Nørresundby

Nørresundby købstadskommune og dennes forstadskom. Sundby-Hvorup, der udgør en del af storbyområdet »Limfjordsbyen« (se s. 792), ligger n.f. Limfjorden i Kær hrd. under 57°3’40” n.br. og 9°55’16” ø.l. for Grw (2°39’24” v.l. for Kbh.), beregnet for kirkens tårn. Med Ålborg er den forbundet med en ca. 400 m lang vejbro, Limfjordsbroen (se s. 858), og en jernbanebro (se s. 859). Afstanden ml. Torvet i N. og Nytorv i Ålborg er ca. 1400 m, mens der ml. N. jernbanestation og Ålborgs banegård er ca. 2200 m ad jernbanen. Om afstande til omliggende byer se under Ålborg s. 807. Den ældste bebyggelse ligger på lavt, marint forland lige n.f. Ålborg, mens de nyere kvarterer strækker sig op ad skråningerne i det n.f. liggende moræneland; dette kulminerer i den 51 m høje Skansebakke, der er lagt ud til parkområde. Til kommunen hører en enklave (39 ha) beliggende 5 km nø.f. byen, på grænsen ml. Hvorup so. og Hammer so.

N. har 75 gader og veje, og centrum er Torvet, hvor bankerne, rådhuset m.m. ligger. Ved Brotorvet forbindes Torvet med Limfjordsbroen. Fra Torvet udgår de gl. gader Østergade og Søndergade mod ø. Vestergade og Torvegade mod v. Den store trafik, der passerer over Limfjordsbroen, ledes fra Brotorvet ad Vesterbrogade mod v. og Østerbrogade mod ø. uden om den gl. bydannelse. Denne består overvejende af 1–2 etages huse, der dog ved Torvet og Brotorvet er blevet erstattet af moderne, højere huse. Mod n. afgrænses dette kvarter af den nv.-sø.-gående Nørregade. Østerbrogade fortsætter i Østergade, som i det lavtliggende marine forland fører hovedmængden af den gennemgående trafik videre som hovedvej A 10 og Europavej E 3 mod Sæby (49 km) og Frederikshavn (62 km); i Hvorup sogn grener den sig, og dens nordl. gren fortsætter som hovedvej A 14 til Brønderslev, Hjørring og Hirtshals. Vesterbrogade fortsætter ud over det marine forland i Vestergade og Thistedvej, der som hovedvej A 17 fører til Åbybro, hvorfra der er forbindelse til bl.a. Blokhus, Løkken, Fjerritslev og Thisted.

På morænelandets skrænter n.f. den ældre by og ud langs de nævnte udfaldsveje er siden 1895 opvokset bydele el. husblokkvarterer, der i hovedsagen har karakter af villakvarterer. Mod nø. fortsætter byområdet gennem den gl. landsby Nørre Uttrup i Hvorup sogn, og den sammenhængende bebyggelse når i denne retning ca. 5 km ud fra Brotorvet. Mod nv. strækker byområdet sig gennem Lindholm i Lindholm so. og fortsætter i vejbebyggelsen Ny Lindholm ca. 5 1/2 km ud fra Brotorvet. På det marine forland sv.f. sidstnævnte bebyggelsesstribe ligger Ålborg lufthavn og flyvestation. Nyere villakvarterer olgn. strækker sig op i morænebakkelandet i Lindholm og Hvorup so. n.f. Skansebakkekvarteret.

I større afstand fra Limfjordsbroen er stationsbyen Vodskov i færd med at udvikle sig til fjernforstad til »Limfjordsbyen«.

N. er et gl. færgested for overfarten over Limfjorden til købstaden Ålborg. Som sådant var den centrum for en betydelig handel og trafik, og ved Ålborgs stærke erhvervsmæssige udvikling i 1800t.s sidste årtier fik den så stor betydning, at den i 1900 blev købstad. Den indgår i storbydannelsen »Limfjordsbyen«, og en stor s. 903 s. 904 del af dennes havneanlæg og industrier (fremfor alt superfosfatfabrikken) ligger i N. og dens forstæder.

En betydelig del af N.s indbyggere har deres erhverv i den del af »Limfjordsbyen«, der ligger s.f. Limfjorden, mens omvendt mange arbejder i N., men bor s.f. Limfjorden.

Jernbanelinien, der fra Ålborg føres over Limfjorden på den s. 859 omtalte jernbanebro, deler sig umiddelbart n.f. broen i et spor, der mod nv. fører hovedbanelinien over N. station (Sundby-Hvorup kom.) mod n. til Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn, og privatbanelinien til Åbybro, Fjerritslev og Thisted, og et andet spor, som over N. Havnestation fører privatbanen mod Vodskov og videre til Sæby og Frederikshavn.

