Haderslev

Haderslev by ligger i hovedsagen i Haderslev købstadskom., dog med forstadsbebyggelse (Erlev) i Gl. Haderslev kom., begge i Haderslev hrd. Haderslev ligger under 55°15’6” n.br. og 9°29’19” ø.l. for Grw. (3°5’20” v.l. for Kbh.), beregnet for domkirken. Byen har en naturskøn beliggenhed i og på skrænterne af den tunneldal, der rummer den smalle Haderslev fjord ø.f. byen og den langstrakte sø, Haderslev Dam, v.f. byen. Haderslev Dams vandspejl ligger 2,1 m o.h., og dens afløb, Møllestrømmen, deler byen i en nordl. del, der bl.a. rummer citykvarteret, og en sydl., der i ret udpræget grad er beboelseskvarterer. Mens terrænet i byen ved Møllestrømmen og ved havnen kun ligger 2–3 m o.h., når det overvejende lerede moræneland n. og s.f. tunneldalen højder på 30–60 m o.h. Fra Haderslev til Kolding er der ad landevejen 25 km og ad jernbanen 52 km, til Fredericia ad landevejen 50 km og ad jernbanen 72 km, til Åbenrå ad landevejen 22 km og ad jernbanen 39 km, til Tønder ad landevejen 58 km og ad jernbanen 74 km, til Kruså grænse ad landevejen 48 km, og til Padborg grænse ad jernbanen 63 km.

Byens centrum ligger lige n.f. Møllestrømmen, der ved Slotsvandmøllen passeres af en bro, som forener bydelene n.f. og s.f. vandløbet. Fra broen fører Haderslevs vigtigste strøggade, Nørregade, mod n., forbi rådhuset; dens fortsættelse, Christiansfeldvej, går videre mod n. og fortsætter i landevejen mod Christiansfeld og Kolding. S.f. broen løber hovedgaden Sønderbro, der fortsætter i Åbenråvej, direkte mod s. som hovedvejen mod Åbenrå og Kruså grænse. Fra broen over Møllestrømmen går en hovedgade under forsk. navne: Lavgade, Apotekergade, Bispegade, mod nnv. til Storegade, der fører mod v. og fortsætter i Ribe landevej, hovedvejen mod Vojens og Ribe. Lige n.f. Storegades østl. ende udgår Gåskærgade, der fører mod ø. til Nørregade. Inden for området Nørregade-Gåskærgade-Bispegade m.m. findes de fleste af byens city-funktioner (banker o.a. pengeinstitutter, mange hoteller m.m.). Fra Storegade udgår Vestergade, der fører mod v. og fortsætter i Simmerstedvej, landevejen mod Sommersted og Vejen. Fra Nørregades nordl. ende går Åstrupvej mod ø. mod Vonsbæk og Hejlsminde. Fra Lavgade lige n.f. Møllestrømmen går Badstuegade og Naffet mod ø. mod havnen, hvor de fortsætter i Skibbrogade og Hansborggade. Byens banegård ligger v.f. bycentret, lige n.f. den østl. del af Ribe landevej. I den sydl. bydel går Årøsundvej mod ø. fra Sønderbro-Åbenråvej; den fører til færgehavnen Årøsund, hvorfra der er færgeforbindelse til Assens på Fyn.

Christiansfeldvej og Åbenråvej er blevet s. 97 s. 98 trafikalt aflastet for den gennemgående trafik, der nu ledes uden om den indre bys smalle hovedgader ad en omkørselsvej, som er ført fra Christiansfeldvej v. om bycentret, i en tunnel under bl.a. Simmerstedvej og Ribe landevej, ad en dæmning over den nordøstligste del af Haderslev Dam, gennem anlægget Damparken, over Møllestrømmen v.f. broen ved Slotsvandmøllen, og videre til Åbenråvej ca. 1400 m s.f. Møllestrømmen. Denne omkørselsvej fører hovedlandevej A 10 (Skagen-Ålborg-Århus-Kolding-H.-Åbenrå-Kruså grænse) og Europavej E3 (Sverige/Norge-Frederikshavn-H.-Kruså-Hamburg-Paris-Lisboa) uden om byen.

Mens den indre by præges af tæt sammenbyggede husrækker i oftest 2–4 etager og smalle gader, vil de nye kvarterer s., n. og v.f. bykernen oftest domineres af villaer o.a. énfamilieshuse, dog iblandet større boligkomplekser.

Haderslev har en mangesidig erhvervsstruktur, idet ikke noget enkelt erhverv dominerer. Ganske vist er industri og håndv. den erhvervsgruppe, der beskæftiger flest pers. (1960: 3052 af i alt 7983 erhvervsaktive i H. m. forstæder), men serviceerhvervene (handel, transport, liberale erhverv og administration) beskæftiger tilsammen flere mennesker end industrien. Blandt de vigtigste industrigrene kan nævnes tekstilindustri, jern- og metalindustri samt nærings- og nydelsesmiddelindustri (slagterier, mølleri, bryggeri m.v.). Som oplandsby er H. af allerstørste betydning. Dens handelsopland strækker sig mod n. til Hejlsminde og forbi Christiansfeld, mod v. til Rødding og Gram, mod s. forbi Vedsted og Hoptrup, og mod ø. til Lille Bælt og Årø. Også egnen omkr. Toftlund vil for større indkøb og indkøb af udvalgsvarer (møbler o.a.) normalt søge til H. Byens betydning som handelscentrum fremgår også af anlæg af eksportstalde og markedshaller.

Haderslev ligger godt i det da. vejnet. Den passeres af hovedvejen gennem Østjylland og er desuden det absolutte centrum i amtsvejnettet, der fra byen stråler ud i 11 retninger. Derimod er H. kun ved den 12 km lange sidebane til Vojens ved den østjy. længdebane i forb. m. det da. jernbanenet. Tidl. var H. centrum for et omfattende net af smalsporede oplandsbaner, der forbandt byen m. dens opland; disse blev nedlagt i løbet af årene 1932–39 og erstattet m. en udbygning af vejnettet. H. er et særdeles vigtigt centrum i rutebiltrafikken. Som havneby har den hovedsagelig kun lokal betydning. Endelig bør omtales, at H. er en anselig skoleby, der bl.a. rummer gymnasium, seminarium og handelsskole.

På markjorderne ligger gårdene: Mariegd. (113 ha; ejdv. 1190, grv. 890); Skallebæk.

H. købstads samlede areal var 1960: 1283 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1963: 75,5 km. Af arealet var 1963: 399 ha landbrugsareal og ca. 27 ha vandareal.

Der var i kom. 1963: 20 heste, 328 stk. hornkv., deraf 93 malkekøer, 224 svin og 680 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var ejendomsværdien for samtlige ejd. i Haderslev kom. 268,1 mill. kr. og grundværdien 44,0 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejd. i Haderslev kom. var 1965: 443,5 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejd. indtegnet et beløb på 0,9 mill. kr.

Kirker og kirkegårde

Om domkirken se s. 143.

Gl. Haderslev kirke, ved Storegade, i middelalderen indv. til Skt. Søren, består af romansk kor og skib, gotisk tårn, 1912 forhøjet m. to stokv. og spir af Tørninglentypen (arkt. N. Jürgensen og P. Jürgensen Gram) samt flere tilbygninger fra ny tid: på korets n.side sakristi m. ligkapel fra 1877–78 (bygningsinsp. Fischer), våbenhus v.f. tårnet fra 1912 (hvori rester fra et ældre †våbenhus) samt apsis fra 1926 (bygm. Jürgensen). Et antagelig middelald. våbenhus foran s.døren samt et sengotisk sakristi på korets n.side er nedrevet, det sidste 1877.

Kirkens romanske partier er opført af granitkvadre på hulkantsokkel, der på de udflyttede kvadre i v. har hjørneknopper af form som menneskehoveder. Af opr. detaljer er bev. korets udvendig blændede n.vindue samt to monolitte vinduesoverliggere og sålbænke indmuret i apsiden, men opr. nok stammende fra korets ø.- og s.mur. Skibets to opr. n.vinduer er ødelagt efter 1871. Begge opr. døre er tilmuret, men stedfæstet ved den brudte sokkel; den sdr. har mul. haft søjler. Et tympanon (nu i våbenhusets v.gavl) m. kors, flankeret af sol, måne og to træer, skal stamme fra n.døren. I gotisk tid er triumfbuen ommuret, og koret har fået sit krydshvælv. Skibet har bjælkeloft. Tårnet, af munkesten i munkeskifte m. mange kvadre udflyttet fra skibet, har i n. to små cirkelblændinger. Tårnrummet, m. stor, spidsbuet arkade mod skibet, har samtidigt, ottedelt krydshvælv. I n. en fladbuet, s. 100 falset dør, der giver adgang til en trappe i n.muren, udmundende i en lille, fladbuet gang ud for den nordvestre hvælvlomme. Rimeligvis 1772 er korets ø.gavl omsat (årst. og initialer HPF fjernet ved apsidens opførelse) og korets ø.mur ommuret 1837 i forb. m. en generel istandsættelse af kirken. En hovedrest. foretoges atter 1952–59 (arkt. Rolf Graae). Herunder overhvidtedes tårnhvælvets 1912 hårdt restaurerede, sengotiske kalkmalerier, sparremønster på ribber, brølemasker om hvælvhuller samt forsk. figurer. Samtidig afdækkedes rester af kalkmalerier på triumfmurens n.- og v.side. På korets ø.væg fandtes indtil apsidens opførelse et nyere maleri af Jerusalem og Oliebjerget. 1952 udsmykkedes apsiden m. fresker af Hjalte Skovgaard: Det apokalyptiske himmerige. – Granitalterbord fra 1951 efter tegn. af R. Graae, prydet m. egetræskrucifiks, skåret 1953 af Hjalte Skovgaard. Alterklæde 1689 m. tre våbener og initialerne PHE, AB og SHE. Fra den forrige †renæssance-altertavle, svarende til den i Fole, er bev. storstykket, nu ophængt på sakristiets s.væg. I storfeltet et nadvermaleri fra o. 1750. Nyere alterkalk af plet. Disk omlavet 1780 af Haderslev-guldsmeden Claus Otzen. Oblatæske og vinkande er skænket 1930. En vinkande af plet fra 1910 anv. som dåbskande. Sygekalk og disk fra 1773, udført af Claus Otzen. Alterstager svarende til Branderups (Nr. Rangstrup hrd.), skænket 1609 af Feldbereder Nis Brun og Kierstin Nisses. Alterskranke 1951. Romansk granitdøbefont af sa. mester som Skrydstrups (Mackeprang.D. 332f.) m. bølgeranke og tre kraftigt fremspringende mandshoveder. Messing-dåbsfad fra 1650–1700. Prædikestol m. skåret årst. 1609 og naive statuetter af Kristus og de fire evangelister i storfelterne, stærkt ændret ved en istandsættelse 1871 ved billedskærer C. Dahl. Afrenset ved sidste rest. sa. m. lydhimlen, der er fra 1723 og udført af billedhugger Chr. Gotsch. Stoleværk fra hovedrestaureringen. Pulpitur fra 1706 langs skibets n.væg, forlænget 1871. Et †v.pulpitur fra 1707 blev nedrevet 1871. Jernbunden kiste fra 16–1700t., i sakristiet. En lille, jernbunden pengekasse til klingpungspengene er omtalt 1776. I sakristiet oliemalerier, udført af C. Hartwig 1911–12, af præsterne H. P. og H. S. Prahl samt provst C. A. Valentiner. Lysekroner, overført fra Hospitalskirken: 1) Lille renæssance-krone fra 1550–1600 m. landsknægt som topfigur, 2) barok, fra o. 1650, kronet af flakt ørn. Orgel m. 15 stemmer, leveret 1912 af Marcussen & Søn, Åbenrå, ombygget 1944. Klingpung 1781. Tre genforeningsklokker fra de Smithske jernstøberier i Ålborg, tegnet af Kåre Klint og E. Utzon-Frank. Ved tvangsafleveringen 1917 afgaves tre klokker: 1) 1770, støbt af Joh. David Kriesche, Eckernförde, 2–3) 1912, støbt af M. og O. Ohlsson, Lybæk. Gravsten: 1) O. 1574 over sgpr. Michel Knudsen, † 1574, m. sekundær indskr. over Katrine Miche .., † 1590; tidl. under knæfaldet, nu mod korets n.væg. 2) Sgpr. Jacob Boysen, † 1828; på våbenhusets v.gavl. 3) Marie Rasmussen, † 1831. På kgd. en sandstensstele over Karen Lund, † 1842, samt en mindestøtte af granit over Laurids Skau, † 1864, rejst af efterslægten 1893.

Litt.: Danm.Kirk. Sønderjylland. 220–33. Tilføjelser og rettelser 2614f.

Kristuskirken, Laurids Skausgade, er opf. 1896–97 (arkt. Andreas Hagerup) i imiteret romansk stil og består af skib m. tårn. Bygherre var den da. frimenighed »Kirkeligt Samfund for Haderslev og Omegn«, stiftet 1894. Til kirken hører også en præstegd. Kirken skulle have været indv. okt. 1897, men blev holdt lukket af den ty. øvrighed indtil 1900. Ved sin stiftelse havde frimenigheden ca. 220 medl. s. 101 Efter genforeningen har tilgangen svigtet, og menigheden tæller nu ca. 60 medl. Frimenighedens opløsning og kirkens nedlæggelse forestår derfor nu (1965).

Litt.: Thade Petersen. De sønderjydske Frimenigheders Historie. 205 ff., 280 ff.

Skt. Marie kirke, Mariegade 8, romersk-katolsk kirke, opført i imiteret gotisk stil, indv. 1908; nuv. interiør til dels fra 1960; ca. 200 siddepladser.

Den evangeliske-lutherske Frikirke, Buegade, indv. 1904, ejes af »Missouri-bevægelsen«; Jehovas Vidners Rigssal, Buegade 5. Ansgar, Indre Missions hus, Torvet, opf. 1951 (arkt. Schørring) af røde mursten m. sal til 400. Luthersk Mission har mødelokale i Nørregade. Frelsens Hær, Naffet 14, i egen bygning m. mødelokale. Gl. Haderslev Menighedssal, Slagtergade, i den opr. Skt. Severins skolebygn., ejes af Gl. Haderslev menighedsråd og benyttes til kristelige møder. Salen kan rumme ca. 200.

Kirkegårde: Haderslev Klosterkirkegård, (udv. 1808) v.f. byen ved Haderslev Dam efter at kirkegården omkr. domkirken var blevet nedlagt som begravelsesplads, er nu et fredet anlæg, smukt beliggende ud til Damparken. På kgd. findes en række smukke sandstens- og marmormonumenter i empirestil og m. inskriptioner i tidens stil. Her findes også mindesmærker for faldne i de slesvigske krige, et da. m. bronzerelief og et slesvig-holstensk, rejst 1865, desuden et ty. marmormindesmærke m. soldaterhjelm for tysksindede haderslevere, faldne i den første verdenskrig.

På kgd. er bl.a. begr. amtsforv. Thomas Lorenzen, † 1834, patrioten, bogbinder Niels Chr. Nissen, † 1839, legatstifterinden Maria Margrethe Iversen, † 1840, og politikeren og købmanden P. Hiort Lorenzen, † 1845, embedsmanden, hist. forf. Otto Kier, † 1863.

Litt.: Wilken Jakobsen. Klosterkirkegaarden i H., SdjyM. 1935–36. 161–71.

Haderslev Domsogns Assistenskirkegård, anl. 1856 ved Åbenråvej, udgjorde efter en udv. 1911 i alt 3,4 ha, men er i forb. m. anlægget af omkørselsvejen blevet udvidet m. en ny afd. v.f. denne på i alt 4,3 ha, som blev taget i brug 1944. En tunnel under omkørselsvejen forbinder de to dele af kgd. 1957 blev der på den nye afd. indv. et kirkegårdskapel m. klokkestabel i gule mursten (arkt. Thorborg). Kgd. har gravstedsanlæg for ty. flygtninge under og efter den anden verdenskrig.

På kgd. er bl.a. begr. redaktøren J. J. Bjørnshauge, † 1891, lægen P. A. Madvig, † 1899, politikeren J. H. Bjørnshauge, † 1910, politikeren Søren Amorsen, † 1916, forf. Erich Erichsen, † 1941.

I Haderslev Domsogn er endv. begr. amtmanden, lensbaron Matthias Güldencrone, † 1753, veterinæren M. Lund, † 1837.

Gl. Haderslev kirkegård, ved Gl. Haderslevs sognekirke Skt. Søren, benyttes endnu som begravelsesplads. Århundredgamle gravsten af gotlandsk kalksten er nu anbragt op mod kirkens ydermur.

På kgd. er bl.a. begr. Mads Jensen, † 1909, mindesten rejst af Nordslesvigsk Landboforening og Haderslev Amts Landboforening, præsidenten for Folkeforbundets græsk-tyrk. befolkningsudveksling Holger Andersen, † 1961.

Damager kirkegård (Gl. Haderslev so.s assistenskgd.), anl. 1874 ved Ribe landevej, er usædvanligt smukt beliggende n.f. Haderslev Dam. Den har mindelund for s. 102 Gl. Haderslev so.s faldne i den første verdenskrig, bestående af en stor kampesten, omgivet af en række mindre sten m. navnene på de faldne. Her findes Valdemar Rørdams vers:

1950 indrettedes desuden den franske mindelund for mænd fra Alsace og Lorraine, der under den anden verdenskrig var blevet indkaldt til ty. tjeneste og døde i løbet af krigen.

På kgd. er bl.a. begr. redaktøren M. C. Mathiesen, † 1915, mindesten rejst af A/S Dannevirke-Modersmålet, forretningsmanden og politikeren Julius Nielsen, da. medlem af den prøjs. landdag 1901–08, † 1920, embedsmanden, hist. forf. Gustav Stemann, † 1929, litteraturhistorikeren Fr. Moth, † 1930, præsten og salmebogsforf. Hans Schlaikier Prahl, † 1930, biskoppen Valdemar Ammundsen, † 1936, amtsskolekonsulenten Ludvig Mortensen, † 1937, skolemanden, rektor Karl Mortensen, † 1942, museumsdirektøren i Flensborg Fritz Fuglsang, † 1961, redaktøren og politikeren A. Svensson, † 1963.

Administrationsbygninger

Rådhuset, Lavgade (m. anneks i Højgade), opf. 1636–38 efter at det gl. rådhus var brændt 1627 m. byens arkiv. Sin nuv. skikkelse i 3 etager m. pudset og oliemalet façade fik rådhuset efter en ombygning 1855 (arkt. L. A. Winstrup). Yderligere ombygninger og tilkøb af naboejendomme har derefter fundet sted 1897, 1910–11 og 1952. Desuden findes dele af administrationen i Nørregade 11.

Amtsgården, »Stiftamtet«, Ribe Landevej 3, der er opf. i slutn. af 1700t., er en lang, hvidkalket barokbygn. i to stokv. Den er bolig for stiftamtmanden, samt kontorbygning for amt, amtsråd og skoleråd. Amtsvejinspektoratet findes i særl. bygn., Ribe Landevej 39, og amtsrevisionen Ribe Landevej 41. Til Amtsgården hører have ned mod Dammen.

Amtshuset, »Kredshuset«, Storegade 88, opf. 1892 (arkt. Ingelroth). Her findes amtsrådssalen m. udvalgsværelse, amtsbogholderi, skoledirektionen, amtsungdomsvæsen og hospitalskontor. I amtsrådssalen findes portrætter af de da. amtmænd siden 1920.

Politigården, Gammelting 3–4, i toetages bygn., opf. 1830, som 1931 blev overdraget politiet. Her findes politistat., politikontor for ordenspolitiet, motorkontor. Kriminalpolitiet har til huse i Gammelting 1.

By- og Herredsretten, Gammelting 2, i toetages bygn., opf. i beg. af 1800t., m. civilretten, civildommerkontor og tinglysningskontor.

Kriminal- og Skifteretten, Gammelting 1, i sa. bygn. som By- og Herredsretten; her findes også huslejenævnet.

Arresthuset, Laurids Skausgade 1 A, opf. 1884–86, overtoges efter en hovedistandsættelse i 1922 af staten. Efter forskellige moderniseringer plads til 20 arrestanter.

Skoler

Haderslev Katedralskole. Allr. i slutn. af 1200t. nævnes en højere skole i H. i tilknytning til domkirken. 1567 stiftede hertug Hans den Ældre en lærd skole; den efterfulgtes 1735 af den endnu bevarede bygn. Smedegade 3 (der 1964 er købt af domsognets menighedsråd). Skolen bestod under skiftende kår som byens latinskole m. ty. som hovedsprog indtil 1850. Efter treårskrigen gennemførtes den allr. ved forordn. af 28/1 1848 bestemte omdannelse til en da., lærd skole m. mænd som S. B. Thrige, Edv. Lembcke, V. A. Bloch og Johs. Fibiger i sin lærerstab. Skolen ophørte som dansk skole 1864, og indtil 15/6 1920 var den prøjsisk gymnasium og realskole. Ved genforeningen fik den navnet H. Katedralskole og blev en fuldstændig udbygget højere almenskole m. 3 gymnasielinier, real- og mellemskoleklasser. Indtil 1924 fandtes der ty. afviklingsklasser m. undervisning på ty. og efter ty. skoleplan af lærere fra den tidl. ty. statsskole. Efter skoleloven af 1958 har skolen klassisk-sproglig, nysproglig og matematisk linie samt realafd. Der er 360 elever, deraf 286 i gymnasiet, og personalet består af en rektor, 15 lektorer, 5 adjunkter og 6 timelærere. Skolen har et stort bibl.

Bygn., på hj. af Skolegade og Gåskærgade, er et anseligt, trefløjet anlæg, hvis ældste del, mod Gåskærgade, er opf. 1853–54 (arkt. L. A. Winstrup). 1904 tilføjedes s. 104 en v.fløj m. festsal og gymnastiksal og 1924 en ø.fløj m. fysik- og kemilok. og pigegymnastiksal, ligesom hele bygn. blev hovedistandsat (arkt. J. Vilh. Petersen).

En ny bygn. ved Christiansfeldvej (arkt. Knud og Erik Lehn Petersen) er påbeg. 1963 og ventes færdig 1967.

