbygn. er opf. 1803 i grundmur på eet stokv. m. frontispice, den restaureredes gennemgribende 1854, ved hvilken lejlighed en fløj i n. tilbyggedes; i ældre tid vides Ejler Rud († 1618) at have foretaget byggearbejder. Den tidl. hovedbygn. skal have været i 2 stokv. m. tårn.

Vintersborg ligger på et udstrakt rektangulært voldsted, der giver plads ikke blot til alle gårdens nuv. bygninger, men også til en del af haven. De vandfyldte grave, der omgiver voldstedet, er endnu velbev. mod ø., s. og v., mens en del af n.graven er tilfyldt.

Havgård lå i middelalderen under Dalum kloster og er efter reformationen m. dette kommet til kronen. Sen. blev »H.s gård og gods« embedslen for de loll.-falst. landsdommere: 1583 Rudbek Pors til Øllingsøgd., 1589 Erik Mogensen til Bramsløkke, 1604 Laurids Grubbe til Gammelgd. († 1639), 1616 Jesper Grubbe til Ålstrup († 1622), derpå Holger Bille til Bjørnsholm († 1638), 1635 Erik Pors († o. 1636), 1636 Lage Bille til Havreholm († 1679). 1662 havde Vincens Bille til Gjorslev H. som landsdommergd. Fra 1686 var den en ladegd. under kronen og bortforpagtedes, indtil den 1719 (ca. 27 tdr. hartk.) tillige m. Halstedkloster mageskiftedes til kmjunker Jens baron Juel-Vind († 1726), der s.å. fik tilladelse til at afbryde Højfjelde by mod at udlægge H.s jorder til bønderne. Dette synes dog ikke at være sket. H. bestod i hvert fald sen. som en forpagtergd. under baroniet Juellinge, hvorfra den 1919 solgtes for 605.000 kr. (ca. 47 tdr. hartk.) til Maribo Amts Udstykningsforening, der udstykkede ca. 55 ha og for 465.000 kr. solgte resten m. bygn. til gdens tidl. forp. Carl Laurentius Schebye. 1927 købtes den af N. P. Boysen († 1949), hvis enke fru S. J. Boysen nu ejer den.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 194–96. DLandbr. IV. 1932. 90–92.

Hovedbygn. fra 1857 er i eet stokv. m. kvist.

Sofiedal er en i 1. halvdel af 1800t. sammenkøbt gd., som 1844 af Lauritz Theodor Larsen for 11.000 rdl. solgtes til Adolph Wilhelm Nørregaard, som gav den navnet S. og 1852 solgte den til Ferd. Raahauge, der 1881 solgte den for 120.000 kr. til Harald Johs. Buch. Han udvidede den til 23 tdr. hartk. og solgte den 1907 for 167.500 kr. til Jørgen Helletoft Skafte, der 1909 solgte den til P. Musse. Siden har S. været ejet af et par konsortier. 1922 købtes den af nuv. ejer Thorvald Rasmussen til Frederiksminde i Vindeby so.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 193–94. DLandbr. IV. 1932. 93–94.

Tjørnebygård ejedes i 1830erne af Peter Nielsen, der ved tilkøb havde forøget den fra 14 til 19 tdr. hartk. og 1838 ved tvangsauktion solgte den for 11.700 rdl. til Peder Hansen Svendsen († 1855), hvis enke døde 1863, hvorefter T. ved auktion solgtes til Poul Juul, der 1897 overdrog den til sønnen Lauritz Johs. Juul. Han solgte den 1912 for 215.000 kr. til Niels Peter Christiansen, der forøgede den til 25 tdr. hartk. Nuv. ejer Chr. Olsen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 198–99. DLandbr. IV. 1932. 95–96.

Alleenborg havde o. 1830 18 tdr. hartk. og ejedes af Jacob Kjeldsen Dahl. 1832 købtes den på auktion af Jens Hansen Schouboe († 1856), hvis enke 1866 overdrog den for 40.000 rdl. s. 772 til sønnen Carl Chr. Schouboe, som 1905 overlod den til sønnen kapt. Jens Schouboe. Nuv. ejer E. Nielsen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 198. DLandbr. IV. 1932. 88–89.

1889 blev der paa Ørnekulsbakken (Dagbladet 25/9 1889) fundet munkesten, murværk samt en gulvflade af kalkmørtel, der er tydet som rester af det »lystslot« (pavillon?), som Borkard Ruds enke, Helvig Rosenkrantz til Utterslevgd., skal have opført på dette udsigtspunkt.

Den forsv. landsby Bisballe (*1484 Biscops Balle, 1664 Bisseballe, 5 gde) lå i nærheden af Vintersborg, hvis skov endnu i 1800t. blev kaldt Bisballehave; byen blev afbrændt af svenskerne 1659 og jorden lagt under Vintersborg. – 1682 nævnes i Tjørneby gårdene Jostegd., Clemensgd. og Visegd. og i Utterslev Calentegaarden, Dreyergd., Kremmergd., Lydichegd., Moesegd., Skoningsgaarder, Skaldergd. og Svendsgd. og i herredsbogen 1571 Socksgd., de fleste benævnt efter brugernes tilnavne.

Skove: Omtr. midt i so. ligger Vintersborg skov (33 ha, hvoraf bøg 17, andet løvtræ 4, nåletræ 7 og ubevokset 5 ha), tilh. gården af sa. navn. Ved sydgrænsen Havgård skov (25 ha, hvoraf bøg 18, eg 1, a. løvtræ 5 og nåletræ 1 ha) og langs ø.grænsen en del (ca. 10 ha) af Kastager skov (37 ha) under Halstedkloster. Mod n. den lille skov Stubbetykke (ca. 10 ha), der væsentligst består af hassel olgn. Den er opdelt i parceller.

Fredede oldtidsminder: En ret velbev. jættestue i den lille enklave af so., der ligger i Horslunde so. – Sløjfet el. ødelagt: På Utterslev Mader en lille rest af en jættestue; på Vintersborg mark en langdysse, 2 ubest. stengrave og den anselige høj Storkehøj; ved Utterslev en runddysse og en høj og på Tjørneby mark en stengrav og 2 høje, Hellighøj og Hjulshøj. Det er dog øjensynlig kun en ringe del af de oldtidsmindesmærker, der har været i so., som nu kan stedfæstes; thi i en indberetning fra 1833 hedder det, at U. so. næst Birket er det rigeste på oldtidsmindesmærker i Vestlolland, »men ploven går hen over dem.«

I U. fødtes 1742 landsdommer, komponisten Ditlev Ludvig Rogert.