Viby sogn

(V. kom.) på Hindsholm omgives af Store Bælt og Kerteminde bugt, Kerteminde kbst. samt Mesinge, Dalby og Stubberup so. Til so. hører Romsø i Store Bælt. So. udgør den sydøstl. del af Hindsholm, men en gren af det strækker sig op langs halvøens ø.kyst helt til Snave. Det let bølgede og lerede moræneland ligger ikke særlig højt, men oven på det hæver der sig fl.st. nogle til dels stejle bakketoppe, der kulminerer i Måle bakke med 35,9 m (trig.stat.). Bakkerne består ligesom fladerne af ler, dog med undtagelse af Digerbanke (35,2 m, trig.stat.) og Bøgebjerg, der står med stejle klinter ud mod Store Bælt. Klinter findes også mod sø., ved Stavreshoved, mens den mellemliggende kyststrækning er lav og forsynet med en bræmme af strandvolde, på hvis inderside ligger Langemose og Sadelmagermose. En stor strandvold findes også helt i sv. ved Kikkenborg, og ad denne gik tidl. den eneste vej ml. Hindsholm og det øvrige Fyn. So. rummer adskillige smukke, skovklædte partier, dels omkr. Hverringe gods (Mølleskov, Lundsbjerg, Lunden, Haveskov), dels ved Måle (Kalvehaverne) og dels ved Bøgebjerg (Bøgebjerg skov og badestrand). Alle disse steder er meget besøgte om sommeren. Andre skove er fx. Stavre skov ved Stavreshoved. Gennem sv.hjørnet af so. går landevejen fra Kerteminde til Hindsholm. – I Store Bælt ligger den 108,5 ha store ø Romsø (under Hverringe) (*1200t. Rumsø), skilt fra Hindsholm ved Romsø sund. Mod n. og ø. er den forsynet med klinter, afbrudt af lavere partier med digebeskyttelse. Højeste punkt når 17,3 m, og halvdelen af øen er dækket af skov, hvori en dådyrbestand holder til. Mod sv. ligger det lave Maden, et trekantet marint forland, der ender i det spidse Jordrev. På ø.siden Romsø fyr (opf. 1869, gult ottekantet fyr med hvidt gruppeblink og sirene, flammens højde 17 m o.h.).

Areal i alt 1950: 2199 ha. Befolkning 7/11 1950: 549 indb. fordelt på 148 husstande. (1801:626, 1850: 883, 1901: 722, 1930: 686). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 409 levede af landbrug m.v., 52 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 13 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 40 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Viby (*1348 Viby; u. 1798) m. kirke, tidl. præstegd. (bortforpagtet), skole (opf. 1940) m. sognebogsaml. (opret. 1928, 1400 bd.), forskole (opf. 1912), forsamlingshus, mejeri, andelsfryseri og fiskeensilagefabr.; Måle (1488 Molø; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Enebjerg; Stavre; Bøgebjerg (B. Strand m. Kronprinsesse Ingrids feriehjem for sønderjyske børn); Skovhuse (1688 Schouhusze); Broløkke Huse; Blæsenborg. – Gårde: hovedgd. Hverringe (1440 Huffuen, 1447 Huørffen, 1499 Hweringsgordh; i alt 260, 7 tdr. hartk., 1756 ha, hvoraf 243 skov; ejdsk. 3916, grv. 2813, hvoraf under hovedgd. 95,2 tdr. hartk., 511 ha; ejdsk. 1310, grv. 913); Broløkke (som tilnavn *1325 Broelicke, *1454 Broelycke) under Hverringe (26,8 tdr. hartk., 148 ha; ejdsk. 360, grv. 250); Bøgebjerg under Hverringe (34 tdr. hartk., 268 ha; ejdsk. 655, grv. 453); Bjørnegd.; Viby Møllegd. – Kikkenborg (1688 Kikenborg Huus), badested.

V. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Mesinge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 122. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken, der nu fremtræder som en langhusbygn., består af et tidliggotisk midtparti m. sengotisk langhuskor, v.parti og våbenhus, tårn i ø. opf. over det gotiske sakristi og s.f. dette et gravkapel fra 1800t. Det opr. skib, hvoraf kun sidemurene er bev., er opf. af munkesten på dobbeltsokkel af murstensprofiler. På n.siden spores et par vinduer, og den noget udvidede s.dør er i brug. I sengotisk tid fortrængtes det gl., sikkert smallere kor af et langhuskor, der i ø. havde et lille, hvælvet sakristi, over hvilket der opr. var anbragt et messeklokkespir, hvis trappe delvis er bevaret. Ved sa. tid tilføjedes mod v. et fag m. blændingsgavl, tre s. 300 spidsbuede højblændinger, og store, nu tilmurede fladbuevinduer. Hele rummet overhvælvedes med fem krydshvælv, på n.siden støttet af blændingsprydede stræbepiller, og foran s.døren opførtes et våbenhus, hvis blændingsgavl, en stavværksblænding ml. trappestiksblændinger, nøje svarer til våbenhusgavlen i Dalby. 1718 opførtes over sakristiet et tårn, der over taghøjde er bygget i bindingsværk m. valmtag og lille spåntækt spir. Midt i 1800t. tilføjedes s.f. dette tårn et gravkapel m. kuppelsvunget tag, kun tilgængeligt udefra. Kirkens indre præges stærkt af en rest. 1895 (arkt. Viggo Dahl), der også gør sig gældende på det meste af træinventaret. Altertavlen fra 1895 rummer et ældre maleri, Korsnedtagelsen, sign. 1820 C. A. Lorenzen. Kalk 1641, givet af Knud Ulfeldt og Anne Lycke, brødæske 1736 af Anna Maria Lorentz Petersens. Barokprofilerede stager ligeledes fra 1736 givet af birkedommer Lor. Petersen. Romansk granitfont, variant af Høj by type (Mackeprang. D. 110). Sydty. fad fra o. 1575 m. bebudelsen og skænkerindskr. 1678: Mads Jensen Rosenberg og Anna Olufsd. Dyrhoff. Prædikestol og stoleværk fra 1895. Den store klokke er fra 1830 af I. C. og H. Gamst, den lille er af Allerup i Odense. – I korvæggen en smuk figursten over Jacob Tønnesen Viffert, † 1563 el. 1564, og Mette Rønnow, † 1601, uden indskr. men m. anevåben (CAJensen. Gr. 706). Desuden en meget slidt renæssancesten over Søren Nielsen. Under ø.partiet en lukket gravkælder, hvorfra kisteplader i våbenhuset: 1) Erich Hansen Rasch, † 1762; 2) Anna Maria Buchwald, † 1763; 3) Andræsine Maria Cathr. Hansd. Lund, † 1770; 4) Sophia Hansd. Lund, † 1772. I gravkapellet kister fra 1800t. m. medlemmer af familien Juel.