Litt.: A. R. v. Brincken. Beiträge z. Gesch. d. kgl. latein. Schule in Hadersleben. 1790. S. B. Thrige. Bidrag til Haderslev lærde Skoles ældre Hist. 1863. Th. O. Achelis. Aus d. Gesch. d. Had. Johanneums, Quellen u. Forsch. z. Gesch. Schl.-Holst. VIII. 1921. Sa. Kolding og Haderslev lærde Skoler, JySaml. 4. Rk. IV. 305 f. Sa. J. N. Madvig om H. lærde Skoles Lærere, SdjyAarb. 1923.257–66. Haderslev Katedralskole 1920–45. 1945. Haderslev-Samundets Årsskrift 1934 ff.

Haderslev købstads kommunale skolevæsen omfatter en indtil tiårig grundskole, treårig realafd., samt specialundervisning, og er fordelt over flg. bygn.:

Skt. Severin skolen, Moltrupvej, opf. 1924 (arkt., stadsbygm. Hansen) m. tilføjelser og ombygninger 1953–54 og 1955–56 (arkt. Bløcher). Skolen har 31 klasser m. 730 elever pr. 1/3 1965.

Louise skolen, Lembckesvej, opr. 1905 og 1907 (arkt. Busch) m. udv. 1958 (arkt. A. Junker). Skolen har 26 klasser m. 625 elever pr. 1/3 1965.

Hertug Hans’s skole, Sdr. Ottinggade, opf. 1910 (arkt. Otto), omb. 1924 (arkt., stadsbygm. Hansen), 1952, 1953, 1959 og 1960 (arkt. Grønlund Larsen og Bank Rasmussen). Skolen har 32 klasser m. 810 elever.

Ved skolerne findes en række særlok. for fysik, tegn., håndgerning, husgerning, sløjd og gymnastik, og i tilknytning til skolevæsenet findes skolelæge, tandklinik, biblioteker, læsestuer, fritidsbeskæftigelse, ferieidræt, lejrskole og erhvervsvejledning. Ved skolevæsenet er normeret 1 stadsskoleinsp., 2 skoleinspektører, 1 særkonsulent, 1 konsulent for tale- og tunghøreundervisning, 3 viceskoleinspektører, 37 lærere, 36 lærerinder, 1 småbørnslærerinde, 3 timelærere og 6 timelærerinder.

Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, opret. 1944 som filial af Christiansfeld Realskole, selvstændig skole siden 1949. Bygn., der har rummet forlystelsesetablissementet »Tivoli«, blev overtaget 1946, omb. 1946–49 og forsynet m. tilbygning 1960. Skolen var opr. en tosporet mellem- og realskole, men er efter skoleloven af 1958 udbygget m. realafd., 8., 9. og 10. kl. almen linje, 8. og 9. kl. teknisk linje, samt siden 1963 m. børnehavekl. og 1. kl. Elevtallet var pr. 1/8 1964 350, lærerpersonalet er på 22.

Laurids Skausgade skole (»Eksternatskolen«), opret. 1955 i en bygn., der indtil 1914 blev anv. som øvelsesskole for seminariet. Ny bygn. (arkt. Ehlers) er 1965 påbegyndt ved Louisevej. Skolen, der arbejder under Forsorgscentret for Sønderjylland m.m. i Ribe, ejes af staten og har 7 lærere og 75 – overvejende tilrejsende – elever.

Den tyske skole (Deutsche Schule) er efter 2. verdenskrig åbnet i nybygn., Ryes Møllevej, taget i brug 1960 (arkt. Marius Kragh) og omfatter en folkeskole m. 9 klasser og enkeltsporet realafd. m. tilhørende faglok. Skolen havde pr. 1/3 1965 112 elever og 10 lærere.

Haderslev Domsogn (ikke Gl. Haderslev) havde tysksproget folkeskolevæsen fra reformationen indtil 1850. 1830 opførtes hertil to ensartede skolebygn., Friedrichs-Schule i Nørregade (nu Haderslev Bystation) og Wilhelminen-Schule i Præstegade s. 105 (nu stiftelse), opkaldt efter Fr. VII og hans gemalinde prinsesse Wilhelmine; 1851–64 benyttedes disse bygn. til da. borgerskole; 1864–1920 under prøjsisk styre blev byens skolevæsen atter ty., og det da. privatskolevæsen – Haderslev By og Omegns Realskole og Frk. Taubers skole – der var blevet opret. henh. 1866 og 1863, blev lukket af myndighederne 1881 og 1889. Det nuv. da. skolevæsen har til dels lok. i bygn., der blev opført til brug for det ty. skolevæsen før 1920 (Hertug Hans’s skole, Louise skolen og Seminarieskolen), mens den tidl. Augusta Victoria skole i Laurids Skausgade nu er kaserne-anneks. Efter 1920 var der tysksproget folke- og mellemskole i Frederiksskolen og Wilhelmineskolen, desuden en ty. privatskole på Lembckesvej siden 1925. Efter 1945 har det ty. skolevæsen udelukkende arbejdet på privatskolebasis.

Litt.: Th. O. Achelis. Deutsche u. dänische Schulen einer Schleswiger Grenzstadt. 1934.

Handelsskolen, opret. 1920, benytter lok. i Skt. Severin skole, men egen ejd. (arkt. P. E. Petersen) på Kroghs Kobbel forventes indv. 1966. Undervisningen omfatter nu 1-årig dagskole til handelsmedhjælpereksamen, 2 1/2-årig lærlingeskole til handelsmedhjælpereksamen, samt handelsskolernes kontrollerede prøver i bogføring, eng. og ty. Efter indflytning i den nye ejd. vil der blive fuld dagskoleundervisning.

Teknisk skole, Lembckesvej 1, opf. 1922 (arkt. Gram), treetages bygn. m. 12 klasseværelser, foredragssal og pedelbolig, drives af Haderslev Håndværkerforening. Undervisningen omfatter lærlingeuddannelse inden for håndværkerfagene. Skolen har 1965 600 elever og 9 lærere.

Haderslev Statsseminarium er opret. 1884, da den dansksprogede afd. af seminariet i Tønder overflyttedes til H. og fik til huse i en af den ty. stat købt privatvilla. 1903 opførtes en tilbygn., hvori indrettedes 4 klasseværelser og en festsal. 1914–15 opførte kom. nø.f. seminariet det s.k. Præparandhjem (arkt. stadsbygm. Schnackenburg), hvor udenbys præparander fik ophold. Den til seminariet knyttede øvelsesskole fandtes opr. i den gl. skolebygn. på hj. af Laurids Skausgade og Lembckesvej, men flyttedes 1914 til en af kom. opført og til staten overdraget ny bygn. (sa. arkt.) umiddelbart ved seminariet. 1920 overtoges hele komplekset af den da. stat der af kom. købte præparandhjemmet, som blev seminariets hovedbygn. Alle bygn. istandsattes (kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen og arkt. Gram), og der indrettedes kollegium m. 20 tomands- og 20 énmandsværelser, spisesal, dagligstue og klasseværelser for forberedelsesafdelingen og seminariet. Kollegiet er siden nedlagt, spisesalen er flyttet til kantinen i nybygn., og hovedbygn. anvendes nu udelukkende til seminarieundervisningen.

1937 udvidedes seminariets øvelsesskole m. en eksamensmellemskoleafd., overtaget fra det kommunale skolevæsen, og det hertil nødvendige byggeri udførtes. 1942–43 blev festsalen omb. og udv. og udsmykkedes 1955 for Ny Carlsbergfondets regning m. et monumentalmaleri af maleren, prof. Niels Lergaard. 1958 blev seminariet udv. m. tilbygn. (arkt. Knud Lehn Petersen), rummende musiklokaler, gymnastiksal og kantine, samt 2 faglokaler til Øvelsesskolen og en fløj til en hjælpeskoleafd. under Øvelsesskolen, en afd., der samtidig overtoges fra det kommunale skolevæsen. Seminariets bibl. omfatter ca. 13.000 bd.

Haderslev Statsseminarium har pr. 1/3 1965 330 elever i 10 klasser og en præparandklasse og 1 seminarierektor samt 23 seminarielektorer og -adjunkter.

Statens Seminarieskole (Øvelsesskolen) har 600 elever i 27 klasser, en realafd. indbefattet, og der er ved denne skole ansat 1 skoleinspektør, 2 viceinspektører og 32 lærere.

Litt.: Harboe Kardel. Geschichte des Haderslebener Seminars 1884–1920. 1962. Aarsskrift, udgivet af Haderslev Statsseminariums Elevforening 1948 ff.

Muséum, Biblioték, arkiv, teater, aviser

Haderslev Amts Museum ved Åstrupvej er opret. ved en kredsdagsbeslutning 1887. Anledningen var to guldskåle fra yngre bronzealder, som 1886 var fundet i Ladegård, Hammelev so., og som if. Jyske Lovs danefæbestemmelser skulle afleveres til museet i Kiel. I forståelse m. landråd Schreiber, som havde købt dem, lykkedes det da. kredse m. dyrlæge J. P. Schmidt i spidsen at oprette museet og derved redde denne kostbarhed for egnen. Dyrlæge Schmidt blev leder af museet, der efter nogle år i landrådsbygningen (nuv. stiftamt) 1892 installeredes i det nyopførte kredshus, Storegade 88, hvor det var til 1910. På Åstrupvej (arkt. Hartwig, byggesum 50.000 mk.), og på den tilstødende grund indrettedes en frilandsafd. m. fire landbygninger fra den østl. del af a.: 1) en rekonstruktion af et 1500t.s bulhus, 2) Stevelthuset, stuehus i bindingsværk fra 1750–1800, 3) Hejsagergården, stuehus i bindingsværk (kopi, originalen fra ca. 1700 lod sig ikke flytte), 4) bullade fra Øsby præstegård, opf. 1620. Dertil er 1921 føjet en stubmølle fra Rangstrup, opr. rejst 1742 i Møgeltønder, sen. flyttet til Bolderslev og derfra til Rangstrup.

Disse huse er udstyret m. en del samtidigt husgeråd og bohave, men det meste af denne del af samlingen er midlertidigt magasineret p.gr.af pladsmangel. – Hovedbygn. rummer foruden betjentbol. og kontorer en betydelig oldsagsaml. bl.a. det store mosefund fra Ejsbøl, og en mindre malerisaml., derunder lokale kunstneres arbejder.

Museet, der ejes af a. og byen i fællesskab, er fra 1959 anerkendt som arkæologisk landsdelsmuseum for Nordslesvig. Dets samlinger omfatter ca. 20.000 genstande, budget 1964/65: 140.000 kr.

Efter en principbeslutning i amtsråd og byråd udarbejdes for tiden planer for en udvidelse omfattende en arkæologisk afd., en historisk afd., en kunst- og udstillingssal foruden lokaler til det folkeoplysende arbejde, magasiner og arbejdsrum.

Litt.: C. Lund. Kredsens Museum i H. 1917. Haderslev Amts Museum 1888–1963. 1963. Haderslev Amts Museum. 1947 ff.

Centralbiblioteket, Jomfrustien 20, indv. 1921 som folkebibliotek m. en grundstamme af ca. 9000 bd. fra forsk. af byens da. bogsamlinger (således »Harmoniens«). 1926 fik bibl., der var en selvejende inst., status som centralbibliotek, udvidedes 1928 m. en tilbygn. (arkt. A. C. Thorbøll) og støttedes indtil 1963 af »Biblioteksforeningen for Haderslev By og Amt«. Siden 1963 har bibl. været kommunalt drevet. Bogbestanden var pr. 31/3 1964 46.715 bind. Børnebiblioteket, der har til huse Gammelting 5, opret. 1948, havde samtidig en bogbestand på 23.041 bind.

Haderslev byhistoriske Arkiv, stiftet 1946, har til huse i rådhuset (Olav Christensen i SdjyAarb. 1957. 93–98).

Dannevirke (m. filialerne Hejmdal i Åbenrå, Dybbølposten i Sønderborg og Tønder Amtstidende), grl. 1838 af Peter Chr. Koch som det første da. blad i Sønderjylland. Da dets ejer i Köllerperioden 1900 svigtede den da. sag ved at antage fru v. Wildenradt Krabbe som red., standsede bladet 1/2 år efter, men beg. 1903 atter at udkomme i forening m. det 1882 grl. Modersmaalet. Det tilhører nu A/S Dannevirke-Hejmdal m. en aktiekap. på 400.000 kr.; det driver også bogtrykkeri, har 45 funktionærer og 55 arb. Bygn. ligger i Klosteret, er opf. ca. 1650 og er udv. og omb. flere gange, sidst 1962 (Jubilæumsskrifter 1938 og 1963).

Dernæst har dagbladene Jydske Tidende, Sønderjyden og Der Nordschleswiger lokalredaktioner i H.

Sygehuse, stiftelser, plejehjem, børnehjem, børnehaver

Amtssygehuset, Storegade 86. Den ældste bygn. er opf. 1837–39 for midler tilh. et legat, opret. 1812 af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein til Favrvrågård, og fik navnet Christina Friederica stiftelsen. 1840 kunne stiftelsen modtage de første patienter til gratis behandling, og 1860 blev den udv. m. en sidefløj. 1861 lejedes en del af bygningerne til sygehus af Haderslev a., som 1891 overtog stiftelsen som ejd. 1927–28 opførtes en ny patientbygn. (kgl. bygningsinsp. V. Norn) m. 72 senge, operations-, røntgen- og fysiurgisk afd. Personalet omfatter 1965 148 pers., hvoraf 3 overlæger. Sengetallet er på 126. Sygehuset modtager patienter m. kirurgiske sygdomme fra Haderslev by og a. og er special-sygehus for patienter fra Sønderjylland m. urinvejssygdomme.

Bysygehuset, Christiansfeldvej 8, er opf. 1894–95 og taget i brug 1896 m. sengeplads til 25 patienter. Det er sen. udv. adsk. gange, bl.a. 1910, 1923 og senest 1953. Personalet består 1965 af 120 pers., hvoraf 2 overlæger (røntgenoverlægen fælles m. amtssygehuset). Sengetallet er på 108. Sygehuset modtager patienter m. medicinske sygdomme fra Haderslev by og amt. Indtil 1896 havde købstaden benyttet bagbygningen til den dav. fattiggård, det nuv. plejehjem i Laurids Skausgade, som sygehus.

Et centralsygehus er under projektering og vil blive opført på Østerager ved Ribe Landevej ned mod Dammen. Det skal afløse de nuv. to sygehuse og vil komme til at rumme 324 sengepladser. Igangsættelsestilladelse ventes 1966–67.

Tuberkulosestationen, Laurids Skausgade 6, er opf. 1951. Her er desuden psykiatrisk konsultation, ligesom revalideringscentret for Sønderjylland har en ugentlig kontordag her.

Hertug Hans hospitalet, Sønderbro 3–5, er opret. af hertug Hans den Ældre ved fundats af 6/1 1569 for fattige pers. i H. Det fik tillagt indtægter af jordegods, som dels havde tilhørt kollegiatkapitlet ved Vor Frue kirke og dels det tidl. spedalskhedshospital Skt. Jørgensgård, der lå n.f. byen. De opr. indtægter er sen. blevet afløst. Sammen med nogle gennem årene tilkomne legater beløb hospitalets kapital sig ved genforeningen til 200.000 mk., der af den da. stat blev valutareguleret m. et s. 109 beløb på årligt 6502 kr. Stiftelsen bestyres af konservatoratet (stiftamtmanden, borgm. og domprovsten) og ledes af en hospitalsforstander og en bestyrerinde. Det bebos af 20 gl. damer, der modtager sa. pleje som på et kommunalt sygehjem, og som for opholdet må betale m. et beløb svarende til folkepensionen efter fradrag af et beløb til lommepenge.

Hospitalets ældste fløj, kirkefløjen, m. de svære munkestensmure, de fladbuede vinduer og den stejle tagrejsning, stammer fra oprettelsen, men i tidens løb er der foretaget flere ombygninger. V.gavlen træder dog tydeligt frem i midten af façaden, hvis to fløje er tilbyggede formentlig 1726, og i den er der indmuret en anselig sandstenstavle m. hertug Hans den Ældres våben og en ret lang stifterindskrift på ty. og med årst. 1569. 1787 blev der s.f. hovedbygn. opført et anneks, et smukt, lille barokhus m. kvist og en pyntelig indskriftstavle i rokokoramme. Bygningerne, der nu er pudsede, er fredet i kl. A. 1965 er der indr. bol. for bestyrerinden i tagetagen i et 1913 opf. baghus.

Litt.: Th. O. Achelis. Aus der Geschichte des Herzog-Hans-Hospitals in Hadersleben. 1927.

Plejehjemmet, Laurids Skausgade 8, er bygget 1836–38 som arbejdshus, delvis for midler fra Christina Friederica stiftelsen, idet bagbygningen blev indr. som sygehus. Bygn. husede byens fattiggård indtil 1936, da den efter socialreformens gennemførelse moderniseredes og indrettedes som sygehjem for kronisk syge fra Haderslev by og amt. Ved en udv. 1938 blev tagetagen udbygget, hvorved den smukke bygn. blev skæmmet af en række kviste. Hjemmet kan i dag modtage 30 patienter.

De gamles Hjem, Ryesvej 11–14, er 1930 blevet indr. i to beboelseshuse, medens Sygehjemmet, Hiort Lorenzensvej 12, (arkt., stadsbygm. Chr. Hansen) og Sygehjemmet, Rådmandsvej 12, (arkt. Hans Gram) er opf. af kom. 1941 og 1957. De tre hjem rummer i alt 71 patienter, hvoraf 8 i en særl. sygeafd. på Rådmandsvej. Kom. har færdigt udarbejdede planer til en udv. af sygehjemmet ved Rådmandsvej m. 16 sengepladser.

Folkepensionistboliger. Efter at kom. havde stillet nogle kommunale ejd. på Nyvej og på Lindedal m. 28 lejligheder til rådighed for folkepensionister, blev de første pensionistboliger opført ved Hiort Lorenzensvej 1940 m. 21 lejligheder. 1950–53 byggedes 5 blokke ved Rådmandsvej m. 48 lejligheder og 1963 en blok ved Bøndergårdene m. 12 lejligheder, hvortil 1963 kom 12 lejligheder i De vanføres Boligselskab ved Åbenråvej og 1965 yderligere 12 lejligheder i Haderslev Andelsboligforenings boligkompleks ved Kløvervej. Byen råder herefter over 133 pensionistboliger.

Alderdomshjemmet, Gammelting, er opret. 1879 af »Understøttelsesforeningen for værdige trængende i Haderslev«. Hjemmet har plads til 12 enligstillede mænd, der får fri bol. og har adgang til at kunne købe middagsmad fra et fælles køkken. Ejd., som ikke mere er tidssvarende, er solgt, og i stedet agtes en nybygn. opført n.f. Møllestrømmen.

Cathrinehjemmet, Christiansfeldvej, er stiftet 1896 af den fødte haderslever, godsejer Ingward Martin Clausen til Knoop ved Kiel, og er opkaldt efter hans moder. Den anselige bygn. (arkt. W. Voigt) er opf. 1896–97 på en af byen skænket grund og rummer 22 boliger, der er bestemt for værdige borgere fra H. samt disses hustruer og enker og fortrinsvis af håndværkerstanden.

Litt.: Th. O. Achelis. Ingward Martin Clausen. Ein Wohltäter der Stadt Hadersleben, i Deutscher Volkskalender 1958.

Mathias Hægers friboliger, Klosteret, er opret. 1860 af maler Mathias Hæger og dennes hustru Anna Bothilde Wraa og rummer 19 friboliger.

Christian og Marie Kruses friboliger, Simmerstedvej, er ved testamente af 6/12 1911 skænket byen som bol. for to ægtepar.

Raben-Stiftung er opret. 1929 af lærerinde Anna Raben, der tilhørte en gl. Haderslev-slægt, og som ejede ejd. Nørregade 15, hvor stiftelsen var tænkt indr., men 1955 solgtes denne ejd., og i stedet overtoges den gl. præstegård i præstegade, som var opf. 1751, og hvori der indrettedes 9 lejligheder.

Wilhelminenheim, Præstegade, er opret. 1937 af »Wohlfahrtsverein für die Stadt Hadersleben« og rummer 12 lejligheder. Bygn. er opf. 1831 som pigeskole og fik navnet Wilhelminenschule efter Fr. VI.s datter Vilhelmine, der var blevet gift m. prins Frederik, den sen. Fr. VII.

Legatstiftelsen af 1838, Hiort Lorenzensvej, rummer 13 lejligheder, der tildeles efter sa. regler som gælder for en folkepensionistbolig.

Frimurerstiftelsen, Hiort Lorenzensvej, er opret. 1939 af brødre fra frimurerlogen i H. og giver fribol. fortrinsvis til trængende brødre og deres efterladte. Den rummer 8 boliger.

Sankt Hedvig Søstrenes hvilehjem, Åstrupvej, er af den katolske søsterorden indr. i ordenens tidl. børnehjem og har plads til 7 pers.

Den sønderjydske Fonds børnehjem, Vilstrupvej, er opret. 1922 af Den sønderjydske Fond fortrinsvis for børn fra Nordslesvig, hvis fader havde deltaget i verdenskrigen 1914–18. Hjemmet overgik 1947 til at blive en selvejende inst. og har efter betydelige ombygninger 1949 og 1965 plads til 28 børn.

Børnehaver. I 1863 oprettede en kreds af damer Gammel Haderslev asyl i Slagtergade, men få år sen. flyttede asylet til Bøndergårdene for 1923 at få til huse i en nyopført bygn. (arkt. Anders Thorbøll) i Slagtergade. En til asylet knyttet håndgerningsskole blev, fordi skolesproget var da., truet m. lukning 1894, men slap over skærene og kunne fortsætte til genforeningen. Børnehaven er i dag normeret til 40 børn (Olav Christensen. Gammel Haderslev Børnehave 1863–1963. 1963). Deutsche Warteschule, Præstegade, er opret. 1865 af Deutscher Frauenverein og rummer fremdeles den ty. børnehave og har 45 pladser. Cathrine-Asylet er opret. 1867 af en kreds af da. damer. Det havde opr. til huse i Slotsgade, men fik efter nogen omflakken 1898 egen bygn., Allégade. Børnehaven har 94 pladser. Efter genforeningen s. 112 er der til disse gl. asyler kommet yderligere fire børnehaver: Marie Nielsens børnehave, Ny Allégade, 1924 m. 56 pladser, Frk. Michaels børnehave, Torvet, 1934 m. 40 pladser, Sønder Otting børnehave, Årøsundvej, 1942 m. 60 pladser og Børnehaven Hjortebro, Kløvervej, 1963 m. 40 pladser.

