De storkøbenhavnske kommuners forfatning, administration og finansielle forhold

Borgerrepræsentationen består af i alt 55 medlemmer, der vælges hvert 4. år i h.t. bestemmelserne i den kommunale valglov af 24/3 1924 m. sen. ændr. Ved valget 1958 valgtes 29 socialdemokrater, 3 radikale, 14 konservative, 3 af Venstre, 1 af Retsforbundet og 5 kommunister.

Som besluttende myndighed har borgerrepræsentationen alene den bevilgende myndighed; det vil sige, at ingen kommunal udgift må afholdes uden borgerrepræsentationens samtykke; ligeledes må der ikke foretages nogen rådighedsudøvelse over de til stadens kapitalformue hørende ejendomme og pengeeffekter, el. noget lån optages uden borgerrepræsentationens samtykke.

Borgerrepræsentationen er berettiget til at sætte enhver kommunen vedrørende sag under forhandling og til derom at tage beslutning. Den kan af magistraten begære sig meddelt alle de oplysninger om kom.s anliggender, som denne måtte være i stand til at give.

Borgerrepræsentationen holder i h.t. forretningsordenen normalt møde hver 2. el. 3. torsdag kl. 18³⁰. Møderne ledes af en formand, der vælges for 1 år ad gangen. De forslag, der kommer fra magistraten (ca. 5/6 af de sager, der behandles i borgerrepræsentationen), forelægges af den borgm., under hvem sagerne hører. Forslag, der ikke er kommet fra magistraten, skal forelægges denne, inden forsamlingen træffer sin endelige beslutning, medmindre sagen udelukkende henhører under borgerrepræsentationen. Alle finansielle forslag skal gennemgå 2 behandlinger. Ofte henvises sagerne til behandling i udvalg (eventuelt et af de 10 faste udvalg, hvortil der hvert år vælges medlemmer). På grundlag af eventuelle udvalgsbetænkninger foretages 2. behandling, hvorefter forslaget går til afstemning. For at et forslag kan vedtages, kræves, at mindst halvdelen af borgerrepræsentationens medlemmer er til stede, og at flertallet af de stemmende medlemmer stemmer for forslaget. Borgerrepræsentanterne kan stille forespørgsler til magistraten fx. i de månedlige spørgetimer.

Magistratens medlemmer overværer møderne og kan tage ordet, når de vil, men har ikke stemmeret. Borgerrepræsentationens møder er offentlige; af disse møder udsendes trykt stenografisk referat. Behandlingen af sager, der vedrører bestemte personer el. er af privatretlig karakter, foregår dog for lukkede døre.

Det vigtigste forslag, der hvert år behandles af borgerrepræsentationen, er Kbh.s kom.s budget.

Forslag til driftsbudgettet forelægges – efter at være behandlet i magistraten – hvert år inden udgangen af nov. af overborgm. Det skal være vedtaget af borgerrepræsentationen inden 15/2, men fristen kan af indenrigsministeren udskydes til 31/3.

Kontrollen med, at budgettet overholdes, udøves af den kommunale revision. Denne består af 5 kommunale revisorer, der for 4 år ad gangen vælges af borgerrepræsentationen.

Kommunens administration varetages af magistraten. Denne består af overborgm., 5 borgm. og 5 rådmænd valgt ved forholdstalsvalg af borgerrepræsentationen. (Siden 1/4 1954 har socialdemokraterne valgt overborgm., 3 borgm. og 3 rådmænd, de konservative 2 borgm. og 1 rådmand og kommunisterne 1 rådmand). Valget gælder for 8 år.

I den samlede magistrat, hvor overborgmesteren er formand, behandles de anliggender, som angår kommunen i alm., fx. kom.s vedtægt og det årlige budget, s. 715 el. som vedrører flere bestyrelsesgrene, el. som er af særlig vigtighed for kom.s forvaltning. Den samlede magistrat holder normalt møde hver mandag formiddag.

Overborgm. har en vis myndighed over for de øvrige borgm., og kom.s finansadministration er henlagt under ham, idet de egl. »finansielle« institutioner hører under overborgm., samtidig med, at der i selve forfatningsloven er sikret overborgm. en indgående føling med de finansielle forslag, som kommunalbestyrelsen behandler.

Kom.s administration er nærmere organiseret i de seks magistratsafdelinger, der forestås enten af overborgm. el. en af de fem borgm. Til hver afdeling – bortset fra overborgm. – er der knyttet en rådmand, der – bortset fra deltagelsen i forhandlingerne i den samlede magistrat – kun i ringe grad medvirker i den egl. administration.

Overborgm. og borgm. afgør selvstændigt og under eget ansvar deres afdelingers sager. Den nærmere fordeling af forretningerne ml. magistratsafdelingerne fremgår af kommunens styrelsesvedtægt. Herefter er hovedtrækkene således:

Under overborgmesterens afd. hører bestyrelsen af kom.s alm. økonomiske anliggender, skattevæsenet, lønnings- og pensionsvæsenet, kom.s faste ejendomme (undtagen beboelsesejendommene).

Under magistratens 1. afd. hører bl.a. de alm. øvrighedsforretninger, skolevæsenet, bibliotekerne, statistisk kontor med folkeregistret, begravelsesvæsenet, torvevæsenet m.v.

Under 2. afd. hører bl.a. hospitals- og sundhedsvæsenet, kom.s beboelsesejendomme, Thorvaldsens museum.

Under 3. afd. hører kom.s sociale forsorg og børneværn.

Under 4. afd. hører bl.a. bygningsvæsenet, stadsbygmesterens, stadskonduktørens, stadsingeniørens og stadsarkitektens direktorater samt brandvæsenet.

Under 5. afd. hører belysningsvæsenet, vandforsyningen, sporvejene samt kørselsafd. og håndværksafd.

Til orientering over Kbh.s finansielle forhold gives ndf. dels en oversigt over kom.s driftsregnskab for 1956/57, med en særlig specifikation af skatter og afgifter, dels en oversigt over de vigtigste aktiv- og passivposter fra kom.s status pr. 31/3 1957.

Købstadskommunalloven af 1933 kunne if. dens regler i et vist omfang bringes til anvendelse på Gentofte kom., der formelt er en sognekom. under Kbh.s amtsrådskreds. Dette skete ved stadfæstelsen af kom.s vedtægt af 1934, hvorefter s. 718 Gentoftes kommunalbestyrelse består af 17 medlemmer valgt efter de alm. regler i den kommunale valglov. Ved valget marts 1958 valgtes 3 socialdemokrater, 13 konservative og 1 af Venstre. Formanden, der benævnes borgm., samt 4 rådmænd – alle valgt for 4 år – udgør magistraten.

Kommunalbestyrelsen har den besluttende myndighed, og den udøvende myndighed er fordelt ml. magistraten og de stående udvalg, hvoraf økonomiudvalget, der varetager kommunens regnskaber, er det vigtigste.

Til belysning af administrationens omfang og de finansielle forhold anføres ndf. hovedposterne på Gentofte kom.s driftsregnskab for 1956/57:

På Gentofte kommunes status pr. 31/3 1957 stod aktiverne opført med et samlet beløb på 138,0 mill. kr., heraf skoler, biblioteksvæsen m.v. med 21,2 mill. kr., vandforsyning og renovationsvæsen med 15,2 mill. kr., kommunale ejendomme, brandstation, kirker m.v. 14,3 mill. kr., aktier og obligationer m.v. 33,3 mill. kr. De samlede passiver udgjorde 56,5 mill. kr., heraf faste lån 26,7 mill. kr., prioritetsgæld 2,5 mill. kr., pensionsfonden 5,8 mill. kr., hvorefter formuen bliver 81,5 mill. kr.

