Horbelev sogn

(H. kom.) omgives af Østersøen, Karleby, Horreby og Falkerslev so., Nørre hrd. (Maglebrænde so.) samt Åstrup so. Langs hele kysten strækker sig en 10–15 m høj morænelersklint under nedbrydning, på begge sider af Pomlenakke beskyttet af høfder. Både her og mod s. findes gode bademuligheder. Det indre af so. er et uregelmæssigt bølget morænelandskab af ret anselig højde. Højeste punkt 36 m ligger n.f. Bregninge; nær herved et andet punkt på 33 m (trig. stat.). Helt i n. ved skellet til Maglebrænde en række korte åsbakker, en del af Åstrup ås, delvis stærkt afgravede for deres sand og grus. Teglværksler er gravet i den til so. hørende del af Maglemose samt ved Meelse. Mod sv. flere moser (Præstemose), og langs kysten en stor, sammenhængende skov (Nørre Mellemskov); desuden Halskov Vænge. Jorderne er gennemgående gode og lerede undt. i åsbakkerne mod n. Gennem so. går jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing (Særslev trinbræt, Horbelev stat. og Meelse trinbræt) og landevejen Nykøbing-Horbelev.

Areal i alt 1950: 3027 ha. Befolkning 7/11 1950: 1653 indb. fordelt på 518 husstande. (1801: 811, 1850: 1125, 1901: 1337, 1930: 1860). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 926 levede af landbrug m.v., 280 af håndværk og industri, 96 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 234 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Horbelev stationsby (*o. 1250 Horbærlef; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 510 indb. fordelt på 174 husstande; fordelingen efter s. 988 erhverv var 1950 flg.: 91 levede af landbrug m.v., 168 af håndværk og industri, 60 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 113 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1943) m. bibl. (opret. 1943, 3400 bd.), forsamlingshus (opf. 1901), alderdomshjem (opf. 1923) m. kom.kontor, sportsplads, hotel, filialer af Nordfalsters Bank, Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank og Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1894), andelskølehus (anl. 1950), vandværk (anl. 1936), elektricitetsværk (opf. 1912; fra 1/1 1956 under SEAS), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bregninge (*o. 1250 Brækningy; u. 1795) m. forskole og vandværk (opf. 1943); Meelse (*1231 Miæthæløsæ, *o. 1250 Methæløsæ; u. 1796) m. jernbanehpl.; Skjoltrup (1509 Skoltorpe; u. 1795); Halskov (1430 Haleskow; u. 1796); Sønder Grimmelstrup (her? *1417 Grimmerstorp, o. 1524 Gremmestrup; u. 1798); Nørre Tåstrup (*o. 1250 Tostæthorp; u. 1797); Særslev (*1231 Særslef; u. 1795) m. jernbanehpl.; Bønnet (1364 Bøneth; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Kleppehuse; Ovenby; Søle; Strandhuse. – Gårde: Eriksdal (13,4 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 223, grv. 126); Herslebslund.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Falkerslev so. eet pastorat, har tingsted i Stubbekøbing og hører under de sa. kr. som Systofte so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 187. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken (viet Skt. Peder) er en romansk bygn. m. apsis, kor og skib, hvis meget høje mure er af kamp og kridt m. kvaderhugne sten ved hjørner og vinduer. Apsiden har lisener og rundbuer og i ø. et opr., udvendig noget omdannet vindue. I koret ses spor af to opr. vinduer og i skibet tre tilmurede; det vestligste mod s., der står som blænding over våbenhusloftet, har i ø.smigen et indridset skibsbillede (NationalmusA. 1954. 63 ff.). I korets s.side spores en lille, rundbuet præstedør; skibets s.dør er omdannet, n.dørens plads angives kun ved en tærskelsten. Apsiden har opr. halvkuppelhvælv, korbuen er høj og smal m. profilerede kragbånd. I gotisk tid fik koret et krydshvælv, i s. rejstes et (sen. ombygget) våbenhus og i v. et tårn af munkesten m. trappehus i s., hvælvet tårnrum og kamtakkede blændingsgavle; i s.muren sidder fire råt udskårne hoveder, tre mandlige og et kvindeligt, som sagnet har knyttet til folkevisen om hr. Truels’ døtre (jf. A. G. Nørdrup i AarbLollF. 1952–54. 321–31). Kirken er hvidkalket m. store, moderne vinduer, skibet har fladt loft. – Spor af romanske kalkmalerier fandtes 1832 på skibets væg og 1953 på triumfvæggen. – Alterbord af træ m. malerier fra o. 1630. Relikviekapsel i Nationalmus. fra middelald. †alterbord. Bruskbarok altertavle o. 1640 i Henrik Werners manér, m. smukt korsfæstelsesmaleri svarende til Nykøbings og Kippinges, mul. af Anthonius Clement, i topstykket maleri af korsnedtagelsen. Sengotisk, trefløjet altertavle o. 1450–75, m. Mariafigur i midtskabet og relieffer af Marias hist. i fløjene, hvis bagside har fire malerier af Jesu barndomshist. samt Maria som himmeldronning; tavlen, der 1587 overflyttedes hertil fra Nr. Alslev, hænger på skibets n.væg. Alterkalk og -disk skænket 1570 af Sidsel Ulfstand til Bønnet. Alterstager o. 1650. Gotlandsk kalkstensfont o. 1450 m. relieffer på den ottekantede kumme: Peder, Paulus, hjort, enhjørning, Skt. Margaretha og dragen (Mackeprang. D. 400 f.); nederl. dåbsfad o. 1625. Unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. m. korstræ fra o. 1600, i Stiftsmus. Ungrenæssance prædikestol m. bruskbarokke tilføjelser fra o. 1650, bl.a. evangelistfigurer, bag hvilke malerier af evangelisterne fra 1633. Stolestader fra 1866. Præste- og degnestol o. 1570 m. våben for Ulfstand og Gyldenstierne. Klokker 1595 og 1737 (Johan Barthold Holtzmann). Tre gravsten: 1) 1572, figursten over Oluf Holgersen Ulfstand til Bønnet, † 1529 (CAJensen. Gr. nr. 529), udv. på tårnets s.side, 2) sgpr. Peder Lauridsen Bogense, † 1619, sgpr. Hans Theophili Sadolin, † 1674, og deres hustru Margrethe Jacobsdatter, † 1678, i tårnbuen, 3) provst Jacob Sadolin, † 1701, smst.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1431–46.

