Hemmet sogn

(H.-Sdr. Vium kom.) omgives af Lønborg, Sdr. Vium og Nr. Bork so. samt Ringkøbing fjord. Marsk optræder kun i ringe omfang ved skellet til Nr. Bork, og største delen af overfladen er en ret sandet moræne m. vekslende fugtighedsforhold, så at visse områder har måttet kunstigt afvandes, fx. Bandsbøl enge v.f. Hemmet by (ca. 400 ha). De bedste arealer ligger omkr. Hemmet å, rummende den gl. bondebebyggelse, og på blot lidt højere terræn gør sandflugten sig gældende, idet den fl. st. har dannet lave klitvolde, nu m. små plantager. Gennem so. går landevejen Nr. Nebel-Tarm.

Areal i alt 1962: 2494 ha. Befolkning 26/9 1960: 743 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 289, 1850: 422, 1901: 535, 1930: 617, 1955: 717).

I sognet byen: Hemmet (1330–48 Hæmeth; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 293 indb. fordelt på 98 husstande (1955: 245); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 20 levede af landbr. m.v., 101 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 90 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (omb. 1916–17, arkt. S. Vig-Nielsen), skole (opf. 1904, omb. og udv. 1960, arkt. Jac.E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1959; 1250 bd.), missionshus (opf. 1903), Luthersk Missionsforenings missionshus (opf. 1908), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1957, arkt. J. Kjær), afholdshotel, sportsplads, Hemmet-Sdr. Vium Andelskasse, filial af Tarm Bank, andelsmejeri (opret. 1886), A/S Høng Landbrugsmaskinfabr. (radsåmaskiner, kartoffeloptagere), rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skuldbøl (1583 Skuldbøl; u. 1797); Bandsbøl (1578 Bandtsbøl; u. 1797); Toftum (1534 Tofftwm; u. 1794); Nordenå (1579 Nordenou; u. 1794); Houm (1610 Houm; 1797); Gundesbøl (1522 Gundersbil); Langkær. – Gårde: Pagd. (1612 Pabgrd., 1688 Paygaard; u. 1794); Blæsbjerg (1688 Blesbergaard); Slottet (1589 Slot); Østergd. (1688 Østergaard); Fusgd. (1688 Fuusgaard); L.Galgebjerg. Luthersk Missionsforenings feriekoloni ved Hemmet strand.

H. so., der sa. m. Sdr. Vium so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so., bortset fra at det hører under 24. amtstuedistr. (Ringkøbing); dog hører Bandsbøl by under Varde amtstuedistr. So. hører under 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 14. lægd og har sessionssted i Skjern.