N. kom.s samlede areal var 1955 209 ha og den samlede længde af gader i kom. i 1959 var 18,7 km. Af arealet var 16 ha landbrugsareal.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 79,4 mill. kr., deraf grundværdien 13,3 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 142,4 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 1,1 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (mul. indviet til Skt. Peder), liggende ved Nørregade, består af skib og kor m. tilbygget sakristi, tårn mod v. og to korsfløje mod s. og n., til hvilken sidste der er føjet en skriftestolsbygning. Af gl. bestanddele er nu kun koret og tårnet tilbage; hele midtpartiet m. de store korsfløje er fra ny tid. Opr. har kirken, der første gang nævnes 1219, kun bestået af skib og kor, mul. m. apsis, opf. i romansk tid af hugne granitkvadre. På korets n.side findes et lille, nu tilmuret, romansk vindue, og i det indre er korbuen bev. m. profilerede kragbånd. I slutn. af middelalderen tilføjedes, væsentlig af gule mursten, det anselige tårn, hvis hvælvede underrum forbandtes m. skibet ved en smal spidsbuet arkade. Omtrent samtidig blev koret overhvælvet og et lille, sen. forsv., våbenhus opf. mod s. Kirken led hårdt under svenskekrigene i 1600t. og blev gentagne gange istandsat. 1680 opførtes mod n. en anselig sidefløj, og 1764 lod præsten Knud Christensen Schott sakristiet føje til koret, overvejende opf. af hugne granitkvadre. Kirken er i tidens løb undergået store ombygninger. Således er store partier af kormuren omsat fra grunden; på tårnets s.side henviser årst. 1832 i murankre til en skalmuring; 1887–88 foretoges en omfattende rest., hvorved der bl.a. indlagdes nyt bjælkeloft i skibet. Endelig foretoges 1897–98 under ledelse af kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann en stor ombygn. for at skaffe mere plads. Hele det gl. skib m. våbenhus og sidefløj forsvandt; det nye skib, der ligesom dets forgænger fik bjælkeloft, gjordes 7,5 m bredere, og de anselige korsfløje, hver m. tre kamtakkede, sammenbyggede gavle, opførtes; i korsfløjene, der åbner sig ind til skibet m. tre s. 905 rundbuer, opsattes store pulpiturer; samtidig opførtes ved nordre korsfløj en tresidet afsluttet skriftemålsbygning. Kirkens indgange er nu gennem tårnets v.-side og den sydl. korsfløj. – På et alterbord m. panel fra renæssancetiden står en tavle, et maleri, Kristus i Getsemane, sign. Frans Schwartz 1898, i ramme fra 1772; det ældre alterbillede, Kristi himmelfart, udf. af Laurids Weyse, ophængtes i det nu nedbrudte ligkapel på kgd. og vil nu atter blive anbragt i kirken. Alterkanden er ligesom altertavlen skænket 1770 af ovenn. sgpr. K. C. Schott, oblatæsken 1694 af Sophia Catharina Truchsess v. Høfninge. Ny granitdøbefont m. gl. dåbsfad. Barok prædikestol bærer Frederik IV.s initialer samt malet årst. 1707 og er skåret af Hendrich Herman Fischer. N.f. den romanske korbue hænger et sengotisk korbuekrucifiks. En messinglysekrone, som bærer Bircherodernes og Bartholinernes våben og bogstaverne J B – S B (ɔ: Jens Bircherod og Søster Bartholin), hænger nu i skriftestolen. – Ligsten over ovenn. K. C. Schott, † 1770, i sakristiet, under hvilket der er en 1898 tilkastet gravhvælving. I koret epitafium over præsterne Hans Hansen Ware, † 1660, Laurits Jensen Lemvig, † 1663, og Laurits Jakobsen Beeske, † 1676, samt deres hustru, Maren Christensdatter, m. portrætter. I tårnrummet epitafium over præsten Kjeld Nielsen, † 1723, og hustru Anne Christensdatter Mule, † 1735 (af indskriften fremgår, at den 1898 nedrevne n.fløj var tilbygget i hans tid). Desuden er flere ligsten indsat dels i kirkemuren, s. 906 dels i muren omkring kgd., bl.a. over ovenn. præster Ware, Lemvig og Beeske (i sdr. korsfløjs v.mur) samt deres hustru Maren Christensdatter, † 1688. I koret under et nu forsv. gravtræ vides at være begravet den sidste abbed i Vitskøl kloster, Anders Andersen, † 1572. I kirken en mindetavle over oldermand for færgelavet Jens Jacobsen Hvorup, † 1804, og hans to hustruer, samt i den sydl. korsfløjs s.mur en lille ligsten fra ældre middelalder m. fremstilling af Kristus på korset (Løffler. Gr. planche IX). En klokke fra 1507, indviet til Kristus, Maria og Skt. Anna, er omstøbt 1905; den anden klokke er 1697 støbt af Rudolf Melchior. – I kirken er ophængt et kirkeskib, fregatten Pax, skænket 1713 af færgelavet (Henningsen. Kirkeskibe. 29. 149); series pastorum på skibets v.væg.

Litt.: Chr. Petresch Christensen. Nørresundbys Historie. I. 1921. 272–326; II. 1924. 277–318.

Præstegården, Nørregade 14, er opf. 1916 (arkt. Hother Paludan) på præsteembedets jord et stykke n.f. det sted, hvor den gl. præstegård lå.

Baptistkirken, hj. af Vestergade og Knud Skotts Gade, er opf. 1922–23 i moderne gotik af røde mursten med tårn og stort sideskib (arkt. V. Nielsen Gjøderum, Frederikshavn).

Den gamle kirkegård omkr. kirken er ca. 0,5 ha. Her opførtes 1888 ud til Nørregade et ligkapel. Kapellet er nu nedrevet og et nyt opf. langs v.muren til Kapelvej 1955. – På kgd. findes to gravsteder for fam. Galster, hvoraf det ældste medl. er kbmd. og agent i N. Johan Georg Galster († 1848), der indvandrede fra Erlangen i Bayern. – En marmorgravsten med relief (græsk motiv) er rejst af brygger Carl Jacobsen over ungdomsvennen, distriktslæge i N. Sophus Müller († 1899) og hustru Anna Müller, f. Heibrock († 1927). – Endv. er her begr. grundlæggeren af Nørresundbys første industri, tobakspibefabr. Johan Adolph Rømer († 1822), portrætmaleren Ole Magnus Rasch († 1862), den sønderjyske lærer Alfred Torp († 1933), historikeren og Holbergforskeren, dr. phil. h. c. Theodor A. Müller († 1950) og rektor, dr. phil. Kjeld Galster († 1960).

Den ny kirkegård er anl. 1840 og udv. fire gange, sidst 1957. Her findes en mindesten over to frivillige (en da. og en sv.), der faldt i Lundbykampen 1864. Her er begr. den historiske forf., borgm. i Nørresundby Niels Andersen († 1919).

Indre Missions Hus, Østergade 30, opf. 1925 og indv. 29/11 s.å. Her mødesale samt lokaler til K.F.U.M. og K.F.U.K.

Rådhuset ved Torvet er opf. 1936–37 (indv. 3/7 1937) efter tegn. af arkt. S. C. Larsen, Kbh., som 1921 fik tildelt 1. pris i en landsarkitektkonkurrence om et samlet projekt til byens rådhus, posthus og apotek. Rådhuset rummer samtlige kom.kontorer samt byrådssal, hvis parketgulv er fremstillet af teaktræsplanker fra en 1935 i Kbh. ophugget eng. fregat: H.M.S. »Shah«. Glasmaleriet i trappegangen er udf. af billedhugger O. Stæhr-Nielsen og viser byen set under forstavnen af fregatten »Jylland« (der under 1. verdenskrig var stationeret i N. havn som telegrafstat.). Figuren »Jylland« i keramisk relief på rådhusets façade er udf. 1938–39 af billedhugger O. Stæhr-Nielsen og keramiker Nathalie Krebs og forestiller en kvindeskikkelse udformet over Jyllands konturer og på den ene arm bærende en båd (færgebåden fra byvåbnet), således at dennes placering svarer til N.s beliggenhed; under fig. er byvåbnet anbragt. Dek. er gave fra Ny Carlsbergfondet.

Tinghuset i Nørregade er en 1847 opf., 1895 udv. to stokv. høj bygn., der opr. ejedes af amtet og købstaden i forening, men overgik til staten pr. 1/4 1938 i forb. med loven af 18/5 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning. Bygn., der tidl. foruden retslokaler indeholdt arresthus og arrestforvarerbol., anvendes nu til tinghus og rummer retslokaler, dommerkontor og dommerbolig.

Politigården, Tinghusgade, er opf. 1919–20 (arkt. Charles Jensen) som en vinkelbygn. i 2 etager af gule munkesten på sokkel af tilhuggede granitsten og med frontispice over v.façaden for en sum af 260.000 kr. Den indeholder lokaler for politikontoret, motorkontoret, ordenspolitiet og kriminalpolitiet samt bol. for politimesteren.

