Fole sogn

omgives af Sdr. Hygum, Rødding og Gram so. Fole so. ligger ved den sydl. rand af Rødding bakkeø og omfatter desuden en strækning af hedefladen langs Gram å, der danner so.s s.grænse. Hedefladen er indtil 2 km bred og ligger i en højde af 15–20 m, medens selve ådalen ligger nogle meter under hedefladens niveau. Bakkeøens kant er her ganske svagt skrånende, og der er en jævn overgang til de højere dele. Fole bæk følger en lille dal mod Gram å. So.s højeste punkt, 55 m, ligger i det nordøstl. hjørne.

Jordbunden på bakkeøen er gennemgående af god kvalitet. Hedesletten har et solidt dække af stenfrit sand, og langs åen er der engbund. So.s befolkningsmæssige centrum er Fole, hvor den gl. landsbys struktur endnu kan erkendes. I øvrigt har bakkeøen adsk. enkeltgårde. På Gram-fladen findes et antal enlige gårde, der ligger omtr. midt ml. å og bakkeø. Mod ø. præges so. delvis af storbesiddelsen Gram, og et par større skove danner sa. m. Storskoven i Gram so. et næsten sammenhængende s. 346 areal, et af de største i denne del af landet. Gennem so. går en landevej Gram-Ribe.

Areal i alt 1960: 1723 ha. Befolkning 26/9 1960: 572 indb. fordelt på 159 husstande (1860: 468, 1910: 498, 1921: 514, 1930: 561, 1955: 593). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 340 levede af landbr. m.v., 79 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 62 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Fole (1294 Fornel, o. 1330 Foorlæ; u. 1776–77) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 210 indb. fordelt på 76 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 19 levede af landbr. m.v., 61 af håndv. og industri, 27 af handel og omsætning i øvrigt, 21 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 48 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1962), skole (opf. 1912, udbygget 1955), bibl. (i skolen; opret. 1953; 1300 bd.), forsamlingshus (opf. 1907), kom.kontor, stadion (anl. 1957), kro, filial af Gram Bank (i nyopf. lærerbol. 1962), to minkfarme, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ganderup (1473 Gandrop; u. 1776–77); Mellerup; Vestermark. – Gårde: Ballegd. (tidl. domæne, udstykket 1950); Hornsgd. (tidl. under Gram gods, udstykket); Nørregd.; Keldkærgd.; Åkær; Grimsmadegd.; Langdel; Granlien; Ganderupgd.; Majgd.; Vestergd.; Alsøvang; Kærgd.; Ottingsager; Holtgd.; Torntved; Fyldbing; Stampeml. (vandml. nedlagt).