Med baggrund i den stærke befolkningsmæssige og økonomiske udvikling, der har fundet sted i hovedstadens omegnskommuner siden 1920erne, har spørgsmålet om en forfatningsmæssig nyordning af disse kom.s forhold særlig med henblik på muligheden af at skabe et forfatningsmæssigt samarbejdsorgan været drøftet i adskillige år, jf. nærmere afsnit 6, s. 724.

Mens det ikke er lykkedes at skabe noget forfatningsmæssigt fællesorgan for kommunerne, blev der ved lov nr. 181 af 20/5 1952 om ændringer i de kbhske omegnskom.s styrelse m.m. skabt mulighed for at give disse kom. samme forfatningsmæssige stilling som Gentofte, den såkaldte Gentoftestatus. Den pågældende bestemmelse i købstadskommunalloven blev nemlig ved nævnte lov affattet således:

Kommunalbestyrelsesmøde i en af hovedstadens omegnskommuner (Dragør febr. 1958).

»De i denne lov givne regler kan af indenrigs- og boligministeren efter indhentet erklæring fra amtsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse gøres gældende for Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gentofte, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner i det omfang, i hvilket dette er foreneligt med, at kommunerne fremdeles hører til amtsrådskredsen, og med de lempelser, som dette forhold måtte nødvendiggøre, eller som i øvrigt anses for ønskelige. Den nærmere ordning fastsættes på lignende måde som i købstæderne i en af vedkommende kommunalbestyrelse vedtagen, af indenrigs- og boligministeren stadfæstet vedtægt«.

En sådan vedtægt er fra 1/10 1952 stadfæstet for følgende kommuner: Ballerup-Måløv, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby kommuner, alle beliggende i Kbh.s amtsrådskreds, og fra 1/11 1952 er tilsvarende vedtægt stadfæstet for Birkerød og Hørsholm kommuner i Fr.borg amt og endelig fra 1/10 1953 for Dragør kommune i Kbh.s amtsrådskreds, altså i alt 14 kom.

Betydningen af ovenn. bestemmelse er bl.a., at sognerådsformanden i de pågældende kom. er blevet borgm., og at kommunalbestyrelsen, som sognerådet herefter benævnes, kan vælge en magistrat bestående af borgm. som formand og mindst 2, højst 4 medlemmer; det sidste har dog kun fundet sted i 8 af kom. s. 720 Endv. kan skatteligningen henlægges fra sognerådet til en ligningskommission, og endelig har kommunerne opnået rigeligere frister til såvel budgettets behandling som regnskabets affattelse end de egl. sognekom. Men det må bemærkes, at omegnskom. fortsat står under amtsrådets – henh. Kbh.s og Fr.borgs – tilsyn med hensyn til godkendelse af budgettet, optagelse af lån, tjenestemænds ansættelsesvilkår m.v.

Også m.h.t. reglerne for skoletilsyn og vedrørende administrationen af næringsloven, folkeregistrene, loven om landvæsensretter og vandløbsloven kan omegnskom. betragtes som købstadskom.

De 14 kommunalbestyrelsers politiske sammensætning efter valget i marts 1958 fremgår af ovenstående oversigt, afsnit A.

Anm.: Ved opstillingen af disse regnskaber er anvendt den nye købstadkommunale kontoplan, der nu følges i de fleste af kommunerne. Ved en vurdering af tallene må der endvidere tages hensyn til, at der for en række af kommunernes driftsvirksomheder følges den praksis at udligne evt. over- eller underskud over en særlig fond, således at driftsresultatet formelt er o kr. Desuden bemærkes, at posten »ialt løbende indtægter« inkluderer evt. overførsler fra forrige år, og at posten »ialt løbende udgifter« (= løbende indtægter) inkluderer driftsoverskud, afdrag og henlæggelser.

Vedrørende de 14 kommuners finansielle forhold henvises til foranstående tabel over hovedposterne på kommunernes driftsregnskaber for 1956/57 samt til anmærkningen til tabellen.

Der er ikke fuld enighed om, hvor Kbh.s ældste rådhus har ligget, men den alm. antagelse går ud på, at det har været placeret på den grund, hvor den nuv. ejendom Skoubogade nr. 6 ligger. 1956 fandt man ved en udgravning på dette sted brokker af store, dybrøde munkesten, lagt på et fundament af tunge kampesten på den opr. ler-overflade.

I Vor Frue kirkes gavebog nævnes, at kirken 1350 fik skænket en gård, som lå »syd for tingets sted«, og 1359 en anden grund »øst for tinget« (placitum). I byens jordebog 1377 angives, at kirkens gård i Tyskemannegade (Skoubogade-Vimmelskaftet) lå ved rådhuset (pretorium). Man har heraf sluttet, at der var tale om de sa. to kirkelige gårde, og at rådhuset var bygget efter 1359 og på tingstedets plads, samt at det var byens ældste rådhus. Denne slutning er næppe helt berettiget, idet tinget dengang og længe sen. lå under åben himmel og sædvanligt foran rådhuset. Dette kan således godt have ligget der 1350 og 1359. De to lokaliteter er forsk. Med »tingets sted« menes 1350 snarest tingets tidl. plads, før Skoubogades vestre side blev bebygget, hvad antageligt er sket før 1350, i hvert fald før 1377. Tinget må da være flyttet før 1350, om end vi ikke ved hvorhen.

Rådhusets grund var temmelig lille, idet den kun målte 11,5 m mod gaden. Rådhuset nævnes første gang 1377, og det er sandsynligt, at det har ligget længe her, men om det er byens ældste rådhus, el. om det er overført hertil, vides ikke. Et kobberstik i Resens atlas fra 1670erne viser fejlagtigt hj. af Nørregade og Skindergade som stedet for byens ældste rådhus.

Byens andet kendte rådhus lå på den nuv. bispegårds grund på hj. af Nørregade og Studiestræde (dav. Rådhusstræde). Bygn. var ca. 13 m lang og optog kun den sydl. del af den nuv. bispegårds grund. Da pladsen var kneben, skred man 1437 s. 726 til en udvidelse. Ved udgravninger 1896 fandt man murlevninger af et firkantet trappetårn og af kældervinduer i den ældste stadskælder, indrettet ca. 1443. På det nuv. Bispetorv lå tingstedet under åben himmel. 1479 udlånte byen en del af bygn. på 10 år til det da lige oprettede universitet; da de 10 år var gået, tog magistraten med magt bygn. tilbage 1491, men kong Hans formanede i brev af 15/12 1491 magistraten at give det tilbage, og ved mageskifte af 6/8 1492 blev »det gamle rådhus« overgivet til kapitlet til fortsat brug for universitetet, som 1512 forlængede fløjen ud til Nørregade og vedblev at benytte det indtil sin opløsning 1531; da universitetet genoprettedes 1537, benyttede det atter bygningen, indtil det 1539 fik den gl. kat. bisperesidens på den nuv. universitetsfirkant til lærebygn. Det gl. rådhus blev herefter luthersk bisperesidens, hvad det siden har været. 1583 lod Christoffer Valkendorff bygn. udvide og forbedre, bl.a. »med et nyt gavlhus«. Et billede hos Resen viser, hvorledes det så ud på hans tid. Huset genopførtes 1731–32 delvis på de gl. fundamenter, således som det står endnu. 1896 restaureredes bygningen af Martin Nyrop, og det fremtræder nu med røde sten, gavlparti og karnap til Studiestræde og kvist til Nørregade; på muren står i en sandstensplade 4 vers med hentydninger til bygn.s historie. På trappegangen og i porten har biskop Fr. Münter indmuret nogle ægyptiske oldsager.