Provst Hans Theophili Sadolin, der var sgpr. i H. 1619–74, efterlod sig en lat. dagbog, trykt i Rørdam. Hist. Saml. og Stud. I. 1891. 516–54.

Hovedgden Bønnet tilhørte 1364 væbn. Per Lang. I beg. af 1500t. erhvervedes den af hr. Oluf Holgersen Ulfstand, formentlig gennem hans ægteskab m. Anne Fikkesen Johansdatter (g. før 1488). På skiftet efter dem 1529 tilfaldt B. hr. Olufs to brodersønner Arvid og Gert Jensen Ulfstand, der begge døde uden børn. Den gik da over til søsteren Sidsel Ulfstand, g.m. Knud Gyldenstierne, hvis søn Peder G. til Tim 1585 mageskiftede B. til kronen mod gods i Jylland. Sen. dannedes af B. og Torkilstrup (se s. 929) et len, der 1594–95 indehavdes af Johan Barnekow til Nielstrup og 1595–96 af Peder Grubbe, hvorefter B. lagdes til dronning Sophies livgeding. 1658–59 ødelagdes B. af svenskerne, men genopbyggedes. 1687 blev der givet kgl. ordre til dets nedrivning, men endnu 1699 omtales det som et kgl. jagtslot. N.å. brændte det, bøndergodset bortfæstedes og herlighedsrettighederne bortsolgtes. Kongerne boede ofte på B., og mange kongebreve er udstedt herfra.

Litt.: AarbLollF. 1919. 54. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

Ved den vestl. af de to sydl. gde i Bønnet by ses endnu på et ret højt terræn voldstedet af gården. Den aflang-firkantede borgplads, ca. 250 m i omkreds, er omgivet af en dyb grav og består af en lavere halvdel mod nø., her skal være truffet en brolægning, og en højere halvdel mod sv., hvor borggården har ligget. Dens grund er delvis afdækket; ved den ca. 20 m lange s.mur har der stået et halvrundt tårn. Tæt ø.f. voldstedet har man truffet grundsten til bygninger, vistnok avlsgården. (Jf. AarbLollF. 1919. 54–57; 1943. 10–15).

Hovedgden Halskovgård, som nu er forsv., tilhørte 1430 Per Lang, 1486 Henrik Jensen (Vasspyd) og 1495 dennes søn Jens Henriksen. 1511 solgte velbyrdig svend Laurens Hansen den til hr. Oluf Holgersen Ulfstand til Bønnet. På skiftet 1529 efter hr. Oluf og hans hustru fru Anne Fikkesen Johansdatter blev H. udlagt til hendes brodersønner Niels og Fikke Lauridsen, der synes at have solgt den til hr. Olufs broderdatter fru Sidsel Ulfstand og hendes mand Knud Gyldenstierne, hvis søn Peder G. 1585 mageskiftede den til kronen, der overlod den til Peder Bring og sen. til dennes søn, slotsfoged på Nykøbing Laurids B. H., der i matr. 1688 ansattes til ca. 10 tdr. hartk., bevilgedes 1690 oberstløjtn. Johan Hennings frit på livstid, og da han døde kort efter, fik enken Anna Magdalena v. Husen den på sa. vilkår. Sen. var H. tillagt herredsskriveren Hans Tilsen, hvis enke giftede sig m. tidl. foged på Korselitse Mikkel Olsen, der 1708 overtog gden. 1741 beboedes den af regimentsskriverens fuldmægtig Hans Mikkelsen.