Det kommunale skolevæsen (efter sidst reviderede skoleplan af 23/4 1955) omfatter 2 skoler: Skansevejens skole (tidl. kaldet N. kom.skole) og Godthåbsgades skole. – Skansevejens skole er påbegyndt 1895, udv. 1906 (arkt. Østergaard Nielsen) og 1930 (arkt. Charles Jensen) samt ombygget 1956–60 (arkt. A. O. Albertsen), hvortil kommer, at der 1934 er tilkøbt en tidl. privatskole, der fik navnet Anneksskolen, og som navnlig har været benyttet til de yngste årgange. Det samlede skolekompleks (inkl. Anneksskolen) rummer 24 alm. klasseværelser, 2 mindre klasseværelser, 10 særfagslokaler og forsk. andre rum: lærerværelse, kontorer, skolelægelokaler, skolebespisningslokale osv. De tidl. skolehaver er forsv. ved udv. 1930. Sport drives på lejet plads. – Godthåbsgades skole er opf. 1952–54 (arkt. H. Mygind). Skolen består af en hovedbygn. og en gymnastiksalsfløj samt en mindre fløj til toiletter. Den indeholder 15 klasseværelser, 1 ungdomslokale, 8 s. 908 særfagslokaler, bibl., stort skolebespisnings- og forsamlingslokale, skolelægelokaler, kontorer, lærerværelse, skoletandklinik for hele kommunen osv. – Skansevejens skole har siden 1934 foruden den eksamensfri afd. haft eksamensmellemskole og realklasser. Fra 1955 har Godthåbsgades skole ligeledes haft eksamensafdeling. – Pr. 1/8 1960 var der ved det samlede skolevæsen stillinger for: 1 stadsskoleinsp., 1 skoleinsp., 3 viceinsp., 1 konsulent for særundervisning, 31 lærere, 28 lærerinder, 2 timelærere, 3 timelærerinder og 1 fast vikar, og der var 1328 elever fordelt på 63 klasser, heribl. 2 hjælpeklasser.

Mellem- og Realskolen, privat, i Nørregade, opf. 1902 (arkt. Østergaard-Nielsen); i 2 etager med tværfløje for begge ender; den har 14 lærere og 320 elever.

Nørresundby Handelsskole, opret. 1901, dimitterer til statskontrolleret handelsmedhjælper-eksamen til linien med og uden fremmede sprog. – Fra N. handelsstandsforenings side arbejdes stærkt på, at skolen i nær fremtid kan få egen bygning.

Nørresundby og Sundby-Hvorup kommuners biblioteker. Folkebiblioteket for N. og Omegn blev opret. 1918, først i en mindre lejligh. Østergade 13, derefter i større lokaler Torvegade 10. 1930 flyttede det til P. P. Hedegaards tidl. lagerbygn., Torvegade 8, som var blevet ombygget til bibl., og her har det stadig til huse. Planer er fremme om at flytte det til mere tidssvarende og hensigtsmæssige lokaler. 1945 overtoges bibl. af N. kom. og fik navnet N. kommunebibliotek. 1946 oprettedes kom.s børnebiblioteker, og der oprettedes skolebiblioteker. 1957 blev bibliotekerne fælleseje for N. og Sundby-Hvorup kommuner, og samtidig ændredes navnene til N. og Sundby-Hvorup kommuners biblioteker og N. og Sundby-Hvorup kommuners børnebiblioteker. Der er filialer for voksne i Nørre Uttrup og Hvorupgård og vedtaget opret. en filial i Lindholm. Foruden et hovedbibl. for børn er der skolebibl. med udlån og læsestuer ved 5 skoler. 1959/60 var den samlede bogbestand for voksne 21.665 bd. og for børn 16.268 bd. Det samlede udlån i sa. tidsrum var henh. 65.382 bd. og 51.779 bd.

Biografen Regina, der indgår i bygningskomplekset Vesterbrohus, er opf. i 1934 (arkt. N. K. Mørck, Nørresundby).

Sygehusvæsen. Der findes intet sygehus i N., men byen har overenskomst med Ålborg kom. om indlæggelse af patienter fra N. på Ålborg kommunehospital samt med Kamillianerklinikken i Ålborg om indlæggelse for specialbehandling.

Alderdomshjemmet, Lindholmsvej, (indv. 15/4 1923), opr. indrettet i en villa (arkt. Østergaard-Nielsen), som kom. havde købt og ombygget hertil; udv. 1926 og 1941; 1959–60 en omfattende udvidelse og en gennemgribende modernisering (arkt. N. K. Mørck), hvorefter alderdomshjemmet fremtræder med en plejeafd. (50 pl.) og en sygeafd. (30 pl.).

Folkepensionistboliger er opf. af N. kom. 1942 (Lindholmsvej 3 a–c), 1955 (Lindholmsvej 44–50), af Boligforeningen af 1944 1956–57 (Skansevej 72–76 og Toftevej 39) og af N. sociale Boligselskab 1958 (Rømers Have 2–6), 1959 (A. C. Jacobsens Vej 2–8). I alt 127 folkepensionistboliger.

Børnehaven, Østergade 26, opret. af kom. 1947 i en til formålet erhvervet bygning. Normeret til 56 børn ml. 1 og 7 år, fortrinsvis børn af udearbejdende kvinder.

Feriekolonien Skippergården i Blokhus ejes af institutionen »Nørresundby Børnehjælpsdag« og drives med støtte fra kommunen. I feriekolonien optages børn fra Nørresundbys kommuneskoler.

Den Hedegaardske Stiftelse, Skansevej 40, opf. 1935 af dir. Peder P. Hedegaard. 7 legatbol. for enligstillede pers. af middelklassen, som har haft deres livsgerning i N. Formand for bestyrelsen er borgmesteren i N.

Institutionen Skovgården, Lindholmsvej 40–42, opf. 1938 af dir. Peder P. Hedegaard. 6 legatbol. for købmænd og købmandsenker samt 12 folkepensionistboliger. Formand for styrelsen er borgmesteren i N.

Vandværket ved Peder P. Hedegaards Vej er anl. 1898 af fabr. Julius Galster, overtaget af kom. 1920 og ombyg. 1939 og 1954. 1934 opførtes på Skansebakken et vandtårn af jernbeton. 1951 købtes Nørresundby Portland Cementfabriks brønd ved Gl. Kongevej i Nr. Uttrup. Her opførtes en pumpestat., og herfra forsynes byen nu med vand, medens det gl. vandværk står i reserve. Det dagl. vandforbrug er 1960 2500 m³.

Gasværket, ved Bondrops- og Helgolandsgade, er anl. 1897 og ombyg. og udv. 1939/40 og 1952/53; det forsyner foruden N. kbst. den bymæssige del af Sundby-Hvorup kommune. Prod. var 1959/60 2.218.470 m³.