Betegnelsen »det gamle rådhus« i mageskiftet 1492 viser, at der da har været et nyt, måske er dets opførelse allr. begyndt 1479, da det gl. udlejedes. Det nye nævnes 1485. Dette tredie rådhus lå på det nuv. Gammeltorv med façade langs med den nuv. gadelinie Frederiksberg- og Nygade (anlagt 1729 og 1685). Det synes at have været en grundmuret bygn. med trappegavle; foran rådhuset, omtr. hvor nu springvandet er, stod retterstedet med kagen; i kælderen var fængsel og byens vinkælder. 1609–10 lod Chr. IV rådhuset ombygge, og da han 1608 anlagde Nytorv, fik bygn. to façader og omformedes samtidig i renæssancestil med svungne kamgavle; ud mod Nytorv fik det buegang og et mindre tårn, ud mod Gammeltorv ml. gavlene et større tårn, hvori hovedindgangen med en sandstensportal var. Brønden på Gammeltorv flyttedes hen lige foran rådhuset, og kongen lod her opsætte »det kostelige kobberbækken og historiske billede«, som endnu står der. Figuren, en kvinde med to børn, forestillende Caritas, er støbt i bronze efter model af Statius Otto. 1707 og 1781 blev springvandet gjort i stand, og sin nuv. form fik det 1892, da forstykket blev forhøjet og kummen hævet (se F. R. Friis og L. Fenger. Springvandet på Gammeltorv, Tidskr.f. Kunstindustri, 1892. 161–72). På festdage – fx. kongens fødselsdag – springer guldæblerne på Gammeltorv.

Ved den store brand 1728 ødelagdes Chr. IV.s rådhus, og n.å. tog man fat på at opføre det fjerde rådhus (arkt. var vistnok J. C. Krieger). Man anvendte de gl. mure, der havde holdt sig godt; dog måtte det store tårn nedbrydes, og hvælvingerne i 2. etage erstattedes med flade lofter. 1732 flyttede højesteret ind i de 32 mænds sal, men først 1733 var bygn. helt færdig. Huset var opf. i barokstil og havde på hovedfaçaden mod Gammeltorv hovedindgang med anseligt trappeparti og derover balkon og frontispice med Chr. VI.s buste; foran façaden til Nytorv, der havde fire arkader, stod skafottet, opsat 1736, nedbrudt 1761; midt over bygn. var der en tagrytter. Bygningens omrids er markeret i den nuv. brolægning.

Københavns tredie rådhus, set fra Gammeltorv ca. 1670. Efter Resen.

Københavns fjerde rådhus ved midten af 1700 tallet, set fra Gammeltorv. Efter Thurah.

Også denne bygn. ødelagdes ved en brandkatastrofe. Båret frem af en heftig østenvind nåede luerne på storbrandens 3. dag 7/6 1795 rådhuset, som totalt ødelagdes. En tid lang overvejede man at indrette lokaler for kommunalforvaltningen og politiretten i det Christiansborg, der skulle opføres efter branden 1794, men det blev opgivet, og man besluttede at opføre en særlig bygn. på Nytorv, der skulle rumme såvel kommunalbestyrelsen som den kgl. hof- og stadsret samt politiretten (det nuv. domhus), det femte rådhus. Grundstenen blev nedlagt 1805, og huset indviet 1815. De kommunale myndigheder havde til huse her indtil år 1900, da indflytningen i det nuv. rådhus begyndte. Borgerrepræsentationen flyttede fra Nytorv med udgangen af år 1902. Under opholdet på Nytorv gennemførtes den skelsættende kommunalforfatning, der medførte oprettelsen af borgerrepræsentationen, og det var fra Nytorv, at det store folketog udgik i marts 1848 med magistraten og borgerrepræsentationen i spidsen, der medførte martsministeriets udnævnelse og grundlæggelsen af folkestyret i Danmark.

Litt.: P. Resens Efterretninger om Københavns Raadhuse, DSaml. VI. 1870–71. 97–123. Chr. Villads Christensen. Stadskjælderen paa Københavns Raadhus 1443–1794, ArkivMus. I. 1899–1902. 507–65. G. L. Grove. Skafottet og Kaget paa Nytorv, sst. II. 1903–05. 160–76. Charles Christensen. Rådhus-Universitet-Bispegård, HistMKbh. 4. rk. III. 1951–54. 102–28. Peter Linde. Stadens første rådhus, sst. 4. rk. V. 1957. 133–36.

Efter at en af justitsministeriet 1883 nedsat kommission havde indstillet, at domhuset på Nytorv fremtidig alene skulle anvendes som domhus, blev det nødvendigt for Kbh.s kom. at bygge et nyt rådhus, det sjette. Et af kommunalbestyrelsen nedsat fællesudvalg foreslog 1887, at rådhuset skulle opføres på den 1886 sløjfede »Gyldenløves bastion« s.f. den gl. Vesterport. En arkitektkonkurrence blev udskrevet 1889, og i denne sejrede arkt. Martin Nyrop. Efter nogle ændringer forelå de endelige tegninger 1892, hvorefter arbejdet sattes i gang 10/12 1892. 28/7 1894 nedlagdes grundstenen, og 9/7 1898 var der rejsegilde. Borgerrepræsentationen tog det nye hus i besiddelse 12/1 1903, men den endelige indvielse fandt først sted 12/9 1905. Opførelsesudgifterne beløb sig til ca. 5 mill. kr. ekskl. grund og inventar. Assurancesummen er 1958 50 mill. kr.

Med det nye rådhus fastslog Nyrop i bygningskunsten den s.k. nationalromantik, som påvirkede den samtidige og flg. generation. Bygningens former har som udgangspunkt middelalderlig murstensarkitektur såvel i Danmark som Norditalien, især Verona.

Planen har form som et rektangel og omslutter en overdækket gård – rådhushallen – og en åben gård bagved, adskilt fra hinanden ved en tværbygning. Materialerne er røde håndstrøgne mursten, granit, kridtsten og brændt ler. Forbygningen har kælder (flere steder i 2 etager) og 3 etager. Over det grå skifertag rager en tindemur, hvori udmunder alle bygningens udsugningskanaler, udformet som skydeskår, og på hvis 3 hjørner ud mod pladsen der er små spir. Midt på hovedfaçaden fører fra den foranliggende forplads, som med en stenbalustrade er adskilt fra den øvr. Rådhusplads, en stentrappe op til den brede rundbuede hovedindgang, over hvilken der er en lille altan; på siderne af denne er anbragt 2 bronzestatuer, skjoldbærere, og over den et kobberdrevet, stærkt forgyldt s. 729 s. 730 reliefbillede af biskop Absalon, afsløret 21/3 1901, på syvhundredeårsdagen for hans død; alle 3 figurer er modelleret af V. Bissen. Desuden er der på façaden 2 runde sidekarnapper i øverste stokv., beletagen. Under gesimsen løber et galleri af mur- og kridtsten, der bæres af en buefrise. På taget står 6 vægterstatuer af bronze af C. Aarsleff, og midt for tindemuren er byens kobberdrevne, forgyldte våben anbragt. Ved tindemurens hjørner er anbragt 2 isbjørne, hugget i granit af A. Bundgaard.