F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Hygum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 154. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den blytækte kirke består af romansk kor og skib samt tårn i v. fra 1852. Den romanske bygn., fra 1175–1200, er af regelmæssige granitkvadre på attisk profileret sokkel. Kvadrene, hvori flere stenhuggermærker, synes helt omsat under den store rest. 1852–53, som ganske præger kirken, og hvorunder den indvendig skalmuredes m. flade tagsten og puds. I det omsatte og udvidede vindue i korets ø.mur er en genanvendt sålbænk, mens der i n.muren er et som indvendig blænding bev. opr. vindue. Af det 1852 nedbrudte tårn er bev. n.murens nedre stokv., af munkesten, hvori en spidsbuet spareblænding, samt den rundbuede arkade ind til skibet. Det nuv. tårn har tre stokv. og firsidet, pyramideagtigt spir; over v.indgangen en marmorplade m. 1852 og initialer for Knud Bille Brockenhuus-Schack. Omkr. skibets tilmurede n.dør er svage spor efter det 1852 nedrevne våbenhus. Middelald. tagværker over kor og skib. Af den usædvanlige, i koret indbyggede apsisanordning er nu bev. den vestre, tøndehvælvede del, mens den østre, der antagelig har bestået af tre hvælvkapper som i Ovsted (VIII. 684), er nedbrudt 1852 og erstattet m. de nuv. brædder. Triumfmuren er af kvadre og kamp; den anselige bue, der har næsten ens profilerede kragbånd, er mul. omsat el. udvidet. Skibet har bjælkeloft. – Alterbordet er muret 1935 af gl. munkesten. Altertavle o. 1620 i senrenæssance af søjletype m. smalle storvinger og dydefigurer i sidefelterne og på gesimsen samt Kristus Salvator i topstykket; barokstaffering. I midtfeltet et sødladent maleri, Gethsemane, af Johs. Holm 1715, på gl. brædder. Altersølv 1766, skænket af Fr. Chr. Schack. Sengotiske stager m. nye løvefødder. Støbejernsalterskranke 1853. Romansk granitfont m. udbugende kumme, siksakbort og tovsnoning samt menneskehoveder på fodstykket. Sydty. dåbsfad 1550–75, m. bebudelsen. Håndklædeholder o. 1625. Over fonten er 1957 ophængt et bræt m. lat. indskr., der stammer fra den gl. kapellanbolig. Sengotisk korbuekrucifiks m. stærkt lidende udtryk, på skibets n.væg. Prædikestol, antagelig 1627 (årst. på †himmel), m. reliefskårne scener af Jesu liv; en staffering fra 1652 (årst. i hængeornament) er 1961 blevet genfremdraget, samtidig genopsattes stolens supplerede underbaldakin (rest. P. Kr. Andersen). Nygotiske stolestader 1853. Pulpitur og orgel (Marcussen & Søn) 1932. Nyere klingpung. Præsterækketavle 1949 m. ældre englehoveder. Kirkeskib, fuldrigger fra 1949. Klokke, støbt 1919 af B. Løw & Søn (om †klokke, se Uldall. 138). I tårnrummet gotisk gravsten, genanv. 1546 (udslidt indskr.), og bagsiden igen 1632 for Beret Andersdatter. Foran v.indgangen sten over Jørgen Clausen Sture, † 1629. På kgd. s. 347 mindesten over 5 i 1. verdenskrig faldne sognebørn, rejst 1920. I kgd.diget en stor sten m. indhugget, opmalet kors.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 813–26.

På kgd. er bl.a. begr. overinspektøren Chr. Lehmann, † 1748.

Ballegård, tidl. domæne. Gden, der opr. var på 59 ha, ejedes før 1846 af Andreas Conradsen Kaltoft; Conrad Nissen, der havde den fra 1885, solgte den 1899 til den preuss. regering, som ved køb 1903, 1909 og 1911 udvidede den til 107 ha; 1920 blev den da. domæne. P. Beck Jørgensen, der havde ejd. i forpagtning fra 1914, afstod 1922 forpagtningen til Boie Juhl fra Roost. Ejd. udstykkedes 1950; der oprettedes 5 husmandsbrug og 6 tillægsparceller, og en stampel. på 33 ha købtes af Alred Lind Nordestgaard. Nuv. ejer Jacob Kloppenborg.

Fra pgd. udstykkedes 1955 60 ha til 2 husmandsbrug og 9 tillægsparceller.

1294 skriver Johan Kok (Cooch) sig til Fornel (Fole).

1473 tager Chr. I Lasse Thomesen, hans hustru og børn, gods og tjenere i kongelig fred for troskab og villig tjeneste og tillader, at de må beholde den gd. i Ganderup, som Lasse beboede, fri for al afgift og herskabs tynge.

Til midt i 1880erne lå der ved den opstemmede bæk ved Fole by et betydeligt hammerværk, der især fremstillede spader og skovle.

Fole so. hørte opr. til Frøs hrd., men blev efterhånden helt unddraget hrd.s jurisdiktion. 1599 havde kongen her 13 fæstegde, de 8 hørte under Haderslev so., de 5 under Riberhus len. 6 var fæstere under Gram. Der var 3 kgl. selvejerbønder i so. 18/6 1664 købte grev Schack af kongen 8 gde, 3 steder og 9 gårdhuse i so. Disse blev lagt under Gram gods. Desuden fik han 1 gd. i Ganderup. Den havde hørt under Riberhus a. og kom nu under Schackenborg og Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk. Obbekær by, hvor der 1664 var 4 gde, 11 gdmænd og 1 inderst, hørte 1787 under Riberhus a. og Riberhus birk. Ved grænsedragningen efter freden 1864 kom Obbekær til Danmark. Byen blev ved m. at søge kirke i Fole, indtil den fik egen kirke og blev et særl. so.

