Koed sogn

(Marie Magdalene-K. kom.) omgives af Djurs Nr. hrd. (Nimtofte og Tøstrup so.), Djurs Sdr. hrd. (Kolind so.), Ø. Lisbjerg hrd. (Skarresø so.) samt Marie Magdalene og Gjesing so. En enklave ligger ml. Gjesing og Marie Magdalene (Stadsborg skov), en anden i Skarresø so. (ved Korup å). Ved skellet til Djurs Nr. hrd. løber Nimtofte å mod s. til Kolindsund, mens Ryom å danner skel til Ø. Lisbjerg hrd., og en anden smeltevandsdal, hvori Voldum sø ligger, skiller Koed fra Marie Magdalene so. Til so. hører en mindre del af det udtørrede Kolindsund, der ligesom Ryom ås dal er en opr. tunneldal, derefter fungerede som smeltevandsdal og endelig i stenalderen invaderedes af havet. I Kolindsund ligger den tidl. ø Vedø. Det ujævnt bakkede og af smeltevandsrender furede istidslandskab kulminerer i Åsbakker m. 58 m (Lunehøje 52 m). Jorderne er af ret sandet beskaffenhed, bedst mod s. Gennem so. går jernbanen fra Grenå til Århus henh. Randers.

Areal i alt 1961: 2235 ha. Befolkning 26/9 1960: 622 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 267, 1850: 487, 1901: 749, 1930: 822, 1955: 663).

I so. byerne: Koed (*1343 Cowit; u. 1796) m. kirke, skole, bibl. (i skolen; opret. 1872; 2600 bd.) og forsamlingshus (opf. 1888); Attrup (*1423 Attorp; u. 1798) m. skole (n.f. byen) og afdelingsbibl.; Kærende (1607 Kierind; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Korupskov; Strøby; Elholt; Sundby (statsbrug udstykket fra Vedø); Kolindbro; Skoffergde (1664 Schoffuer Huuszet), delvis i Gjesing so. – Gårde: hovedgd. Vedø (*1464 Weddæ, 1607 Widtt Øø) (14,6 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 62 skov; ejdv. 285, grv. 117); Stadsborg (1664 Stadtz Borre; under Løvenholm; 2,8 tdr. hartk., 256 ha, hvoraf 160 skov; ejdv. 280, grv. 133); Sivestedodde (i Kolindsund; 0,9 tdr. hartk., 200 ha; ejdv. 1051, grv. 597).

K. so., der sa. m. Marie Magdalene so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vivild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 312. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af romansk skib og kor m. ny apsis, sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre og rå kamp på sokkel m. skråkant; korets s.side og den vestl. ende af skibets n.side er skalmuret m. mursten, hvorved spor af n.døren er forsv. S.døren er udv. Et vindue i korets n.side er bev. i tilmuret stand. I senmiddelalderen er en opr. apsis nedbrudt og koret forlænget mod ø. Den nuv. apsis er opf. 1934 af store mursten over de gl. skråkantede sokkelsten, som fandtes indmuret i tårn og våbenhus. Samtidig m. korets udv. er der i dette indbygget to fag krydshvælvinger. Skibet har bjælkeloft. Korbuen er råt udv. Tårnet, m. bev. blændingsdek. på n.gavlen, er af munkesten. På s.gavlen bogstaverne HG 1776. Tårnrummet har krydshvælving og rundbue (opr. spidsbue) mod skibet. Våbenhuset, af rå og kløvet kamp og munkesten, er ligesom tårnet omb. 1776 af oberstløjtn. Palle Kragh Hoff og hustru Anne Margr. Galten, som har ladet et solur opsætte over våbenhusdøren. Kirken er partielt hvidkalket, tagene teglhængte. På et af korets hvælv er fremdraget et lille kalkmaleri (blomsterdek.) fra middelalderens slutn. – Det senmiddelald. alterbord omgives af et renæssancepanel m. figurmalerier (dyderne), hidr. fra en nedtagen herskabsstol. Yderligere 4 felter herfra er opstillet i tårnbuen foran orglet. Altertavle i barokstil, skænket 1705 af Anne Svendsdatter til Vedø, m. ovalt maleri (nadveren) og velbev. staffering. Alterstager fra o. 1600. Den udsk. trædøbefont m. tilh. himmel er fra sa. tid som altertavlen. Prædikestol i renæssancestil m. staffering og malerier (evangelisterne og Skt. Peter) fra 1638. Stolestader fra 1934. Orglet er fra 1918. Klokken, uden indskr., er fra beg. af 1200t. (Uldall. 11). Inden for kirkedøren er opstillet et lille vievandskar af granit, som tidl. fandtes i en have i byen, men som efter sigende skal stamme fra Rosmus kirke. I koret en gravsten m. portrætfig. over Anders Christensen Sandberg, † 1567, m. hustru, fru Gertrud Krabbe, og datter (CAJensen. Gr. nr. 661). Deres kister stod forhen i tårnrummet, men er nu nedgravet på kgd. Resterne af et epitafium over Erik Henriksen til Vedø, † 1704, og hustru Anne Svendsdatter (jf. altertavlen), † 1714, opbevares på loftet. På kgd. et ligkapel.