Københavns rådhus, set fra Dagmarhus over Rådhuspladsen.

I den hvælvede forhal findes flere udsmykninger, deriblandt en kridtstensfrise med figurer, der forestiller 25 mænd med gyldne skjolde og lavsmærker og derover en farvelagt fremstilling af byens ældste råd af Agnes Slott-Møller; herover står: »Saa er By som Borger«, en indskrift, der er gentaget rundt omkring i bygningen. Til venstre i forhallen er oplysningskontoret, til højre – i det tidl. oplysningskontor – er opstillet Jens Olsens verdensur. Uret igangsattes 15/12 1955 af Fr. IX. Det har kostet ca. 850.000 kr. Den grafiske udformning af urskiverne og tavlerne er foretaget af arkt., prof. G. Biilmann Petersen, der ligeledes har tegnet montren og forestået placeringen af uret i det hvælvede rum.

Fra forhallen føres man ind i den lyse rådhushal (24 × 44 m og 19 m høj til gesimsbåndet). Gulvet er belagt med gotlandske fliser, murene beklædt med kridtsten, forskelligfarvede mursten, granit osv. I højde med 1. sal er altaner, i højde med 2. sal er på de 3 sider en åben buegang med mosaikgulv, sandstensbuerne bæres af granitsøjler og murede krydshvælvinger; over hallen er en jernkonstruktion, der bærer et øvre og et nedre glastag. I en kridtstensfrise ml. 1. og 2. sal ses indskrifter af brændt ler, der giver oplysning om byens historie. Bagvæggen i hallen dannes af mellembygningen, hvis ydre form er dannet anderledes end hallens 3 andre sider. I kridtstensfelterne over vinduerne ind til borgerrepræsentationens sal, der findes i mellembygningen, ligger forsk. vilde og tamme dyr, to og to, fredeligt under bytræet. På midten af bagvæggen findes endv. en marmortalerstol.

I rådhushallen afholdes større officielle fester, og desuden koncerter, kongresmøder, udstillinger m.m. På gulvet er der 1500 siddepladser, på balkonen 150 siddepladser og på 2. sals søjlegang 600 ståpladser. I hallen er opstillet marmorbuster af Martin Nyrop og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der var æresborger i Kbh., begge udført af prof. Utzon-Frank, samt ved opgangen til bryllupssalen en buste af H. C. Andersen, modelleret af Svejstrup Madsen.

På hver side af hallens bagvæg giver en stor rundbuet, dekoreret portåbning adgang dels til de to hovedtrapper og dels til den åbne gård. Trappen til venstre kaldes »Borgertrappen«, og den ligger under rådhustårnet. Den er 1904 udsmykket med billeder af Jens Møller Jensen og E. Vigeland forestillende byens 3. rådhus, gl. billeder af byen set fra søsiden og fra landsiden og i loftet vægterversene. Her opstilledes 1938 en kopi af Thorvaldsens Jason med det gyldne skind, udført af V. Bissen. Trappen til højre hed tidl. »Præsidenttrappen«, nu »Magistratstrappen«. Ved foden af denne trappe opstilledes 1955 en skulptur af A. Hoffmann til minde om frihedskampen. Ledemotivet i trappens udsmykning er Danmarks land og strand. Væggenes og hvælvingernes hvide flader har stukprydelser af stiliserede planter og øverst billedet af en kyst med asketræer og udspændte fiskenet, hvorover mågerne kredser.

Københavns rådhus. Parti af sidefaçade mod H. C. Andersens Boulevard.

Mellembygningen må betragtes som rådhusets midtpunkt. Her findes på 1. sal borgerrepræsentationens sal med forværelse til hver side. Den smukt udstyrede sal (20 × 13 m og 9 m høj) har gallerier på de 3 sider, 2 marmorsøjler, mørkt bjælkeloft og ud mod den åbne gård en rundkarnap, hvis loft er formet som en muslingeskal. De to forværelser har hver en lille søjlehal ud til hallen og en åben svale ud til gården. Over døren ind til forværelset ved »Magistratstrappen« findes et billede i brændt ler: Ægirs afsked med sine døtre efter gæstebudet på Læsø, tegnet af L. Frølich og udf. af Hansen Reistrup og Kähler; til det andet forværelse over døren fra »Borgertrappen« står en gipsbuste: Sværddrageren, af A. Bundgaard.

Midt for væggen ind mod Rådhushallen findes 3 trin over gulvet borgerrepræsentationens formands plads, hvorover er ophængt en baldakin. På det røde bagtæppe er bytræet broderet. Slås tæppet til side, kan man træde ud på en lille balkon i hallen. Formandens bord bærer på forsiden en indskrift, formet af Herman Trier: Retfærd Raadets Ære. Til højre for formanden har overborgmesteren sin plads, til venstre sekretæren. Ved siden af disse og hævet 1 trin over gulvet sidder de 5 borgmestre, de 5 rådmænd samt overpræsidenten. På gulvet sidder ved borde, der er formet som 2 halvcirkler, de 54 borgerrepræsentanter. I sålens to hjørner mod gården er indret. to loger med gyldenlæders tapeter for særlige tilhørere. Logen t.v. disponerer borgerrepræsentanterne over, logen t.h. kommunens embedsmænd. På de 3 sider af salen er der gallerier med siddepladser til 130 tilhørere. I logen mod »Magistratstrappen« sidder referenterne.

I sa. bygn. som borgerrepræsentationens sal findes stadsarkivets kontorer, læseværelser og magasiner. Stadsarkivet betegnedes opr. rådstuearkivet og dets chef rådstuearkivar. Fra 1/4 1936 anvendes betegnelserne stadsarkiv og stadsarkivar. Arkivet rummer ca. 9800 hyldemeter og omfatter foruden hovedarkivet 3 reservemagasiner i rådhuset og 2 magasiner for regnskabssager på Bavnehøjskolen og i den nye fragtmandshal samt et depot f. tryksager i Siersteds Stiftelse i Stormgade.

Stadsarkivet har fælles trappe med bryllupssalen. Denne sal var til at begynde med tænkt som museumssal, men den var for lille og blev derfor taget i brug som bryllupssal 1924. Bryllupssalen består af et lille og et større rum. I det sidste samles parrene, og her læses bryllupsritualet op. Derefter går parrene et efter et ind i det lille værelse, hvor vielsesattesterne underskrives. I anledning af Joakim Skovgaards 70 års fødselsdag anmodedes kunstneren om at smykke bryllupssalen med freskomalerier. Skovgaard påtog sig opgaven i samarbejde med arkt. Kaare Klint, der efter Skovgaards død 1933 fuldendte arbejdet. Motiverne til salens udsmykning er næsten udelukkende hentet fra da. folkeviser. I den store sal er opstillet en buste af Skovgaard, udført af Svend Jespersen. De ophængte gobeliner i det store rum er vævet af Bodil Lange, Louise Harboe og Thordis Eilertsen. Møblerne er tegnet af Kaare Klint og udf. af Rud. Rasmussen.

