Saksild sogn

(S.-Nølev kom.) omgives af Kattegat, Bjerager og Nølev so. samt Ning hrd., hvortil Norsminde fjord danner skel. Det jævnt bølgede og ret lavtliggende terræn ender ved Kattegat i en udligningskyst, mod s. (ved Saksild plantage) udviklet som en lav strandvoldskyst, mod n. (ved Rude plantage) som en indtil 15 m høj klintekyst, og Saksild-Rude strand er et meget benyttet badested med talr. sommerhuse. N. herfor strækker landet sig frem som en halvø til Norsminde, og ø. herfor ligger Kysing næs. På indersiden af halvøen ligger den inddigede og tørlagte Kysing fjord (ca. 165 ha) i læ af de to holme Kalvø og Grimsholm.

Areal i alt 1960: 1669 ha. Befolkning 26/9 1960: 671 indb. fordelt på 190 husstande (1801: 439, 1850: 548, 1901: 603, 1930: 649, 1955: 650).

I so. byerne: Saksild (*1346 Sauxil; u. 1795) m. kirke, præstegd. (opf. 1869), skole (S.-Nølev skole, opf. 1901, udv. 1958–60), forsamlingshus (opf. 1897), bibl. (i skolen; opret. 1922; 4500 bd.), andelsmejeri (Keldsdam, opret. 1884, omb. 1909) og sygekasserekonvalescenthjem (ved stranden, hvor der er en del sommerhusbebyggelse); Rude (*1203 Saxwæl ruthu, *1204 Ruthe; u. 1794) m. badehotel og udstrakt sommerhusbebyggelse ved stranden; Kysing (*1203 Kysing; u. 1793); Norsminde (1292 Norsminne) m.bro over norets munding, kro og udskibningssted-(vanddybde 2 1/2 m). – Saml. af gde og hse: Tuskær; Næsset. – Gårde: Fellings; borg (9,5 tdr. hartk., 72 ha; ejdv. 282, grv. 167); Kysingsø (4,5 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 280, grv. 185); Saksildgd.; Kysinggd.

S. so., der sa. m. Nølev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og s. 308 Ning hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 60. retskr. (Odder) og har tingsted i Odder, under 42. politikr. (Odder), 40. lægekr. (Marselisborg-Hads), 16. amtstuedistr. m. amtstue i Århus, 45. skattekr. (Hads og Ning hrdr.s), 15. skyldkr. (Århus amtskr.), 4. vurderingskr. (Hads hrd.s) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Odder). So. udgør 4. udskrivningskr., 244. lægd og har sessionssted i Odder.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse, tårn i v. fra reformationstiden, våbenhus mod n. fra samme tid og sakristi ved korets ø.side o. 1730. Den romanske bygning er opf. forholdsvis sent af rå og kløvet kamp uden tydelig sokkel. Den retkantede n.dør er i brug, og et rundbuevindue i skibets n.mur ses tilmuret. Korbuen, der er uden profileringer, kan være den oprindelige, men mul. har en kvader med buefrise i tårnets underdel siddet som kragbånd i den. Kirkens indre har bjælkelofter. I sengotisk tid tilføjedes af munkesten en v.forlængelse uden karakteristiske enkeltheder, og til denne slutter sig det spinkle tårn, der har haft en høj, spidsbuet åbning i v.siden, nu lukket af en mur med falset fladbuedør. Våbenhuset, der er bygget af rå kamp og munkesten, stammer vistnok fra reformationstiden eller kort efter, men er stærkt omb. 1751. Sgpr. Poul Poulsen († 1736) lod formentlig o. 1730 opføre et sakristi med præsteindgang ved korets ø.side, men det er i slutn. af 1800t. sa. m. hele korgavlen skalmuret med mursten. Tårnets spir, der tidl. var tækket med spån, nu med skifer og kobber, er sandsynligvis fra sa. tid som sakristiet. – Alterbordets panel har malede ornamenter fra slutn. af 1500t., og altertavlen er et rigt snitværk i bruskbarok m. stort nadverrelief, o. 1660, af Peder Jensen Kolding (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 88, 91). Den er istandsat 1908. Døbefont af sten fra ny tid. Krucifiks fra sa. tid som altertavlen. Prædikestolen er et beskedent renæssancearbejde o. 1600. Lysekrone fra 1500t., if. indskr. på trætavle givet af sgpr. Poul Poulsen. Smukt kirkeskib 1783. I våbenhuset præsterækketavle. Klokke 1828 af P. P. Meilstrup, skænket af Niels Rosenkransz. På loftet urværk fra 1700t. – Godt epitafiemaleri fra slutn. af 1600t. med portrætter af uidentificerede personer. Stentavle over ovenn. sgpr. Poul Poulsen og hustru, begge † 1736. Udvendig i muren gravsten med figurer over sgpr. Jacob Jacobsen, † 1628, og hustru samt tavle over degnen Jens Sørensen, † 1715.