Fritidshjemmet Ryeshave, Rabensvej, (arkt. Erik Müller) er opret. 1963 af Red Barnet og har plads til 45 børn.

FDF har 1962 erhvervet en toetages ejd. ved Gammelting, som tidl. ejedes af KFUM; i stueetagen har kom. børnebibl.

Apoteker

Hjorte-apoteket, Apotekergade, fik i egenskab af slotsapotek 1557 privilegium som det tredie apotek n.f. Eideren; privilegiet fik stadfæstelse 1583. Efter byens brand 1627 havde apoteket 1682–1842 til huse i en stor bindingsværksbygn., der afløstes af den nuv. statelige bygn. fra midten af 1800t. (bygm. Paul Christiansen).

Litt.: Th. O. Achelis. Haderslev Hjorte-Apotek gennem 350 Aar. 1933.

Løve-apoteket, Nørregade, privilegium 1802, havde indtil 1959 til huse i Apotekergade, siden da i gl., nyindrettet ejd. i Nørregade.

Idræt og hygiejne

Stadion, Christiansfeldvej, er anl. 1934, men sen. udv. gentagne gange. Her er løbe- og springbaner, fodbold- og tennisbaner, finsk badstue, overbygget tribune m. siddepladser og et klubhus m. omklædningsrum m.v. Uden for det egl. stadion ligger tennisklubbens klubhus, og også fodboldklubben har eget klubhus, som medlemmerne 1961–62 som selvbyggere har opført n.f. indgangen til stadion. Roklubberne – dame- og herreroklubben – har deres bådehuse liggende n.f. Møllestrømmen ved Damparken, og Deutscher Ruderverein har sit s.f. Dammen ved Damstien. Det ty. bådehus blev natten til 18/4 1945 ødelagt ved sprængning og brand, som sen. viste sig at være påsat af værnemagten, og som gengældelse blev damernes bådehus ødelagt natten derefter; herrernes var overtaget af værnemagten. Haderslev skydekreds har eget klubhus m. indendørs skydebane ved Ejsbøl.

Haderslev-hallen er under bygn. ved Clausensvej og skal foruden idrætshal rumme en svømmehal (25 m), som fortrinsvis skal anvendes til undervisningsbrug, og i sikringsrummene i kælderetagen skal der indrettes skyde- og keglebaner. Hallen, der også skal anvendes som udstillingshal, ventes at stå færdig 1966. Anlægssummen bliver på op mod 4.000.000 kr.

Vandrerhjemmet har til huse Lembckesvej 4 i det tidl. idrætshus, nu en del af Louiseskolen.

Haderslev kommunale badeanstalt er indr. i Louiseskolen, Louisevej 7. En privat badeanstalt, Haderslev lys- og badeanstalt, er beliggende Jomfrustien 10.

Militær og CF

Kasernen, Christiansfeldvej 1, er opført af prøjserne 1886–88, da 2. bataljon af infanteriregiment von Manstein (slesvigske) nr. 84 fik garnison i H. Kaserneanlæggene s. 113 blev i årene indtil 1940 udv. m. forsk. tilbygninger, ligesom den tidl. realskole i Laurids Skausgade blev indr. til brug for garnisonen, som desuden råder over øvelsesarealer m. eksercerhus sv.f. omkørselsvejen og depotbygninger ved Louisevej. I H. er garnisoneret Slesvigske Fodregiment, der er opret. i Slesvig 1/10 1778, og som 1951 genskabtes af 3., 13. og 18. bataljon. Regimentet består i dag foruden af 2 bataljoner, hvoraf 1. bataljon ligger i Søgård, af 1. panserværnskompagni/brigade, 1. stabskompagni/brigade og endv. i Søgård stabskompagni/korps samt af Slesvigske Fodregiments musikkorps.

Litt.: Niels Friis. Slesvigske Fodregiment i krig og fred. 1953. Slesvigske Fodregiment. Årsberetning 1952 ff.

Hjemmeværnet. Haderslev er hjemsted for hjemmeværnsregion III, Marie Margrethevej 10, m. depot på Mariegård, og for lotteregion III, Grønningen 29, samt Hjemmeværnsdistrikt Haderslev, der har kontorer Apotekergade 1.

CF-kasernen, Vilstrupvej, er opf. 1953–55 som den første kaserne, der er bygget direkte til brug for civilforsvaret, som i H. hidtil havde haft garnison på Højskolehjemmet (nu Hotel Norden). Kasernen huser Sydjyske CF-kolonne, der består af 2 sektioner, hvortil der hvert år indkaldes 200 mand.

Kommunale værker

Gasværket, Jomfrustien 46. Det ældste værk blev taget i brug 1858, men har siden gennemgået betydelige ændringer og udvidelser. 1896 blev det fuldstændig moderniseret, og 1921–22 fik det nyt ovnanlæg. 1962 blev værket omb. til at fremstille spaltegas af flydende gas. I det første driftsår produceredes ca. 70.000 m³ gas, 1963–64 1.828.000 m³, men gasproduktionen vil i fremtiden gå jævnt tilbage, idet der ikke mere udlægges nye gasledninger.

Elforsyningen. Det første elværk blev sat i drift 1901, og fra 1911 gik byen i samvirke m. et privat elektricitetsselskab i Christiansdal, som 1917 blev overtaget af købstaden. 1934 stod elværket over for at skulle udvides, men i stedet indtrådte kom. som andelshaver i Sønderjyllands Højspændingsværk i Åbenrå, som fra 1959 overtog hele elforsyningen i H., hvorefter elværket nedlagdes, og der byggedes en fordelingscentral ved gasværket.

Vandværket er opf. 1899 på Eskærshøj ved Vandlingvej, hvorfra der allr. i hertug Hans den Ældres tid blev ledet vand i en træledning ned under fjorden til slottet Hansborg, og fra slutn. af dette år kunne de få tilsluttede forbrugere forsynes m. vand fra det nye værk. Til oppumpning af vandet blev der anv. vindmotorer, men da de viste sig at være uegnede, blev driften kort efter omlagt til damp. 1924 blev der ved enden af Marielystvej opført et vandtårn, idet forsyningsnettet blev delt i to trykzoner. 1935 blev der for at sænke vandets jernindhold bygget et nyt filteranlæg, og samtidig gik man over til elektrisk drift. Vandforbruget var imidlertid stadig stigende, hvorfor der 1940 ved Jernbanegade blev anl. et hjælpeværk, der ved bygn. af vejbroen over omkørselsvejen blev indbygget i den ene bropille. 1954 byggedes der et nyt vandtårn n.f. byen ved omkørselsvejen, idet trykket i de højtliggende zoner ikke var tilstrækkelig stort, og for tiden er man i gang med forberedelser til en ny udv., som vil være nødvendig inden 1970.

Litt.: Haderslev Bys Vandforsyning 1899–1949. 1949.

Haderslev offentlige slagtehus, Jomfrustien 42, er opret. 1924–25, men er 1964 overgået til et A/S. Her udføres levnedsmiddelkontrollen, og her er indr. et mælkelaboratorium under stadsdyrlægens kontrol.

Haderslev eksportstalde, Jomfrustien 44, er opf. 1921 og drives af et A/S.

Renovationsanlægget m. forbrændingsanstalt, Ribe Landevej 95, er anl. 1948, men er nu forældet og vil blive afløst af et forbrændingsanlæg ved Fjordagervej. Det nye anlæg er febr. 1965 udbudt i licitation og ventes færdiggjort 1966. Anlægget vil komme til at koste 3.000.000 kr.

Haderslev fjernvarmecentral, Gravene 2 A, er et privat andelsselskab, som er indr. i det gl. elværk. Selskabet er startet 1959 m. 82 andelshavere, men tilslutningen har siden været stærkt stigende, og ved beg. af 1965 var der 850 andelshavere. I forb. m. anlægget af en kommunal forbrændingsanstalt ved Fjordagervej vil der i det kommende år blive bygget en spidsbelastningscentral, som skal udnytte varmen fra forbrændingen.

Et mekanisk rensningsanlæg er ved at blive opført på sydhavnen ved Fjordagervej og bliver taget i brug 1965.

Trafik, post, told

Jernbanevæsenet. Byens ældste jernbanestation er Haderslev H i Jernbanegade. Den blev opf. 1864–66 til brug for den maj 1866 åbnede Haderslev-Vojens-bane. 1950 indrettedes den tidl. ty. Friedrichs-Schule, opf. 1831 og opkaldt efter Fr. VII, som Haderslev Bystation, Nørregade. Amtsbanegården ved Jomfrustien, opf. 1898–99, blev nedlagt 1950 og bygn. nedrevet 1962, idet amtsbanerne H.-Christiansfeld, H.-Årøsund, H.-Ustrup-Over Jerstal-Toftlund-Arnum-Skærbæk, H.-Vojens-Gram-Arnum-Rødding og H.-Skodborg nedlagdes i årene 1932–39.

Rutebilstationen, Nørregade 54, i moderne bygn. m. overdækket afgangshal, som blev taget i brug 1/11 1961. Den ejes af Ruteautomobil-Aktieselskabet for Haderslev Amt og By, som driver i alt 25 ruter i Haderslev a. m. tilstødende områder og beskæftiger ca. 50 chauffører foruden værkstedspersonale. Det stiftedes 1937 og har en aktiekapital på 275.000 kr., der fortrinsvis er på private hænder, idet dog Haderslev by og a. samt en række sognekommuner ejer en mindre aktiepart. Fra Haderslev rutebilstation udgår der 16 ruter, af hvilke DSB driver 2.

Byomnibusserne drives af et privat selskab og betjener m. 3 busser 5 ruter.

Posthuset, Gravene, en toetages gulstensbygn., opf. 1926 (arkt. Knud Lehn Petersen), omb. 1959. 1875–1926 havde postvæsenet lokaler i egen bygn. Ved Postgården og i Nørregade. – Telegraf- og telefonstationen har siden 1942 haft lok. i nybygningen Svinget 2 (udv. 1964).

Litt.: A. H. Behrendt. Haderslev Postkontor 1649–1949. 1949.

Toldkamret, Skibbrogade 6, opf. 1911–12 (arkt. Gram) m. kontorer for havnetoldkontrollen og toldopsynet og vejerbod i tilbygning.

Andre bygninger

Bispegården m. stiftsøvrighedens kontorer, Ribe Landevej 37, er opf. 1922–24 (arkt. Brummer).

Den gamle brandstation, Smedegade 1, er nedlagt som sådan, idet brandslukningstjenesten 1962 er overgået til Falck-Zonen, men benyttes stadig som garage for det kommunale CF’s brandslukningstjeneste; den agtes fjernet.

FDF har til huse i den KFUM tidl. tilhørende bygn., Gammelting 5, hvor der foruden mødelokaler er indr. kollegieværelser for unge, ligesom børnebiblioteket har til huse her.

Frelsens Hær har mødelokaler og officersbol. i Naffet 14.

Frimurerlogen, Jomfrustien 12, se s. 121.

KFUK og KFUM har til huse Lembckesvej 10 i en tidl. ty. hospitalsbarak, som 1949 er overflyttet hertil og indr. med mødelokaler og bol. for en bestyrer el. pedel.

KFUM.s soldatermission driver to hjem i Haderslev, for militæret, Louisevej 2, og for CF-mandskabet, Vilstrupvej 53.

Odd-Fellow logen, Jomfrustien 38 A, se s. 121.

Byens fem præstegårde. Den danske præstegård, Præstegade 20, er bol. for domprovsten, medens den ty. sognepræst, som efter genforeningen havde bol. i den gl. præstegård, Præstegade 14, opf. 1751, 1957 fik en ny pgd. i Klostervænget; endelig har Vor Frue so. endnu en præstebol., Hertug Valdemarsvej 1 A, som s. 116 bebos af hospitalspræsten. Gammel Haderslev so.s præstegård er beliggende Ribe Landevej 17, og den katolske præst har sin bol. ved Sankt Marie kirke, Mariegade 8.

Redningskorps. Falck-Zonen har kontor og station i den 1961 opførte nybygn. på hj. af Åbenråvej og omkørselsvejen.

Pengeinstitutter

Haderslev Bank, Nørregade, opret. 1875; bygn. opf. 1914 (arkt. P. Gram), omb. 1957 (arkt. Grønlund Larsen og Bank Rasmussen). Filialer i Christiansfeld, Sommersted, Gram, Rødding, Skodborg, Vojens, Toftlund og Agerskov (Jubilæumsskrift ved Chr. Hübbe og Johs. Andersen 1925).

Haderslev Creditbank, Nørregade, opret. 1875, andelsselskab indtil 1945, derefter A/S. Bygn. erhvervet 1901, nybygn. under opførelse i Nørregade 1965.

Filial af Handelsbanken, Nørregade, opret. 1920, da den overtog Schleswig-Holsteinische Banks filial. Bygn. opf. 1922 (arkt. E. Thuren). Filial i Christiansfeld.

Filial af Andelsbanken, Gravene.

Haderslev Byes Spare- og Laanekasse, Nørregade, opret. 1819.

Haderslev Amts Sparekasse, Gravene, opret. 1901.

Sparekassen for Haderslev Byes Omegn, Nørregade, opret. 1856. Filialer i Hoptrup, Vojens og Øsby (Jubilæumsskrifter ved A. Svensson 1931 og Bjørn Svensson 1956).

Sønderjyllands Kreditforening, Åstrupvej 13, stiftet 1920, reviderede statutter 1958, har til huse i gl. ejendom (»Marielyst«), opf. i første halvdel af 1800t. af herredsfoged v. Krogh (Jubilæumsskrift 1945).

Den afløste den 10/11 1909 stiftede Nordslesvigsk Kreditforening, der havde været et vigtigt led i jordkampen (s. 27), men trådte i likvidation dec. 1921.

Hoteller og restauranter

Høppners Hotel, Nørregade, har til huse i et fornemt barokhus, som er bygget efter branden 1759, og hvor der siden har været gæstgiveri og hotel. Ejd. blev opført af generalpostamtet som postkontor og fungerede også som sådant indtil 1814. Den er 1965 overtaget af Haderslev Håndværkerforening.

Litt.: Olav Christensen. Høppners Hotel 1760–1960. 1960.

Hotel Norden, Storegade, er indr. i det tidl. højskolehjem og forsamlingshus. I slutn. af 1800t. var det p.gr.af Köller-politikken vanskeligt for da. foreninger at skaffe sig husly, hvorfor der rundt om i Sønderjylland voksede forsamlingshuse frem. I H. byggedes Forsamlingshuset 1902, men det dækkede ikke behovet, hvorfor det som nabo fik Højskolehjemmet 1906. De to bygn. blev 1913 forbundne m. en mellembygn., og det meste af byens da. foreningsliv udfoldede sig derefter her indtil genforeningen. I årene derefter blev Højskolehjemmet, som komplekset nu kaldtes, gentagne gange omb. og kom fra 1940 til 1955 til at huse C.B.U.-kolonnen. Da denne var fllyttet ud, blev der gennemført en meget gennemgribende rest. og ombygning, som gav byen et moderne og tidssvarende hotel.

Harmoniens Hotel, Gåskærgade. Ved en tilbygning 1955 blev Harmoniens selskabslokaler udv. med en moderne hotelbygn.

Missionshotellet, Jomfrustien. Hotel Flensborg, Gravene. Borgerforeningen, Jomfrustien/Slotsgade. Sømandshjemmet, Gasværksvej.

Et motel m. restauration er 1965 opf. ved omkørselsvejen umiddelbart s.f. Dammen.

Af restauranter skal nævnes: Eksportcafeen, Østergade. Expresso, Torvet. Håndværkerforeningen (Skulderbladet), Gammelting. Hos Behrens, Jomfrustien. Folkets Hus, Gåskærgade. Hansborg, Hansborggade. Hjørnet, Allégade. Jørns kro, Storegade. Rasmussens restaurant, Torvet. Viborg, Storegade.

Anlæg

Foruden en lang række små anlæg rundt omkring i byen ved Gammelting, Skibbrogade, Parkvej og Ribe Landevej m.fl. skal flg. nævnes:

Anlægget el. Kløften ø.f. Christiansfeldvej har i sig resterne af den gl. landevej til Kolding, som her har haft karakter af en hulvej, og hvis lange række af smukke, gl. træer, som fortsætter på den anden side af Christiansfeldvej forbi stadion til campingpladsen ved det hvide vandtårn. Friluftsteatret, som kan rumme over 2000 tilskuere, er blevet anl. her 1955. I umiddelbar forb. m. Kløften ligger anlægget omkr. det røde vandtårn.

V.f. byen n.f. Ribe Landevej og jernbanen ligger den 3 ha store banke Bøghoved, s. 118 som på foranledning af Johan Sigismund von Møsting, der var amtmand i Haderslev 1789–1804, blev beplantet m. bøgetræer og m. sin karakteristiske kuppelform stadig er med til at præge bybilledet.

S.f. byen ml. Åbenråvej og Vandlingvej er der langs m. Skinkelsbæk og dens forlængelse Humlegårdsbæk udlagt et grønt område, i hvilket der ved en mindre opdæmning er anl. en skøjtebane, men som i øvrigt skal henligge nogenlunde i naturtilstand.

Damparken, der med sine 9 ha er byens største anlæg, omfatter dels den tidl. Damhalvø, som er blevet gennemskåret af en kanal, der forbinder Møllestrømmen m. den indre Damsø, som er på ca. 4,6 ha og opstod, da omkørselsvejen blev anl. på en dæmning over Dammen, og dels de arealer, som blev fyldt op på begge sider af denne vej. Parken er anl. af havearkitekterne Tyge Hvass og Eywin Langkilde samt af arkt. Erik Erstad-Jørgensen og rummer m. sumphaven, rosenhaven, smukke gangbroer og ved sin nære tilknytning til den højtliggende Klosterkirkegård en mængde skønhedsværdier. Fra den indre Damsø er der i sommerhalvåret på ny daglig sejlads til Damende, efter at den havde været standset i nogle år p.gr.af den store katastrofe 1959, da 57 mennesker en strålende sommersøndag den 8. juli omkom i den gl. Dambåd, som blev ødelagt ved en eksplosionsagtig brand. En tur gennem Damparken er den naturlige beg. på en vandring ad den naturskønne Geheimerådens sti, som over Erlev, gennem Pamhule skov og over Hindemade fører til Damende og videre over Fredsted langs Ribe Landevej tilbage til byen. Byen købte 1963 Dammen af den da. stat og er i gang med at rense den for skidtfisk, for at der ved udsættelse af yngel kan skabes basis for lystfiskeri.

Fuglegården s.f. Møllestrømmen ved Ny Erlevvej har en rig fuglebestand, ca. 40 forsk. arter.

Mindesmærker

Ved byens 600 års jubilæum 1892 rejstes der på Slotsgrunden en beskeden obelisk af sort, poleret granit til minde om byens store velgører hertug Hans den Ældre (1521–1580). Stenen er 1949 flyttet længere mod ø. til et lille anlæg ml. den indre havn og Skibbrogade.

Ved havnen ud for hjørnehuset til Toldbodgade minder en lille sten m. angivelse af vandstanden om den store stormflod og oversvømmelse 13/11 1872.

Ved indgangen til Klosterkirkegården er der 1927 rejst et mindesmærke over faldne fra 1914–18 udf. af stenhuggermester Oluf Petersen efter tegn. af arkt. Peder Gram. Det bærer navnene på 112 da. fra Vor Frue so., som i første verdenskrig faldt som ty. soldater. Mindesmærket er noget ejendommeligt opbygget af en høj, ottesidet sokkel af kvadersten, hvori de faldnes navne er indhugget, og en ovenover anbragt stendysse, hvis overligger bærer årstallene 1914–1918. I sokkelens ene side er indhugget forfatteren Erich Erichsens digt:

I Borgerforeningens have ud mod Jomfrustien blev der 1935 afsløret en mindesten over faldne fra første verdenskrig fra 2. bataljon af regimentet von Manstein (slesvigske nr. 84), som indtil 1920 havde ligget i garnison i Haderslev.

I et lille anlæg ved Parkvej rejstes der 31/10 1937 et minde for det sidste danske årsmøde 1914, da over 10.000 danske var samlede sidste gang før den store krig for ved en magtfuld tilkendegivelse at vidne om danskhedens fremgang og at lytte til det da. Sønderjyllands dav. store førerskikkelse, rigsdagsmand Hans Peter Hanssen, som sluttede sin tale med Hostrups ord:

I Hertug Hans hospitalets lille grønnegård afsløredes 27/11 1940 et mindesmærke, en poleret granitsøjle m. en urne, stående på en firkantet granitsokkel, som bærer navnene på de fire soldater, der den 9. april 1940 faldt ved Sønderbro og ved kasernen: Kornet Frode Munch Vesterby og de menige Hans Christian Hansen, Oluf Arthur Hansen og Niels Møller Schmidt.

Ved Åbenråvej blev der 4/5 1947 afsløret en sten af granit, rejst af de samvirkende soldaterforeninger i Haderslev til minde om det sidste angreb, Royal Air Force s. 120 gennemførte her på egnen mod en ty. militærkolonne 4/5 1945. Stenen bærer indskriften: Hertil angreb R. A. F. den 4. maj 1945.

I kasernens s.mur blev der 29. aug. 1948 og 9. april 1949 afsløret mindeplader m. navnene på 12 og 4 soldater fra Slesvigske fodregiment, som var faldet under kampene 9. april 1940, el. som sen. havde mistet livet under Danmarks frihedskamp.