Kirken har måske været indv. til Skt. Katharina (af Alexandria), idet en jordebog o. 1608 omtaler nogle kirkeenge, tillagt »S. Karine lys«, antagelig lysene på hovedalteret (H. K. Kristensen s. 541 i AarbHards. 1954. 64). Kirken består af romansk kor og skib m. gotisk sakristi i n. og samtidigt tårn, som i Sdr. Bork anbragt på skibets n.side foran den opr. n.dør. De opr. dele af bygn. er over en skråkantsokkel opført af granitkvadre i de nedre partier, i de øvre af rå kamp og tuf (Helms. Tufstenskirker. I. 92). V. gavlen omsat m. munkesten. Det eneste opr. vindue, i korets ø.mur, står som udvendig blænding m. en sadeltagsformet monolitoverligger smykket m. indhuggede, affronterede, springende dyr. I sakristiets murværk sidder desuden to romanske vinduesoverliggere, den ene m. let hulet stav ml. smig og ydre murflugt. Et lille, falset vindue i skibets sø.hjørne er antagelig anbragt i renæssancetiden for at give lys til prædikestolen. Den opr., retkantede n.dør er i brug, s.døren spores svagt udvendig og står som blænding indvendig. Den opr. korbue har kragbånd, affaset på undersiden. Det sengotiske sakristi, af kvadre udflyttet fra koret samt munkesten, har i n. en blændingsgavl ganske svarende til tårnets: tre spidsbuede blændinger over dobbelt savskifte. Samtidigt krydshvælv. Det jævngamle tårn, som i modsætning til egnens andre tårne har gavle i n. og s., er af munkesten, stærkt omb. i de øvre partier, s.siden 1776 (årst. indmuret m. mørkbrændte sten), v.siden 1788 (smedejerns årst.). N.døren er fladbuet i spidsbuet spejl. Det samtidige, hvælvede tårnrum har fra første færd tjent som våbenhus. Koret har krydshvælv, m. overhvidtede kalkmaleri-rester, skibet fladt bjælkeloft. – Alterbord af jernal, hvidtet. Altertavlen er et trefløjet skab fra 1955, hvori er indsat figurer fra en †sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500, i midtskabet Gud Fader m. Kristus, flankeret af Maria m. barnet og en pave, i fløjene de tolv apostle. Før restaureringen 1955 (ved Einar V. Jensen) var de tre midtfigurer anbragt på en firsøjlet renæssancetavle fra o. 1600, istandsat 1753 af etatsrådinde Hein (Pont.Atlas. V. 740), mens apostelfigurerne stod foran v.pulpituret. Et tidl. altermaleri, en kopi af C. Blochs Kristus fra 1902, er nu på korets n.væg. Alterkalk fra o. 1600 m. graveret renæssance-bladværk og glat disk. Høje, sengotiske alterstager på tre fødder og under bunden et støbermærke. Romansk granitfont af den glatkummede, vest y. type (Mackeprang.D. 407). Sydty. dåbsfad fra o. 1550–75 m. bebudelsesscene omgivet af minuskelring og på randen hjort- og -hund-frise. Dåbskande af tin, udført af Boizenburg-mesteren F. H.Thiessen s. 542 1812. Ungrenæssance-prædikestol svarende til Sdr. Bork og Lønborg, i det ene felts akantus-bladværk indskåret »WH«, mul. en snedkersignatur. Opgang gennem korbuen. På loftet en højrenæssance-himmel m. kartouche-topstykker. Herskabsstole m. skåret årst. 1653 og våbener for Jakob Grubbe og Ingeborg Kruse svarende til Nr. Bork. Moderne stolestader. Middelald. dørfløj m. beslag, hvorimellem en ansigtsmaske m. dørring i munden, nu i Ribe Museum. Tremastet kirkeskib. Nyere v.pulpitur m. orgel fra Th. Frobenius & Co. 1955. Klokke fra 1579 m. minuskelindskr., ophængt i det vestl. glamhul. Mindetavle opsat 1620 af Ribebispen Iver Hemmet over forældrene, sgpr. Iver Gregersen og hustru, † 17. og 14. aug. 1601. Ved kirkens istandsættelse 1753 fandtes i sakristiet en ligkiste m. indskr. over Ingeborg Jakobsdatter, g. 1. m. Anders Iversen, foged i Romsdalen i Norge, 2. m. Iver Jensen Bandsbøl, † 1678. Gravsten: 1) Ies Ifversøn i Hovm, † 30/3 1621. 2) Anne Jensdatter, Ies Ifversens hostru i Hovm, † 25/9? 1621; begge i kgd.s sv.hjørne. 3) Sgpr. Ture Terkildsøn, rektor i Varde, g. tre gange (13 børn), † 9/5 1709; i den blændede s.dør. 4) Johanne Lauridsdotter af Bandsbøl, † 1795; i tårnets s. 543 ø.væg. 5) Eskild Hoyland, † 1839; på kgd., hvor der ligger endnu tre ældre gravsten, alle ulæselige.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VII. 1878–79. 13ff.

Houmgård var i 1600t. beboet af Niels Iversen († 1621) og hans hustru Anne Jensdatter (Barfoed, † 1627). 1646 solgte Fr. Sachs til Rybjerg gden til Hartvig Sachs til Viumgd., som 1647 solgte den til Jakob Grubbe til Grubbesholm, hvis halvbroder Enevold Kruse boede på gden. Kruse pantsatte den 1656 og solgte den (1660: 6 tdr. hartk. og gods 69) 1662, da den var blevet afbrændt af brandenburgerne, til sin broder Niels K. Endnu 1682 regnedes den for hovedgd., men 1683 var den en bondegd. (11 tdr. hartk.) under Grubbesholm og 1688 under Lønborggd.

Litt.: Palle Fløe og O. Nielsen i JySaml. VII. 1878–79. 11–12.

I Bandsbøl boede ovenn. Enevold Kruse 1660.

I præsteindberetningen 1638 nævnes Gravengård nø.f. kirken som en tidl. herregd.

V.f. den vestl. af Pagaardene i Engen nær Hemmet Bæk (før dennes Regulering) laa tidl. et Voldsted, kaldet Borgvold (en Banke, ca. 20 m i Tværmaal). Voldstedets Konturer kan nu slet ikke erkendes. Arealet er delvis inddraget til Have (JySaml. VII. 10).

Skove: Flere spredte plantager på tidl. hede, således Skuldbøl plantage, anl. 1899, 20 ha, og Gundesbøl plantage, 14 ha, der som de øvr. plantager i so. tilh. gde.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf de 6 ligger i en gruppe ø.f. Hemmet; en af disse er ret stor; det sa. gælder Fladhøj n.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje, hvoraf de 4 lå i den ovenn. gruppe. – I udkanten af en mose ved Hemmet er fundet 4 armringe, en segl og to knive fra bronzealderen. Fra Toftum kendes en jernalderboplads.

I H. so. fødtes 1564 biskoppen Iver Hemmet, 1865 præst i Amerika N. P. Gravengaard, 1882 præsten Gunner Engberg.

Litt.: J. Gr. Pinholt. H. Sognebeboere og Skolevæsenets Forbedring, AarbHards. 1912. 103–5.