Elværket i Galstersgade opførtes 1911 (arkt. J. M. Jørgensen). Foruden forsyning af byen påbegyndtes 1919 forsyning til oplandet. Dette bevirkede, at det lokale værk i længden ikke kunne klare forsyningen, og at man derfor måtte købe elektricitet fra Dansk Andels Cementfabriks anlæg. Det stadig voksende forbrug og den store udbygn. af ledningsnettene i Vendsyssel og Hanherrederne førte 1952 til dannelsen af Interessentskabet Nordjyllands Elektricitetsforsyning, som købte elektriciteten dels fra Ålborg elværk dels fra Dansk Andels Cementfabrik. Der opførtes i den anl. 1952/53 en ny fordelingsstat. og i tilknytning hertil en administrationsbygn. (arkt. H. Mygind). 1957 afvikledes oplandsforsyningen, og N. kom. elforsyning dannede sammen med tre oplandsselskaber et interessentskab kaldet Nørresundby Højspændingsselskab, der en gros forsyner området. Detailforsyningen til N. købstadsområde varetages fortsat af N. kom. elforsyning. Samtidig nedlagdes elværket i Galstersgade. 1959/60 var forbruget i købstadsområdet 19,2 mill. kWh og i hele området 49,8 mill. kWh.

Fjernvarmeforsyning, kommunal, påbegyndt 1958. Det tidl. elværks bygn. i Galstersgade er ombyg. til varmecentral, og rørnettet, der først blev nedlagt i de centrale bydele, er under stadig udbygning. Forsyningsområdet omfatter foruden N. visse dele af Sundby-Hvorup kom.

Administrationen er af kom. ved overenskomst overdraget til I/S Nørresundby Højspændingsselskab.

Brandvæsenet er kommunalt. Den lokale brandstat. ligger i Galstersgade. Brandslukningen varetages if. overenskomst med Ålborg kom. af Ålborg brandvæsen, der antager og lønner 15 i N. boende brandmænd (1 brandinsp., 2 brandmestre og 12 menige brandmænd).

Redningskorps. En redningsstat. er 1960 opf. af Falcks Redningskorps på hj. af Forbindelsesvejen s. 910 og Jørgen Berthelsens Vej (Sundby-Hvorup kom.). Ambulancetjenesten er fælles for N. og Sundby-Hvorup kommuner.

Nørresundby offentlige slagtehus ejes og drives if. overenskomst med N. kom. af Aalborg Amts Andelssvineslagteri, N.

Stadion. Nørresundby stadion, beliggende ved Engvej, er anl. 1922 og indeholder fodboldbane, løbe- og springbaner. 1947 opførtes et omklædnings- og klubhus, udv. 1960. Træningsbaner findes i umiddelbar nærhed af stadion og ved Skansevej bag »Skansen«.

Et fælles idrætsanlæg for N. og Sundby-Hvorup kommuner anlægges i området s. og v.f. den nu nedlagte Nørresundby Portland Cementfabriks kridtgrav efter tegn. af arkt. Torben Poulsen og Jacob Blegvad, Ålborg, der 1960 vandt 1. præmie i en landsarkitektkonkurrence om placering og udformning af idrætsanlægget, der tillige skal omfatte friluftsbad.

Statsbanestationen v.f. byen i Lindholm so. er opf. 1906–07 (arkt., prof. Wenck). Den ældre stat. var en træbygn., der lå på den anden side banen lidt nærmere byen.

Privatbanestationen, Jernbanegade, opf. 1899, er stat. for Fjerritslev-N.-Frederikshavn jernbane.

Den offentlige bytrafik varetages af Aalborg Omnibusselskab og de gennem byen kørende nærtrafikruter ɔ: ruten til Ålborg lufthavn, der er liggende umiddelbart v.f. N., og ruten til Hvorup og Hvorupgård. Ruten Nytorv-Østerå-Pontonbroen-N. Torv åbnedes 1/11 1921. 15/10 1923 forlængedes ruten via Vestergade til Stationsvej. Sa. dato 1924 påbegyndtes ruten: N. Torv, Skrågade, Østergade til Godthåbsgade. I tiden herefter forlængedes ruterne yderligere, efterhånden som bebyggelsen rykkede længere og længere ud. Omnibusselskabets samarbejde med nærtrafikruterne påbegyndtes 1/4 1954, hvorved opnåedes, at der kunne løses omstigningsbilletter fra omnibusselskabets ruter til nærtrafikruterne.

Posthuset er opf. 1926–27 (arkt. S. C. Larsen, Kbh., jf. om rådhuset ovf.), udv. og moderniseret 1956–57 og 1959–60. Under postkontoret sorterer postindleveringsstederne i Lindholm (opret. 1952), Nørre Uttrup (opret. 1956) og Flyvestation Aalborg (opret. 1959). Ved postvæsenet er ansat 1 postmester, 1 kontrollør, 1 overass., 1 ass., 1 kontorist og 3 medhjælpere.

Toldkamret ved havnen er opf. 1898. I sa. bygn. findes havnekontoret. Toldkamret står over for nedrivning, og i stedet vil der blive opf. en ny bygn. ved stykgodskajen, der foruden toldkammer og havnekontor skal indeholde bol. for havnemesteren m.m.

Folkets Hus, der ejes af arbejderpartiet, er bygget 1933–35 (arkt. Charles Jensen). Ejendommen rummer ekspeditionslokaler, kontrolsteder for tilsluttede fagforeninger, mødelokaler, 2 sale samt restaurationslokaler.

Foreninger: Arbejderforeningen af 1872; Håndværkerforeningen af 1874; Nørresundby handelsstandsforening, stiftet 1897 (el. 98); Handelsforeningen af 1906; Arbejdernes fællesorganisation, stiftet 1907; Nørresundby grundejerforening, stiftet 1907; Kristelig forening for unge kvinder (K.F.U.K.), stiftet den 21/6 1910; til foren. er knyttet et pigespejderkorps; s. 911 Kristelig forening for unge mænd (K.F.U.M.), stiftet 13/12 1927, Indre Missions Hus, Østergade 30; til foreningen er knyttet to spejdertropper; Nørresundby husmoderforening, stiftet 1935; Nørresundby turistforening, stiftet 1935; Nørresundby samvirkende idrætsforeninger, stiftet 1938; Nørresundby boldklub, stiftet 1946; Boligforeningen af 1944; Boligforeningen Byggebo, stiftet 1945; Nørresundby sociale Boligselskab, stiftet 1956; Frelsens Hær.

A/S Banken for Nørresundby og Omegn, grl. 1897. Nuv. bygn. er opf. 1926 (arkt. Hother Paludan), ombyg. 1951 (arkt. Salling Mortensen, Århus); filialer i Hjallerup, Lindholm, Nr. Uttrup, Vodskov og Åbybro. – Diskontobanken (filial af Aalborg Diskontobank), åbnet 1960. – Landbosparekassen (filial af Landbosparekassen, Ålborg), opret. 1917, egen ejendom, Torvet 6, 1947. – Nørresundby Sparekasse (filial af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse), åbnet 1945.

