Bigum sogn

(Vammen-Lindum-B. kom.) omgives af Lindum so., Sønderlyng hrd. (Nr. Vinge so.), Vammen so. og Rinds hrd. (Klejtrup so.). Ved skellet til Sønderlyng hrd. ligger den lange, smalle Tjele Langsø, mens Skalsåen følger grænsen til Rinds hrd. I denne del ligger den store Bigum skov, der fra selve den lave ådal strækker sig op over den forkløftede dalside og ind på morænelandet. Dette er jævnt bakket og har ganske gode jorder. Mod s. falder det stejlt af mod Tjele Langsø.

Areal i alt 1955: 1045 ha. Befolkning 26/9 1960: 172 indb. fordelt på 42 husstande (1801: 142, 1850: 181, 1901: 196, 1930: 215, 1955: 196).

I so. byen: Bigum (1447 Bigvm; u. 1795) m. kirke og forsamlingshus (opf. 1923, udv. og rest. 1956). – Saml. af gde og hse: Bigumhuse; Hovgde. – Gårde: Erikstrup (*1470 Estrup, 1664 Errichstrup; u. 1795).

B. so., der sa. m. Vammen og Lindum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. s. 332 som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 131. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken ligger ensomt fra byen tæt ved Tjele Langsø i landskabeligt smukke omgivelser. Det er en romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel, bestående af kor og skib samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod n. Bev. er to rundbuede vinduer, et på korets n.side og et på skibets s.side, begge m. romanske overliggere, det sdr. tilmuret, mens det ndr. endnu er i funktion. Den tilmurede s.dør er bev. som blænding ud- og indvendig, i det ydre m. rundstavprofileret karm. N.døren, der stadig bruges, har i de lodrette karme rundstave m. mandehoveder under profilerede kragsten; som overligger tjener to gl. egebjælker, begge med not, vistnok genanvendt materiale fra en stavkirke. Kirkens s.mur er delvis omsat 1874 og 1888. Det smalle, senmiddelald. tårn er forneden delvis opf. af genanvendte kvadre fra den gennembrudte v.-gavl, hvis sokkel er flyttet frem under tårnets v.mur, mens tårnets øvre mure m. glatte n.-s.vendte gavle overvejende er af munkesten. Våbenhuset er moderne. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen fornyet. Tårnrummet åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Det ældre alterbillede fra o. 1850 (Kristus velsignende) gemmes nu bag orgelet og er udskiftet til fordel for et maleri, Korsfæstelsen, udf. 1945 af Stefan Viggo Pedersen, i skåret ramme af træ efter tegn. af arkt. H. G. Skovgaard. Romansk font af granit m. udhuggede mandehoveder på foden. Prædikestol fra slutn. af 1700t. m. malerier fra det gl. testamente i felterne (jf. Lindum kirke). På korvæggen er i udskåret ramme ophængt en tavle m. drevne kistebeslag og kisteplade over Maren Juul til Bigum. I tårnrummet er ophængt en gl. kårde, der efter sagnet sa. m. et par nu forsvundne faner er et bytte fra en af svenskekrigene. Ml. skib og våbenhus en gl. dørfløj m. jernbeslag. Kirkens indre er 1946 rest. ved arkt. S. Vig-Nielsen.

Østergård (*1470 Østergaardt) i Bigum og Posevig (* 1471 Poszeuigh) ejedes 1471 og 1490 af Simon Spend, derefter af sønnen Anders Spend († før 1511). Hans brødre Jens og Niels Spend solgte 1511 og 1513 deres parter i Ø. til Mogens Munk (Lange) († 1558), hvis datter Ide Munk (Lange) († 1586) ejede den 1573; hun var da enke efter hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz. Senere kom gden vist til nedenn. Marine Juul.

Vestergård i Bigum (Bigumgd.) ejedes 1467–75 af Jep Mogensen, derpå 1489 af datteren Gyde Jepsdatter, enke efter Philip Unger (Bøistrup), der allr. 1482 havde fået tildømt gods i Bigum. På skiftet 1499 tilfaldt V. Otte Philipsen Unger (Bøistrup), der 1501 og 1524 skrives til gden. Han var vist slægtens sidste mand, og V. kom til hans søsters børn Edel og Maren Jepsdatter Benderup. Sidstn. var g. m. Erik Juul til Hedegd., hvis datter Marine Juul († 1600) ejede gden. Hendes mand Jesper Nielsen Basse (af Vendsyssel) blev 1601 g. m. Maren Knudsdatter (Tridie-slægten), der 1613 skrives til B. De flg. ejere var Henrik Krags enke Kirsten Munk (1620); Christian Grubbe, der 1624 solgte halvdelen af Østergd. i B. til Iver Juul; Iver Lykke, der nævnes til B. 1623–47; men allr. 1631 var B. ved skifte blevet udlagt til Marine Iversdatter Juul, der bragte den (18 tdr. hartk.) til sin mand Erik Grubbe til Tjele. 1688 var B. (12 tdr. hartk.) »hartad som en bondegd.« Sa. m. Tjele kom den sen. til Gert Didrik v. Levetzau, som 1713 opsagde dens frihed, da den i over 20 år havde været anset for en bondegd. Da var den kun 12 tdr. hartk.

Litt.: Evald Tang Kristensen. Nogle Afskrifter vedr. B. m.fl. gde, i JySaml. IX. 236–42; sst. 4. Rk. VI. 52–54 m.fl.

I Bigum lå hovedgd. Vestergård (*1471 Westergaardtt), sen. også kaldet Bigumgård. I so. nævnes tidl. endv. gdene Eskegård (*1471 Eskigaardtt) og Smedgård (*1471 Smedgaardt).

Skove: En del skov. Bigum skov (*1463 Bigum Skouff) og Tårupgård skov indgår begge i komplekset Storskoven under Tjele skovdistrikt, der foruden de nævnte to skove omfatter Lindum skov i Lindum so. (jf. omtalen under dette so.).

Fredede oldtidsminder: N.f. Bigum en anselig jættestue med et 4 m langt kammer, bygget af 10 bæresten og 3 dæksten; fra det stammer et fund med stridsøkse, flere dolkblade, lerkar og ravperler. Dernæst 25 høje; nær jættestuen ligger de to Klephøje og lidt sydligere de to Myrhøje, hvoraf den ene, der ligger i en have, er meget stor; en større høj ligger i s.skellet af Bigum skov, en anden i Tårupgd. skov. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje.

Litt.: C. A. Nordman i Nord. Fortidsm. II. 98–102.