Fra »Borgertrappen« og »Magistratstrappen« når man på 2. sal op på søjlegangen, hvorfra der er adgang til en række fornemme rum. I fløjen ud mod Rådhuspladsen ligger festsalen (38 × 11 m og 9 m høj). 6 mahognidøre fører ind til salen, hvis gulv er belagt med amer. fyrretræ (pitchpine). Salen har gallerier i begge ender, og langs loftet er ophængt en række skjolde med byvåben fra landets købstæder. Midt på salens bagvæg ud mod hallen er anbragt en baldakin s. 733 og et bagtæppe, der symboliserer Danmark. På bagvæggen findes endv. en række kostbare vaser, skænket af kbhske porcelænsfabrikker. Festsalen anvendes til møder og selskabelige sammenkomster. Ved sådanne anvendes ofte magistratens forværelse til anretterværelse. Der findes her i et hjørne en vareelevator op til køkkenet i loftsetagen.

Parti af rådhushallen i Københavns rådhus (ud for opgangen til magistratstrappen).

I sidefløjen ud mod Tivoli findes på sa. etage nærmest Rådhuspladsen magistratens mødesal. Magistraten består af overborgmesteren, 5 borgm. og 5 rådmænd. På væggene hænger portrætter af tidl. borgm. Det ældste stammer fra slutn. af 1600t. I sa. fløj findes desuden overborgm.s forværelse, mødesal og arbejdsværelse. Disse lokaler anvendtes indtil 1938 af overpræsidenten. Denne har siden 1953 haft lokaler i Nyropsgade 24. Overborgm.s værelser er udstyret med silketapeter og smykket med en række malerier og andre kunstgenstande.

I fløjen ud mod Vester Voldgade findes på sa. etage nærmest Rådhuspladsen rådhusbiblioteket, der foruden håndbibliotek indeholder et administrativt bibliotek og en rig samling vedrørende byens historie og topografi. I det tilstødende læseværelse hænger over døren et maleri af P. S. Krøyer forestillende Martin Nyrop, bygningskonduktøren Emil Jørgensen og murerformanden Crone. I disse lokaler findes desuden opstillet en række gaver, som kommunen har modtaget ved forsk. lejligheder. Efter biblioteket følger, svarende til magistratens mødesale, en række lokaler for borgerrepræsentationens formand, budgetudvalget m.m. I formandsværelset s. 734 er ophængt en række malerier af tidl. formænd. På 1. sal i fløjen ud mod Rådhuspladsen og i de tilstødende sidefløje findes kontorer. Samtlige kontorer er tøndehvælvede, og man kommer ind til dem gennem en korridor ud mod hallen. I loftsetagen, bl.a. ud mod Vester Voldgade fandtes tidl. bymuseet, grundlagt 1901 og åbnet for publikum 1926.

Over det bageste hjørne af sidefløjen mod Vester Voldgade hæver sig det slanke, firkantede tårn med kobbertækt spir, som Nyrop har ladet sig inspirere til af Barry’s 1842–50 opførte parlamentsbygning i London. Fra gaden til fløjstangens spids er der 105,6 m, og tårnet er det højeste i Danmark. Murværkets tykkelse er forneden 2,4 m, hvorefter det aftager opad og er 1,2 m ved gesimsen under spiret. I tårnets 4. etage er opstillet ur- og slagværk for tårnuret, som drives elektrisk. Umiddelbart under de fire urskiver findes fire stenbalkoner, hvorfra man har en fortrinlig udsigt over byen. På vindfløjen er anbragt en hane. Klokkerne er anbragt i spiret. Der findes 4 mindre kvarterklokker og en stor fuldtonende fuldslagsklokke, der vejer 3000 kg. Der kan ringes med de mindre klokker, men kun kimes og klemtes med den store. Nytårsnat år 1900 ringede klokkerne det nye århundrede ind. Thomas Laub har komponeret time- og kvarterslagene, P. E. Lange-Müller vægtersangen.

Medens rådhustårnet ved et lille fremspring markerer overgangen ml. for- og bagbygn. ud mod Vester Voldgade, betegnes denne overgang ud mod H. C. Andersens Boulevard af et lignende fremspringende parti med en dekoreret gavl og det s.k. Duetårn med kegleformet kobbertag.

Bagbygn., der i det hele har et jævnere og mere enkelt præg, består af kælder, parterre – idet terrænet sænker sig mod ø., så at den etage, der svarer til forbygningens kælder, her bliver parterreetage – stue, 1., 2. og 3. sal, hvilken sidste til dels er tagetage. Bagbygn. er lavere end forbygn. I hver af sidefløjene er gennem en port adgang til den åbne gård. På tindemuren over bagfløjen er der ligesom på forhuset 2 små spir, og over hele bygningens gesims hæver sig 15 mindre kviste. Bagfløjen har en hovedindgang »Hvalrosporten« med skulpturer af A. Bundgaard, og på hjørnerne findes 2 bronzestatuer forestillende en brandmand og en politibetjent (ligeledes af A. Bundgaard). Denne fløj har i modsætning til de andre kontorer både til gården og gaden og er derfor meget dybere; ml. de to rækker kontorer findes den store lysgang, som går gennem alle etager og overdækkes af et dobbelt glastag; den har dobbelttrappe til stueetagen, og derfra fører hovedtrappen af granit videre op; desuden er etagerne forbundet med stedsegående elevatorer. Lokalerne i bagbygningen, som har tøndehvælv, rummer de fleste kontorer.

Fra den smukke, åbne gård i midten ses mellembygningens rige udsmykning; ved hvert hjørne er en stor, af basilisker flankeret stentrappe (af A. Bundgaard), der gennem en portbue fører ind til hallen; midt i beletagen sidder den ved borgerrepræsentationssalen omtalte runde karnap med kobberkuppeltag og derover en forgyldt borgerkrone; ved hver af sidefløjene er der et kantet trappetårn. Den største del af gården er udlagt til have, i hvis midte står et til rådhuset skænket springvand: en stenkumme med en bronzebjørn i midten (udført af Th. Bindesbøll og Joakim Skovgaard).

Foruden de allr. nævnte kunstværker findes omkr. i rådhuset en stor samling s. 735 billeder, malerier, kobberstik og fotografier af personer, der har spillet en rolle i byens historie, el. billeder, der forestiller enkelte dele af byen i forsk. perioder. Af borgm. findes malerier udført af Chr. Jensen, Fr. Vermehren, A. Jerndorff og O. Bache. Der findes buster forestillende Hans Nansen, L. C. Borup, Carl Jacobsen, Alexander Foss og G. Brandes (alle af Ludvig Brandstrup), G. A. Hagemann (af A. Bundgaard), C. F. Tietgen (af Viggo Jarl) og Th. Stauning (af Svend Lindhart).

Festsalen i Københavns rådhus.