Hverringe skal if. Thisets stamtavler ved midten af 1300t. have tilhørt Vald. Atterdags drost hr. Nicolaus Limbek, kaldet Mulerth († senest 1373) og sen. slægten Basse, således væbn. Tyge Basse († tidligst 1408) og formentlig sønnen hr. Steen Basse († 1448), hvis søster Sophie Basse ved ægteskab bragte en part af den til Peder Olufsen (Godov) til Lystrup. H.s ejerforhold er i 1400t. i øvrigt meget uklare p.gr.af omfattende arvedelinger. Foruden Basserne og efter dem Godoverne havde »Lille« Niels Urne, der dog mul. var g.m. en Anne Basse, part i H., hvortil han nævnes 1446–47. 1440 skødede væbn. Peter Holk af Møgelkær Gert Bryske en søsterdel i »det gods Huffuen paa Hintzholm«, som hans morfader Jens Holk arvede med sin hustru og P. H. efter ham. Endv. siges Palle Sverin ved midten af 1400t. at have ejet H. Hans datter Mette ægtede Anders Eriksen Ulfeldt, hvis søn, rigsråd Palle Andersen Ulfeldt († senest 1513) ægtede ovenn. Peder Olufsens sønnedatter Regitze Godov. Det er nærliggende at antage, at de forsk. parter af H. herved er blevet samlede. Næste ejer var sønnen Christopher Pallesen Ulfeldt († 1571), som nævnes til H. endnu 1532 og if. en slægtebog solgte den for Rosenvold, en gd. i Kerteminde. Køberen har formentlig været hr. Peder Lykke († 1535), som allr. fra 1523 synes at have tilknytning til H., hvor han dette år og sen. var nærværende ved udstedelse af kongebreve. Hans datter Anne Lykke ægtede 1537 hr. Anders Bille til Søholm († 1555) og derpå 1557 rigsmarsk hr. Otte Krumpen († 1569). Senest 1557 skødede hun H. til broderen hr. Jørgen Lykke til Overgård († 1583), men 1559 skrives Otte Krumpen hertil og 1570 fru Anne selv. Først m. Jørgen Lykkes søn Henrik Lykke († 1611), bliver H.s ejerforhold helt klare. Ved skiftet efter ham tilfaldt H. datteren Anne Lykke († 1641), 1. gang g.m. Kaj Rantzau til Rantzausholm († 1623), 2. gang m. rigsråd Knud Ulfeldt til Hellerup († 1646). Efter hendes død kom. H. til broderen, den rige Frands Lykke til Overgård m.m. († 1655), som ved sin død ejede ca. 8000 tdr. hartk. Han fulgtes på H. af sønnen, den kendte Kaj Lykke († 1699). 1662 blev H. m. 54 tdr. hartk. samt skov og en del af bøndergodset af kommissærerne i hans bo udlagt for en fordring på 11.400 rdl. til fru Dorte Daa († 1675), enke efter rigsråd, statholder i Norge hr. Gregers Krabbe til Torstedlund († 1655). Ved hendes død arvedes H. af sønnen, kammerjunker og ritm., sen. kmh. og generalmajor Niels Krabbe († 1708), som if. testamente af 1704 efterlod den til enken, Louise Charlotte von Schlaberndorff († 1737), der ligesom sin mand betydeligt forøgede og forbedrede gd. og gods. Ved skiftet efter hende 1737 tilkendtes H. deres børnebørn kmh., sen. gehejmekonferensråd Peder Juel († 1779), jægerm. Knud Trolle († 1760), major Niels Juel († 1740) og Fr. Juel († som barn). Ved lodtrækning bl. disse tilfaldt den 1738 Niels Juel, efter hvis død den 1740 overtoges af broderen Peder Juel, der 1/7 1757 (kgl. konf. 10/6 1768) oprettede den til et stamhus (hovedgdstakst ca. 98, tiender ca. 15, bøndergods ca. 295 tdr. hartk.), der ved hans død 1779 overgik til sønnesønnen, sen. kmh. og oberst Hans Rudolph Juel († 1857), fra 1847 tillige besidder af stamhuset Juelsberg (s.d.). Han fulgtes på begge stamhuse af sønnen, kmh. og major Hans Juel († 1875), efter hvem H. overgik til ældste søn, kmh. Niels Rudolph Juel († 1878), medens Juelsberg gik til yngste søn. N. R. Juel fulgtes på s. 301 H. af sønnen, cand. polit., sen. hofjægerm. og kmh. Hans Rudolph Juel († 1923), der 1908 tillige arvede Juelsberg. Ved hans død skiltes de to stamhuse igen, idet H. gik til sønnen, den nuv. ejer cand. phil., hofjægerm. og kmh. Niels Rudolph Juel, medens Juelsberg overtoges af en yngre søn. 1924 overgik H. til fri ejendom. Der afgaves kun mindre arealer til udstykning, idet der købtes jord andetsteds. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 493–502. DLandbr. III. 1930. 756–59.