Den øvr. del af so. hørte under Gram gods og birk. 1761 var der i Fole 8 nygram-fribønder, 3 helgde og 5 halvgde, 10 gl.gram-fribønder, 4 halvgde og 6 kvartgde. Endv. 16 landbol. I Mellerup 4 landbol og i Ganderup 12 nygram-fribønder, 2 helgde, 7 halvgde og 3 kvartgde. Endv. 4 gl.gram-fribønder, alle halvgde. Her var der kun to landbol. O. 1825 bestod Grambesiddelserne i Fole so. af 12 kåd i Mellerup, 16 gde, 3 gdparceller og 20 kåd i Fole, 13 gde og 2 gdparceller i Ganderup. De var ansat til 1258 skattetdr. Udsæden var her 151 tdr. rug, 201 tdr. havre og 71 tdr. byg. Kreaturholdet var: 257 malkekøer, 191 ungkreaturer, 90 heste, 227 får og 48 svin (v. Rosen).

En genforeningssten rejstes 1920 i Fole by ved landevejen.

Obbekær søgte Fole kirke til 1880, da det da. kirkeministerium bestemte, at byen skulle have sin egen kirke og dens tiende ikke oppebæres af besidderen af Gram, men betales til stiftsøvrigheden i Ribe. Kirkeejeren anlagde sag mod ministeriet på grundlag af Wienergredens s 19, men tabte ved højesteret.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Gram og Nybøl godsøvrighedsdistr., fra 1889 til Gram amtsforstanderskab. So. bestod af én kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Gram, derefter eget personregisterdistr.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 86 da., 0 ty.; 1884: 57 da., 0 ty.; 1912: 80 da., 14 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 336 da., 12 ty. (tilrejsende 119 da., 8 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 122 da., 3 ty., 1 S.; 11/4 1924: 140 da., 1 ty., 16 S.; 2/12 1926: 157 ha., 4 ty., 28 S.; 24/4 1929: 172 da., 8 ty., 30 S.; 16/11 1932: 176 da., 10 ty., 52 S.; 22/10 1935: 171 da., 4 ty., 54 S.; 3/4 1939: 279 da., 5 ty.; 28/10 1947: 266 da., 4 ty.; 5/9 1950: 260 da., 2 ty.; 22/9 1953: 268 da., 2 ty.; 14/5 1957: 280 da., 2 ty.; 15/11 1960: 273 da., 2 ty.; 22/9 1964: 263 da., 3 ty.

Voldstedet Torntved er nu ikke stedfæstet nøjagtigt. Der er tidl. fundet mursten og tagsten, og der er optrukket nedrammede pæle.

Ved gravning i en høj ved Fole fandtes 1845 1423 mønter fra Erik Menveds og Christopher II.s kongetid, nedlagt kort efter 1332.

Litt.: Ant.Tidsskr. 1846–48. 56–58. Aarb. 1884. 284–85.

Skove: Skovene Skaftkær, 118 ha, og Lysing, 32 ha, hører under Gram skovdistr., jf. Gram so. s. 345. V.f. Skaftkær ligger præstegårdsskoven, 16 ha, og mod s. i so. den 1954 anlagte Ganderup plantage, 13 ha, hvoraf 11 ha tilplantet. Den tilh. et I/S. Ud over de nævnte ejd. findes enkelte andre plantager.

Fredede oldtidsminder: 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje, der næsten alle lå i et bælte langs Gram å, og som fortsætter ind i Sdr. Hygum so. over Fæsted og Harreby. – I Fole by er fundet en ældre jernalders urnegravplads. En guldhalsring fra germansk jernalder er fundet ved Fole.

I F. so. fødtes 1748 juristen Laurids Fogtman.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1767 i SdjyAarb. 1913. 135f. Vider. V. 200–05.