Litt.: Axel og Erik Munch. K. Kirke, AarbRanders. 1936. 32–43.

På kgd. er bl.a. begr. landøkonomen J. B. Secher.

Vedø ejedes af Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup († 1567) og hans enke Gertrud Krabbe (af Østergd.) († 1602); derpå vist af børnene Tyge Sandberg († 1587), hvis enke Ellen Rostrup levede her 1618, hr. Ulrik Sandberg († 1636) og Mads Sandberg († 1597), g. m. Sophie Rostrup. Tyge Sandbergs datterdatter Abel Bryske fik 1631 halvdelen af V. af Ulrik Sandberg, 1632 den anden halvdel af Sophie Rostrup. Gden kom derefter (måske sa. m. Fævejle 1648) til hendes værge rigsråd Frederik Reedtz († 1659) og arvedes af sønnen amtmand Jørgen Reedtz († 1682), hvis børns formynder 1685 skødede den til Edvard Holst, Kbh., der i forvejen havde pant i gden. Han solgte den straks til Erik Henriksen fra Rygårde og Anders Christensen, der 1687 delte gd. og gods lige ml. sig. Sidstn.s arvinger solgte 1692 deres part til Erik Henriksen, hvis enke Anne Svendsdatter († 1714) delte V. (22, 47 og 214 tdr. hartk.) ml. s. 882 sine børn af 1. ægteskab Anders Nicolai Behr, sen. præst i Feldballe († 1758), og Nille Marie Behr († 1759), der ægtede konsistorialråd, mag. Fr. Thomesen Lyngby († 1734), som udkøbte sin svoger. Enken testamenterede 1758 V. (22, 74 og 262 tdr. hartk.) til en fjernere slægtning Nille Olerica Reinfranck og hendes forlovede Henrik Jacobi Boesen, fuldmægtig på gden og sen. krigsass. 1775 skødede hun som enke V. (22, 55 og 265 tdr. hartk.) samt Sjørupgd. (8 tdr. hartk.) for 33.440 rdl. til oberstløjtn. Palle Kragh Hoff til Ryomgd., der 1795 skødede den (22, 59 og 270 tdr. hartk.) samt Sjørupgd. (8) og Tøstrup præstegd. (6 tdr. hartk.) for 48.745 rdl. til Rasmus Christensen til Østergd. († 1803), der 1794 fik kgl. bevilling til at afhænde godset uden at miste hovedgdens skattefrihed. Hans enke Elisabeth Thorbjørnsen († 1826) skødede den 1811 for 74.312 rdl. til baron Jørgen Rosenkrantz til Sophiendal, fra hvem den m. Koed kirke m.m. 1824 ved tvangsauktion for 14.000 rbdl. sølv kom til kapt. N.J. Kastrup († 1825), hvis enke Christiane Fr. Sahlgreen († 1853) 1835 solgte den til tiendekommissær og krigsass. J. B. Secher († 1861). Han skødede 1847 den (38 tdr. hartk.), Koed kirke (16 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 30.000 rdl. til sin søn A. J. Secher († 1878), der 1873 solgte den m. tiende for 132.000 rdl. til A/S Kolindsund, som 1884 afhændede den for 315.000 kr. til Henning M. Møller, der 1907 til et konsortium frasolgte 328 tdr. land, hvorpå der er opret. 22 statshusmandsbrug. 1909 blev V. (18 tdr. hartk.) på auktion købt for 183.200 kr. af A. C. Petersen, der 1916 solgte den til landbrugskand. C. Petersen. Mølleejer J. P. Petersen mageskiftede den 1921 til V. B. Høyer-Kruse, som 1927 solgte den til J. Hansen; 1933 kom gden til Jydsk Landhypothekforening, der s.å. solgte den for 148.000 kr. til kapt. Gerhard Rosencrone v. Benzon. 1957 solgte O. Stigaard Sørensen V. til J. Grand Pedersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 382–83.