Badeanstalt. Den kom. dampbadeanstalt, Helgolandsgade, opf. 1931 (arkt. N. K. Mørck), udv. og moderniseret 1957, indeholder brusebade, karbade, dampbad og tørluftsbad.

Nørresundby apotek, opret. if. kgl. resol. af 16/10 1844, indrettedes i ejendommen Østergade 10, sen. Vestergade 10. 1923 ny apoteksbygn. ved Torvet opf. efter tegning af arkt. S. C. Larsen, Kbh. (jf. ovf. om rådhuset). 1958–59 ombyggedes apoteket fuldstændigt ved arkt. N. K. Mørck, Nørresundby.

Hoteller og restaurationer: Nordjyden, Østergade 3, Landmandshotellet, Vestergade 51–53, Nørresundby Sømandshjem og Missionshotel, Brogade 8, Rådhuscafeen, Torvegade 1, Restaurant Centrum, Vestergade 1.

Anlæg. »Skansen« (ca. 4,5 ha) omkr. byens højeste punkt ejes af kom. I »Kejserkrigen«s dage (1625–29) anlagde »kejserens folk« på bakkens højeste top et befæstningsanlæg, der af befolkningen kaldtes »Den store Skanse«. Dette anlæg, som stadig består, gav anledning til at »Sundby Bjerg«, som stedet havde været kaldt siden middelalderen, efterhånden fik benævnelsen »Skansen«. En trediedel af arealet blev 1854 beplantet af fabr. Julius Galster, men allr. før midten af 1800t. var stedet her med sine vide udsigter over Vendsyssel og Himmerland og sine græsklædte afvekslende bakker et yndet udflugtssted, ikke mindst for Ålborgenserne. 1901 opførtes en for den tid statelig restaurationsbygn. (arkt. Toft), kaldet Skansehuset. Denne bygn. blev imidlertid helt ødelagt af besættelsesmagten under 2. verdenskrig, så at man 1945 så sig nødsaget til at nedrive den til grunden. En restauration er ikke opført siden. Trods dette fremtræder »Skansen« i dag smukkere end nogen sinde tidligere med sine træbevoksninger, plæner og smukke blomsterarrangementer. På sydskråningen afsløredes 5/5 1950 en smuk mindesten i lys granit for bondeføreren fra svenskekrigens dage, kgl. delefoged Lars Dyrskjøt (1560–1644) med indskr. af forf. Hans Povlsen.

Bonnes Skov, (Vestre Anlæg), tilhørende kom., ca. 1 ha, beliggende i den vestl. del af byen ved Fuglsangsvej, er opr. en plantage (kaldet Wilhelmsminde) anl. 1827 af herredsfoged Wilhelm Spies. Midt i 1890erne rejstes her en pavillon »Sans souci«, som var N.s første sommerteater og varieté.

Gamle huse. N. er i tidens løb blevet hårdt hærget af ildebrande, hvoraf et par ødelagde meget store dele af byen. Den sidste store brand den 17/6 1865 lagde i løbet s. 912 af seks timer 53 gårde og huse med over 100 bygninger i aske, over en tredjedel af byen lå som en rygende ruinhob, og 108 fam. var husvilde. Det er derfor ikke at undre sig over, at N.s bybillede er mindre harmonisk, mere uensartet end mange andre danske provinsbyers. Af gl. huse fra før 1800 er der kun yderst få, og der er næppe nogen, der er ældre end 1770erne. Bortset fra Østergade, hvis ndr. side blev sparet ved branden, og hvor der findes en række meget enkle huse, er der ikke meget af det gamle, der arkitektonisk set er bemærkelsesværdigt.

If. en 1960 under udarbejdelse værende partiel byplan vil Bryggergården Østergade 8 sa. m. naboejendommene Østergade 10 og Østergade 12 blive frilagt, og det fredede forhus af Bryggergården vil blive istandsat efter anvisning af kgl. bygningsinsp. Leopold Teschl. Den gl. bryggergård indtager hæderspladsen blandt N.s gl. huse. Beliggende på det naturligt opadskrånende terræn, trukket et stykke tilbage fra gaden, med den gl. stentrappe førende op til hoveddøren og med de klippede lindetræer foran façaden, tager den gl. bygning sig fornem ud. Som man ser gården fra gaden i dag, har den med få ændringer set ud, da den blev bygget 1791, men stedets historie kan følges hundrede år længere tilbage i tiden. Ved den store ildebrand 1791, som raserede halvdelen af byen, brændte gården, og ejeren Jens Nielsen Smith måtte da lade alle dens bygninger opføre på ny. Det ny stuehus blev opf. efter nogenlunde sa. mønster som de herskabshuse, velhavende folk lod opføre i købstæderne. Stilen er en blanding af barok og rokoko, man kan nærmest kalde den provinsrokoko. Det, der særligt karakteriserer bryggergården, er façadeudsmykningen, den lodrette murfladeinddeling ved flade vægpille-lisener, der kun springer lidt frem for murflugten. Den brede stentrappe med det smukt udførte håndsmedede gelænder er med til yderligere at fremhæve façaden. Vinduerne er barokke, men gadedøren nærmest i Louis Seize stil. Porten med det svagt rundede overparti findes i husets vestre side, og herfra er nedgang til kælderen. Husets indre er i dag ikke i sin helt opr. skikkelse, dog kan man vist gå ud fra, at de til gaden liggende to og tre fags stuer på hver side af den rummelige forgang er urørte. De smukke tofyldings døre er rokokoarbejde. Det gl. køkken, der havde en stor, åben skorsten, forsvandt ved en forandring 1922. Loftsrummet blev ved sa. lejlighed indrettet med kamre, og samtidig blev der sat fire kviste på taget.

Indbyggerantallet i Nørresundby kbst. var 1/10 1955: 9468 indb. fordelt på 3434 husstande. (1801: 606, 1850: 950, 1901: 3544, 1930: 6913). Inkl. forstaden Sundby-Hvorup kom. var indbyggerantallet 1955: 19.729 fordelt på 6617 husstande, 1930 (inkl. forstaden Lindholm og Ny Lindholm fabriksby i Lindholm so. og Nr. Uttrup i Hvorup so.): 13.789 indb. fordelt på 3385 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i N. kbst. med forstæder i flg. grupper: 857 levede af landbrug m.v., 8622 af håndværk og industri, 2745 af handel og omsætning, 1640 af transportvirksomhed, 1146 af administration og liberale erhverv, 1976 af aldersrente, pension olgn., medens 302 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i N. inkl. forstæder 393 håndværks- og industrivirksomheder med 2503 beskæftigede og 24.385 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 42 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 274 beskæftigede og en omsætning på 38,1 mill. kr., 244 detailhandelsvirksomheder s. 913 med 614 beskæftigede og en omsætning på 27,3 mill. kr. samt endelig 38 hotel- og restaurationsvirksomheder med 111 beskæftigede og en omsætning på 1,5 mill. kr.