Frihedskampens ofre fra by og egn er mindet i en granitsten, som afsløredes 5. maj 1949 i Damparken på skråningen op mod Klosterkirkegårdens n.side, og som bærer flg. 10 navne:

Genforeningsstenen ved Gammelting, afsløret 10/7 1950, er udf. af billedhuggeren Gunnar Hansen, der som motiv har benyttet Joakim Skovgaards afstemningsplakat fra 1920, som igen er inspireret af Henrik Pontoppidans digt, hvis første vers er indhugget på stenen:

I huset Møllepladsen 2 er der indmuret en mindeplade over stænderdeputeret, købmand Peter Hiort Lorenzen, der havde sin købmandsgård her, og som 11. nov. 1842 talte dansk i stændersalen i Slesvig. En omstridt statue af ham, til hvilken der allr. i 1920rne blandt andet ved salg af mærkater m. hans billede blev indsamlet midler, men som bystyret ikke ønskede at give plads på et off. sted, er rejst i Højskolehjemmets (nu Hotel Nordens) have. Ved anlægget af Damparken, da skellet ml. haven og parken blev slettet, kom statuen, der er udf. af billedhuggeren Carl Mortensen, på en måde til at stå i parken og fik således en ret fremtrædende placering.

En anden plade er anbragt på huset Badstuegade 10 til minde om arkitekturmaleren Heinrich Hansen, der er født her 23/11 1821.

Indtil 1920 stod der på Torvet en 1890 rejst zinkstatue af kejser Wilhelm 1, som blev fjernet jan. 1920, efter at den i nogle dage i anledning af fr. alpejægeres ophold i byen som besættelsestropper havde været indpakket i sækkelærred. I Gammeltings lille anlæg stod et mindesmærke over slesvig-holstenernes oprør 1848–49–50. Det blev ligeledes fjernet 1920, men da man fra ty. side ønskede stenen rejst igen, evt. på en kgd., blev den illegalt fjernet fra det skur ved havnen, hvor den blev opbevaret, slået i stykker og sænket i fjorden.

Foreninger og selskaber

Af foreninger og selskaber af mere almen interesse skal her nævnes flg.:

Loger og lign. sammenslutninger: Frimurerlogen, Jomfrustien, er opf. 1832 som kornlade og har i 1870erne været anv. til kaserne, men blev 1882 overtaget af frimurerordenen og delvis indr. som logebygn. Den gennemgik 1919 en gennemgribende ombygning, men blev 1943 beslaglagt af værnemagten, hvorfor en større restaurering på ny blev påkrævet og gennemført 1947–48, da bygn. fik sin nuv. façade. Sankt Johannes logen Josva til de tre Broer, der er stiftet 1882 og er overgået til Den danske Frimurerorden 1921, og kapitelinstruktionslogen Korset og Løverne, som er stiftet 1957, har til huse her.

Litt.: Olav Christensen. Frimureriet i Haderslev. 1957.

Odd-Fellow logen, Jomfrustien, er opf. 1936 (arkt. Anders Thorbøll) og huser Odd-Fellow loge nr. 59 Hiort-Lorenzen, der er stiftet 1925, og Rebekkaloge nr. 19, Alexandra, der er stiftet 1930.

Tempelridderordenen, logen Hertug Hans, har lokaler Ny Allégade og er stiftet 1947. Haderslev Rotary-Klub. Haderslev Round Table. Y’s Mens Club (1962). Haderslev Lions Club (1963). Sct. Georgs Gilderne, 1. gilde er stiftet 1939.

Afholdsloger m.v.: I.O.G.T.-logen, Ny Allégade. N.I.O.G.T.-logen, Skolegade. Blå Kors og Hvide Kors.

Nationale og kulturelle foreninger: Haderslebener Bürgerverein er opret. 1838 med s. 122 såvel danske som tyske stiftere og som en egl. borgerforening, men udviklingen førte med sig, at foreningen blev slesvig-holstensk og i dag er byens ty. hovedforening. Foreningens ejd., Jomfrustien/Slotsgade 33, har netop gennemgået en gennemgribende restaurering og rummer en smuk, moderne teatersal foruden selskabslokaler og hotelværelser.

Litt.: Bürgerverein zu Hadersleben. 1938.

Selskabet Harmonien blev opret. midt under treårskrigen 1849 og fik til huse i den røde bygning Gåskærgade 19, som blev overtaget som ejd. 1853. I tidens løb er der gennemført en del småændringer, men en egl. udvidelse fandt først sted 1935, da en stor sal m. scene og en teaterrestaurant blev tilbygget. Byens gl. teater, der var opf. 1856 og lå ved Gammelting, brændte imidlertid 1936, og man måtte derfor i sidste øjeblik foretage forsk. ændringer, da Harmonien nu måtte indstille sig på at yde husly til alle da. teaterforestillinger. En ny udv. og modernisering gennemførtes 1942–43, men såfremt Harmonien fremdeles skal kunne løse opgaven som byens teater, må en gennemgribende modernisering af såvel teatersal og scene til. I den hvide sal i den gl. hovedbygn. trådte Fr. VII 1863 dansen m. borgerskabets damer, og her blev digteren Edvard Lembckes digt »Modersmålet« sunget første gang 1859.

Litt.: Harmonien. Træk af danskhedens historie i Haderslev gennem 150 år. 1949.

Haderslev Håndværkerforening, der er stiftet 1857 på Skulderbladet, har 1942 købt denne ejd.; men efter at foreningen 1965 har købt Høppners Hotel, er en påtænkt ombygn. opgivet.

Litt.: Olav Christensen. Haderslev bys håndværk. 1957.

Haderslev Handelsstandsforening er opret. 1844. Haderslev Skydeselskab af 1857 (Olav Christensen. Haderslev Skydeselskab af 1857. 1957). Haderslev Turistforenings turistbureau på Gravene er åbent i sommermånederne.

Haderslev Korforening er opret. 1921 (Victor Kühnel. Haderslev Korforening. 1946). Haderslev Kunstforening. Haderslebener Musikverein. Haderslev Teaterforening (N. Th. Thomsen. Haderslev Teaterforening 1923–48. Edmund Melander. Haderslev Teaterforening gennem 40 år. 1963). Haderslev Arkiv- og Museumsforening er opret. 1954 som støtteforening for amtsmuseet og byhistorisk arkiv. Selskabet til Bevarelse af gamle Bygninger i Haderslev er stiftet 1964 som resultat af det røre, som opstod i byen, da Torvet 4 var blevet skadet af brand, og spørgsmålet om bevarelsen af det værdifulde, gl. hus var blevet aktuelt.

Haderslev samvirkende Idrætsforeninger (H. s. I. 1927–1952). Haderslev Fodboldklub (Chr. Petersen. Haderslev Fodboldklub gennem 50 år. 1956). Haderslev Idrætsforening (Ingv. Kortegaard Pedersen. Haderslev Idrætsforening 1922–47). Haderslev Tennisklub. Haderslebener Turnerbund (Haderslebener Turnerbund gegründet 1864. 1965).

Haderslev Sygekasse er stiftet 10. dec. 1920 som afløser af »Ortskrankenkasse Hadersleben« og har til huse i egen bygn. i Nørregade (Haderslev Sygekasse 1920–1945. 1945).

Fortsættelsessygekassen »Sønderjylland«, Nørregade 39, er opret. 1929 for pers., som ikke kan være A-medlemmer af en statsanerkendt sygekasse (Sygeforsikringsforeningen Sønderjylland 1929–1954. 1954).

Den danske Menighedspleje er opret. i 1890erne af kredse fra Haderslev Frimenighed, medens Den tyske Menighedspleje opretholdes af Deutscher Frauenverein; men de to foreningers udgifter til hjemmesygeplejen dækkes i dag af det offentlige.

Af soldaterforeninger nævnes: Selskabet De Danske Forsvarsbrødre (Chr. Petersen. S. D. D. F. i Haderslev og omegn. 1950). 2. Regiments Soldaterforening. Dansksindede sønderjyske Krigsdeltagere 1914–1918. Foreningen for sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.

Gamle huse

Den sidste Menneskealders voldsomme Decimering af ældre, arkitektonisk værdifulde Bygninger i danske Købstæder har indtil nu ikke i særlig Grad præget Haderslev, der med sin vidt udstrakte, gamle Bykerne og sine talrige bevarede Ejendomme fra 16. Aarh. til 19. Aarh.s Slutning kan betragtes som en af Landets interessanteste Byer, set fra et arkitekturhistorisk Synspunkt.

Om Byens middelald. Bebyggelse træffes nu og da Mindelser, mest markant i Form af et af to Krydshvælvinger dækket Kælderrum i Apotekergade. Kælderen kom for Dagen 1960 ved Fornyelsen af Ejendommen Nr. 11 og er bev. under Nybygningen. (Haderslev Amts Museum, 1961, 13–21, om Fundet af en lign. nu sløjfet Kælder i Højgade 1 se Haderslev Amts Museum, 1953, 23–28).

Ved en umiddelbar Betragtning af Husene i Byens gl. Gader, fremtræder deres Façader ofte i en diskret grundmuret el. pudset empireagtig Iklædning fra 1. Halvdel af 19. Aarh. Disse Façader er i sig selv af betydelig arkitektonisk Værdi, men s. 124 bag dem skjuler der sig hyppigt Huse af Bindingsværk og af langt ærværdigere Ælde, og Façaderne tilslører ligeledes undertiden, at det ældre, bagvedliggende Hus tilhører den i Senmiddelalderen og Renæssancen netop i det sydl. Jylland og i Tyskland saa almindeligt forekommende Gavlhustype. Kun i Slotsgade er Façadeændringerne ikke mere vidtgaaende, end at Hustypen stadig sætter sig markante Præg paa Gadebilledet, men dér som andre Steder i Byen er det navnlig i Gaardinteriørerne, man faar Indtryk af de karakteristiske Gavlhuse, som strækker sig ned langs de smalle Grundes Matrikelskel, idet de i Ryk aftager i Dybde og saaledes lader Gaardspladsen udvide sig.

Slotsgade 21 er et kraftigt Gavlhus, omb. 1821 over gl. Kældre; paa Bagsiden sidder en ornamenteret Sandstenstavle fra 1570 med Indskriften: Wer Got vertrawet, hat wol gebawet. I Nr. 23 ligger bag en diskret, grundmuret og kalket Façade Byens maaske ældste Hus, hvis Overgangsfod mod Gaarden er prydet med korsmærkede Kølbuer, og hvis Stolper i 2. Stokv. er forlængede med dekorerede Stolpeskæl ned over de bærende Bjælkehoveder. Med glatte Stolpeskæl og enkle Knægte under Overgangsfoden fremtræder Slotsgade 31 mod Gaarden, mens Nr. 15 mod Gaden har en sen. ændret Gavl m. Aarstal 1632 i Murankre og til Gaarden det kraftigt udkragede 2 Stokv.s Bindingsværks-Gavlhus, hvortil der slutter sig et tilbagerykket Sidehus i ét Stokv. I Nr. 17 er Gavlhuset ikke udkraget til Gaarden, men har Højstolper, ligesom det ses i Nr. 20, hvor der bag den noble, pudsede, klassicistiske Façade gemmer sig et af Byens mest maleriske Gaardpartier. Her udmærker Sidehuset sig ved at have en usædvanlig kraftig Udkragning, flot profilerede Knægte, kvaderbesatte Bjælkehoveder og krydslagt Fyldtømmer i 2. Stokv.

Fra 1591 stammede den i 1880erne nedrevne Ejendom Naffet 12, »Provstegaarden«; den var rigt udstyret m. Volutknægte og Rosetter i Bindingsværket. Tilbage i den nye Ejendom sidder Portbjælken m. Indskrift: CHRS PORTA SALUTIS samt Dateringen. Et andet rigt udstyret Bindingsværkshus, Slotsgrunden 7, fra første Fjerdedel af 17. Aarh., er ligeledes helt forsvundet i de sen. Aar. Sparsomme Rester af et Gavlhus er bevaret paa St. Klingbjerg 5, næsten kun Gavlens Fodbjælke m. Indskrift: Pax intrantibus, Salus exeuntibus, Foelicitas inhabitantibus (Fred for dem, der gaar ind, Frelse for dem, der gaar ud, Lykke for Beboerne).

I øvrigt forekommer Snitværk kun sjældent paa de i Byen spredte Bindingsværkshuse fra 17. Aarh. Dog afsløredes det, at Ejendommen, Torvet 4, der 1964–65 blev rest. (ved arkt. H. H. Engquist) efter en Brand, var prydet m. udskårne Dekorationer fra o. 1600 og en opbyggelig latinsk, kun fragmentarisk bev. Indskr. (Haderslev Amts Museum, 1963, 32–36). Dette Hus er kun et af en enestaaende Samling af Bindingsværksgavlhuse, som trods sen. Tiders Forandringer og Ombygninger dog stadig danner en karakterfuld Indramning af Torvet. Nr. 13 og 14 er stærkt ændrede; men det førstnævnte har mod Højgade profilerede Knægte. Bedre bevarede er Nr. 5 og Apothekergade 1, der hører med til Torvets Randbebyggelse. Nr. 7 har mod det smalle Stræde til Kirkepladsen bev. smukke konsolformede Knægte og krydsede Skraastiver (Andreaskors) i Undertavlene. Baade Nr. 6, 7 og 8 har helt mistet deres opr. Gavle; navnlig Gavlen paa det sidstn. Hus var monumental, i Grundmur og m. Aarst. 1640 i Jernankre.

Fra det 18. Aarh. stammer en hel Række Bygninger, hvoriblandt et Par af fornem arkitektonisk Kvalitet, nemlig Amtgaarden paa Ribevej og Annekset til Hertug s. 125 Hans’ Hospital. Amtsgaarden, opf. ca. 1760, er et 17 Fag langt Hus, hvis grundmurede, hvidtede Façade er diskret opdelt af Pilastre og Partier med Kvadermuring, mens Midtpartiet fremhæves af en lille, tresidet Frontispice. Bygningens Virkning i Bybilledet har lidt ved Omkørselsvejens Anlæg, hvorved nogle Udbygninger maatte nedrives, samt ved Fældningen af Gadens store Allétræer. Hospitalets Anneks, der ligger lige S.f. selve Hospitalet, er et mindre Hus i en Etage med stor, trefags Kvist paa Midten af Façaden, der har flade Lisener og Kvadermuring ved Hjørnerne. Bygn. er, som en Sandstenstavle med Rococodekorationer fortæller, opf. 1787. Meget enkel, dog med Façaden leddelt af Lisener, fremtræder den gl. Latinskole ml. Domkirkepladsen og Smedegade. Den er opf. 1735 (sen. forhøjet) af Munkesten fra Hansborg. Anvendelsen af Lisener findes endv. paa den grundmurede Ejd. Storegade 35, i Gavlhusene Nørregade 7 og Præstegade 14, og paa den gl. Præstegaard, opf. 1751 og ændret 1794. I 1759 hærgedes s. 126 Kvartererne omkr. Nørregade, Gravene og Storegade af Ildebrand. Fra Genopbygningen Aaret efter Branden er bevarede enkelte Huse med Indskriftstavler paa Tysk, saaledes det statelige Høppners Hotel, hvis opr. Façade i to Etager dog i nyere Tid er forhøjet med én Etage, og det lille nu meget ødelagte Kvisthus, Storegade 27. Helt ombygget er Løveapoteket i Nørregade, men over Porten sidder endnu Mindetavlen fra 1760. Dette Aarstal læses ogsaa i store Jerntal paa det ganske enkle, men nu meget ombyggede, grundmurede Hus, Gaaskærgade 66, som i øvrigt udmærker sig ved en prægtig Dør med Frederik d. Femtes kronede Monogram. Opr. uden for den gl. Bygrænse, Ribevej 13, ligger en særdeles smukt bev. Ejd. m. stor Gavlkvist mod Vejen, bygget af Bindingsværk, der sen. er overpudset og malet. Fra 1762 stammer det maleriske Ridehus paa Havnen, opført til det holstenske Lansenérregiment 1762 med sorttjæret Tømmer i Bindingsværksmurene og et stort, afvalmet Tegltag. Bygn. anvendes nu til Pakhus. Fra Beg. af 19. Aarh. og helt op til dets Midte præges det kvalitetsbetonede Byggeri af en ganske bestemt Hustype, som er karakteristisk ved at være grundmurede af smaa, gule Flensborgsten; de er dybe med relativ lav Tagrejsning og har oftest halvvalmede Gavle og murede Strømskifter i Gavlene, pudsede og kalkede el. i blank Mur med enkelte, hvidtede Detailler paa Façaden, navnlig Gesimserne. Særdeles karakteristiske Eksemplarer paa Hustypen er Storegade 87 og Aastrupvej 13 (Marielyst), begge i to Etager og kalkede. Marielysts S.gavl er beklædt med sorttjærede Brædder (som det ofte ses i Christiansfeld) og foran dette elegante Landsted springer en gl. Fontæne af Støbejern. En af Byens Pladser, Gammelting, præges helt af denne Bygningstype ved mod V. at være begrænset af Retsbygningerne, der ligesom den lige S.f. beliggende Bystation (opf. 1830, opr. Friedrichschule) staar i blank Mur med ganske enkelte, hvidtede Detailler. Fine og beherskede Enkeltheder præger Gavlhuset Slotsgade 27, Lavgade 12, Klosteret 28 og ikke mindst Gavlhuset Højgade 3, der er fra Midten af 19. Aarh. med forfinede Detailler paa Façaden, navnlig de vitrineagtige Vinduer paa hver Side af Indgangsdøren. Helt enkle er Moltrupvej 1 og Plejehjemmet paa Louisevej, begge i én Etage, Amtsygehuset (fra 1839), Mølleplads 6 (Hiort Lorenzens Gaard med Mindetavle) og 2, »Harmoniens« lange, rødkalkede Bygning i Gaaskærgade, opf. ca. 1850 (med samtidig bev. »hvide Sal«) og »Skulderbladet«, der i Forbindelse med et Tvillinghus (Alderdomshjemmet) dannet et fasttømret Bygningskompleks paa Gammelting. Et karakterfuldt Hus og nært beslægtet med de ovenomtalte er Vandmøllebygningen paa Møllepladsen, fra 1827. Hjørnerne af Gavlen mod Pladsen har kraftige Affasninger, en praktisk Foranstaltning, der genfindes adsk. Steder i Byen, og som her er anvendt arkitektonisk bevidst. Uden for denne Gruppe af Bygninger falder Naffet 2, det gl. Amtskontor, en toetagers, glat Bindingsværksbygn. fra ca. 1800, med smuk Trappe indvendig, samt Badstuegade 16, opf. 1821 (dat. paa Gaardsiden) og som er blandt Byens bedste Arkitekturminder. Den grundmurede Façade i to Etager har flade Pilastre ved Hjørnerne, kvadermuret Midtparti om Døren, hvorover en stor Niche med Figur, og i det næstyderste Fag i hver Side en halvrund Karnap. Som den smukkeste og bedst bevarede Eksponent for en særl. lille Gruppe af Huse fra 19. Aarh.s Midte staar Naffet 1, helt behersket af den store, nyklassiske udformede Kvist med det meget fladbuede Vindue i den lave Fronton. Ved Siden af dette Hus ligger Byens gl. Sprøjtehus, sen. omdannet til Butik. Maleriske og velbevarede gl. Gadepartier findes i Gaderne omkr. Slotsgade s. 127 og Naffet, i Slagtergade og Gaaskærgade, Ny Brandvej og i Vestergade, navnlig Numrene 17–27 med en Række lave Trefagshuse med Bræddegavle. Rundt om i Byen sidder endnu en Del udskårne Døre i Louis XVI-Stil, for Eks. Slotsgade 12, St. Klingbjerg 2, Gaaskærgade 27, Magestræde 1 og 7, og L. Skousgade 37. En særlig prægtig Dør fra Ejd. Torvet 3 opbevares paa Museet. Katedralskolens Bygn. mod Gaaskærgade (se Side 104) er en god Prøve paa Tidens Latinskolebyggeri, opf. 1853–54 af Bygningsinspektør Winstrup, der ogsaa 1855 radikalt ombyggede det gl. Raadhus i Lavgade. Det præges trods en Forhøjelse i 1897 stadig helt af denne Ombygning.

Statistik.

Indbyggerantallet i H. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 19.735 indb. fordelt på 7070 husstande (1769: 3141, 1803: 3635, 1845: 6128, 1860: 8012, 1890: 8397, 1900: 9201, 1930: 14.487, 1955: 18.867). Opgjort på grundlag af folkeregistret var indbyggerantallet i H. kbst. 1/1 1965: 19.919 indb. Inkl. forstadsbebyggelsen Erlev by i Gl. Haderslev kom. var indbyggerantallet 1960: 19.930 indb. fordelt på 7119 husstande (1955: 19.075).

Efter erhverv fordelte befolkningen i H. kbst. sig 1960 i flg. grupper: 258 levede af landbr. m.v., 6715 af håndv. og industri, 4117 af handel og omsætning i øvrigt, 1278 af transportvirksomhed, 3130 af administration og liberale erhverv, 781 af anden erhvervsvirksomhed og 3285 af formue, rente, understøttelse olgn.; 171 havde ikke givet oplysning om erhverv. – Inkl. forstadsbebyggelsen var fordelingen efter erhverv flg.: 273 levede af landbr. m.v., 6783 af håndv. og industri, 4137 af handel og omsætning m.v., 1286 af transportvirksomhed, 3148 af administration og liberale erhverv, 786 af anden erhvervsvirksomhed og 3314 af formue, rente, understøttelse olgn.; 203 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958: 203 virksomheder inden for fremstillingsvirksomhed; de havde et personel på 1468, en årsomsætning (1957) på 83,9 mill. kr. og årlig en lønudgift på 11,4 mill. kr. Af bygge- og anlægsvirksomheder var der 126 m. 739 beskæftigede og en årsomsætning på 19,4 mill. kr. og en lønudgift på 5,4 mill. kr. Byens el-, gas- og varmeværker beskæftigede 17 pers. og havde en årsomsætning på 3,65 mill. kr. og en lønudgift på 213.000 kr.

Af handelsvirksomheder var der 104 engroshandelsvirksomheder; de beskæftigede 784 pers., havde en årsomsætning på 130,8 mill. kr. og en lønudgift på 7,0 mill. kr. Af detailhandelsvirksomheder var der i kom. 347 m. et personel på 1437 pers., en årsomsætning på 98,2 mill. kr. og en lønudgift på 6,3 mill. kr.

