Skrydstrup sogn

omgives af Vedsted, Hammelev, Vojens, Jegerup og Nustrup so. samt Nr. Rangstrup hrd. (Bevtoft so.). So.s nordl. del er en udløber af Nustrup bakkeø, som her grænser op til det israndsprægede landskab i Vedsted so. Den sydl. del udgør den øverste del af de hedesletter, som dannedes af det fra isranden s.f. Vojens frigjorte smeltevand. I bakkeøen n.f. s. 296 Skrydstrup møder man højder på indtil 61 m, medens hedeslettens øverste østl. dele ligger i niveauet o. 40 m. Hedefladerne har fald mod sv. og v. mod Bevtoft og Valsbæk-fladen. Fladernes østl. partier er gennemfurede af senglaciale render, hvis bund ligger indtil 5 m under fladernes niveau. Disse render er nu alle tørre. V.f. Vojens er der tydelige spor af ungmoræner fra det sidste isdække i form af randmorænedannelser og et småbakket overfladedække af bakkeøkarakter. Jordbundstyperne er meget forskellige. Største delen af so. har smeltevandssand og -grus som overfladejord, men n.f. Skrydstrup har man jordbundstyper svarende til andre bakkeøers, og mod ø. gør ungmorænen sig gældende ved stærkt varierede jordbundsforhold fra meget stenet materiale til forstyrrede, lagdelte sandmasser og stedvise forekomster af mere leret moræne. Mod v. griber so. ind over det store eng- og moseområde ved Valsbæk, som nu er afvandet og kultiveret. Tidl. tiders hedebevoksning er nu taget under kultur, til dels ved beplantning. Større vandløb mangler. Kun mod v. og n. finder man nogle småbække, der fører vand henh. mod Valsbæk og Gels å og mod Gram å. So. er meget skovfattigt, men rummer dog enkelte rester af gl. løvskov. Spor af afblæsning findes stedvis. Bebyggelsen var tidl. stærkt koncentreret i Skrydstrup-Uldal, beliggende i randen af bakkeøen. I øvrigt er so.s karakter i de seneste år undergået store ændringer som følge af flyvestationens oprettelse og i forb. m. den voldsomme ekspansion i Vojens-Skrydstrup-området, som bl.a. har været medvirkende årsag til den kommunale sammenlægning af de to so. So. berøres af den østl. længdebane og passeres af Haderslev-Ribe landevej.

Areal i alt 1960: 2611 ha. Befolkning 26/9 1960: 1380 indb. fordelt på 288 husstande (1860: 620, 1910: 650, 1921: 687, 1930: 734, 1955: 1382). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 340 levede af landbr. m.v., 353 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 546 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 32 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skrydstrup (o. 1330 Skrusthorp; u. 1788) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 852 indb. fordelt på 157 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 76 levede af landbr. m.v., 209 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 478 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 14 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906, sen. udv.), bibl. (i skolen; opret. 1932; 2450 bd.), forsamlingsgård (opf. 1960) m. lystanlæg, hotel og restauration, filial-kom.kontor (i præstegd.s tidl. forpagterbol.), børnehave (opret. 1964), filial af Andelsbanken og militær flyveplads (se ndf.); en del af Vojens m. Bregnbjergskolen (opf. 1964, arkt. Ingomar Petersen); A/S Kalksandstens- og Cementvarefabr. »Union« og store grusgrave; den del af Vojens, der ligger i Skrydstrup so., havde 1960: 167 indb., fordelt på 45 husstande; Uldal (1508 Wldall; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Skrydstrup Mark; Lilholt (1604 Lildholdt; u. 1792). – Gårde: Hørløkke (1541 Horlwcke; 89 ha; ejdv. 285, grv. 132); Uldalgd. (92 ha; ejdv. 295, grv. 117); Uldallund (u. 1792; 77 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 280, grv. 103); en gård i Uldal (art. nr. 129; 82 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 280, grv. 103).

S. so., der indtil 1962 udgjorde en selvstændig sognekom., blev ved kgl. resol. af 30/1 1962 fra 1/4 1962 sammenlagt m. Vojens so. til én kom. – Vojens kom. (se s. s. 297 272), der har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Magstrup so. Skrydstrup so. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 122. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner ét pastorat under Tørninglen provsti.