Ved udgangen af 1959 var der ved N. toldsted hjemmehørende 3 motorskibe m. tilsa. 1068 brt., 20 sejlskibe m. motor med tilsa. 1970 brt. og et specialfartøj (bugserbåd) m. 41 brt.

Skibsfarten på N. havn er opgjort sa. m. skibsfarten på Ålborg, se s. 875.

Der var i N. kbst. 31/12 1960 i alt 1359 automobiler, hvoraf 892 alm. personbiler, 61 drosker olgn., 406 vare- og lastvogne; endvidere var der 288 motorcykler. Desuden findes der et betydeligt antal motorkøretøjer i forstadskommunen Sundby-Hvorup.

12 af amtets omnibusruter på fra 20 til 190 km udgår fra el. berører byen, dertil kommer 2 bybuslinier, der besørger indenbys trafik og trafik ml. N. og Ålborg.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindt. udgjorde 1958/59 5.287.000 kr.; skatterne indbragte 4.005.000 kr. (hvoraf opholdskom.skat 3.421.000 kr., erhvervskom.skat 80.000 kr., aktieselskabsskat 207.000 kr., ejendomsskyld 156.000 kr., grundskyld 121.000 kr. og grundstigningsskyld 20.000 kr.), afgifter og kendelser 55.000 kr. og overskud af vandværker 62.000 kr., af gasværker 49.000 kr. og af el- og varmeværker 615.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 5.266.000 kr., faldt 1.446.000 kr. på sociale udg., 866.000 kr. gik til undervisningsvæsen, 101.000 kr. til biblioteker, museer m.v., 229.000 kr. til medicinalvæsen, 142.000 kr. til vejvæsen, 58.000 kr. til gadebelysning, 34.000 kr. til snerydning og 52.000 til offentlig renholdelse i øvrigt, 31.000 kr. til brandvæsen og 201.000 kr. til parker, idrætsanlæg olgn., og endelig 645.000 kr. til alm. administration.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1959 28,0 mill. kr., deraf 11,4 mill. kr. i faste ejendomme og 16,6 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 13,3 mill. kr. og legatkapitalen 170.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1959/60: 14,6 og 1960/61: 14,4, hvilket var en del lavere end provinsbyerne gennemsnitligt.

Nørresundby havn, der er kommunal, havde 1958/59 indt. til et beløb af 1.251.000 kr., udg. til 1.186.000 kr. og pr. 31/3 1959 aktiver på 6,0 mill. kr. og lån og div. kreditorer 5,2 mill. kr.

A/S Banken for Nørresundby og Omegn (opret. 1897) havde 31/12 1960 en aktiekapital på 2,25 mill. kr., reserver 4,8 mill. kr.; indskuddene i banken var 53,4 mill. kr., udlånene 48,1 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. ét sogn, der sa. m. Hvorup so. udgør ét pastorat under Kær herreds provsti, Ålborg stift; pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medl., hvoraf efter de kommunale valg 1958 7 er socialdemokrater og 4 tilhører Det konservative Folkeparti.

N. kbst. hører under 75. retskr. (Nørresundby), der har tingsted i N., under 49. politikr. (Nørresundby) og er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Ålborg amtstuedistr. med amtstue i Ålborg, under Ålborg amts nordenfjordske lægekr. (Nørresundby), 51. skattekr. (Nørresundby), 17. skyldkr. (Ålborg amts.kr.) og under amtets 6. folketingsopstillingskr. (Nørresundby). Kom. udgør 5. udskrivningskr., 444 lægd, og har sessionssted i N., der er sessionssted for lægderne nr. 440–446 og 449.

N. kbst. udgør sa. m. Sundby-Hvorup kom. Nørresundby civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i N.

Kommunens faste ejendomme: 30 beboelsesejendomme med 275 lejligh., rådhus med apoteksbygn., børnehave, alderdomshjem, 2 folkepensionistboliger med 42 lejligh., Skansevejens skole, Godthåbsgades skole, lystanlæg, stadion, brandstat., gasværk, elværk, fjernvarmeværk, vandværk, dampbadeanstalt.

Ved politimesterembedet i N. er tjenestegørende 2 politifuldmægtige, 4 politiassistenter, 21 overbetjente og politibetjente, 2 kriminalassistenter, 5 kriminaloverbetjente, 1 overassistent, 12 assistenter og kontorassistenter samt 4 overbetjente i landpolitiet med bopæl henh. i Hals, Nørresundby, Sulsted og Åbybro.

Havnen påbegyndtes 1874, og efter udvidelser 1895, 1898, 1908, 1913, 1925 og 1955 er kajlængden 1080 m, heraf ca. 90 m anlægsbro egnet til omladning og ca. 200 m stykgodskaj med 2 stk. moderne 3–6 tons portalvippekraner. Dybden ved kajen er 7,5 m, dog ved stykgodskajen 8,3 m. Dybden i sejlløbet over Hals barre ved indsejlingen til fjorden er for tiden 7,5 m, men der forventes inden for en overskuelig fremtid en dybde på 7,8 m både over barren og ved kajen. Havnens pladsareal er 15 ha. Den årl. indtægt af havne- og bropenge andrager ca. 1 mill. s. 915 kr. Ved havnen findes lods, der lodser til Hals og Løgstør. Der er mulighed for indtagning af bunkers og vand, og der findes 2 skibsmæglervirksomheder og flere provianteringsforretninger. Der er jernbanespor langs kajen. Havnen bestyres af havneudvalget, der foruden borgmesteren som formand består af 3 medl. udpeget af byrådet, nemlig 2 bl. dettes medl. og 1 efter indstilling af handelsstandsforeningen som medlem af Provinshandelskammeret.

På havnen er i overensstemmelse med reglerne i lov af 11/6 1954 om arbejderbeskyttelse 1959 opf. en velfærdsbygn. (arkt. H. Mygind) for havnens arbejdere.

Største virksomheder ved havnen: A/S Peder P. Hedegaard, A/S Nordjyllands Kul-Kompagni, A/S Nørresundby Tømmerhandel, A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, Caltex Oil A/S, A/S Chr. Kjærgaard, A/S Kosangas, A/S A. Riis.

Større industrielle virksomheder.

Aalborg Amts Andelssvineslagteri, Vesterbrogade 30, grl. 1891 (ca. 40 funktionærer, 350 arb.).

A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat Fabrik. A/S Svovlsyre- og superfosfatfabriken »Limfjorden« lod 1913–14 opføre en superfosfatfabrik med en årskapacitet på ca. 70.000 t. Det var opr. ØK, der havde interesser i dette selskab, men hovedparten af disse overgik allr. inden opførelsen af fabrikken til A/S Dansk Svovlsyreog Superphosphatfabrik, som sen. helt har overtaget virksomheden. Salget af de producerede gødningsstoffer sker gennem Dansk Svovlsyres salgsafdeling Det s. 916 danske Gødnings-Kompagni A/S. 1944–47 udbyggedes fabrikken til en årskapacitet på ca. 150.000 t superfosfat, og 1960–61 udbyggedes den yderligere til ca. 220.000 t. Fabrikken beskæftiger ca. 300 mand.