Hovedbygn. består af to ældre, enetages bindingsværksfløje, samt mod s. en bred, næsten selvstændig tværfløj i to etager, grundmur forneden og bindingsværk foroven. Sidstn. er tegnet af arkt. Anton Rosen 1918(?).

Attrup ejedes 1429 af Palne Lille, 1445 af fru Else. 1629 skødede Christoffer Lunov A. Hovgd. til Christoffer Gersdorff.

Peder Jensen af Koed nævnes 1343.

Skoffergd. hørte tidl. under Gjesingholm; grev Chr. Rantzau holdt her en stor besætning af rhinske får.

I et krat ned mod Nimtofte findes en hellig kilde (Schmidt.DH. 143).

En genforeningssten er 1920 rejst uden for kgd.lågen.

N.f. Vedø lå Vedøby (1664 Wedbye), nedlagt 1786. Korup skov (*1492 Kwrupp Skov) har vel navn efter en landsby Korup.

Skove: Under Løvenholm hører Stadsborg, i alt 256 ha, hvoraf ca. 140 ha ligger i Marie Magdalene so. (se s. 880). Vedø skov m. Lunden, i alt 62 ha, hvoraf bøg 12, eg 2, andet løvtræ 14 og nåletræ 29, hører under Vedø hovedgd., der ejes af Julius Grand Pedersen. Ca. 35 ha er anl. som plantage 1891 og var fuldt tilplantet ca. 1910. Vedø havde 1683 skov til 607 svins olden. Lunden var takseret til 130 svins olden. Allr. 1686 synes disse tal at skulle revideres, idet Vedøgårds skove på dav. tidspunkt betegnes som meget forhuggede og ikke kan takseres til mere end 300 svins olden. Ud over de ovenn. skove findes der enkelte mindre skove i so.

Ved Attrup har ligget det nu helt nedpløjede voldsted af »Koed slot«, en lav, firkantet banke, 50 × 40 m, omgivet af grave.

Fredede oldtidsminder: En langdysse n.f. Koed, et dyssekammer i Vedø skov, 18 høje, hvoraf de to Bavnehøje på kanten af det høje land v.f. Vedø er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: To runddysser, to langdysser, et dyssekammer og 84 høje. – En køkkenmødding lå sø.f. Koed ved bredden af det tidl. sund.

K. var anneks til Nimtofte indtil 14/6 1775, da det blev anneks til Marie Magdalene.

Litt.: H. Birkelund. Fra K. og Skiffard 1808, AarbRanders. 1921. 77–82. Sa. I Møddingen paa Wedøe 1757. smst. 1919. 47–51.