På kgd. er bl.a. begr. præsten og personalhistorikeren Poul Poulson, † 1736.

Biskop Peder Vognsen gav 1203 sit gods i Rude til kapitlet i Århus. Rudegård el. Rude Hovgård tilhørte 1438 og 1444 væbneren Jes Palnesen (Godov?), lå 1492 under Boller og blev 1499 af hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) udlagt til hans afdøde søn Holgers børn. Disses arvinger Mette Urne, Albert Friis (af Haraldskær) og Johan Rud mageskiftede 1581–93 R. H. til kronen. Det var vel denne gd. (16 tdr. hartk.) kongen 1720 skødede til præsten Jørgen Davidsen i Odder.

Gods i Kysing overdrog biskop Peder Vognsen 1203 Århus domkapitel; K. mark var 1299 kannikernes enemærke, og kapitlet mageskiftede 1589 K. (9 gde) til kronen.

Lars Truedsen gav 1346 6 gde i Saksild til et alter i Århus domkirke.

Vester Hovgård tilhørte 1826 C. E. S. v. d. Merwede († 1852), 1840 Schach H. Bruun, 1845 godsforv. J. M.Terndrup, 1850 A. K. Houmann og 1853 C. B. Erhardi, som 1856 mageskiftede den for Kongsgd. til V. Munck, der s.å. solgte den til Matzen, hvorefter den kom til H. V. C. Güsloff († 1862). Erik Gosmer solgte 1873 gden til Peder Jensen Beck († 1918), der forøgede gden til 4 tdr. hartk.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 742–43.

En genforeningssten er 1920 rejst på den gl. bystævneplads midt i S. by.

I S. oprettedes 1852 en »højere bondeskole« i en kom. tilh. bygn.; 1857–76 (i hvilket sidste år den blev nedlagt) blev den ledet af N. Andersen, kendt som skolebogsforf.

I S. brændte 1699 halvdelen af byen og 1864 4 gde og 7 hse. Kysing brændte 1793 på to gde nær.

I Rude skov står en 1845 rejst mindestøtte for studiosus David Davidsen († 1793); på støtten står »Rude Fæsteres Velgører 1786«; han gav bønderne arvefæste og stiftede et legat.

På Kysing mark nær Norsminde har ligget en kirke, nævnt ca. 1300 (da domkapitlet hævdede sin ret til part i offergave til et krucifiks), 1430 og 1524; til K. so. hørte også Store Nor og Lille Nor i Malling so. På kirketomten »Meden kirke« er endnu bev. et par ruinmure, overvejende af rå kamp; på den højeste står en buste af Fr. VII. Kirken skal være nedbrudt under svenskekrigen 1658–60. At S. so. led meget under krigen, ved man af, at der i S. kirke fra 1659 til 1859 holdtes en af præsten indstiftet takkegudstjeneste (opr. daglig morgenbøn, sen. 7 gange årl. gudstjeneste) til minde om befrielsen fra polakkerne (om en tavle herom se Pont.Atlas. IV. 247).

Skove: Spredt i so. findes en del småskove, der tilh. egnens gde, således er den sydl. liggende Hosten skov, 8,3 ha, delt ml. to gde, hvoraf 4,5 ha tilh. Saksildgården. Rude plantage, langs Saksild bugt, anlagt 1895, ca. 28 ha, tilh. forsk. gde og er i stor udstrækning udnyttet til udlejning til sommerhusbebyggelse.

Der er fundet gl. Brolægning og Munkesten ved Gd. Matr. Nr. 6 af Rude, der sa. m. Nabogd. har baaret Navnet Rude Hovgaard.

Fredede oldtidsminder: I Rude plantage to mandslange stenkister, antagelig fra bronzealderen. Sløjfet el. ødelagt: 4 dysser og andre stengrave og 10 høje.

I S. so. fødtes 1867 slotsarkt. Thorvald Jørgensen og 1871 kommunalpolitikeren og borgmesteren M. Mortensen.

Litt.: D. H. Wulff. Bylov for Saksild By, JySaml. 1876–77. 256–80. Thorvald Madsen. Da Englænderne var i Norsminde og S. 1808, AarbAarh. 1944. 87–93. Sigfred Knudsen. Fugle ved Kysing Fjord, ØstjyHj. 1945. 85–93. Thorv. Madsen. Norsminde Kro og Bro, smst. 1957. 117–28. Vider. II. 335–81, IV. 309–11.