Den hvidkalkede kirkes kor og skib, der er af granitkvadre, stammer sikkert fra romansk tid, men kirken har sandsynligvis gennemgået en omfattende istandsættelse o. 1300t.s midte, hvorfra den spidse triumfbue stammer. Til det sengotiske, nu kun to stokv. høje tårns opførelse blev anv. munkesten og kvadre fra skibets v.gavl, som nu m. en spidsbuet arkade står i forb. m. tårnrummet, der dækkes af et krydshvælv. Et klokkestokv. blev, efter at taget sidst i 1600t. var faldet ned, for største delen nedbrudt og tårnet forsynet m. sadeltag og gavle i ø.-v. Årstallene, der står på jernankrene, angiver de mange skal- og ommuringer. Et våbenhus og sakristi blev nedrevet 1874. 1952 restaurerede arkt. V. Hardie Fischer kirken, hvorved der blev fundet en blyklump på ca. 200 kg m. forsk. mærker. Den har utvivlsomt været en blybarre. – Det middelald. alterbord fik ved rest. en påmuring, der dækker den opr. kerne. Den gotiske altertavle er en skabstavle m. to nu faste fløje; rammelister og topstykke er sikkert fra o. 1705. I midtskabet ses tre figurer: Nådestolen, flankeret af Maria og Maria Magdalene. I sideskabene står de ti af apostlene samt Paulus, m. sværd, og en unggotisk figur, hørende til en ældre tavle. Ingen af fløjenes figurer synes at være udført af den, der har skåret midtskabets figurer. Tavlen står nu, efter en istandsættelse ved P. Kr. Andersen 1938, m. en staffering fra 1757 (Benjamin Richter). Topstykkets tre malerier, fra sa. tid, forestiller fra n.: Kristus med gudslammet, Kristus med verdenskuglen og Moses med lovens tavler. Sidealtertavler: 1) Maria m. barnet, på skibets v.væg, er gotisk; stafferingen stammer i hovedsagen fra 1909 (Wilh. Jensen, Garding). 2) Rustningsklædt helgen, på skibets v.væg, sengotisk, er Skt. Chrysogonus el. Skt. Mauritius. Figuren kan have været kirkens værnehelgen. Kalken er skænket kirken 1725, men omarbejdet 1862. Sygekalk og -disk er skænket 1736. Oblatæske 1726. Alterstager 1776. Den romanske granitdøbefont er af sa. mester som Gl. Haderslevs, men den har kun ét stort, fremspringende mandshoved; i fodens rundbuefelter: 1) løve, 2) halvfigur af Kristus, 3) roset, 4) georgskors (Mackeprang.D. 332 ff.). Dåbsfad o. 1550–75, sydty. arbejde m. fremstilling af syndefaldet. Dåbskande af tin m. stempel: Svanberg 1842. Sengotisk korbuekrucifiksgruppe på skibets n.-væg; heri er Maria- og Johannesfigurerne ikke så fint gennemarbejdet som krucifiksskikkelsen. Prædikestolen er fra 1683, men væsentlig ændret i 1700t.; lydhimmelen fra 1737. Under rest. 1948 afdækkedes en staffering fra o. 1757 af Benjamin Richter. Senmiddelald. kirkekiste i tårnbuen. Orgel 1952, fra Marcussen & Søn. Pengeblok måske fra 1696, på vestligste stolepanel. Mindetavle over tårndøren for kirkens genindvielse 1945, efter at den 1944 var blevet lukket af tyskerne. Den senromanske klokke er fra o. 1200–50 (Uldall. 9–10). – Gravsten i tårnrummets gulv: 1) Grå kalksten fra slutn. af 1700t. 2) Rød kalksten fra o. 1800.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 671–88.

Lilholt kirke har ligget lige ø.f. hovedbanen, ca. 3 km s.f. Vojens stat. Grundstenene blev opbrudt ved baneanlægget 1864, og man mente at se, at bygn. har været hærget af brand. Stedet omtales i Slesvigbispens jordebog fra 1400t. som Nubol og 1639 som Nibbel kirke (DSaml. 2. 4. 115). Den nævnes ikke i Ribe Oldemoder og har mul. kun været et kapel.

Hørløkke, tidl. domæne; selvejergård, der 1542 ejedes af Peter Nissen el. Negelsen, 1567 Nis Petersen, 1604 a Niels Petersen, ca. 1630 af Hans Nielsen. 1708 er den delt i to halvgde, hver på 2 otting og på 19/32 plov. Den ene ejedes af sognefoged Niels Petersen, hvis fader var blevet halshugget, den anden af Jørgen Ebbesen. De to halvgdes samlede udsæd var 14 tdr. rug, 1 td. byg, 6 tdr. havre og 6 tdr. boghvede; høbjærgning 36 læs; besætning 20 køer, 1 tyr, 22 stk. ungkvæg, 14 kalve, 52 får, 10 heste og 3 føl. 1904 købte og sammenstykkede den prøjsiske regering de to halvgde, hvoraf den ene ejedes af Peter Madsen Holst, som havde overtaget den efter faderen Mads Holst 1872, medens den anden tilhørte Hans Peter Hansen, der havde haft den fra 1883. 1920 dansk domæne; 1924 udstykkedes ejd., hvorved der oprettedes 7 husmandsbrug og gaves 2 tillægsparceller, medens stamparcellen på 66 ha solgtes til Hans Ludvigsen.

I Skrydstrup so. nævnes 1629 og sen. »de olde schepperie«, 1672 Die alte Schäferey Lielhold.