Den smukke barokbygn. blev opf. omkr. 1790 for H. R. Juel til afløsning af en renæssancebygn., som if. Pont.Atlas var et dobbelthus i lighed m. Egeskov. H. fremtræder som et trefløjet anlæg i een etage over høje kældre og står hvidpudset m. mansardtag i sort, glaseret tegl. Midterfløjen er lidt højere end de to sidefløje. På hovedfløjen findes nu en nyere trekantgavl i st.f. den opr., halvrunde gavl over gårdens midtresalit. Gden blev gennemgribende rest. i slutn. af 1800t.

Broløkke nævnes første gang 1325, da bl.a. væbnerne Niels Jonsen Broløkke og Jon Jonsen Broløkke som kongens råder var nærværende ved Christoffer II.s forlig m. marsken Ludvig Albertsen. Sen. tilhørte B. »store« hr. Jørgen Urne († 1480), som nævnes hertil fra 1454. Efter hans død gik den i arv til børnene. Datteren Margrethe Urne († tidligst 1505), der var g.m. landsdommer i Fyn Knud Joachimsen (Reventlow) til Søbo († senest 1505), fik 1505 som enke af broderen Johan Urne skøde på dennes rettighed i B., »som hun i værge har«. Hendes søn, væbn. Jakob Knudsen (Reventlow) († tidligst 1503) nævnes til B. 1490–99. Sen. er den ved hans søster Kirsten Knudsdatters ægteskab m. Tønne Palnesen (Viffert) kommet til denne. Han fulgtes af sønnen Tønne Tønnesen (Viffert) († 1536), der efterlod den til sønnen Jakob Tønnesen Viffert († 1563?), som 1553 af købte Jakob Brockenhuus en andel i B. Sønnen Jakob Jakobsen Viffert († 1592) døde få uger efter sit giftermål m. Anne Ejlersdatter Krafse († senest 1621). B. overgik til hans moster, fru Anne Ejlersdatter Rønnow († 1609), g.m. Erik Hardenberg til Vedtofte († 1604 som sidste mand af slægtens da. linie). De overlod brugen af den til fru Anne Krafse for hendes livstid, og da hun var død 1621, s. 302 overgik B. til deres datter Mette Hardenberg († 1629), enke efter rigsråd Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg († 1616). Næste ejer var disses søn Henrik Gyldenstierne til Skovsbo († 1669), som 1650 pantsatte B. (i alt ca. 405 tdr. for 15.000 rdl. til Frederiksborg skole. Hans datter Mette Gyldenstierne til Torpegård († 1713), enke efter Knud Bille († 1684), skødede 1690 B. til kmh. Fr. baron von Vietinghoff († 1691), efter hvem den ejedes af svigersønnen Schack friherre Brockdorff til Scheelenborg († 1730). Sen. kom den til Johan Lehn, som 1738 skødede den til birkedommer, sen. kancelliråd Lorentz Petersen, hvis enke 1763 ved købekontrakt overdrog B. til Jacob Chr. Twed af Kerteminde. 1765 købtes den (i alt ca. 329 tdr. hartk.) på auktion for 41.873 rdl. af Søren Jørgensen († 1791), der 1784 for 50.000 rdl. overdrog den til sønnen Hans Jørgensen († 1793), hvis enke, Sophie Hedevig, f. Heilmann († 1851) ved nyt ægteskab 1795 bragte den til landinsp., sen. krigsråd Johann Friderich Utke († 1824), som efter bevilling af 1799 bortsolgte bøndergodset, men til gengæld 1812 ved inddæmningen af Tårup strand forøgede hovedgden m. 43 tdr. land. Efter hans død ejedes B. af enken, der i 1840erne fik sønnen Johan Ernst Utke († 1864) som medejer. Efter hendes død fik han for 95.000 rdl. arveudlægsskøde på den. Hans enke, Maren Kirstine, f. Madsen bragte 1865 ved nyt ægteskab B. til ritm. Allan Aly Henr. Dahl († 1896), som 1868 solgte den for 300.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. Niels Rudolph Juel († 1878), der 1875 blev besidder af stamhuset Hverringe (se ovf.), hvorunder B. derpå hørte, til 1899 som allodialgods, derefter som indlemmet i stamhuset.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 125–28. DLandbr. III. 1930. 759–60.