Ved bygningens s.side ud mod Tivoli anlagdes Rådhushaven, godt 3600 m². Haven var indrammet af et jerngitter med murpiller, og ved hvert hjørne var opført murstenspavilloner. Langs boulevarden var der en lindeallé, og i øvrigt var haven gennemtrukket af løvgange, ligesom der fandtes legepladser. Haven var anlagt af landskabsgartner E. Glæsel. I forbindelse med udvidelse af boulevarden s. 736 nedlagdes haven 1956, og tilbage er kun en rabat langs med bygningen.

Umiddelbart foran rådhuset anlagdes opr. en forsænket plads, kaldet Muslingeskallen. Under besættelsen gravedes der beskyttelsesgrave her, og da de nedlagdes, udfyldtes Muslingeskallen 1949, således at pladsen kom i niveau med gaden. I den tidl. Muslingeskal er nu opstillet bænke og blomstervaser. På pladsen nærmest H. C. Andersens Boulevard står Dragespringvandet. Kummen er tegnet af Th. Bindesbøll og opstillet 1904, medens midterfiguren – forestillende tyrens kamp med lindormen (modelleret af Joakim Skovgaard) – først blev opstillet 1923. På platformen umiddelbart foran indgangen anbragtes 1908 en af Martin Nyrop tegnet bronzekumme. Kummen er skænket til byen af arbejdernes faglige foreninger i hovedstaden. Th. Laub har forfattet inskriptionen.

Rådhuspladsen, det tidl. Halmtorvet, er efter rådhusets opførelse mere og mere blevet byens trafikale midtpunkt. Opr. var en del af pladsen udlagt til anlæg, og sporvejslinjerne krydsede hen over pladsen. I 1930erne omlagdes linierne, således at selve pladsen blev reserveret fodgængere. Der anlagdes underjordiske toiletter og garderober samt en underjordisk gadetunnel for fodgængere. På pladsen er opf. forsk. kioskbygninger. På byens store aftener, fx. valgaftenerne, samles tusinder af københavnere her, og i turistsæsonen høres alverdens tungemål på Rådhuspladsen. I ugerne før jul rejses foran rådhuset byens julegran (opstillet af dagbladet »Politiken«), og på børnehjælpsdagen og ved tilsvarende lejligheder udfolder et broget folkeliv sig på pladsen.

Litt.: Københavns rådhus, udg. af rådhusforvalteren. 1958. Se desuden: Tabelværk til Københavns Statistik nr. 14. 1904. P. Købke. Kjøbenhavns Raadhus. 1903. 3. opl. 1919. A. C. Karsten. Kjøbenhavns Raadhus. Beskrivelse af Ingeniørarbejderne. 1903. [F. Hendriksen og Francis Beckett.] Københavns Raadhus. 1908. Arch. 1901–02. 1–12, 220–22 (tårnet og pladsen); 1902–03. 161–71, 341–45, 534–56; 1904–05. 493–97, 503; 1905–06. 21–26; 1910–11. 265–68 (rådhuskælderen).

Fr.bergs 1. rådhus lå på hj. af Falkonér Allé og Howitzvej. Før kommunalbestyrelsen rykkede ind her, havde man haft lokaler i forsk. bygninger. 1858–64 holdt man møder i lokaler i et baghus i Smallegade (fattighuset). Derefter holdt man indtil 1870 til i hospitalet på Lampevej, nu Howitzvej, og lejede derefter lokaler i Smallegade. 1874–84 holdt man møder på skolen på Lampevej.

7/10 1886 kunne kommunalbestyrelsen holde sit 1. møde i det nye rådhus, der var opf. af murermester J. C. Sørensen. Byggesummen var 115.000 kr., og bygn. bestod af to fløje i røde mursten med trappegavle. Opr. havde også birket kontorer i bygn., og den sydvestl. del af bygn. var indrettet til brandstation. P.gr.af den kommunale administrations vækst blev det efterhånden nødvendigt at bygge et nyt rådhus, og som byggegrund anvendtes arealet ml. Allégade, Smallegade og Frederiksberg Bredegade. Den bebyggelse, der fandtes her, blev nedrevet, og opførelsen, der trak i langdrag p.gr.af 2. verdenskrig, fandt sted i årene 1942–53. Man kan endnu på façaden se, hvor højt murene var kommet i vejret, inden byggeriet midlertidig gik i stå. Den nye bygn. indviedes 9/5 1953.

Som arkt. udpegedes Henning Hansen, og da han døde 1945, overdroges arbejdet s. 737 s. 738 til arkt. Helge Holm og Carl H. Nimb, der i væsentlig grad omarbejdede projektet.

Frederiksberg rådhus. Façade mod Allégade.

Planen er rektangulær og omfatter en med glastag overdækket hal og, adskilt ved en tværbygning, en bagvedliggende åben grønnegård, hvis mure er pudsede med gult puds. Materialet er røde sten af flensborgformat, taget er dækket af tegl, og soklen er bornholmsk granit. Der er 5 etager, og hovedfaçaden mod Allégade er domineret af en balkon over den trefagede hovedindgang; balkonen bærer en række søjler, som igen bærer en tilsvarende balkon, 2 stokv. højere oppe.

Den øverste balkon mod rådhuspladsen bærer Fr.bergs byvåben, modelleret af billedhugger O. Stæhr-Nielsen. Fra hovedindgangen kommer man gennem en vestibule til hallen, som har en omløbende balkon; her er gulvene af gotlandssten, væggene og søjlerne, der bærer balkonen, er beklædt med faksemarmor, balkonens vægge er dog beklædt dels med mahogni, dels med ask. Væggen på balkonen, lige over for hovedindgangen, er smykket med et freskomaleri af Jais Nielsen (7 × 20 m). Det er i 3 felter – her er fremstillet: Fr. III, da han 1651 overgav nogle jorder, som tilhørte kronen, til 20 bønder af holl. herkomst fra Amager, desuden: Svenske tropper på Fr.berg bakke under belejringen 1659, samt: Nogle kgl. falkonerer (jægere, der afretter falke til jagt). Over vestibulen, bag façadens søjler, findes kommunalbestyrelsens mødesal og bibl., salens vægge er beklædt med akustiske paneler i mahogni; medlemspladserne er arrangeret i en halvcirkel, og ved alle pladser er mikrofonanlæg. Desuden er der i salen pladser til embedsmænd og stenografer – møblerne er mahogni, stolebetrækket oksehud. For hver ende er balkoner for presse og tilhørere. I salen er ophængt portrætter af borgmestrene Godskesen (af Herman Vedel), Vilh. Fischer (Otto Christensen), Aksel Møller (Mühlhausen) og Stæhr Johansen (Axel P. Jensen). Bibl., der også fungerer som læsestue, indeholder foruden værker vedrørende kommunale forhold en omfattende topografisk samling. På balkonen står en gipsafstøbning af François Dieussarts bronzebuste fra 1650erne af Fr. III. Udvalgsværelserne – i alt 5 – som har indgang fra balkonen til højre for hovedindgangen, har mahognipaneler og indeholder bl.a. akvareller af Søren Læssøe Lange fra 1800t. med motiver fra Fr.berg og en række farvelagte stik fra 1807 med motiver fra belejringen s.å., udf. af Cockburn, kaptajn ved det eng. artilleri.

