Skelby sogn

(S.-Gedesby kom.) omgives af Væggerløse og Gedesby so. samt Østersøen og Guldborg sund. So.s østl. del udgøres af det vidtstrakte, bebyggelsestomme, men næsten opdyrkede Bøtø nor, hvis midterkanal danner skel til Væggerløse so. Noret går næsten uden grænse over i istidslandskabets lavere dele, der først kom under kultur ved norets udtørring, og først længere mod v. hæver sig det bakkede moræneland, som i Bavnehøj når 18 m og i Møllehøj 15 m (trig. stat.). Mod Guldborg sund findes lave klinter under nedbrydning, og kun længst mod n. er stranden ledsaget af enge. Ved Stavreby ligger den udtørrede Fiskebæk sø. Morænejorderne er jævnt gode, hvorimod arealerne i Bøtø nor er temmelig lavt boniterede. Af skove findes Fiskebæk skov og Dyrevænge. Gennem so. går jernbanen Kbh.Gedser (Fiskebæk stat. og Gedesby trinbræt) og hovedvej 2, der (1943) er ført over Bøtø nor.

Areal i alt 1950: 1441 ha. Befolkning 7/11 1950: 667 indb. fordelt på 195 husstande. (1801: 476, 1850: 603, 1901: 778, 1930: 835).

I sognet byerne: Skelby (*1135 Skælby; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (se under Gedesby so.), missionshus (opf. 1894), Luthersk Missions forsamlingshus (opf. 1951), sportsplads (anl. 1944), andelskølehus (anl. 1951), vandværk (anl. 1937) og telf.central; Fiskebæk (*o. 1250 Fiskæbæc; u. 1814?) m. jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Stavreby (*1231 Stauærby; u. 1814?) m. skole og vandværk (anl. 1951). – Saml. af gde og hse: Nygårdshuse. – Gårde: Hovedgd. Gedsergård (73,1 tdr. hartk., 394 ha, hvoraf 32 skov; ejdsk. 1000, grv. 632); Kraggård; Lolleseje (12 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 220, grv. 140); Fiskebæk Mejerigård m. mejeri (13 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 200, grv. 112); Skelbygd. (11,3 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 198, grv. 100); Juulsminde (11 tdr. hartk., 95 ha; ejdsk. 221, grv. 138). – Gedesby trinbræt.

S. so., der sa.m. Gedesby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 206. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken består af kor og skib fra 1857 af gule sten m. skifertag og gotisk tårn af munkesten i v. Af den opr., romanske kirke er kun bev. v.gavlen, der er af munkesten og ved savskifter delt i fire trekanter; bygn. har været ret lille og haft kor og skib m. skråkantsokkel, præstedør i korets s.side, rundbuet, falset s.dør og fladt bræddeloft. Det svære tårn har skråtstillede støttepiller på hjørnerne og opr. trappehus; det er nu stærkt skalmuret og har skiferdækket pyramidespir, i vindfløjen står 1857. – Altertavle, maleri: Kristus og den samaritanske kvinde, sign. F. Lund 1857, i ramme fra 1858. † Altertavle købtes 1698 af Nysted kirke. Alterstager 1689. Senromansk, gotlandsk kalkstenfont fra o. 1175–1200 m. relieffer af Kristi liv på den ottekantede s. 973 kumme (Mackeprang. D. 375); nederl. dåbsfad o. 1625. Unggotisk korbuekrucifiks fra 1300t. i Nationalmus. Prædikestol og stolestader er fra 1857. Klokker fra 1594 og 1847 (H. Gamst og H. C. Lund). Maleri (Lund.Portrætter IX. 244) af sgpr. Niels Amager på skibets s.væg og epitafium af gotlandsk kalksten over sa., † 1781, i skibets n.væg. Gravsten over sgpr. Thøger Stistrup, † 1786, i tårnrummets s.væg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1359–67.

På kgd. sten over kammerråd Johan Chr. Friis, † 1822, hans hustru Elisabeth Marie f. Aagaard, † 1848, og deres søn, etatsråd Chr. Fr. Friis, † 1845.

Gedsergård var en af de nye hovedgde, der oprettedes ved salget af det falsterske krongods 1766. Den købtes m. hovedgdstakst 75 tdr., bøndergods 728 tdr. og tiender 112 tdr. for 60.368 rdl. af kmh., overskænk Gustav greve Holck-Winterfeldt, der bortsolgte en del af bøndergodset og 1773 afhændede G. (nu i alt 420 tdr. hartk.) til sognets præst, konsistorialråd Niels Frederiksen Amager († 1781) for 42.100 rdl. Dennes arvinger, agent, viceborgm. Johs. I. Bruun, sgpr. Jokum Reimer Fenger, apoteker Cassimir Martin Ingvorsen og konsumptionsbetjent Niels M. Pagh, alle i Fredericia, solgte 1784 G. til Jakob Melsing († 1789) og Johan Chr. Friis († 1822) for 32.600 rdl. Kort forinden var der solgt fæstegårde til de påboende bønder for 11.781 rdl. Efter Melsings død blev Friis eneejer, og han overdrog 1811 G. m. afbyggergdene Frisenfelt (se s. 976) og Nøjsomhed (se s. 966) for 116.000 rdl. til sin søn overkrigskommissær Chr. Fr. F. († 1845), hvis enke 1847 solgte G. til Edw. Tesdorpf til Orupgd. for 297.000 rdl. Efter hans død 1889 overgik den til sønnen hofjægerm. Adolf V. T. († 1929), hvis enke Agnete T. 1940 solgte den til sønnen Axel V. T. – Godsark. LAS.

Litt.: M. Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 120–24.

Den hvidkalkede hovedbygn. er opf. 1767 i een længe, eet stokv. høj, teglhængt, m. 10 vinduesfag og frontispice mod haven. Mod gården er der en tresidet udbygn. m. trappe ved hovedindgangen. Bygn., der længe havde stået ubeboet, er rest. 1944. De store avlsbygn. blev dels nyopf., dels ombygget 1872 og 1883, efter brand tillige genopf. 1925 og 1943.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes Stavreby (m. 8 bol og 256 el. 261 ørtug skyldjord), Fiskebæk (2 bol, antagelig 64 ørtug) og Skelby (8 bol, antagelig 256 ørtug). Kongen ejer det meste af so., 5/6 af Stavreby, største delen af Skelby og vist hele Fiskebæk. I Stavreby har biskoppen en mindre ejendom (8 ørtug) og Gnemer en større (20 ørtug).

I stranden ud for Gedsergård har der ligget en stor sten med runelignende tegn; den blev 1938 taget op og undersøgt og derefter anbragt i Gedsergårds have. Tegnene synes at være middelald., men har ikke kunnet tydes (K. Ancker-Jensen i AarbLollF. 1939. 102–06).

Skove: Mod n. de to småskove, Fiskebæk skov og Dyrevænget (i alt 33 ha) under Gedsergård.

Fredede oldtidsminder: Under Stavreby et dyssekammer; s.f. S. den noget forstyrrede jættestue Melhøj og højen Bavnehøj; en anden Bavnehøj ligger på Gedsergårds mark. Særlig rig er Fiskebæk skov, hvor der findes en runddysse m. kammer m. 2 dæksten, den ene m. mange skålgruber, en forstyrret langdysse, 2 langhøje (mul. ødelagte langdysser), 7 små høje, en stenkreds og to dobbelte stenrækker, hvis formål er uvist. – Sløjfet el. ødelagt: Under S. en dysse og en høj, i Fiskebæk skov 3 stenkredse.

I Skelby fødtes 1819 lægen P. Knudsen.