Bøgebjerg var ved stamhuset Hverringes oprettelse (se ovf.) en herunder liggende ladegd. Den er mul. opf. o. 1746 (se AarbOdense. III. 271) og hørte under stamhuset til 1899, da den ved Broløkkes (se ovf.) indlemmelse i dette overgik til fri ejendom, men forblev under Hverringe, hvorunder den endnu hører. – Hovedbygn. fra 1845.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 760–62.

I Skovkanten V.f. Vejen til Hverringe ligger et velbevaret Voldsted, bestaaende af en rund Borgbanke, der omgives af en opr. vaad Grav og delvis af en lav Ydervold. Borgbanken s. 303 er med sine høje, stejle 5–6 m høje Sider og sin lille plane Topflade (ca. 12 m i Diam.) ligesom det nærliggende Lindshøj (Revninge So., S. 297) en meget smuk Prøve paa en saakaldt middelald. Motte. Midt paa Bankens Top er der indrettet et Ishus, sat af kløvede Kampesten med en Hvælving af Mursten. Fra Voldstedet strækker der sig V.paa et lavt Dige ned til en Lavning S.f. Gl. Broløkkes Voldsted. Om Diget, der ved sin Afslutning i V. er dobbelt, i øvrigt har nogen Forbindelse med Voldstedet, kan ikke umiddelbart afgøres.

Gaardtomten, hvor det gamle Broløkke har ligget, er en uregelmæssigt formet Plads, ca. et halvt hundrede Meter i Tværmaal, omgivet af nu delvis opfyldte Vandgrave paa 10–12 m.s Bredde. Den hæver sig ca. 2 m over Gravenes Vand. I øvrigt er det omgivende Land lavt og har vel tidligere staaet under Vand.

N.f. Kastelsgaardens Have ligger den saakaldte Kastelshøj, en ca. 15 m høj naturlig Bakkeknold af ret regelmæssig rund Form omgivet af lavere Land. Banken skal ved Foden el. lidt oppe ad Siderne have været omgivet af en Vold, hvoraf der nu ikke er mindste Spor. Paa den nogenlunde plane Topflade er fundet Munkestensbrokker i Jorden. Banken har været overpløjet i mange Aar. (Indberetn. til Worm 1623 og Thura 1755 i Det kgl. Bibl.).

Efter E. Tang Kristensen. Danske Sagn. III. 174 skal der paa V.Siden af Romsø, lige ved Landingsstedet, have ligget en Borg, Trolleborg.

Skove: I sognet en del skov, der tilhører Hverringe gods: Haveskov (45 ha), Mølleskov (54 ha), Ellehave (Lundsbjerg skov) og Lunden (30 ha), Kalvehaverne (32 ha), Stavre plantage (18 ha), Smedegranerne (4 ha) og mod n. Bøgebjerg skov (16 ha). På øen Romsø: Romsø skov (49 ha). Skovterrænet er hyppigst bakket og vækstbetingelserne gennemgående gode for de fleste løvtræarter. Træartsfordelingen er (1950): bøg 117 ha, eg 56 ha, andet løvtræ 36 ha og nåletræ 34 ha.

Fredede oldtidsminder: På Bjørnsgd.mark et forstyrret dyssekammer. I Mølleskov to og i Haveskov een høj. – Sløjfet: En stengrav ved Bøgebjerg og 16 høje. – På Bøgebjerg s. 304 mark er der fundet mange stenalders oldsager. Ved Bøgebjerg er fundet en sammenbøjet guldstang fra germansk jernalder, ved Måle en guldarmring fra vikingetiden.

Om store sten ved kgd. og ved stranden se Schmidt. DK. 196 f.

Viby var eget pastorat til 1925, da det blev anneks til Mesinge.

I Viby so. fødtes ca. 1600 biskop Laurids Jacobsen Hindsholm, 1766 filologen O. D. Bloch.

Litt. (om Romsø): Achton Friis. DØ. I. 1926. 39–52.