Tværfløjen indeholder bl.a. bryllupssalen og festsalen. Bryllupssalen, som har indgang fra hallens balkon til venstre for Jais Nielsens fresko, er udsmykket af Sikker Hansen; motiverne er: Det unge par mødes i naturen, Manden kaster brudedragten over bruden, Manden og kvinden deler bord og seng, kvinden ammer den spæde; desuden Moderen og børnene i naturen og i små felter ml. vinduerne: Vinter og Forår. Festsalen går gennem to etager og er i forbindelse med terrassen i den bagvedliggende grønnegård, som ved en åben søjlehal har forbindelse med pladsen bag ved rådhuset; det er meningen, at denne plads skal danne overgang til en rådhushave med forbindelse til Fr.berg Have. Festsalens vægge er beklædt med spansk nød, dørene er af mahogni. Karme, dørindfatninger og sokler er af no. gjellebækmarmor, gulvet af bottecino og kolmårdmarmor. Loftet er dekoreret af E. Utzon-Frank med sol, måne og planeter. 4 relieffer over dørene – ligeledes af Utzon-Frank – forestiller Venus, Apollon, Ceres, Merkur, s. 739 Desuden udsmykningen af kaminen med gudinden Pomona, den sidste er i lueforgyldt bronze, de øvrige i hvidt, no. marmor. Af to malerier i salen, udf. af Stefan Viggo Pedersen, symboliserer det ene fortids arv og fremstiller en række frederiksbergske kunstnere på parnasset sammen med allegoriske figurer: Sandheden og Poesien. De afbildede kunstnere er: Johannes Jørgensen, Helge Rode, Oehlenschläger, ægteparret Rahbek, Johs. V. Jensen, Sophus Claussen og Storm Petersen. Det andet maleri symboliserer livets gang og fremtids håb. Møblerne i salen er tegnet af rådhusarkitekterne.

Frederiksberg rådhus. Kommunalbestyrelsens mødesal.

Foruden de omtalte sale indeholder rådhuset 395 kontorlokaler, på 3. sal et marketenderi med taghave ud mod hallens glastag, samt i kælderen ud mod Smallegade en off. restaurant, »Rådhuskælderen«. I kælderen findes ligeledes stadsarkivet, opret. 1/9 1953. Det rummer ca. 3000 hyldemeter.

Tårnet på hj. af Smallegade og Allégade er 60 m over gadens niveau, det har udsigtsbalkoner og er afsluttet af en pavillonagtig overbygning. På alle 4 sider er urskiver, der er oplyst om aftenen. Klokkespillet har 48 klokker. Der er dels et elektr. slagværk, der spiller hvert kvarter, dels et mekanisk spilleværk, hvorpå der ved særlige lejligheder gives koncerter. Efter timeslagene kl. 9,12,18 og ved midnat spilles bestemte melodier, kl. 9 en gl. fuglevise fra 1600t., udsat for klokkespil af Knudåge Riisager, der også har komponeret melodien kl. 12, som er bygget over et vers af Grundtvig. Melodien kl. 18 er af organisten Georg Krarup og opr. s. 740 komponeret til en kantate ved Fr.bergs 300 års jubilæum 1951. Midnatsmelodien hidrører fra en version af den gl. vægtersang og er udsat for klokkespil af Knudåge Riisager.

Gentofte rådhus.

Litt.: Flemming Madsen. Om nogle nyere danske rådhuse. Det danske Magasin. I. 1953. 186–94.

Bernstorffsvej, Maltegårdsvej. Blev indviet 17/12 1936; arkitekten var Thorvald Jørgensen. Det består af en rektangulær hovedbygn., trukket tilbage fra Bernstorffsvej – med et grønt anlæg foran – har 17 fag og er i høj kælder og tre etager med en overdækket aula i midten, samt en lang n.fløj, der ligger vinkelret på hovedbygn. og er bygget sammen med dens ndr. gavl; n.fløjen har 7 fag mod Bernstorffsvej og 17 mod Maltegårdsvej og er i tre etager, lidt lavere end hovedbygn. Tagene er flade og façaderne er behandlet med brunlig puds. Stilen er nyklassicistisk; under den fremhængende gesims er udarbejdet dråber, og hovedfaçadens tre midterste fag er fremhævet som risalit, her er hovedportalen omgivet af et glat bånd, og de tre gennemgående fag ovenover er adskilt ved glatte piller; bag disse fag ligger kommunalbestyrelsens sal. Bag rådhuset er garager og en rådhushave. I det foranliggende grønne anlæg opstilledes 1953 en figurgruppe udført af billedhuggeren Axel Poulsen som monument for frihedskampen.

indviet 10/6 1941, danner den ene side af Lyngby Torv, der har form som et cirkeludsnit, rådhuset følger cirklens periferi. 1923 afholdtes en konkurrence s. 741 om et rådhus i forbindelse med udformningen af Lyngby Torv. Rådhusets opførelse blev udsat, men randbebyggelsen blev gennemført i 20erne som treetages beboelseshuse. 1938 afholdtes igen en konkurrence, som blev vundet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen. Da kommunen i de mellemliggende år var vokset kolossalt, måtte rådhuset bygges meget større end opr. tænkt, hvilket er grunden til, at den 5-etages bygning virker knusende på den foranliggende plads med den lavere randbebyggelse – som en kæmpemæssig konkav væg lukker det pladsen til. Planen er ganske enkel – alle rum udgår fra midtkorridorer, der op gennem alle etager følger husets krumning igennem hele bygningens længde. Bagtil går trappen op i et trappetårn, der skyder sig ud fra bygningslegemet på en uregelmæssig grund, hvor der er mulighed for at bygge en tilstødende fløj, som er forbundet med hovedfløjen ved trappehuset. Façaden er beklædt med grønlandsk marmor, og den tilbagetrukne tagetage, hvor bl.a. et marketenderi findes, er beklædt med kobber. Façadeinddelingen er fuldstændig regelmæssig, bortset fra fem fag, der i bygningens højre side går gennem to etager, og bag hvilke sognerådssalen ligger. Herinde er væggene beklædt med teaktræ, og på endevæggen er anbragt en række motiver fra Lyngby, skåret i træ af billedhuggeren Franz Viggo Hansen. Vielsessalen er dekoreret med blomstermotiver af prof. Ejnar Nielsen, og på trappehallens afsatser har prof. Georg Jacobsen malet en række allegoriske malerier i fresko.

Lyngby rådhus.

Litt.: Arch. Månedshæfte. 1943. 43–48. Helge Finsen. Ung dansk Arkitektur 1930–45. 1947.

Gladsakse rådhus.

Kontorvej, Gladsakse. 1936 afholdtes konkurrence om opførelse af et rådhus for Gladsakse kommune; den vandtes af arkt. Vilhelm Lauritzen, som opførte rådhuset i 2 omgange. 1937 byggedes en vinkelformet 3-etages bygning, der åbner sig ud mod Buddinge Hovedgade (taget i brug 20/12 1937). Den består af en kort fløj, parallel med Hovedgaden og en lang, parallel med Kontorvej, og indeholder kassererkontor, bogholderi, socialkontor, lignings- og skattekontor, vielsesrum, borgmesterens kontor samt folkeregister; materialet er røde mursten, tagene er flade, og vinduerne fremtræder som sammenhængende bånd; bygningen hviler på søjler af jernbeton, der er fritstående og placeret usynligt bag selve façaden – formålet med denne konstruktion er at opnå, at alle skillevægge bliver uafhængige af en eventuel façadeinddeling, så en ændret rumfordeling kan opnås uden større ombygning; alle skillevægge er derfor af meget let konstruktion. 1952–53 byggedes en lang sidekorridorbygning til i forlængelse af den korte fløj bag den lange (taget i brug 13/9 1953). Materialer og konstruktion er den sa. i den nye kontorbygning, hvor vinduerne også fremtræder som sammenhængende bånd. Gladsakse rådhus står som et typisk eksempel på 30ernes lidt skematiske modernisme.