Blodalbuminfabrikken N.A.F.A. (Nordjyske Andelsslagteriers Fabrikker, Andelsselskab), Slagterivej, grl. 1936 (5 funktionærer, ca. 15 arb.).

I/S Nordjydsk Ilt- og Acetylengasfabrik, Kronprinsensallé 15, grl. 1942 (1 funktionær, 9 arb.)

A/S Haustrups Fabrikker, Nørresundby afd., Ryesgade 2, grl. 1960, fabrikerer aluminiumsfoliebakker (4 funktionærer, 12 arb.).

Større handelsselskaber.

A/S Peder P. Hedegaard, Havnen. Peder P.Hedegaard grundlagde 1885 sin forretning i N. I beg. omfattede forretningen både kolonial og grovvarer, men efterhånden lagdes hovedvægten på grovvarerne; fra 1894 kun engrosforretning. Under 1. verdenskrig opførtes et silopakhus på N. havn, og 1916 omdannedes forretningen til aktieselskab, hovedsagelig med nordjy. købmænd som aktionærer. Sen. er fulgt udvidelser af pakhuse og maskinanlæg m.m., sidst en silo med en kapacitet på 10.000 tons, ligesom en moderne hønse- og svinefoderfabrik er under bygning. Virksomheden er i dag en af de største i landet inden for branchen og har filialer i Hobro, Frederikshavn, Thisted, Struer og Lemvig. (Ca. 300 funktionærer og arb.).

A/S Nørresundby Tømmerhandel, Østerbrogade 3, grl. 1916. I selskabet er indbefattet rederiet J. E. Jensen, grl. 1944. (22 funktionærer, 70 arb.).

A/S Nørresundby Jern- og Støbegods, Østerbrogade 3, grl. 1922. (9 funktionærer, 6 arb.).

A/S Chr. Kjærgaard, Havnen, kolonial en gros, grl. 1917, filialer i Hjørring, Lemvig, Struer og Esbjerg. (Ca. 125 funktionærer).

A/S Nordjyllands Kul-Kompagni, Østergade 20, grl. 1921. (10 funktionærer, ca. 20 arb., aktiekapital 1,5 mill. kr.)

Nørresundby Jernhandel, Industrivej 6, afd. af firma Mejer Antonsen, Ålborg, opret. 1948. (ca. 3 funktionærer og 40 arb.).

A/S Kosangas, Mellem Broerne, afd. af A/S Kosangas, Kbh., opret. 1950. (26 funktionærer, 16 arb.).

Caltex Oil, Nørresundby, Øster Havnegade, afd. af Caltex Oil, Kbh., opret. 1959. (6 funktionærer, 4 arb.).

Entreprenørfirmaer.

I/S August Meyer, Ane Dams Gade 23, grl. 1921. Ingeniør-, entreprenør- og murerforretning. (11 funktionærer, ca. 200 håndværkere og arb.).

A/S Viggo Nielsen. Ingeniør- og entreprenørfirma, Mellem Broerne 9, grl. 1951.

Jernbaner. Nørresundby station er station på den 16/8 1871 åbnede statsbane samt for privatbanerne til Fjerritslev og til Frederikshavn. Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn s. 917 jernbane (140 km) er bygget i henhold til lov af 8/5 1894 og 27/5 1908, og eneretsbevillinger er af 14/9 1894, 26/6 1896 og 26/5 1913. Strækningen Ålborg-Fjerritslev åbnedes for drift 19/3 1897, strækningen Ålborg-Sæby-Frederikshavn og Nørresundby station-Nørresundby havn 18/7 1899, og strækningen Aså-Ørsø 11/11 1914. Banen ejes af A/S Fjerritslev-Nørresundby-Frederikshavn jernbaneselskab. I finansåret 1959/60 udgjorde antallet af rejsende 622.444, totalvægten af gods og kreaturer befordret med banen udgjorde s.å. 222.294 tons.

Fra Nørresundby befordredes i finansåret 1959/60 af Statsbanerne 15.200 personer. Totalvægten af gods og kreaturer ankommet med Statsbanerne til Nørresundby station udgjorde 20.985 t og afgået fra Nørresundby station 26.841 t. Med Fjerritslev-Frederikshavn banen befordredes 1959/60 5100 personer fra Nørresundby station. Totalvægten af gods og kreaturer afgået fra Nørresundby station med denne bane udgjorde 651 t.

Skove: Kommunen ejer de to småskove Vestre anlæg (Bonnes Skov) 1 ha og Skansebakkerne (4,5 ha), se ovf.

Oldtidsminder: Lindholm høje, se Lindholm sogn. – På N. kom.s grund kendes der ingen oldtidsmindesmærker.

Nørresundby (*1202–14 Sundby) har navn af beliggenheden ved sundet, ɔ: Limfjorden. Nørre- tjener til at adskille byen fra Ø. Sundby s.f. fjorden.

Historie. Stedet, hvor N. ligger, har været beboet fra gl. tid, og hovednæringsvejene har været agerbrug og fiskeri. I beg. af 1200t. skænkede Vald. II området til Vitskøl kloster, og her forblev det indtil reformationen, hvorefter det blev krongods. Den ret anselige kirke nævnes første gang 1219 og vidner om, at den by, hvortil kirken hørte, ikke har været ganske ringe. I løbet af middelalderen voksede byens betydning som overfartssted, og en del beboere har sikkert haft et vis indtægt ved færgefart. Byen var endv. den naturlige indkørselsport til Vendsyssel. 1441 skal der under bondeoprøret have fundet en træfning sted i nærheden af N., hvori den kendte rigsråd Eske Brock faldt.

Det er sandsynligt, at beboerne i N. har fået deres andel i den rigdom, som silden afkastede i det meste af 1500t. og beg. af 1600t., selv om det nærliggende Ålborg har taget broderparten og i det hele taget gjort sit til, at der ikke skulle opstå en farlig konkurrent på den anden side af fjorden. 1589 havde Ålborg fået tilladelse til at holde fire færger, og 30/6 1591 fik N. bevilling til at holde to færger. I øvrigt gjorde Ålborg, hvad der kunne gøres, for at holde N. nede. 14/7 1648 udvirkedes således forbud mod, at der holdtes marked el. andet købmandsskab i N.

1600t. medførte økonomisk stilstand og fjendtlig besættelse. 1627 kom de kejserlige tropper over fjorden og opkastede en række forskansninger omkr. N. 1644 ankom svenske tropper. Bønder fra Vendsyssel havde samlet sig for at hindre overgangen, men de blev let splittet, og adskillige dræbtes, bl.a. bøndernes leder, delefoged Lars Dyrskjøt fra Ørum. 1657 vendte svenskerne tilbage.