Uldallund ejedes 1576 af Ditl. Marquarsen.

I anlægget ved forsamlingshuset er der rejst en genforeningssten og en befrielsessten, og midt i byen en mindesten for de i krigen 1914–18 faldne fra so.

Fra Uldal stammer slægten Uldall.

Skrydstrup flyveplads anlagdes af den ty. værnemagt 1943; 2300 ha blev eksproprieret, 50 ejendomme s. 298 blev rømmet, og 120 familier måtte forlade deres hjem. 1945–47 rummede bygningerne ca. 4000 flygtninge. 1951 tog det da. flyvevåben flyvepladsen i brug under navnet Flyvestation Skrydstrup.

»Borgvold« (1638 Borewald) består af en indtil 2 m høj og 15 m stor, rund borgbanke, omgivet af en 7 m bred voldgrav og mod n., ø. og s. af en godt 1 m høj og 7 m bred ydervold. Foran v.siden af dette anlæg ligger en ca. 15 × 25 m stor, lavere forborg omgivet af en nu delvis fyldt grav. En bred åbning sø.f. voldstedet, ml. ydervold og forborg, er helt el. delvis af nyere dato.

Skrydstrup so. lå fra gl. tid under Ribe stift. Hele so. hørte under Gram hrd. 1599 var der 21 gde i so., 3 af disse var selvejergde. Gdene var fordelt på 36 gårdbesiddere. Alt godset hørte under Haderslev a. O. 1710 var der 42 gde, hvoraf 3 helgde, 1 trekvartgd., 31 halvgde og 7 kvartgde. 4 var selvejergde. Hertil kom 3 toftefolk og 2 landbol. Plovtallet var 6 15/16 (JB). O. 1825 var so. ansat til 1851 skattetdr. Kvægholdet var: 139 malkekøer, 110 ungkreaturer, 92 heste, 192 får og 22 svin. Udsæden var: 137 tdr. rug, 117 tdr. havre og 33 tdr. byg (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 110 da., 2 ty.; 1884: 66 da., 15 ty.; 1912: 192 da., 68 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 366 da., 27 ty. (tilrejsende 56 da., 24 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 192 da., 9 ty., 4 S.; 11/4 1924: 170 da., 6 ty., 22 S.; 2/12 1926: 204 da., 17 ty., 24 S.; 24/4 1929: 211 da., 14 ty., 45 S.; 16/11 1932: 220 da., 9 ty., 76 S.; 22/10 1935: 230 da., 3 ty., 81 S.; 3/4 1939: 350 da., 12 ty.; 28/10 1947: 280 da., 0 ty.; 5/9 1950: 280 da., 1 ty.; 22/9 1953: 324 da., 1 ty.; 14/5 1957: 554 da., 2 ty.; 15/11 1960: 556 da., 1 ty.; angående valget 22/9 1964 se under Vojens.

Ved gravning i en mergelgrav ved Skrydstrup fandtes 1841 en guldbrakteat (Mogens B. Mackeprang. De nordiske Guldbrakteater. 1952. 35, 135 pl. 5 nr. 11 (m. litteratur)).

Ved gravning på en mark ml. Skrydstrup kirke og præstegård fandtes 1939 en sesterts fra kejser Gordian I (238) (Nord.Num.Årsskr. 1962. 54).

Skove: Spredte bønderskove og plantager. 7 ejd. har således bevoksede arealer på fra 5 til 10 ha (i alt 46 ha).

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf flere er ganske store: En n.f. Skrydstrup, nær skel mod Vojens, 2 s.f. Uldal, hvor der er en gruppe på 4 (2 sløjfede) og 2 østl. i so., hvor der langs hærvejen har været en tæt højrække. I en af disse sidste, en delvis bev. høj, er »Skrydstruppigen« fundet, et gravfund fra ældre bronzealder m. egekiste, ret velbev. dragt, håropsætning og guldørenringe. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse og 75 høje. Da flyvepladsen blev anl., måtte bl.a. den store Staldhøj fjernes; den indeholdt 4 grave fra ældre bronzealder, den ene en rig kvindegrav m. halskrave, bælteplade, dolk, smykke af bronze og guld. – Fra Skrydstrup stammer en smuk, gennembrudt bælteplade, fra ældre bronzealder. Ved Uldal er undersøgt en stor urnegravplads fra keltisk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm og Margr. Hald i Nord. Fortidsm. III. 2. 1939. Carl Neergaard i NationalmusA. 1931. 64–70. C. J. Becker smst. 1946. 30–38.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 under Vojens amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Skrydstrup (m. Lilholt) og Uldal (m. Uldallund og Hørløkke). 1872 sammenlagdes kommunerne under navnet Skrydstrup kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Vojens, derefter eget personregisterdistr.

I S. so. fødtes 1879 den nordslesvigske forf. og ty. embedsmand Johannes Tiedje.

Litt.: Vider. III. 5f.