Der var 62 vognmandsvirksomheder m. 177 beskæftigede, en årsomsætning på 5,1 mill. kr. og en lønudgift på 1,1 mill. kr. og 34 hoteller, restaurationer m.v.m. et personel på 210, en årsomsætning på 4,2 mill. kr. og en lønudgift på 506.000 kr. Endelig var der 88 virksomheder m. forsk. servicevirksomhed (vaskerier, renserier, frisører, fotografer osv.) m. 229 beskæftigede, en årsomsætning på 2,2 mill. kr. og en lønudgift på 568.000 kr.

Ved udgangen af 1963 var ved Haderslev toldsted hjemmehørende 1 motorbåd og 1 sejlmotorbåd på henh. 45 og 98 brt.

Skibsfarten på Haderslev omfattede 1962: 443 indgående skibe m. en tonnage på 53.457 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 142 skibe m. en tonnage på 11.841 nrt. og en udlosset godsmængde på 17.355 t gods, og fra udlandet 301 skibe på 41.616 nrt. og en udlosset godsmængde på 75.754 t gods. Af de udgående skibe, i alt 442 skibe m. en tonnage på 53.447 nrt. og en godsmængde på 30.900 t gods, gik 140 skibe m. en tonnage på 11.635 nrt. og 5961 t gods til indlandet og 302 skibe m. tilsammen 41.812 nrt. tonnage og 24.939 t gods til udlandet.

Af det udlossede gods var 19.855 t korn og kornvarer, næsten udelukkende fra udlandet, 2835 t foderstoffer, alt fra udlandet, 1806 t træ og tømmer, ligeledes alt fra udlandet, og 15.577 t andre ubearbejdede varer, langt overvejende fra indlandet; endv. 36.511 t kul, koks og briketter, alt fra udlandet, 11.729 t gødningsstoffer, ligeledes fra udlandet, 1384 t kemiske produkter fra udlandet, 849 t teglværksprodukter, overvejende fra andre indenlandske havne, og 1930 t uspecificeret stykgods, alt fra udlandet.

Det indladede gods omfattede 3738 t korn og kornvarer, for største delen til udlandet; 6974 t diverse næringsmidler, overvejende til udlandet, 19.618 t forsk. ubearbejdede varer, for største delen til udlandet, og 436 t uoplyst stykgods, praktisk taget alt til udlandet.

Der var 31/12 1963 i alt 3572 automobiler i H. kbst., deraf 2453 alm. personbiler, 78 drosker, 43 rutebiler, omnibusser olgn.; 985 vare- og lastbiler samt 369 motorcykler.

13 bilruter på fra 25 til 90 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 12.634.000 kr.; skatterne indbragte 11.480.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 9.318.000 kr., erhvervskommuneskat 16.000 kr., aktieselskabsskat 276.000 kr.), afgifter og kendelser 116.000 kr. (derunder forlystelsesafgift 88.000 kr.), formue og erhvervsindtægt 1.036.000 kr., overskud af vandværk 59.000 kr., el- og varmeværker 431.000 kr., medens gasværket havde et underskud på 112.000 kr.

Af driftsudgifterne – i alt 12.634.000 kr. – var de sociale udgifter 2.754.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 1.760.000 kr., biblioteker, museer olgn. 282.000 kr., medicinalvæsen 1.616.000 kr., vejvæsen 128.000 kr., gadebelysning 124.000 kr., snerydning m.v. 203.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 279.000 kr., brandvæsen 106.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 402.000 kr. og administration 1.887.000 kr.; der var foretaget henlæggelser, afholdt af driften, til et beløb af 2.561.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963 28,6 mill. kr., hvoraf i faste ejd. 19,6 mill. kr., 2,7 mill. kr. i ikke-afskrevne gade-, vej- og kloakanlæg og 6,3 mill. kr. i værdipapirer.

Kom.s gæld var 8,5 mill. kr. og legatkapitalen 117.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1963/64 14,5, hvilket praktisk taget svarer til gnmst. for samtl. provinsbyer og er noget lavere end gnmst. for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Haderslev. Den kommunale skatteprocent var 1963/64 9,6 i H., d.v.s. lidt lavere end gnmst. for kbst.

I Haderslev Byes Spare- og Laanekasse, opret. 1819, var indskuddene 31/3 1964: 24,6 mill. kr., reserverne 1,5 mill. kr., i Sparekassen for Haderslev Byes Omegn, opret. 1856, var indskuddene 31/3 1964: 41,3 mill. kr., reserverne 2,7 mill. kr., og i Haderslev Amts Sparekasse, opret. 1901, var indskuddene 31/3 1964: 33,2 mill. kr., s. 129 reserverne 2,5 mill. kr. Haderslev Creditbank, opret. 1875, havde 31/12 1963 en aktiekap. på 0,5 mill. kr. og reserver 3,1 mill. kr.; indskuddene i banken var 19,6 mill. kr. og udlånene 18,1 mill. kr., og i Haderslev Bank, ligeledes opret. 1875, var aktiekap. 31/12 1964: 3, 15 mill. kr., reserverne 3,5 mill. kr.; indskuddene var 41,8 mill. kr. og udlånene 47,8 mill. kr.

I kirkelig henseende er der i Haderslev kbst. Haderslev Vor Frue so. (m. H. domkirke), der 1960 omfattede 14.106 indb., som for langt den overvejende dels vedk. bor i H. kbst.; endv. hører i 1960 40 indb. i Gl. Haderslev kom. og 87 indb. i Åstrup kom. til pastoratet. Pastoratet betjenes af 1) en sgpr., der er domprovst for den da. menighed i Haderslev (provst for Haderslev provsti), 2) en andenpræst, der tillige er præst ved Hospitalskirken, og en kaldskapellan – alle for den da. menighed i H.

Endv. er der i H. kbst. 3) en sgpr. og en hjælpepræst for den ty. menighed og 4) en sgpr. og en hjælpepræst i GI. Haderslev so. (hvor bl.a. Haderslev kbst.s forstad er beliggende).

Øvrighed. Haderslev byråd består af 19 medl., hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 10 var socialdemokrater, 6 tilhørte Det konservative Folkeparti, 2 Venstre og 1 Slesvigske Parti. Haderslev kbst. hører under 100. retskr. (Haderslev) m. tingsted i H., under 67. politikr. (Haderslev), under 65. lægekr. (Haderslev), under H. amtstue, under 76. skattekr. (Haderslev), under amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Haderslev) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Haderslev).

H. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 109. lægd og har sessionssted i Haderslev. H. er sessionssted for lægderne 109–135.

Kommunens faste ejendomme

Kommunens faste ejendomme består af rådhuset, tre kommuneskoler, eksternatskolen, lejrskolen ved Sønderballe strand, biblioteket, de kommunale værker (gas, vand, renovation og rensningsanlæg) m. to vandtårne, bysygehuset, fire syge- og plejehjem, værkstedet for erhvervshæmmede, Damparken, andre anlæg, stadion, tre skoleidrætspladser ved Louisevej, Odinsvej og Sankt Severin skolen, campingpladsen, Laurids Skausgades skole, som anvendes af militæret, den tidl. Slotsvandmølle, den tidl. brandstat. og det tidl. sprøjtehus ved Slotsgrunden, folkepensionistboligerne, 45 beboelsesejendomme, hvoraf 10 er opf. i beg. af 1920’rne og syv 1962 for at hjælpe på den rådende boligmangel, nogle er erhvervet til nedrivning i forb. m. den forestående sanering, og tre gl. huse er købt til rest., som for det enes vedk., Torvet 4, er gennemført og afsluttet febr. 1965; desuden ejer byen Bøghoved skovparcel på 3,3 ha, en landejd. ved Kongevej på 8 ha samt andre markjorder og byggegrunde på ca. 230 ha og endv. søen Haderslev Dam på godt 251 ha, som 1/4 1963 er købt af staten for 90.000 kr.; endelig er kom. medejer af Haderslev Amts Museum, forsorgshjemmet i Hoptrup og ungdomskostskolen i Holsted.

Havnen

optager den inderste del af den 16 km lange, smalle Haderslev fjord, som fortsættes i den 5 km lange Haderslev Dam. Fjorden har med sit meget bugtede løb altid s. 130 budt besejlingen store vanskeligheder, selv om tidl. tiders skibsfart ikke stillede sa. krav som nutidens. If. Haderslev stadsret fra 1292 drev byen allr. dengang søfart, og 1590 ejede byens borgere 20 skibe, men ret tidligt må fjorden være sandet til og har i slutn. af 1500t. næppe været mere end 5–6 fod dyb. Ganske vist omtaler Rantzau 1585 en meget velbygget havn, og 1594 skriver Jonas Colding, at byen har en bekvem havn, der kan rumme mange skibe, men når der 1562 er tale om et skib, som skulle sejle til H., så langt det kunne løbe ind i fjorden, må besejlingsforholdene allr. i 1500t. have været meget dårlige. Nogen betydning for besejlingen må et par gl. spærringer, som har været anl. tværs over fjordmundingen, også have haft; det var en række nedrammede, råt tilhuggede træstammer n.f. Stevelt og en lign., kaldet Margrethes bro, længere mod ø. fra Ørby hage til Stagodde.

Forholdene forringedes yderligere i de flg. århundreder. O. 1800 var skibsfarten så ringe, at ét lægterfartøj var tilstrækkeligt til at besørge trafikken fra byen til skibenes anlægsplads. I byen var der kun hjemmehørende fire små jagter, som sejlede på Flensborg, Lübeck og København.

Havnens losse- og lasteforhold var lige så dårlige. Ud for den nuv. toldbod var der losseplads for små fartøjer, som stak indtil 4 fod, og længere inde i havnen for både, som stak 3 fod, men ingen af stederne var der gjort noget for, at både kunne lægge til. Småbåde kunne gå helt op til Sønderbro, hvor der var et 50 m bredt bassin, som endnu 1881 kaldtes Fiskerhavnen, men som forsvandt 1900, da dæmningen til amtsbanen blev anlagt.

O. 1800 var byens borgerskab blevet klar over, at besejlingsforholdene på fjorden måtte forbedres og havnen udbygges, såfremt byens handel skulle ophjælpes. Arbejdets store omfang må i første omgang have virket afskrækkende, thi det lykkedes først for det 8/2 1827 oprettede private havneselskab, som p.gr.af magistratens vrangvilje dog måtte vente på kgl. konfirmation til 30/12 1828, at få gennemført en udbygning. I de første tre år fra 1829 til 1831 blev en ny skibbro anl. ved vindmøllen ø.f. den nuv. toldbod og en havneplads opfyldt og planeret ved frivillig arbejdskraft. Farvandet fra den s.k. gl. skibbro, der lå 12–1300 m længere mod ø. el. omtr. 600 m ø.f. havnens nuv. ø.grænse, og til byen blev i en bredde af 100 fod uddybet til 6 fod. I de flg. år fortsattes arbejdet, men det skred kun langsomt frem. 1847 var der uddybet et sejlløb på 8 fod i en længde af knap 10 km, men treårskrigen førte med sig, at arbejdet gik i stå.

Efter forslag fra havneselskabet overgik havnen 1854 til byen, men pengemangel medførte alligevel, at en påtænkt uddybning til 12 fod kun delvis kunne gennemføres, idet man måtte afslutte arbejdet, da man havde nået en dybde på 10 fod. Alligevel var der i de gode år, som byen oplevede i tiden indtil krigen 1864, en stigende trafik på havnen, som blandt andet bevirkede, at man 1863 lod anbringe tre gaslygter på havnepladsen.

Nordslesvigs afståelse til Prøjsen medførte, at vedligeholdelsen af sejlløbet overgik til den prøjsiske stat med det resultat, at dybden stadig tog af. Først i 1890erne, da der fremkom planer om anlæg af amtsbaner, blev havnesagen atter taget op. Lange og trange forhandlinger måtte dog til, inden regeringen 1898 gik med til, at sejlløbet kunne uddybes til 5,3 m (ca. 17 fod), såfremt byen og amtet ydede et tilskud på hver 100.000 mark og der fra privat side fremskaffedes 30.000 mark. Arbejdet gennemførtes 1899–1901, og samtidig lod byen havnebassinet uddybe, s. 131 ligesom bolværket blev forlænget mod ø. Havnen havde dog 1910 kun en dybde på 4 m, som 1919 og i beg. af 1920 blev forøget til godt 5 m.

Efter genforeningen blev i årene 1922–24 arbejdet fortsat, kajpladsen blev udv. mod ø. med 280 m, og havnebassinet og sejlløbet blev uddybet til 6,5 m. Udgiften beløb sig til godt 2,7 mill. kr., hvoraf staten betalte ca. 1,7 mill. kr.

På s.siden, hvor stærke røster 1922 talte for udbygning af en sydhavn, er der sen. anl. bådebroer for byens to sejlforeninger, som også har deres klubhuse liggende her.

Havnen har en kajlængde på 1020 m, en dybde på 3,5 til 6,5 m og en bredde på 50 til 120 m, dens landarealer udgør 1965 63 ha, og den besejles årligt af godt 500 skibe. Havne- og bropenge indbragte 1963–64 godt 188.000 kr., varebevægelsen var på i alt 120.000 t, og statusoverskuddet udgjorde pr. 31/3 1964:1.605.359 kr. Sejlrenden er afmærket m. bøjer på begge sider og søges i vintermånederne holdt åben for isdannelser af havnens motorskib »Lille Claus«, som er på knap 20 t og bygget til isbrydning. Der er ingen rutebådsforbindelser.

Havnen, der er en selvejende inst., bestyres af et af byrådet nedsat udvalg på 7 medl. Administrationen ledes af en havneing., der tillige er stadsing. og sekr. for havneudvalget, samt af en havnefoged.

Litt.: Otto Kier. Der Hafenbau der Stadt Hadersleben. 1854. N. H. Jacobsen. Lidt om Haderslev fjord som søfartsvej, GeogrTidsskr. 52. bd.

Større erhvervsvirksomheder

Handel.

Andelsselskabet DOFO (Danske Ostemejeriers Fællessalg og Osteeksport), Bygnafs Forlængelse, grl. 1946, 70 funktionærer, 145 arb. Filialer i Kbh., Århus, Ålborg, Esbjerg og Vejle.

A/S R. F. Hesselberg, Gravene, automobilforretning, grl. 1922 af R. F. Hesselberg; aktiekap. 600.000 kr.; 35 funktionærer, 70 arb.; bygn. opf. 1961.

Michelsen & Jacobi (Hans Orbesen), Nørregade, varehus, grl. 1896 af Leopold Teppich, Hamburg; 59 ans.

A/S Hansborg, Hansborggade, trælast, bygningsartikler, savværk, grl. 1901 som A/S; aktiekap. 840.000 kr.; 52 ans.

A/S Nicolai Outzen, Gravene, korn, foderstoffer, gødning, grl. 1875 af N. A. Outzen, A/S 1931; aktiekap. 1.200.000 kr.; 45 ans. Filialer i Christiansfeld og Toftlund.

A. Hundevadt, Bispegade, varehus, manufaktur m.m., grl. 1902 af A. Hundevadt; 42 ans.; bygn. opf. 1945–49.

A/S J. S. Christensen, Nørregade, korn og foderstoffer, grl. 1907 af J. S. Christensen, A/S 1939; aktiekap. 540.000 kr.

A/S Svend Wæver, Jomfrustien, Fordforhandler, grl. 1919 af S. Wæver, A/S 1942; aktiekap. 165.000 kr.; 38 ans.; bygn. opf. 1923 (arkt. Gram) og 1956 (servicestat., arkt. Rønneberg og Lütken).

Ove Hinrichsen, Moltrupvej, køleskabe m.m. en gros, grl. 1944, 35 ans.; bygn. opf. 1961 (arkt. Thomsen og Krogh).

A/S Paul Christiansen, Ny Allégade, bygningsartikler, betonvarefabr., grl. 1833 af Paul Christiansen, A/S 1959; aktiekap. 660.000 kr.; 34 ans. (Jubilæumsskrift 1933).

A/S M. C. Brinckens Eftf., Nørregade, isenkram, køkkenudstyr m.m., grl. 1839 af M. C. Brincken, A/S 1946; aktiekap. 500.000 kr.; 28 ans.

A/S Haderslev Kul & Koks-Kompagni, Nørregade, fast og flydende brændsel, opret. 1925 som A/S; aktiekap. 405.000 kr.; 27 ans.

A/S Henry Christiansens Tømmerhandel, Sejlstensgyde, opret. 1919; aktiekap. 500.000 kr.; 20 ans.

A/S Holm & Molzen, Bispegade, brændselsimport; aktiekap. 450.000 kr.; 28 ans.

Brdr. Platz, Chr. X.s Vej, automobiler, grl. 1962 af J. P. Platz; bygn. opf. 1964 (arkt. G. Jørgensen).

Folkevognen, 75 ansatte og 13 i filialer.

Domi, ca. 50 ansatte og og ca. 10 i filialer.

A/S Sønderjydske Fødevarer, Kløvervej; nybygn. under opførelse 1965 (arkt. E. Müller).

Industri.

M. Schaumanns Klædefabr., Simmerstedvej, grl. 1872 af Mads Schaumann; 16 funktionærer, 75–100 arb. (Jubilæumsbog 1947).

F. Engel, Nørregade, konfektion (arbejdstøj), grl. af F. Engel; 10 funktionærer, 200 arb.

Sophus Fuglsang, Ribe Landevej, ølbryggeri, grl. 1865 af S. C. Fuglsang; 12 funktionærer, 80 arb.

A/S Severin Schmidt, Storegade, papir en gros, pose- og æskefabr., grl. 1919 af S. Schmidt, A/S 1949; aktiekap. 550.000 kr.; 70 ans.; bygn. opf. 1919 (bygmester C. P. Raben, udv. 1924 og 1952 og 1963 med ny bygn. på Christian X.s vej).

A/S Haderslev Konfektionsfabr., Jomfrustien, grl. 1946 af N. Kullberg; 7 funktionærer, 60 arb.

A/S Hydor Kompressorfabr., Fjordagervej, grl. 1941 af Chr. Jantzen.

A/S H. C. Andersen, Chr. X.s Vej, konfektionsfabr., grl. 1946, A/S 1963; aktiekap. 140.000; 30 ans.; bygn. opf. 1964 (arkt. Grønlund Larsen og Bank Rasmussen).

A/S Strøyer & Mørck, konfektionsfabr., flyttet til H. fra Kbh. 1965; ca. 100 arb.

Schmidt & Richter, Nordhavnsvej, maskinsnedkeri, grl. 1920 af Erik Petersen; 26 ans.; bygn. opf. 1963 (sa. arkt. som foregående).

J. P. Møller, Christiansfeldvej, bogbinderi, grl. 1964; 21 ans.

A/S F. W. Jöhnk, Slagtergade, fabr. for bageriovne, grl. 1891 af F. W. Jöhnk, A/S 1963; aktiekap. 150.000 kr.

Fredsted Kafferisteri, Ved Havnen, grl. 1920.

Meyhoff & Søn, Årøsundvej, maskinsnedkeri, grl. 1945 af G. Meyhoff; bygn. 1960 (arkt. Sorgenfri og Müller).

H. & K. Gadeberg, Haderslev Elektro, hj. af Niels Bohrsvej og Chr. X.svej; bygn. opf. 1965; 25 ans.

A/S J. D. Koopmanns Svineslagteris filial, Jomfrustien, grl. 1924.

Haderslev Mælkecentral, Kløvervej; 25 ans.; nybygning opf. 1964.

Andre virksomheder.

A/S Ove Arkil, Åstrupvej, entreprenørforretn., fabr. for vejmaterialer, grl. 1941 af Ove Arkil, A/S 1955; aktiekap. 800.000 kr.; 40 funktionærer, 3–400 arb. Filialer i Skive, Aggersund, Vojens, Løgumgårde, Slesvig, Kiel og på Föhr.

A. E. Grodt, Europavej, transport, spedition, grl. 1932; 12 funktionærer, 45 arb.; bygn. opf. 1961 (arkt. Grønlund Larsen og Bank Rasmussen).

A/S N. C. Kloster, Bygnaf, transport, spedition.

N. Jürgensen, Laur. Skausgade, byggeforretning, grl. 1865.

Byen nævnes tidligst i en seglomskrift fra o. 1250 i formen Hatherslef. Som del af herredsnavn er det dog kendt allr. fra ValdJb. *1231 i formen Hathærslefhæreth. Det er sammensat af et mandsn. glda. Hathar og lev ’efterladenskab’.

Historie

Et bysamfund er sandsynligvis vokset frem omkr. midten af 1100t. på det sted, hvor landevejen fra Kolding mod Åbenrå løb sammen m. landevejen fra Ribe. De to veje mødtes på torvet s.f. domkirken og førtes derefter samlet over vandløbet, der forbinder Dammen m. Haderslev fjord. Ved dette vigtige vejknudepunkt var naturlige betingelser for en handelsplads’ opståen, og denne kunne desuden nås ved sejlads op ad fjorden. Saxo omtaler H. som en by (oppidum), men den nævnes ikke i ValdJb. Derimod omtaler denne H. hrd. I byens stadsret fra 1292 omtales, at borgerne fejrede Skt. Viti og Skt. Modesti dag (15/6) som festdag til minde om kong Valdemars indtagelse af Rygen 1169, og der er derfor grund til at tro, at et bysamfund har eksisteret omkr. denne tid. De ældste dele af domkirken synes også at kunne føres tilbage til dette tidspunkt. Byens borgere har foruden ved landbr. ernæret sig af handel og håndv., og sandsynligvis har man også drevet fiskeri på fjorden. Under kampene ml. Erik Plovpenning og hertug Abel blev byen afbrændt 1247, og ved den lejlighed ødelagdes også kirken. En ny kirke af teglsten opførtes i de flg. år, og den indviedes til Vor Frue. 1271 erobredes byen af Erik Glipping.