Efter krigens afslutning afhændede kronen 1667 hele området, kaldet Sundby gods, til stadshauptmand Frederik Thuresen, der havde haft det i pant siden 1660. 1674 købtes det af Christoffer Lindenov til Lindersvold, Restrup m.m., og 1683 erhvervedes det af vicestiftamtmand Niels Jespersen i Ålborg, hvis arvinger beholdt største delen af det indtil 1756, da det købtes af konsistorialråd J. Christoffer Gleerup, der fra 1769 og fremover foretog udstykning og bortsalg. Perioden 1660–1760 har utvivlsomt for N. som for de andre Limfjordsbyer været en stilstandsperiode, men da landbrugskonjunkturerne i sidste halvdel af 1700t. begyndte at gå op, blev stilstand afløst af fremgang. Fra denne periode har man de første tilløb til en industriel udvikling. Omkr. 1772 grundlagde Johan Adolph Rømer en fabrik for kridtpiber i byen, 1801 var indbyggertallet 606.

1800t. betegnede en betydelig fremgang, og i løbet af århundredet steg befolkningstallet til 3544. Indtil 1850 var der tale om en ret jævn udvikling, men derefter øgedes takten. I århundredets begyndelse spillede den tyskfødte købmand J. G. Galster en betydelig rolle i byen. Han nedsatte sig 1806 i Ålborg og oprettede her forsk. industrivirksomheder. Sen. grundlagde han et linnedvæveri og et hattemageri i N. og fik, trods protester fra Ålborg, 1814 eneret på at drive handel (bondehandel) i N. Han var ligeledes foregangsmand på landbrugets område og s. 918 medvirkede især ved udviklingen af kartoffeldyrkningen. De stigende landbrugskonjunkturer efter 1830 gav utvivlsomt byen et godt skub fremad, og udbygningen af vejene skabte bedre forbindelser med oplandet. 1856 fik byen status af handelsplads (jf. lov af 16/2 1856 og 17/4 1868 samt reglement af 17/10 1858).

Årsagen til den meget kraftige udvikling i årene ml. 1850–1900 må først og fremmest søges i de forbedrede samfærdselsforhold. Fra byens side tog man 1874 fat på en udbygning af havnen, der blev forsynet med moderne bolværk- og kajanlæg. Byen deltog ikke i gennemgravningen af Hals barre, men havde ikke desto mindre stor fordel deraf. Jernbaneanlæggene skaffede ligeledes byen store fordele. 1871 åbnedes trafikken på linjen N.-Hjørring. 1897 indviedes trafikken på den private jernbane N.-Fjerritslev, og 1899 åbnedes strækningen N.-Sæby-Frederikshavn. Disse jernbanelinjer fik alle forbindelse med Ålborg over den 1879 indviede faste jernbanebro over Limfjorden. Den ældgamle færgetrafik kunne indstilles, da pontonbroen blev åbnet 1865. Jernbaneforbindelserne og det udbyggede vejnet medførte, at N. blev centrum for oplandshandelen n.f. fjorden. I skarp konkurrence med Ålborg tilrev byen sig mere og mere af vareomsætningen med dette opland. I sa. periode udviklede industrien sig. Der anlagdes forsk. maskinfabrikker, en mineralvandsfabrik og 1891 et svineslagteri. En naturlig følge af byens vækst var, at den fra 1/1 1900 optoges i købstærnes kreds (lov af 7/4 1899).

I årene efter 1900 fortsatte den økonomiske fremgang, og det er i denne periode, at en række store industriforetagender grundlægges. 1906 oprettedes N. Portland Cementfabrik, og 1913 åbnedes driften på Dansk Andelscementfabrik. 1912 grundlagdes en svovlsyre- og superfosfatfabrik, der hurtigt fik en betydelig omsætning. Den stærke tilflytning til byen medførte en omfattende byggevirksomhed, og nye beboelsesområder skød op omkr. den gl. bykerne. I flere omgange blev havneanlæggene udbygget, sidst 1955, og byen råder i dag over en fuldt moderne havn. I slutn. af mellemkrigsperioden erstattedes den gl. pontonbro med en ny, fast bro, og der gennemførtes i denne forbindelse omfattende gadereguleringer. For byens erhvervsliv i efterkrigstiden har de store militæranlæg i nærheden af byen betydet øget omsætning.

Allr. 1921 erobrede Socialdemokratiet flertallet i byrådet, og det har fastholdt det siden med undtagelse af årene 1929–33 og 1943–54. Siden 1954 beklæder skatteinsp. Rob. Christiansen borgmesterstillingen. I byrådet besætter Socialdemokratiet 7 af rådets 11 pladser. Der udkommer ingen selvstændige aviser i N., men byen dækkes bladligt af Ålborg.

I Nørresundby fødtes 1826 miniaturemaleren H. L. Galster, 1835 hans broder, officeren og skolemanden Carl Galster, 1843 lægen Nicolaj Flindt, 1865 forfatterinden Anna Baadsgaard, 1866 forfatterinden Ingeborg Vollquartz og fabrikanten Lauritz Schou, 1867 journalisten S. W. Nielsen, 1876 nationaløkonomen V. L. Faber, 1885 rektor, dr. phil. Kjeld Galster, 1896 den sønderjyske lærer Alfr. Torp.

Litt.: Chr. Petresch Christensen. Nørre Sundbys Historie. I–II. 1921–24. Sa. Nogle Efterretn. om Slaget ved Nørre Sundby og Helm. Wrangels Indfald i Nordjylland 1644, JySaml. 4. rk. I. 1911–14. 43–72. Sa. Om Jyllands første Kridtpibefabr., smst. 342–54. Sa. Lidt om Nørre Sundbys Brand 1865, HimmerlKjær. IV. 1915. 219–29. Sa. Fra Kejserens Tid, smst. I. 1912. 55–140. H. P. Barfod. Fra Nørre-Sundbys Brandtomter, Ill. Tid. VI. 1864–65. 323f. N. C. Maigaard og Sv. Fogtmann. Nørresundby – en ung købstad – men en gammel by, Købstadforeningens tidsskrift. 1949. 375–84. Johs. E. Tang Kristensen. Johan Adolph Rømers tobakspibefabrik i Nørresundby med et udsyn over tobaksrygningens og pibemageriets historie i Danmark indtil ca. 1800, Sprog og Kultur. 21. 1959. 79–124. Kjeld Galster. Agent Johan Georg Galster, HimmerlKjær. XXXVII. 1948. 154–207. Sa. Aalborg og Nørresundby besat 1864, smst. XXXIX. 1950. 177–205. Sa. Et handelshus fallit i Nørresundby 1859 og 1865, smst. XL. 1951. 1–30. Niels Hald. Aktieselskabet Banken for Nørresundby og Omegn. 1898–3. juni 1948. 1948. Arbejdsmændenes Fagforening, Nørresundby, 1906–21. juni–1956. 1956. Danske Byer og Sogne. IX. u. å. 192–225. Peter Riismøller i Danmark før og nu. Nordjylland. 1952. 349–72. Danske købstæder for to hundrede år siden og i dag. Ved Mogens Lebech. II. 1961. 158–59.