Litt.: AarbLollF. 1919. 58. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

I Bregninge har mul. ligget en hovedgd., idet hr. Mogens Gøye solgte hr. Oluf Axelsen Thott sin »hoffde gord i Bregning i Falster« i 1. halvdel af 1400t. Mul. er der dog tale om en gd. i Lillebrænde so. (se s. 931).

Litt.: AdelBr. 1897. 164. Aarb. 1918. 184.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes syv bebyggelser her i so.: Horbelev (m. 6 bol og 192 ørtug skyldjord), Særslev (5 bol, 240 ørtug), Nr. Tåstrup (1 bol, 84 ørtug), Kietilsthorp (1 bol, 48 ørtug), Meelse (5 bol, 180 ørtug), Bregninge (6 bol, 192 ørtug) og Syghærsthorp (6 ørtug). Kongen ejer nøjagtig 1/3 af so., nemlig 5/6 af Særslev, 2/5 af Meelse og 42 ørtug i Bregninge. Næststørste jordbesidder er Gorm, der ejer 65 ørtug i Horbelev, 63 i Meelse og 6 i Bregninge. Disse ejendomme er sandsynligvis begyndelsen til hovedgårdene Bønnetsgd. og Halskovgd., af hvilke den sidste endnu 1682 havde sin jord i fled m. Meelse by og den første synes udskilt af Horbelev. Hele Kietilsthorp ejes af Gnemer (som sa.m. Kietil nævnes som ejer af Tokæthorp i Idestrup so.), og da dette torp må være identisk m. Sdr. Grimmelstrup, er det troligt, at det har skiftet navn til Gnemerstorp efter ejeren, derefter (da det vendiske mandsnavn Gnemer sammenblandes m. det nordiske Grimer) til Grimmerstorp (* 1417), Gremmestrup (1500t.) og endelig til Grimmelstrup. – Syghærsthorp har mul. været et lille torp sv.f. Horbelev by og atter sammenlagt m. adelbyen (Henr. Larsen i Aarb. 1918. 190). – Halskov by var 1511 6 gårdsædesgde til Halskovgd.; de 6 gde havde 1682 kun et lille vænge (Halskovs vænge) m. i alt 38 tdr. land agerjord. – Skjoltrup by, der er opstået på Bregninge bys mark, havde 1682 ligeledes kun et vænge m. 67 tdr. land ager til 9 gde. – Bønnet by er opstået omkring Bønnetsgd. og havde 1682 7 gde; to af byens tre vange havde den fælles m. hgden. – Sø.f. Bønnet har der ligget et lille torp Hvegelstrup (1473 Hwegelstorpæ) m. to gde, der 1590 på enkedronningens befaling blev nedbrudt og lagt under s. 990 Bønnetsgd. – Skeftiswiich, ved hvilken der if. en rettertingsdom 12/10 1458 har været et fiskerleje, er mul. det gl. navn på den tilgroede strandsø Donnemose (Loll.-Falsters Folketid. 28/12 1953).

Skove: Samtlige skove hører under Korselitse. De danner en bred, sammenhængende bræmme langs kysten og benævnes fra n. til s. Særslevholt (1664 Sersløff Holt), Bønnet skov og Nørre Mellemskov el. tilsammen blot Korselitse Mellemskov (i alt ca. 410 ha) og for sig selv Halskov Vænge (Egevænget, ca. 27 ha). I kystskovene Rørmose og Donnemose. Terrænet er bølget, jordbunden leret. Hovedtræarten er bøg.

Horbelev præstegd.s have er på 3 ha og rummer mange sjældne træer, bl.a. en ask på ca. 300 år og en ca. 200 årig ægte kastanie; i gården en lind på ca. 125 år.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. H. 2 smalle dyssekamre m. dæksten, antagelig opr. liggende i sa. langdysse. Ved Meelse dyssekamret Dyssetingsstenen (Schmidt. DK. 192), hvori er fundet en kraveflaske. Ved Halskov et dyssekammer m. dæksten. Høje findes ved Meelse, Halskov og Skjoltrup. Særlig mange mindesmærker findes i skovene: I Mellemskoven en forstyrret langdysse og 22 høje, de fleste små; i Halskov Vænge 4 forstyrrede langdysser, 2 stærkt ødelagte dysser, 45 små høje, flere m. væltet bautasten, 3 stenkredse og en sten m. skålgruber. En af de små høje er undersøgt og indeholdt brandgrave fra yngre bronzealder. – Sløjfet: 2 langdysser, 6 ubest. stengrave og 45 høje. – Fra Meelse stammer en svær sølvarmring fra vikingetiden.

Ved pløjning på en mark i Bregninge fandtes 1863 4340 mønter, på få undtagelser nær fra Erik Mændved og Christoffer II, nedlagt i lærredsposer ca. 1332.

Litt.: L. Koch. Indførelsen af den evang. Salmebog i Horbelev og Falkerslev Sogne 1801–02, i KirkehistSaml. 4. Rk. II. 1893–95. 721–39. N. K. N. Munkebo. Horbelev Præstegaard omkring 1800, AarbLollF. 1922. 56–74. Alfr. Larsen. Fra Horbelev Præstegaard, smst. 1948. 548–61.