Byens ældste stadsret er givet 1292 af hertug Valdemar IV, og den er meget udførlig. 12/2 1397 stadfæstede hertug Gerhard af Slesvig de gl. rettigheder og gav desuden borgerne ret til at drive deres kvæg på græsning på Erlev, Vandling og Marstrup mark. 7/9 1455 stadfæstedes privilegierne på ny af hertug Adolf, og byen fik tillagt kålhaver n. og s. f. byen samt tilstået toldfrihed, dog således at der skulle betales told af okser, der købtes på oksedriften el. i Nørrejylland. Den indskrænkning i toldrettigheder, som fra gl. tid havde været gældende, blev imidlertid atter hævet ved Chr. I.s privilegiebrev af 9/6 1460, der tilstod borgerne toldfrihed af alle varer, okser og heste, der indførtes til byen. 26/7 1496 stadfæstede hertug Frederik på ny byens privilegier, og det blev nu fastslået, at byens borgere havde eneret på opkøb af korn, heste, okser samt andre varer i hele H. len. Ved sa. lejlighed udvidedes retten til at pådømme visse forbrydelser, selv om disse var begået i bondebyen Gl. Haderslev, umiddelbart v.f. købstaden. s. 135 Endelig fastslog hertug Frederik i et privilegiebrev af 30/4 1499, at ingen adelige og gejstlige pers. måtte erhverve el. bebo ejendomme i byen, som tidl. havde været beboet af borgerne, og det blev samtidig fastslået, at korn kun måtte købes på torvet og ikke andetsteds.

H. har utvivlsomt i middelalderen været en vigtig handelsby, og dens borgere har forstået at udnytte landsherrens bevågenhed til en stadig udv. af byens rettigheder. Byen blev endv. et betydningsfuldt kirkeligt centrum m. et talrigt præsteskab, der med tiden havde behov for tjenesteydelser fra borgerskabets side. Kirken var ikke blot alm. sognekirke, men den blev en filial af domkirken i Slesvig, og der oprettedes et kapitel af benediktinere ved kirken. Det bestod opr. af 4 medl. under ledelse af en prælat, der var kantor. Fra beg. af 1300t. havde kapitlet 8 medl., og det fik sine statutter bekræftet 1318. I de flg. århundreder udøvede det kirkelig jurisdiktion over hele Barved syssel. Til kapitlet var desuden knyttet en præsteskole, som i hvert fald går tilbage til 1319. Kapitlets økon. basis udvidedes derved, at kirkerne i Moltrup, Bjerning, Åstrup og Grarup, og fra 1410 desuden Øsby kirke, tillagdes kapitlet, og det modtog også fra tid til anden betydeligt jordegods. 1441 udvidedes kapitlet m. 4 nye kanonikater, og 1451 føjedes endnu et til. 1465 oprettedes et lektorat og 1517 endnu et prælatur. 1429 byggedes en bispegård af Slesvigbispen Nicolaus Wulf. Den lå i Bispegade.

Af andre middelald., kirkelige stiftelser må nævnes dominikanerklosteret, der menes opret. 1254. Klosteranlægget lå på det næs, der skød sig ud i Dammen, men der vides meget lidt om klosteret og om kirkens udseende. Kirken gik til grunde ved branden 1627. I middelalderens slutn. påtænktes opførelsen af et helligåndskloster og et franciskaner-nonnekloster, men det er tvivlsomt, om disse stiftelser, der godkendtes af paven henh. 1487 og 1494, nogensinde blev oprettet. Derimod havde H. som andre byer en Skt. Jørgensgård m. tilhørende kapel liggende uden for byen. Kapellet nævnes 1413 og 1494. Også et Skt. Gertruds kapel i tilknytning til et hospital for fattige og pilgrimme nv.f. byen er kendt. Det omtales i stadsretten for 1292, og der er bevaret et gavebrev fra 1473. I Storegade er påtruffet fund fra en gl. kgd., som menes at s. 136 have tilknytning til denne stiftelse. Endelig må nævnes marianernes broderskab, der var knyttet til et af fru Eibe Limbæk stiftet kapel, der 1456 omdannedes til en familiestiftelse for medl. af fam. Ahlefeldt. Til dette var knyttet 5 vikarer, der havde pligt til at synge to dagl. messer. Af gilder kendes 6, nemlig Gertruds, Guds Legems, Hippolits, Knuds, Nicolai og Vor Frue foruden et købmands- og et skomagergilde.

Byen synes ikke at have været befæstet i middelalderen, men til dens beskyttelse fandtes en kgl. borg Haderslevhus, der sandsynligvis har ligget på den s.k. slotsgrund i den østl. del af byen. Slottet nævnes 1. gang 1326, og Christoffer II.s søn Erik holdtes fangen her 1326–29. S.å. afbrændtes slottet af jyderne. Det kom siden i Erik af Pommerns besiddelse, men overgik 1440 til hertug Adolf. 1/9 1448 underskrev Chr. I sin håndfæstning på dette slot. Ved Sønderjyllands deling 1490 kom byen og slottet til hertug Frederik på Gottorp, og hans søn, den sen. kong Chr. III opslog som statholder i Sønderjylland sin residens på Haderslevhus. Her fødtes 1534 den sen. kong Fr. II.

Chr. III havde tidligt sluttet sig til den lutherske lære, og 1527 afskaffedes den katolske gudstjeneste i H. Samtidig indrettedes en luthersk præsteskole i byen, og den gl. kirkes ejendomme blev inddraget til fordel for den nye lutherske kirke, for den 1567 oprettede lærde skole og for det 1569 nyoprettede hospital. Endelig udstedte Chr. III i H. den 1. lutherske kirkeordinans i den da. kirkeprovins.

Ved Sønderjyllands deling 1540 fik Hans den Ældre bl.a. byerne Haderslev og Tønder, og han opslog sin residens i H. og indrettede her en forvaltning for sit vidtstrakte landområde. På det tidspunkt var det gl. Haderslevhus meget forfaldent, og det blev besluttet at nedrive slottet og opføre et nyt noget øst derfor. Grundstenen nedlagdes 1/2 1557, og slotskapellet kunne indvies 1566. Det nye slot opkaldtes efter sin bygherre og fik navnet Hansborg. Arbejdet gik kun langsomt fremad, og hertug Hans opnåede ikke at se det fuldendt. Byen og slottet overtoges efter hans død 1580 af Fr. II, som fuldendte byggearbejderne 1582–85. Det fik nu atter navnet Haderslevhus. Slottet lå på en ø, idet en grav, der forbandt den nu helt forsv. nordl. strøm ml. Dammen og fjorden med denne, adskilte slotsholmen fra byen. Alt tyder på, at byen i hertug Hans’ tid har haft en blomstringsperiode. Byen var blevet residensstad, og hofholdningen krævede mange tjenesteydelser og gav god omsætning. Hertug Hans interesserede sig desuden for byens ve og vel. 1567 grundlagdes den lærde skole, der fik lokaler i en bygn. umiddelbart n.f. kirken. 1569 oprettedes ved Sønderbro Hertug Hans hospital, der fik tillagt betydeligt jordegods.

Også efter hertugens død 1580 havde byen en række lykkelige år. Byen synes at være blevet forskånet for de i tiden så alm. store brandkatastrofer el. pestepidemier, og handelen har haft gode tider. Fr. II opholdt sig ofte på slottet, og administrationen af den kgl. del af Sønderjylland og Holsten havde stadig sæde på Haderslevhus. Store festligheder i kongehuset fejredes her. Kongens søn Hans kom til verden på slottet, og 1588 fejredes brylluppet ml. Johan Georg af Anhalt og Dorothea af Mansfeld på Haderslevhus. Også Chr. IV tog ofte ophold på slottet. 1597 fejrede han sit bryllup m. Anna Cathrina af Brandenborg på Haderslevhus, og sønnen, den sen. Fr. III, samt andre af kongens børn er født her. De mange og lange kongebesøg må i høj grad have stimuleret byens erhvervsliv. Mange adelsfamilier byggede sig pragtfulde huse i byen, fx. familierne Reventlow, Rantzau, Emmiksen og Breide, og det vrimlede m. officerer og embedsmænd. En af de smukkeste ejendomme var den s.k. Reventlowske gård, der lå ved beg. af Slotsgade. Da Chr. IV 1624 indrettede et ordnet postvæsen, blev H. station på den vigtigste postrute København-Hamborg, og 1625 indrettedes der postkontor i byen.

1627 hærgedes byen af en frygtelig brand, der bl.a. ødelagde en række fornemme adelsgårde, rådhuset i Højgade og klosteret og dets kirke. Med denne brand indledtes en langvarig nedgangsperiode for det indtil da blomstrende bysamfund, der omkr. dette tidspunkt havde ca. 1800 indbyggere. 1627–28 var byen besat af fjendtlige tropper, der opslog deres hovedkvarter på slottet. Da fjenden drog bort 1629, lå mange huse øde, bl.a. i Katsund. Regeringen søgte at komme til hjælp m. skattelettelser, men tabene var knap nok genoprettede, da sv. tropper 1644 holdt deres indtog. Under den sv. besættelse nedbrændte slottet, og der blev ikke tale om dets genopbygning. Ruinerne blev et stenbrud, hvorfra man forsynede sig m. bygningsmaterialer. Også i denne krig afbrændtes en del huse, og yderligere skader kom til under svenskekrigen 1657–58. I krigens fodspor fulgte endelig alvorlige pestepidemier.

Byens betydning som administrativt centrum forsvandt m. slottets brand, og også de rige, adelige familier svigtede byen. Borgerne var herefter henvist til at skaffe sig deres udkomme ved alm. borgerlige erhverv, nemlig håndv. og handel. Også søfarten spillede endnu en vis rolle, men den var stagnerende p.gr.af de dårlige besejlingsforhold. Postruten vedblev imidlertid at s. 137 bestå, og fra 1653 nævnes et hovedpostkontor i byen. Postruten til Kbh., der hidtil havde gået over Kolding, forlagdes nu til Årøsund-Assens, og der er ingen tvivl om, at byen har haft en vis indtægt ved befordring af post og rejsende samt gæstgiveri. Af størst betydning var imidlertid nu og i lang tid fremover agerbruget. De økon. forhold var imidlertid vanskelige, og 1710 skred regeringen til at indskrænke magistraten fra 2 borgmestre og 6 rådmænd til 1 borgm. og 4 rådmænd. Der herskede på dette tidspunkt en stærk spænding ml. magistrat og borgerskab om byens finansstyre, og en nedsat kommission gav 1715 borgerskabet ret i dets kritik af magistratens egennyttige administration. Af en indberetning fra 1721 fremgår det, at af byens 346 huse var de 117 meget forfaldne, og at fattigdommen i byen har været omfattende, fremgår af den kendsgerning, at borgerskabet ikke var i stand til at forstrække kronen m. lån, således som det var tilfældet med andre nordslesvigske byer på den tid.

Også 1700t. var en begivenhedsløs stagnationsperiode. Endnu 1735 var 15 skibe hjemmehørende i byen, og der opretholdtes en vis handel m. Norge og Sverige, hvorfra man indførte tømmer, jern og fisk og til gengæld udførte korn og brændevin. 1798 var antallet af skibe sunket til 4 små jagter, der sejlede til København, Flensborg og Lybæk. Årsagen til søfartens tilbagegang var de elendige besejlingsforhold. Nogen egl. skibsbro ejede man ikke, og skibene måtte omlade deres varer i lægtere, der heller ikke formåede at nå helt frem til byen. Nogen fremgang sporedes dog i slutn. af årh., og befolkningstallet steg således fra 1769–1803 fra 2249 til 2685. Byen var fra slutn. af 1700t. garnisonsby, idet det holstenske rytterregiment havde garnison i byen, og fra 1798 indrettedes en særl. skole for dette.

I national henseende bevarede byen i det væsentlige sit da. præg, idet det alm. borgerskab ligesom omegnens bønder havde da. hjemmesprog. Tyskheden havde dog nogen fremgang inden for det højere borgerskab. I forvaltningen var ty. eneherskende, og der udgik en stærk tysk påvirkning gennem kirken og den lærde skole. Dog holdtes også da. gudstjeneste, og fra 1766 indførtes Pontoppidans salmebog ved de da. gudstjenester. Undervisningen i latinskolen foregik på ty. (og lat.), men 1650 fik Troels Olufsen tilladelse til at afholde da. skole. Garnisonssproget var naturligvis ty., dog da. kommandosprog fra 1772. Fra Luckanders og Jens Senebergs trykkeri udgik såvel ty. som da. skrifter, og navnlig havde det en omfattende produktion s. 138 af skillingstryk på da., der solgtes over hele Jylland. Bogtrykker Seneberg udgav desuden et tysksproget ugeblad Lyna fra 1797 til 1848. Gl. Haderslev havde dansk kirke- og skolesprog.

Perioden fra 1800 til 1864 betegner en opgangsperiode for det gl. bysamfund ved fjorden. Tydeligst aflæses fremgangen af befolkningstilvæksten, der fra 1803 til 1864 steg fra 2685 til 8279. Endnu omkr. århundredskiftet spillede agerbrug og håndv. sa. m. brændevinsbrænderi og gæstgiveri en hovedrolle, men lidt efter lidt kom der atter liv i søfart og handel, og de første tilløb til industri viste sig. En forudsætning herfor var indretning af en virkelig havn. 1826 tog borgerskabet, da man ikke kunne få magistraten til at gå i gang med arbejdet, et initiativ, og for privat indsamlede midler fik man sejlløbet udv. og ført frem til byen samt anl. en skibsbro. De første arbejder var afsluttet 1831, og da havnevæsenet 1856 var overtaget af byen, fortsattes arbejdet 1856–62, bl.a. v.hj.af en dampmuddermaskine. Virkningerne af disse store arbejder viste sig omgående. Havneindtægterne fordobledes ml. 1842 og 1851, og i årene 1831–53 tredobledes tallet af ind- og udklarerede skibe.

En anden vigtig forudsætning for næringslivets opblomstring var moderniseringen af landevejsnettet, hvorved by og opland kom i nær forb. m. hinanden, og da den store landbrugskrise var overstået fra o. 1830, virkede de forbedrede landbrugskonjunkturer afsmittende på byens handel og omsætning. Der fandt endv. en betydelig indvandring sted af dygtige håndværkere fra Nørrejylland, og der oprettedes jernstøberier, sukkerraffinaderier og tobaksfabrikker. De første pengeinstitutter stammer ligeledes fra denne tid. 1819 grundlagdes H. Byes Spare- og Laanekasse og 1856 Sparekassen f. H. Byes Omegn.

1834 indlemmedes den s.k. slotsgrund i byen, og 1860 jævnedes den gl. slotsbanke, og en bebyggelse skød op på grunden. Graven, der havde adskilt slotsgrunden fra den gl. bykerne, var allr. helt udfyldt 1739. 1839 grundlagdes det første sygehus i byen.

Indtil 1848 var de nationale brydninger inden for borgerskabet kun svage, men to navne har givet H. en central plads i landsdelens nationale opvågnen. 1838 grundlagde kbmd. P. Kr. Koch det da. ugeblad Dannevirke, der blev den vågnende danskheds bannermærke gennem 1840’erne, og hvis indflydelse efterhånden kom til at række videnom. Bag Koch stod mænd som Chr. Flor og Chr. Paulsen. Endv. må nævnes H.-købmanden Peter Hiort Lorenzen, der fra 1834 repræsenterede sin by i den slesvigske stænderforsamling. Han var endv. medl. af deputeretkollegiet og kæmpede her en lang og forgæves kamp for et mere demokratisk bystyre. Efter at han havde brudt m. slesvigholstenerne og helt havde sluttet sig til den da. sag efter sin modige optræden i stændersalen nov. 1842, blev han og Koch nære medarbejdere inden for det nationale arb., og i fællesskab medvirkede de ved oprettelsen af den slesvigske forening, højskolen i Rødding og afholdelsen af de store Skamlingsbankemøder. Deres indflydelse var dog større uden for bysamfundet end i selve byen. Da oprøret brød ud 1848, og byen fik påtvunget en slesvig-holstensk borgm., vågnede borgerskabet til bevidsthed om sit nationale tilhørsforhold. Der stod 29/6 1848 en militær fægtning ved byen, der medførte, at byen blev beskudt, men større skader indtraf ikke. Da treårskrigen var slut, fik byen da. forvaltning, og gennem kirke og skole udgik en stærk dansk påvirkning. En række danske præster fik deres virksomhed i byen, og H. lærde skole fik i rektor S. B. Thrige og konrektor Edv. Lembcke dygtige da. lærere. P. Kr. Koch vendte tilbage til H., og bladet Dannevirke udkom på ny, fra 1856 under redaktion af Godske Nielsen. Det da. samlingspunkt i disse år var foreningen »Harmonien«.

12/2 1864 holdt de prøjsiske tropper deres indtog i H., og de ty. myndigheder overtog bystyrelsen. Den da. presse ophørte m. at udkomme, lærerne i latinskolen fik deres afsked, og ty. gudstjeneste kom på ny til at dominere i byens kirker. I økon. henseende indtrådte stagnation og tilbagegang. Byen mistede en del af sit nordl. opland – de 8 sogne –, og den meget kraftige udvandring i de flg. år svækkede byens erhvervsliv. Befolkningstallet sank fra 8596 i 1867 til 8397 i 1890. Først fra midten af 1890erne vendte konjunkturerne, og det gik på ny fremad indtil krigsudbruddet 1914. Befolkningstallet opgjordes 1910 til 13.046, men da var også forstæderne Sdr. Otting, Gl. Haderslev og største delen af Ladegård (Åstrupvej) indlemmet i byen.

Baggrunden for det økon. opsving var i første række udvandringens ophør fra slutn. af 1880erne og gode konjunkturer for landbruget. H. blev det naturlige centrum for et stort og rigt opland. Forb. ml. by og land styrkedes ved udv. af vejnettet og ved anlæg af jernbaner. Allr. 1866 havde byen fået forb. m. Vojens og hermed tilslutning til hovedlinien Vamdrup-Flensborg og videre s.på. Ikke mindre betydning fik de mange smalsporede amtsbanelinier, der anlagdes i årene 1899–1905. 1899 åbnedes banen til Christiansfeld og amtsbanen over Vojens til Rødding. 1903 indviedes banen til Årøsund, og 1905 fik man baneforb. m. Skodborg. s. 139 Disse mange baneanlæg bidrog i høj grad til at øge byens omsætning. Også søvejen forbedredes. 1899 foretoges en større havneudv., og 1899–1902 foretoges en uddybning af fjordløbet. 1874 blev H. anløbet af 325 skibe. 1913 var tallet steget til 945. Byens vigtigste næringsveje i denne periode var handel og håndv. Til støtte for erhvervslivet oprettedes 1875 H. Bank og H. Creditbank. Det førende ty. pengeinstitut var Kredssparekassen, opret. 1902. Denne sparekasse havde mange filialer i omegnen og blev hurtigt landsdelens største pengeinstitut. Nordslesvigsk Kreditforening grundlagdes 1909 i H. med det formål at afværge angrebet på da. jord. Industrien spillede en mindre rolle i denne periode, dog bør det nævnes, at S. C. Fuglsang 1865 grundlagde et ølbryggeri, og at Schaumann 1899 omdannede sit 1872 oprettede farveri til en klædefabrik. Af større industrielle virksomheder må ligeledes nævnes Slotsvandmøllen, der 1889 omdannedes til A/S. Byen fik gennem disse virksomheder en arbejderstand, der 1897 oprettede en soc.-dem. forening. Et da. modstykke hertil var den da. arbejderforening, grl. 1911. For byens erhvervsliv havde det også betydning, at H. fra 1888 var garnisonsby. De store kaserneanlæg imod n. dominerede i høj grad denne bydel.

Selv om de mange ty. embedsmænd, militærpers. og småfunktionærer i høj grad prægede byens liv, forblev H. dog en da. kbst. Ved rigsdagsvalget 1867 blev der afgivet 918 da. og 647 ty. stemmer. De ledende da. i byen efter 1864 var fysikus P. A. Madvig og konsul S. Amorsen. Desuden spillede adv. Salicath og bogtrykker Sabroe en fremtrædende rolle. Sabroe grundlagde 1867 H. Avis, som 1868 blev overtaget af tidl. herredsfoged Hiort-Lorenzen, der omdøbte avisen til Dannevirke, og som i de flg. år blev en ivrig forkæmper for danskheden. 1877 blev han af de ty. myndigheder, efter mange års chikanerier, tvunget til at rejse bort. 1882 grundlagde bogtrykker Axel Sabroe et nyt da. blad Modersmålet, som 1903 blev slået sammen m. Dannevirke og kom under ledelse af Nie. Svendsen, der i årene op mod verdenskrigen blev en central skikkelse inden for byens danske borgerskab. Schleswiger Grenzpost, der fra 1899 lededes af den fanatiske red. Strackerjan, var tyskhedens organ. Foreningen Harmonien, hvis bygn. lå i Gåskærgade, var stadig et da. samlingspunkt. 1902 opførtes et forsamlingshus i Storegade m. nær tilknytning til Højskolehjemmet. 14/6 1914 samledes man på en mark n.f. byen ved Kløften til da. årsmøde. Det var ved denne lejlighed, at H. P. Hanssen holdt en af sine berømte taler, båret af den største tillid til fremtiden.

Kort efter udbrød verdenskrigen. Byens ungdom kaldtes under fanerne, og adsk. vendte ikke tilbage. Erhvervslivet blev lammet, og i mange hjem herskede meget trykkede kår. Ved meddelelsen om våbenstilstanden nov. 1918 åndede man atter op, og man gav fuld tilslutning til Åbenråresolutionen. Under grænsekampen 1918–20 rejstes dog også fra H. krav om en sydligere grænse. Repræsentanter for denne politik var bl.a. adv. Johs. Andersen og red. A. Svensson, der 1919 grundlagde bladet Danskeren i H. På afstemningsdagen 10/2 1920 blev der i H. afgivet 5209 da. og 3275 ty. stemmer, og heraf var 1203 kommet rejsende n.fra og 961 fra Tyskland. I de flg. måneder afvikledes det ty. styre, og gdr. P. J. Refshauge udnævntes til landråd i H. 10/7 holdt kongen sit indtog i H.

Med genforeningen 1920 begyndte et nyt kapitel i byens historie. De ty. embedsmænd forsvandt, og da. indtog deres pladser. H. blev stiftsby, og den gl. kirke omdannedes til domkirke. H. fik både en biskop og en stiftamtmand. Den gl. latinskole blev atter da., og det 1884 grundlagte, ty. statsseminarium overtoges af den da. stat og videreførtes som en da. undervisningsanstalt for lærere til den da. folkeskole. Endelig oprettedes 1921 et centralbibliotek.