Litt.: Arch. Månedshæfte. 1941. 121–25.

Øverødvej 2, indviet 16/3 1942. Planen var opr. at bygge et samlet anlæg bestående af biograf, kommunebibl. og rådhus; en konkurrence blev udskrevet, og arkt.erne Arne Jacobsen og Flemming Lassen vandt 1. præmien 1939; s. 743 kun rådhuset blev dog opført, det skete i årene 1940–42; det består af to sammenbyggede fløje, der sidelæns er forskudt lidt for hinanden, og som har et hjørne fælles – her ligger hovedtrappen, hvorfra de to længers midtkorridorer udløber. Den korte fløj mod n. er lidt lavere end den længere s.fløj, og etagehøjderne er forskudt for hinanden, mens fagdelingen er den sa. i de to længer. Rådhuset er beklædt med no. marmor af en svagt grønlig tone; tagkonstruktionen er næsten skjult. På sognerådssalens endevæg har Knud Agger malet et stort landskabsbillede fra Søllerød. Alle bygningens detaljer er omsorgsfuldt gennemarbejdede af arkt.erne – såvel møbler og dørgreb som de anvendte stoffer –, hvilket gør den til et smukt afsluttet hele.

Søllerød rådhus.

Litt.: Flemming Madsen. Om nogle nyere danske rådhuse, Det danske Magasin. I. 1953. 186–94. Helge Finsen. Ung dansk Arkitektur 1930–45. 1947. Esbjørn Hiort. Nyere dansk Bygningskunst. 1949. Arch. Månedshæfte 2. 1940. 21–32; 1943. 29–42.

Rødovre Parkvej 150. Efter afholdelse af en konkurrence om et rådhus for Rødovre kommune valgtes Arne Jacobsen som arkt.; rådhuset blev færdigt 1956 (indviet 9/6). Det består af en meget lang kontorfløj og en mindre, fritliggende pavillon, som rummer kommunalbestyrelsens sal; de to bygninger er forbundet ved en lille, let og lav glaskorridor. Kontorfløjens to lange façader er opbygget i jern, delvis beklædt med rustfrit stål, delvis malet, og af glas; de bærende elementer er trukket ind i bygningen ved midtkorridoren – det er støbte søjler, så der er mulighed for en helt fri placering af skillevægge. Gavlene er beklædt med sorte solvågfliser, som også delvis er anvendt til beklædning s. 744 af pavillonen med bestyrelsessalen. Med sine lange, ubrudte façader i metal og glas og sorte, glatte gavle fremtræder rådhuset i næsten steril enkelhed – det er i sin rationalisme i slægt med kontorbygningen Lever House i New York og General Motors research center i Detroit. I det indre er rådhuset behandlet med lige så stor rationalisme – gulvene er enten belagt med gjellebækmarmor el. vinylfliser, vægge og søjler er malede og lakerede; farverne er overvejende lyse: hvide, grå, gulgrønne af og til afbrudt af olivengrønt, sort, orangerødt. Rummene er udstyrede med standardmøbler, tegnet af Arne Jacobsen. Rådhuset fremtræder ved sin store enkelhed med en udsøgt elegance, der står i skarp kontrast til 30ernes og 40ernes brug af kostbare og overdådige materialer, ofte overdrevent anvendt, især i offentligt byggeri.

Litt.: Arch. Månedshæfte. 1956. 153.

Rødovre rådhus.

begyndtes 1952 og blev indviet 19/4 1955. Arkitekter er Christian B. Brandi og Helge Schønnemann. Rådhuset, der ligger på Hvidovrevej, har den for 40erne og 50erne traditionelle kontorhusplan; det består af tre fløje; de to, der er på tre og fem etager, er bygget sammen og bajonetforskudt for hinanden, mens den tredie på kun én etage, der er bygget sammen med den højeste fløj, ligger vinkelret på de to andre. Den sidstn. fløj indeholder kun socialkontoret, mens de andre kontorer er fordelt i de to andre bygninger; rådssalen ligger i den højeste fløj, som desuden indeholder en foyer og et bibliotek for kommunalbestyrelsen samt »Sollentunaværelset«, der er opkaldt efter kommunens venskabsby i s. 745 Sverige, og som fungerer som spisesal; på øverste etage ligger en kantine med udgang til en tagterasse. Façaderne, der helt er domineret af vinduer, er beklædt med ital. keramikstifter, de fremskudte søjler og bånd er af klinthagenkalksten, og gavlene står i rød mur. Tagene er flade, og konstruktionen er jernbeton. I det indre har man til vægge og lofter anvendt stærke farver, der skifter for hver afdeling. På rådssalens ene langvæg er anbragt maleren Carlo Rosbergs store maleri »En kommune skabes«. Ny Carlsbergfondet har skænket midler til udsmykning af bryllupssalen (1959) ved maleren Egill Jacobsen. Haveanlægget er projekteret af havearkitekt Eywin Langkilde.

Hvidovre rådhus.

Glostrup rådhus, Glostrup Hovedgade. Efter afholdelse af en konkurrence valgtes Arne Jacobsen som rådhusets arkt. Det begyndtes 1956 og bliver færdigt 1959. Rådhuset opføres med midtkorridorer i 3 etager med trapper ved begge gavle. Konstruktionen er jernbeton, og materialet er røde flensborgsten. Der er bronzevinduesprofiler, farvet glas i brystningerne og bronzeinddækning ved taget.

Tårnby rådhus, Amager Landevej. Rådhuset er begyndt 1957 og bliver færdigt 1959. Arkt. er H. Gunnlögsson og Jørn Nielsen, der valgtes efter afholdelse af en konkurrence. Det er en rektangulær bygning. I den ene ende grupperer kontorerne s. 746 sig om en overdækket rådhushal, i den anden ende af huset om en åben grønnegård. Konstruktionen er jernbeton, og façaderne beklædes med norsk hovemarmor.

Brøndbyernes rådhus, Park Allé, Brøndbyøster. Opførelsen af bygningen foregår i flere etaper. 1. etape begyndtes 1957 med Eske Kristensen som arkt. og er ved at være fuldført. Der er ikke taget stilling til, hvornår byggeriet skal fortsættes. Den færdige del, som er i 1 etage, omfatter kontorlokaler, mødefløj med mødesal, udvalgsværelser og bryllupsværelse, samt bolig for en portner. Når hele projektet engang bliver fuldført, vil det fremtræde som et system af én etages fløje, der omgiver en række intime atrier og nogle enkelte større blomsterhaver; kun n.fløjen skal i sin færdige form indeholde 3 etager. Der er sidekorridorer, og der vil fra alle gange og kontorer blive udsigt til de nævnte atrier el. blomsterhaver. Skillevæggene er af tømmerelementer, så rumændringer let kan foretages. I façaderne er gule håndstrøgne sten og hvide façadesøjler og dragere. Havearkt. Eywin Langkilde medvirker ved opførelsen.