I økon. henseende vedblev H. at være centrum for et stort og rigt opland, og handel og håndv. var stadig de førende erhverv. Enkelte nye, større, industrielle virksomheder, såsom Koopmanns Svineslagteri (opret. 1924), er kommet til, men det er ikke industrien, der præger byen. Havneforholdene er blevet udbygget efter 1920. Der er foretaget en omfattende udv. af havneområdet, og fjordløbet er atter blevet uddybet i årene efter 1922. De gl. amtsbaner er nu alle nedlagte og erstattet af nye og moderne landeveje, og H. er i dag centrum for et vidtspændende net af rutebiler, der opretholder en hurtig og bekvem forb. m. det store opland. Den moderne automobilisme har endv. gjort byen til et søgt turiststed, og den stærkt trafikerede hovedvej A 10 gennem byen bringer adsk. rejsende til byen.

Befolkningstallet er fra 1921 til 1965 steget fra 13.149 til ca. 20.000, og bebyggelsen har bredt sig til alle sider ud fra den gl. bykerne. Befolkningsforøgelsen har endv. medført en stadig udbygning af de kommunale værker, skolevæsenet og de sociale institutioner. Der eksisterer stadig et ty. mindretal i byen, men det har ikke formået at gøre sig meget gældende. H. er stadig den mest da. af landsdelens købstæder. Ved det vigtige folketingsvalg april 1939 opnåede den ty. liste 1561 stemmer, medens de da. partier samlede 8989 stemmer. Ved folketingsvalget 1960 var de tilsvarende tal 809 og 10.825. I byrådet har der efter 1920 været et betydeligt da. s. 140 flertal. 1920 konstitueredes Nic. Svendsen, sen. Thorv. Møller, som borgm., og han efterfulgtes 1922 af dir. L. Christensen, der 1929 afløstes af landsretssagf. A. R. Thulstrup. 1946 udpegedes amtsforv. O. L. Christensen til borgm. Ved valget 1954 opnåede Socialdemokratiet 9 af byrådets 19 pladser, og m. radikal støtte valgtes socialdemokraten, stiftsbogholder Peter Olesen til borgm. I det nuv. byråd har det ty. mindretal 1 repræsentant.

Ved den ty. indmarch 9/4 1940 fandt der en træfning sted i byens sydl. udkant. Flere ty. kampvogne blev gjort ukampdygtige, og 4 da. soldater mistede livet. Besættelsesårene forløb uden større begivenheder og ødelæggelser. Dog bør det nævnes, at dagbladet Dannevirkes bygn. blev sprængt i efteråret 1944, og at det berømte »spadeslag« fandt sted 8/12 1940. Et da. nazistisk propagandamøde havde samlet ca. 400 deltagere, der i uniform og bevæbnet m. spader gik i demonstrationstog til Højskolehjemmet, hvor man holdt møde og barrikaderede sig, da politiet ville opløse mødet. Det kom til håndgemæng, og ca. 300 arresteredes. På ty. forlangende frafaldtes tiltale mod deltagerne.

Hansborgs (Haderslevhus’) bygningshistorie

1544 overtog hertug Hans sin arvepart af hertugdømmerne. Hans hovedresidens var fra dette år og indtil 1562 det gl. Haderslevhus, første gang nævnt 1326. Borgen lå på »Slotsgrunden«, kvarteret ø.f. domkirken, som først 1834 blev indlemmet i byen; om bygningen, der af broderen hertug Adolf efter overleveringen skal være betegnet som en røverrede, savnes enhver oplysning. Hertug Hans og kong Fr. II opførte til erstatning for det middelald. i årene 1557–1585 et kostbart renæssanceslot, som i hertugens tid kaldtes Hansborg, i Fr. II.s og Chr. IV.s Haderslevhus. Slottet, der lå ø.f. middelalderborgen, blev næsten fuldstændig ødelagt i 1644. Kun nogle få fragmenter af bygningens fornemme sandstensdekorationer (i byens museum) vidner endnu om, hvor værdifuldt et arkitekturværk der da gik tabt: renæssancens ældste fyrsteresidens, ikke blot i hertugdømmerne, men i hele riget. Bygningshistorien er godt oplyst og giver vigtige bidrag såvel til forståelse af slottets karakter som til Danmarks og hertugdømmernes kunsthistorie. Det eneste eksisterende billede af Hansborg stammer fra o. 1600 og findes på det i alle hovedtræk troværdige byprospekt i Braunius’ Theatrum Urbium. Selve slotsbygningen lå direkte ud til fjorden på et gennemskåret næs, omgivet af vand til alle sider: mod s. den inderste, smalle arm af fjorden, mod v. og n. af vandgrave. Huset var en firfløjet, temmelig regulær bygn. på tre etager. Adgangen til slotsgården var gennem en port midt i v.-fløjen. På sv.- og nø.hjørnerne af slotskvadraten, hvis ydersider var ca. 120 m lange, fandtes stærkt fremspringende, firkantede tårne, én etage højere end den øvr. bygning og øverst afsluttet med volutsvungne gavle, kuplede hætter med løgformede spir og festlige vindfløje. Småspir markerede slotsfirkantens to andre hjørner. Façaderne var ligesom på Kronborg kronet af vægtergang og gavlkviste. Murene bestod af teglsten med dekorative enkeltheder: Portal, gavlkamme, vinduer, gesimsbånd olgn. udført i sandsten. Tagene var tækket med skifer. Det indre udstyr har uden tvivl været tilsvarende rigt. Skønt slottets opførelse strakte sig over en lang periode (1557–60 rejstes v.- og s.fløj, 1579–85 n.- og ø.fløj) synes arkitekten (fra 1559 Hercules von Oberberg) fra første færd at have fulgt en fast plan og at have givet al dekoration præg af den flamske højrenæssance (P. Coecke van Aelst (Serlio), Vredeman de Vries).

Allr. 1554 forberedte hertug Hans sit byggeri ved indkøb af materialer, bl.a. leverede bygmesteren Cornelius von Altenau rhinsk skifer. Tømmer blev bestilt i Norge, bønderne leverede kampestenen til fundamenter, og kalk kom fra Kbh. 17. juli 1555 sluttede hertugen kontrakt m. bygmester Matheus Rübensaat, som var i tjeneste hos Herluf Trolle på Hillerødsholm, om at forestå byggeriet efter sin tegning (abriss). Dette gjaldt foreløbig kun ét hus, v.fløjen med porten. De flg. år fortsatte tilvejebringelsen af materialer: Kalk fra Saltholm, jern fra Skåne, sten og kalk fra Helgoland, bjælker fra Norge; andre materialer og håndværkere skulle bygmesteren skaffe på en rejse til sin hjemegn ved Nedrerhin (Aachen-Maastricht), hvortil han blev udstyret med pas 20/1 1557. Slottets grundsten blev nedlagt 1/2 1557. Store mængder af forskelligartet byggemateriale blev hidført fra alle verdenshjørner, for største delen på hertugens eget skib »David«. Ad Elben kom sandsten til trapper og vinduer helt fra Sachsen (Pirna). 8/2 1564 ansattes billedhuggeren Hermann von Butzbach, som tidl. havde arbejdet for hertug Adolf på Gottorp. 1559 blev Rübensaat afløst af en vistn. nederl. bygmester Hercules von Oberberg, hvis bestalling er dat. 29/8 1559. Han fuldførte arbejdet og blev boende i Haderslev til sin død 1601. 1562 kunne hertugen flytte ind i v.fløjen, snart efter må sv.-hjørnetårnet og s.fløjen m. kirkerummet i de to nederste og den lange dansesal herover være opført. Den kostbart udstyrede s. 141 slotskirke, som efter sachsisk mønster havde søjlebårne gallerier, blev indv. 14/4 1566. Herefter standsede arbejdet på selve slottet, og hertugen tog fat på at regulere dets omgivelser: han anlagde en have, opførte 1579 et lysthus m. badstue, som var dekoreret m. malerier, og fik påbegyndt Hansborgs 3. hus (n.fløjen), men døde så pludseligt 1580. Ved den påfølgende arvedeling tilfaldt højhedsretten over Haderslev amt og by Fr. II, alt slottets løsøre bragtes til hertug Adolf på Gottorp, tilbage blev en del (især uforarbejdet) byggemateriale, bl.a. sten og fire marmorsøjler til en prædikestol og en hugget stenbrønd (fontæne) med alt tilbehør. Bofortegnelsen oplyser om navnene på flere af slottets gemakker, men ikke om deres placering. 7/12 1581 gav Fr. II på Kronborg befaling til fuldførelse af Hansborgs n.fløj, af hvilke de rå mure og taget var færdige. Fr. II tog Hercules von Oberberg i sin tjeneste og lod ham forberede opførelsen af slottets 4. hus (ø.fløjen), dog med tilladelse til en kort tid at tjene hertugen af Prøjsen. Året 1582 gik med at hidbringe materialer til det nye hus, som først blev færdigt i løbet af 1585, d.v.s. samtidig med Kronborg. Fr. II tog sig for øvrigt af slottets omgivelser. 1586 sendte han sin gartner til landgreven af Hessen om hjælp til udbygning af lysthaven og modtog løg og frø fra den berømte have i Kassel. Et lysthus (»Sparpenge«), som nedbrændte 1586, blev kostbart genopf. 1587 og udstyret med en badstue, samtidig blev opstillet en springbrønd i slotsgården; såvel murerne som stenhuggeren Herman Gertsen kom fra Kronborg. Også Chr. IV viste stor interesse for Haderslevhus, hvor han 1599 begyndte en ny stald ml. slottet og porten ved Naffet; den figurerer på Braunius’ prospekt under betegnelsen »Equiale regium«. En rendebane og et boldhus blev anlagt 1595 og flere gange i de flg. år ændret og udbygget, bl.a. med et tilskuerhus af sten. Mange udgifter fra Chr. IV.s tid vedrører lysthaven, hvor foruden »Sparpenge« nævnes et par andre, mindre huse og en vandkunst med en bronzefigur, bænke og stenborde. Talr. mindre bygninger på slotsholmen var indrettet til husholdningen; slottets vildtbane og jægerhus lå på fjordens s.side, fiskerhuset på dens n.side ved en af de to broer, som her forbandt det faste land med slotsholmen. Hovedindgangen var mod v. fra Naffet, her stod den ydre slotsport og ved den en vandkunst. Inventarer og regnskaber fra Chr. IV.s tid indeholder mange betegnelser på de enkelte rum såvel på selve slottet som i dets udbygninger, men de er ikke så præcise, at man på dette grundlag kan danne sig et klart indtryk hverken af deres indbyrdes placering el. udstyr. Dog har som på de øvr. kongelige slotte kælderetagen indeholdt forrådskamre, især for vin og øl, stuen, sale og kamre for besætning og tjenerskab, førstesalen opholds- og soverum for kongefamiliens mange medl., andensalen tjenergemakker, loftsetagen kornkamre. S.fløjens to nederste etager optoges vistnok fuldstændigt af kirkerummet, det ældste evangeliske fyrstekapel i riget. Festsalen strakte sig gennem største delen af tredie etage ovenover; også lensmanden havde bol. på slottet. Spindeltrapper forbandt de enkelte etager indbyrdes og med slotsgården. Værelsesudstyret var det sædvanlige: Vægbeklædningen rødt og grønt klæde, gulvbeklædningen fliser (af huggen sten el. brændt ler). Flere kaminer var af sandsten. 1610 blev loftet i dronningens stue udsmykket med stuk (af Klaus Billedsnider) og stafferet af Henrich Maler.

1627–29 blev Jylland hårdt hjemsøgt såvel af fjenden som af kongens egne lejetropper. De kejserliges general fyrst Torquato Conti, en af trediveårskrigens mest forhadte røvere, gjorde Haderslevhus til sit hovedkvarter; det forefandtes 1629 halvt i ruiner, da fjenden havde fjernet alt af værdi indtil tagbly og vinduesgitre. I de flg. år iværksatte kongen en udbedring af de alvorlige krigsskader; den var netop tilendebragt, da Torstensson i november 1643 faldt ind i Holsten. Svenskerne valgte Haderslevhus til hovedkvarter og lod slottet befæste; efter en belejring overgav det sig til danskerne, som snart efter selv måtte se sig indesluttet, og i december 1644 nedbrændte Haderslevhus for aldrig at blive genrejst. Mindre udbedringer fandt sted, men efter de nye krigsår 1657–60 blev enhver form for genopbygning opgivet, og nedrivningen iværksattes 1666.

Litt.: Hans Berlage i Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte Bd. 53. S. 1–53 og Bd 54. S. 305–321. DanmKirk., Haderslev Amt. 1954. 237–39 (om slotskirken).

Mariegård, opr. fæstegård under Skt. Marie kirke (Fruekirke), sen. forstørret ved tilkøb. Den sønderjy. politiker, amtsforv. Laurids Skau (1817–64) købte 1856 gden af Erik Eriksen. Efter L. Skaus død ejede hans enke Marie Elisabeth f. Byg gden, der ved hendes død 1884 gik over til sønnen Peter Lauritzen Skau, hvis svigerfader, skovrider Caspar Schrøder på Rørdam ved Wedellsborg, overtog den 1884. Jens Fuglsang købte den 1891; fra 1932 ejes den nu 113 ha store ejd. af fru Kjestine Findsen Schou, f. Fuglsang.

Gården ligger højt, omgivet af bebyggelse, for enden af en allé ud til Laurids Skausgade. Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1836 i én etage over høj kælder og med s. 142 halvvalme og toetages frontispice m. trekantsfronton mod s. Bygn. er i beg. af dette årh. ændret og har nu trimpel og fuld gavl. Foran hovedbygn. står fire store, gl. linde.

Den anselige, trefløjede ladegård er opført af gule sten i pynteligt mønstermurværk 1875, men er omb. 1910–12 og 1934 efter brand. Den tjener nu bl.a. som depot for hjemmeværnet.

Haderslev herreds tingsted synes tidligt at være blevet lagt i nærheden af slottet. I Åstrup kirkebog hedder det 1595: »holdtes ting først ved slottet«. Da Slotsgrunden blev indlemmet i Haderslev by fra 1/1 1834, overtog byen herredets tinghus, der lå på Naffet og var forfaldent. 30/10 1841 blev der givet bev. til at købe dr. Stegers beboelseshus, der lå uden for Haderslev og på herredets grund.

Litt.: ValdJB II. 74.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 12/2 1867 918 da., 647 ty. 1886 sank det da. stemmetal til 309 (m. forstæder 389), i 1898 steg det til 497. Under Köllerpolitikkens tryk sank det 1902 til 462 i selve byen; med forstæderne nåede det dog op på 680 og i 1912 på 777. Imidlertid var det ty. stemmetal steget til 722 (m. forstæderne 819) i 1886 og 783 i 1887, sank så noget indtil 1898, men steg i 1912 til 1141. Ved folkeafstemningen 10/2 1920, da det ty. tryk var ophørt, afgaves der 5209 da. og 3275 ty. stemmer (heraf var 1203 da. og 961 ty. tilrejsende).

Ved de efterfølgende valg til folketinget var stemmetallene flg.: 21/9 1920: 2434 da., 912 ty., 1393 S. 11/4 1924: 2537 da., 1055 ty., 1638 S. 2/12 1926: 2723 da., 1183 ty., 2248 S. 24/4 1929: 2876 da., 1153 ty., 2436 S. 16/11 1932: 2834 da., 1105 ty., 2882 S. 22/10 1935: 2922 da., 1440 ty., 3230 S. 3/4 1939: 7341 da., 1561 ty. 28/10 1947: 8199 da., 633 ty. 5/9 1950: 8267 da., 664 ty. 22/9 1953: 8622 da., 920 ty. 14/5 1957: 9429 da., 813 ty. 15/11 1960: 10.016 da., 809 ty. 22/9 1964: 10.779 da., 741 ty.

Ved gravning i en have nær ved H. fandtes 1832 73 hvide, hvoraf 69 fra Chr. I og kong Hans.

På torvet i Haderslev lod enkedronn. Sophia indrette en møntsmedje, som hun bortforpagtede til to fra Hamborg landflygtige møntmestre, som i årene 1591–93 slog en række guldmønter, portugaløsere (10 dukater) og dukater (ungarske gylden). Både det da. rigsråd og den nedersachsiske kreds protesterede mod disse udmøntninger, der bar den udvalgte konges, Chr. IV.s navn; men enkedronningen kunne henvise til, at Haderslev og hertugdømmet Slesvig lå uden for det da. kongerige og uden for det ty. rige.

Litt.: J. Wilcke. Møntvæsenet under Christian IV og Frederik III i Tidsrummet 1625–70. 1924. 11–20. Sa. Daler, Mark og Kroner. 1931. 95–97. Nord.Num.Unions Medlemsbl. 1953. 7–8, 193–98. 1956. 243–44. Holger Hede. Danmarks og Norges Mønter 1541. 1814. 1963–1964. 15–6, 160, 162–63. Olav Christensen. Haderslevske medailler og mønter og H. som møntsted, Sdjy.M. 1952. 151–56.

Om Fundet af en Pottemagerovn i Præstegades S.side, se Haderslev Amts Museum. 1949. 16–17.

Skove: Mod s. i kom. ligger Rævekær skov, 16 ha, hvoraf bøg 5, andet løvtræ 8 og nåletræ 3 ha. Yngre skov på vekslende bund. Den tilh. siden 1956 fru M. C. S. Dall, Erlev.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på byens grund, men flere steder er der fundet bopladsaflejringer fra keltisk og ældre romersk jernalder.

I H. fødtes 1521 hertug Hans den Ældre, 1530 musikeren og prælaten Asmus Heinsen, 1532 kurfyrstinde Anna, 1534 kong Fr. II, 1539 præsten og digteren Knud Bramsen, 1583 prins Hans, skolemanden og runologen Hans Meier, 1609 kong Fr. III, 1614 overstatholderen, rigsgreve Christian Rantzau, 1626 Chr. IV.s datter grevinde Christiane, 1626 Chr. IV.s datter Hedevig, 1637 juristen Cosmus Bornemann, ca. 1661 søofficeren Peter Raben, 1671 diplomaten og officeren, lensgreve Christian Ditlev Reventlow, 1699 skolemanden Christian Cramer, 1752 præsten Andreas Wøldike, 1761 diplomaten og politikeren Nicolaus Nissen, 1774 borgmesteren og forf. A. C. Lindenhan, 1780 officeren og stiftamtmanden Reinhold v. Jessen, 1791 politikeren og købmanden P. Hiort Lorenzen, 1792 jur. embedsmand Otto Kier, 1801 overpræsidenten G. Lassen, 1806 maleren og litografen A. Kaufmann, 1807 forf. C. Lorenzen, 1810 patrioten og bogbinderen Niels Chr. Nissen, 1821 arkitekturmaleren Heinrich Hansen, 1827 maleren A. E. Kieldrup, 1832 stiftskriveren og genealogen H. R. Hiort-Lorenzen, 1836 billedhuggeren Andreas Paulsen, 1845 præsten Wilhelm v. Brincken, 1850 grossereren og forsvarsagitatoren Wilhelm Nissen og søofficeren C. L. With-Seidelin, 1851 den tyske forf. Julius Langbehn, 1854 præsten og politikeren Joh. Jacobsen og søofficeren Otto J. M. Kofoed-Hansen, 1855 præsten Thorvald Helveg, 1858 lægen Agner Helveg, 1859 pædagogen og kommunalpolitikeren Johanne Blom, 1861 balletmesteren Hans Beck og bankmanden Axel Heide, s. 143 1862 maleren N. V. Dorph og lægen og forf. Iver Iversen, 1868 bankdirektøren Chr. Hübbe, 1875 forretningsmanden og generalkonsulent Ernst Carlsen, 1880 skolemanden, hist. forf. A. J. West, 1889 maleren Hans Fuglsang og 1890 folketingsmand, præsident Holger Andersen.

Litt.: A. R. Brinken. Vorerinnerung wegen einer Topographie der Stadt Hadersleben, Schl.-Holst. Provinzialber. VII. 1. 1793. 42ff. Aug. Niemann. Versuch einer Beschreibung der Stadt Hadersleben, Schl.-Holst. Provinzialber. XII. 2. 1798. 349–84. E. Lautrup. Chronik und Monographie der Stadt Hadersleben. 1844. G. F. Claussen. Beiträge zur Geschichte und Beschreibung von H. und Umgebung. 1877. A. Sach. Der Ursprung der Stadt H. und das Stadtrecht Herzog Waldemar IV vom Jahre 1292, Gymnasieprogram 1892. Om Haderslevs Tilstand som Købstad for 100 Aar siden, Sdjy.Aarb. 1892. 229ff. H. Petersen. H. og Omegn. 1898. T. O. Achelis. H. Skomagerlaug gennem Tiderne, Sdjy.Aarb. 1924. 273–82. Sa. Træk af H. Bys Historie belyst gennem latinske Indskrifter, JySaml. 4. Rk. V. 173–96. Hugo Matthiessen. H. og Aabenraa – Gl. Gader og Huse. 1925. T. O. Achelis. H. i gl. Dage I–II. 1926–29. Vald. Ammundsen. Kirkeliv i H. omkr. 1864, H. P. Hanssen Festskr. 1932. 204–17. T. O. Achelis. Bürgerbuch der Stadt Hadersleben bis zum Jahre 1864. I. Schriften zur Volksforschung Schl.-Holst. Bd. 4. 1940. Olav Christensen. Blade af H, bys historie fra omkr. århundredskiftet. 1952. Sa. Rids af H. Bys Hist. 1955. Sa. Litt. om H. 1956. Sa. Tegn på sindelagsskifte hos hjemmetyskerne i H. 1863. Sdjy.Aarb. 1958. 246–55. Sa. H. bys første bogtrykker Hinrich LuMander 1759–92. 1959.

Haderslev domkirke

På det højeste punkt i byen, i vejgaflen, hvor Ribe Landevej løber sa. m. den store n.-s.-gående vej, ligger Skt. Marie kirke (Frue kirke). Endnu dominerer dens høje tagryg ganske bybilledet, og vældig må den have virket bl. middelalderens små huse, der trængte sig tæt omkr. den. Dengang som nu dækkede en husrække kirkens s.side mod Torvet. Så sent som 1913 forelå et forslag om at nedrive disse huse, så kirken kunne danne baggrund for Wilhelm I.s mindesmærke på Torvet; det blev heldigvis opgivet. I ø. og v. har den gotiske kirke nået næsten helt ud til vejene, og den snævre kirkeplads på s.siden blev 1808 nedlagt som begravelsesplads.

Den nuv. domkirke består af et tværskib fra o. 1250, langskib fra o. 1260, koranlæg fra o. 1420, sengotiske sidekapeller, v.forhal fra 1650 samt våbenhus og sakristi fra ny tid, alt opført af teglsten i de skiftende tiders stenstørrelse og forbandt.

Men der har på sa. sted stået en granitkirke fra slutn. af 1100t. Den kendes kun fra et antal kvadre indmuret i den nuv. bygn. En del af dem er krumme og må henvises til rundbygninger, formentlig apsider, m. radius på ca. 3,5 og ca. 2 m. Granitkirken har haft profileret sokkel, under teglstenskirkens sydvestre hjørne ligger en sokkelsten m. et lille, skægget mandshoved. Betydningsfulde er to karmsten, begge m. tovsnoning på kanten og med de opr. synl. sider dækket af ornamentik. På den enes smalside ses en skællet drage, der synes at bide en mindre drage i halen. Billedkvadrene havde været anv. som trappesten ved et borgerhus i byen, men 1957 blev de ført tilbage til kirken og indmuret ved døren til den på den tid opførte sakristibygning. Flere af kvadrene ses at have været udsat for ildpåvirkning, og granitkirkens ødelæggelse kan måske sættes i forb. m. bybranden 1247 under kampene ml. Erik IV og hertug Abel.

Den senromanske kirke, der afløste granitkirken, var projekteret som en fladloftet, enskibet korskirke af tegl m. to kapeller på hver korsarms ø.side. Kun tværskibets tre fag er bev., idet koret og kapellerne er nedrevet og skibet aldrig blev opført i den planlagte form. Af de to rundbuede åbninger, der fra korsarmene har ført ud til kapellerne, er nu kun de yderste bevaret i tilmuret stand. Derover har fire(?) svagt spidsbuede åbninger sat kapellernes tagrum i forb. m. korsarmene, og øverst har ret lave og smalle, spidsbuede og falsede vinduer i korsarmenes ydermure givet dagslyset sparsom adgang. De ottedelte, kuplede hvælvinger sender en s. 144 ribbe ned ml. vinduerne, og vægbuerne tvinges af vinduerne op i en skæv spidsbue. I ndr. korsarm dækker hvælvingen et af vinduerne, og den kan således ikke have været projekteret fra første færd. Korsskæringspillerne er rigt profilerede m. retkantede false og tvilling-halvsøjler m. trapezkapitæler. Korsskæringsfaget har haft en hvælving som sideskibenes. I det ydre har sideskibene brede hjørnelisener og gavle m. stigende buefriser og mønstermurværk. Sidemurene har gesimsfriser af krydsende rundbuer. Hver gavl har haft en rundbuet portal, som står i et lille fremspring og indvendig har spærstik. En del af disse detaljer er sikkert af ty. oprindelse, mens korsskæringspillernes dobbelte halvsøjler er optaget i da. arkitektur fra Frankrig. Tværskibets munkesten er i stof, størrelse og profileringer meget nær tilknyttet kirkerne i Åbenrå og Løgumkloster.

Imidlertid var kirken foruden at være sognekirke også blevet kollegiatkirke, filial af domkirken i Slesvig. Den fik et kapitel af benediktinere under ledelse af en prælat, der var kantor. Måske p.gr.af denne kirkens nye værdighed, måske p.gr.af byens vækst, opgav man o. 1260 at fortsætte byggeriet m.det projekterede, enskibede langhus. Man tog det opsigtsvækkende skridt at gøre langhuset treskibet, ikke som en basilika efter romansk mønster, men som en »hallekirke«, hvor sideskibene vel er smallere end hovedskibet, men hvor de tre skibe er lige høje. Udvendigt havde sideskibene svære støttepiller, og der er bev. en rest af en enkelt rundbuefrise under gesimsen, men døre og vinduer er forsv. I det indre står under s.-sidens arkadebuer på de stærkt leddelte piller en stor halvsøjle m. et temmelig fladt trekantkapitæl. De er flankeret af trekvartstave, der på en tilfældig måde løber af på halvsøjlens kapitæl. Ganske lign. halvsøjler findes på pillesiderne ind mod skibet, men de er dækket af de yngre hvælvingspiller fra det gotiske højkor, og kun ved den vestligste pille ved orglet er halvsøjlen delvis bev. Ind mod sideskibet står slankere halvsøjler, hvis profil utvivlsomt var tænkt løbende rundt på undersiden af sideskibenes gjordbuer. Det vides ikke m. sikkerhed, om sideskibshvælvene har været opført; derimod ses tydelige spor af midtskibets lave, senromanske hvælvinger. Murværket i skibets vestl. del er meget skørnet, sikkert ved ild, og ndr. arkaderække er helt omb. efter branden 1627.

Det gotiske højkor betegner en udv. af kirken, som både må skyldes nye arkitekturidealers fremtrængen og kollegiatkapitlets vækst. Kapitlet var fra sin beskedne beg. m. fire medl. inden 1441 vokset til at bestå af otte kanniker, som 1517 var udv. m. yderligere to. I 1400t.s første del havde kapitlet styrket sin økon. stilling så meget, at man kunne tage fat på det store byggearb.

Det romanske kor og tværskibets ø.kapeller blev revet ned, og i stedet opførtes et treskibet koranlæg, skudt så langt ud mod ø., som hensynet til Nørregade tillod. Den måde hvorpå korgavlen m. sine 15,9 m høje vinduer træder frem i gadelinien, gør kirken til Danmarks mest markante stykke gotiske arkitektur, men af hensyn til færdselen har det været nødvendigt forneden at gennembryde den tresidede korpolygonal m. en gang m. fladbuede døre og tøndeloft. Til opførelsen er anv. de romanske granitkvadre, der havde siddet i det senromanske kors mure, og teglsten fra dette, men i øvrigt røde munkesten i polsk forbandt. På hjørnerne står svære støttepiller, der når helt op til tagskægget, men på langvæggene ml. højkoret og korsideskibene er de indskrænket til flade lisener, som til gengæld støttes af sprængbuer, der er stærkt reparerede og på n.siden nyopført ved sidste rest. Højkorets mure har foroven overalt været afsluttet m. en dobbelt kløverfrise, gesimsleddene s. 145 derover er nye. Den høje ø.gavls dristige konstruktion har givet anledning til mange reparationer. Årst. 1772 under gesimsen minder om en sådan.

I det indre blev der på pladsen for det gl. kors langmure opført en gotisk arkademur. Dens pillers fundamenter er konstateret til 2 m dybde under det nuv. gulv, men ikke desto mindre har de givet sig allr. under opførelsen, således at flere af pillerne hælder både mod ø. og mod n. Korets gulv er hævet fem trin over tværskibets og i det smalle ø.fag yderligere tre trin. Her er der sen., men allr. i gotisk tid, ml. arkadepillerne opført en 2 1/2 m høj spærremur af hensyn til den processionsgang, det har været nødvendigt at føre under koret. Korets østl., seksdelte paraplyhvælving var før sidste rest. så skrøbelig, at den måtte ommures og ophænges i en jernbetonkonstruktion. De to andre korfag og korsideskibene er dækket af krydshvælv. Ind mod tværskibets tre fag blev der udhugget høje, spidsbuede åbninger. Samtidig m. korets opførelse er der ud for s.sidens midterste fag opført et s. 146 fremspringende kapel i to stokv. m. hvælvinger og arkitektonisk udstyr som de andre bygningsdele. Forneden har der antagelig været sakristi, det øverste rum, der åbner sig mod kirken, må have været en sangertribune. I hjørnet ml. kapellet og højkoret er indbygget et trappehus, hvis spindeltrappe fører op til loftet over korsideskibet. Derfra fører en anden trappe op til højkorets loft.

Efter at man havde opgivet at forhøje korsarmene, afspærredes deres lofter m. en munkestensmur, og korsskæringsfaget fik en krydshvælving af sa. højde som højkorets. Kort derefter er midtskibet forhøjet og forsynet m. nye krydshvælvinger, der bæres af falsede vægpiller stillet uden på det senromanske murværk. Hvælvene når den betydelige højde af 23 m over kirkens gulv. Sdr. sideskibs hvælvinger ses at være fra sa. tid som den højgotiske ombygning. Sideskibets vinduer er nu alle tilmurede, men ses fra de ydre kapellers lofter. Højkirkens store, spidsbuede vinduer er i det ydre nye ligesom gesimsen.

V.f. kirken har stået et tårn, der omtales som eksisterende 1456, og som er vist på gl. afbildninger, fx. Braunius’ stik fra 1585. Det forsvandt ved kirkens brand 1627 og blev aldrig genopført. Dets nøjagtige plads kendes ikke. Den må antages at være v.f. det samtidig forsv. vestligste fag af skibet, men i betragtning af den nuv. forhals meget svære mure kan det ikke ganske afvises, at disse kan have båret tårnet, der i så fald har stået over midtskibets sidste fag.

Ved branden 18/9 1627 styrtede tårnet og skibets ndr. arkademur sammen, og spiret på v.tårnet styrtede brændende ned gennem midtskibshvælvingen. To år efter beordrer kongen reparationen sat i værk, og arkademuren og hvælvene blev gennemført, mens v.gavlene kun blev lukket m. bræddevægge. Først 1649 kunne man tage fat på den endelige ordning af v.partiet m. Adrian Adriansen som bygmester. Kirkens v.gavl blev opf. ca. 1,5 m uden for skillelinien ml. kirkens tredie og fjerde fag, antagelig for at man kunne lade bræddevæggen sidde under byggearbejdet. Om dens opr. udseende vides intet sikkert, idet den flere gange har været genstand for store istandsættelser og skalmuringer, markerede ved navnecifre og årstallene 1786 og 1903. Forneden har s.gavlen i det moderne murværk otte små, fladbuede blændinger, som anses for at være en gentagelse af »den sorte tavle« på den gl. mur. Det runde trappetårn fik 1650 et spir, som atter blev ødelagt ved en brand 1678. Forhallens gavl fik barokformer og krones af årst. 1650.

Af kirkens kapeller kendes fra middelalderen navnene på otte, af hvilke de syv har været selvstændige bygninger. Vor Frue kapel, Marianerkapellet, blev grl. ca. 1440 og 1456 overtaget af slægten Ahlefeldt fra marianerne og kaldtes derfor ofte det Ahlefeldtske kapel. Det har ligget ved v.tårnet. Samtidigt m. dette el. måske lidt ældre er kapellet ud for sdr. sideskibs midtfag. Det har et stort stavværksvindue under en ommuret gavl. Indvendig er rummet dækket af en krydshvælving og åbner sig mod kirken m. en spidsbue. Kapellet kaldes nu Magistratspladsen. Henneke Stakes kapel er nævnt 1473. Det er indr. ved, at der er opført en mur ml. de ovenn. kapeller, hvorefter sideskibstaget er trukket ud over rummet. En mangefalset, spidsbuet dør fører ud til det fri, mens arkaden ind mod skibet nu er tilmuret. Rummet er dækket af et krydshvælv. Cederfeld de Simonsens kapel er indr. på sa. måde ml. sdr. korsarm og korkapellet. Det spidsbuede vindue er nyt, og rummets lave krydshvælving er indbygget 1668 som erstatning for et bjælkeloft. Adgangen er siden 1844 gennem en fladbuet dør fra korsideskibet. Det sdr. våbenhus var fra beg. utvivlsomt et middelald. kapel, men 1719 nævnes, at den sdr. s. 147 s. 148 kirkedør gik der igennem. 1880–85 blev formuren nedrevet og trukket tilbage, og ved sidste rest. blev den igen helt omb., samtidig med at rummet fik en krydshvælving. Jacob Kroges kapel nævnes i 1500t. som liggende på s.siden.

Af n.sidens kapeller kan kun det ø.f. korsarmen, som nu bruges som våbenhus, m. sikkerhed sættes i forb. m. værnehelgen og et personnavn. Det blev 1512 stiftet af borgm. Claes Anckersen for den hellige Barbara. Kapellet har stået i forb. m. korsideskibet ved en stor, spidsbuet arkade, hvorover stifterindskriften er malet under et kalkmaleri af Skt. Barbara (se ndf.). Rummet har to gange i gotisk tid fået indbygget hvælvinger; ved sidste rest. er formuren m. indgangsdør ommuret, og ø.væggen har fået døre til sakristi og toilet. Ø.f. våbenhuset ligger nu det moderne sakristi, som har afløst en, sakristibygn. fra 1880–85. Langs skibets n.side har ligget fire ensartede kapeller hvoraf det vestre forsvandt ved branden 1627. Det var begravelseskapel for fam. Buchwaldt, som derefter af kongen fik tilladelse til at overtage det næste mod ø. og indrette det på egen bekostning. Det blev skilt fra sideskibet m. en mur, i hvilken der 1665 blev indsat en sandstensportal. 1861 indrettede man i de tre kapeller en »vinterkirke« ved at slå murene ml. dem ned og tilmure de to resterende arkader mod skibet. Ved sidste rest. blev det Buchwaldtske kapel igen skilt fra og indr. som landemodesal, mens de to andre kapeller igen blev sat i forb. m. kirken, og alle tre krydshvælv blev muret om.

Domkirkens nyere hist. omfatter en lang række af reparationer på blytaget og på tag og fag. I det indre har man indskrænket sig til hvidtninger, der omtales 1568, 1738 og igen 1800. 1845 stod væggene til dels m. en kvadermaling, som delvis gentoges, da maleren Aug. Oetken i 1890erne gennemførte en bastant bemaling af hele rummet. 1772 nævnes de forgyldte stjerner i hvælvingerne. 1835 var tagrytteren fornyet, og 10 år derefter kunne kirken genåbnes efter en omfattende, indre istandsættelse ved G. F. Hetsch. Kirkens ydre istandsættelse skete først 1880–84, da den blev påtvunget et »gotisk« klædebon. Et kort derefter diskuteret projekt til et stort v.tårn blev heldigvis opgivet. Kirkens hovedrest. 1941–51 må betegnes som en teknisk og æstetisk sanering. Sakristibygningen blev fornyet og flere skrøbelige hvælv blev ommuret. Over v.forhallen og over orgelpulpituret blev opsat murede hvælv, og stavværket i alle vinduerne blev fornyet. I tagværket blev under tagrytteren opsat svære jernbetonkonstruktioner. I korsarmene blev store pulpiturer fjernet og spor af vinduer og åbninger til ø.kapellerne fremdraget. Endelig blev hele kirkens indre hvidkalket og alle glasmalerier fjernet. Alt under ledelse af arkitekterne Harald Lønborg-Jensen og Helge Holm.

Kalkmalerierne er vistnok alle fremdraget ved Hetsch’ rest. De strækker sig i tid fra sidste halvdel af 1400t. til 1512. Korsskæringen har over arkaderne i n. og s. i alt 12 hjelmede våben for sønderjy. og holstenske slægter over sengotisk rankeværk. Mod s. er over arkadens top malet et brystbillede af en mand m. glorie, mod n. er der indskudt et rektangulært felt m. en langskaftet støvle og skomagerværktøj. I ndr. korsideskib er på ø.væggen malet en gejstlig helgen under en rankedek. og over nedgangen til processionsgangen en korsfæstelsesgruppe m. stifterfigur. På det tilsvarende sted i sdr. korsideskib er der rester af en Skt. Peder, engle og en bygn. I korets østligste nicher og på den bevarede rest af Marianerkapellets n.mur er svage rester af gotiske dekorationer. I ndr. korsideskib er der over døren til det tidl. Barbarakapel, som nu er våbenhus, malet en kronet Skt. s. 149 s. 150 Barbara og en byggeindskr. for Claes Anckersen 1512 samt to skjolde m. hestehoveder.

Inventaret er præget af kirkens sidste rest. og P. Kr. Andersens konserveringsarbejder. Alterbordspladen er middelald., af gotlandsk kalksten, og lå fra 1845 som flise i forhallens gulv. Alterprydelsen er et unggotisk krucifiks fra tiden henimod 1300, der tidl. har været korbuekrucifiks i Egebjerg kirke i Holbæk a. Som sidefigurer tjener to træskærerarbejder, Maria og Johannes, fra 1425–50, der stammer fra Seem kirke i Ribe a. Gruppen står på et moderne skab m. 14 alabastfigurer af apostlene samt Marias himmelkroning. Figurerne, der indtil 1945 var i Hospitalskirken, er antagelig udf. i Nordtyskland o. 1425. En skabstavle fra 1520–30 i Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum angives at stamme fra Haderslev. Kirkens bruskbarokke altertavle fra 1641 blev nedtaget 1845. Bev. er kun storfeltets maleri samt portrætter af stifteren, amtsskriver Claus Knudsen Meyland og hans hustru, og enkelte skæringer. En gotisk alterkalk er stærkt omgjort. En kalk fra 1506, der hørte til Marianerkapellet, er nu i museet på Gottorp. To næsten ens vinkander af sølv er fra 1677 og 1687. Døbefonten af bronze er støbt 1485 af Peter Hansen i Flensborg. Den bæres af evangelistfigurer m. dyrehoveder og har på kummen under en arkaderække af kølbuer apostelfigurer og bibelske scener. Dåbsfadet er et sydty. arbejde fra o. 1575 m. fremstilling af syndefaldet. Over fonten hænger en himmel af egetræ, skænket 1639 af Hans Bertram og hustru. Den krones af en Gudfader-skikkelse. En romansk granitfont, der nu står i Hospitalskirken, er mul. domkirkens ældste font. Af korgitteret fra o. 1625 er bev. 2 × 2 sidefag, mens v.partiet blev nedtaget 1845, og sangerpulpituret fra 1652 blev flyttet ned til orglet. Over det hang kirkens mere end legemsstore korbuekrucifiks, der sa. m. sine nu forsv. sidefigurer blev skænket 1642 af borgm. Johannes Tanck og hustru. Krucifikset hænger nu over døren til landemodesalen. Prædikestolen og dens himmel er 1636 skænket kirken af Georg v. Ahlefeldt og Margrete Blumen. I stolens felter og i opgangspanelet står apostle og Kristus m. verdenskuglen, øverst på himlen Kristus m. sejrsfanen. Orglets façade er fra 1652, men værket er næsten helt fornyet 1950 af Marcussen & Søn, Åbenrå. Det har 69 stemmer og 5500 piber. I ndr. korsideskibs tårn en jernbeslået pengekiste fra 1500t. Af kirkens 18 lysekroner er to fra 1605 og én fra 1655. Blandt kirkens malerier er en Ecce Homo fra o. 1662, et tempelrum m. farisæer og toldere fra 1683 og et brystbillede af Kristus fra 1711. Kirkeskib: orlogsskibet »Fyn« fra 1950.

Af kirkens 13 epitafier er de otte ældste af sandsten, de øvr. af egetræ. De er ophængt for: Kgl. fiskem. Hans Bertram og hustru 1650–53, i ndr. sideskib; kbmd. Christoffer Lübecke og hustru, 1661, på nordøstre korsskæringspille; præsten Valentin Schmidt og hustru, fra 1660erne, m. portræt af manden, i koret; rådmand Jost Lauenstein og to hustruer, 1665, i sdr. korsideskib; drabant Wilhelm Kierulff, efter 1664, i ndr. sideskib; Gottfried Wandling og forældre, efter 1667, m. portræt af manden, i ndr. korsideskib; generalsuperintendent Bonaventura Rehefeldt og hustru, 1674, m. portrætter, i koret; ærkediakonerne Peder Dreier og Poul Sass og deres hustru, fra slutn. af 1600t., m. portrætter, i ndr. korsideskib; borgm. Gottfried Schumacher og hustru, 1671, m. portrætter, i ndr. korsarm; borgm. Lorentz Knudtzen og hustru, 1686, i magistratsstolen; rådmand Hinrich Bahnsen og hustru, efter 1688, m. portrætter, i »Vinterkirken«; rådmand Peter Müller og hustru, slutn. af 1600t., i sdr. korsarm; kbmd. Peter Jacobsen Brochmann s. 151 og hustru, efter 1739, m. portrætter og riffelmaleri, i sdr. sideskib. Der haves efterretninger om i alt 69 nu forsv. gravsten stammende fra 1500t. til slutn. af 1700t. Blandt de få bevarede kan nævnes: rådmand Ies Schröder og hustru, o. 1600; et brudstykke af sten over Hans Breide, o. 1610, og Simon Andersen Dal, o. 1654.

Som sædvanligt i store kirker har gulvet været gennemhullet af gravkamre fra lutheransk tid. Også processionsgangen var anv. på denne måde. Ligresterne er nu nedsat på kirkegården. En del af begravelserne kunne sættes i forb. m. de på epitafierne nævnte personer. Af kirkens gravkapeller er nu kun to kendelige som sådanne. Cederfeld de Simonsens kapel ø.f. sdr. korsarm er 1731 overdraget krigskommissær Andreas Simonsen m. arvinger. 1960 har fam. overladt kapellet til Slesvigske Fodregiments parolefond, der har anbragt en mindebog for regimentets faldne 1813–1945. Vieregges kapel ø.f. Cederfeld de Simonsens erhvervedes 1736 af geheimeråd Carl Henrik v. Vieregge og indeholder hans og hustruens sandstenssarkofager. En pragtportal bag et smedejernsgitter fører ind til kapellet.

Af kirkens gravfaner opbevares nu to, over major Adde v. Schwanewede, 1731, og ritm. Henning Jung, 1743, i Haderslev Museum.

Litt.: W. Güttel. Die Marienkirche in Hadersleben. 1935. Olav Christensen. H. Domkirke. 1953. Aa. Roussell. Vor Frue Kirke i H., Nationalmus. blaa Bøger. 1952. Danm.Kirk. XX. H. A. 1954. 7–208.