Tolstrup sogn

(Kattrup-T. kom.) omgives af Kattrup, Nebel, Hansted, Lundum, Østbirk og Ovsted so. Gennem so. løber Gjedved Mølleå, der får tilløb af Holtvad bæk gennem den udtørrede Gjedved sø på grænsen til Østbirk, og som sen. bliver til Ll. Hansted å. Det roligt storformede landskab hæver sig i n. til 90 m, mens Stubhøj (1683 Stubhøy, Staabhøy Banck) er 62 m. Det næsten skovløse so. har ret gode, lermuldede jorder. Gennem so. går hovedvej A 10.

Areal i alt 1960: 1114 ha. Befolkning 26/9 1960: 1058 indb. fordelt på 292 husstande (1801: 342, 1850: 639, 1901: 731, 1930: 926, 1955: 980).

I so. byerne: Tolstrup (*1444 Tholstrup; u. 1780–81) m. kirke; Gjedved (*1404 Gidue, 1470 Giedw, 1492 Gedwigh; u. 1777) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 623 indb. fordelt på 183 husstande (1930: 486, 1955: 591 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 68 levede af landbr. m.v., 166 af håndv. og industri, 30 af s. 701 handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 131 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 172 af rente, formue, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. statsseminarium, skole (G. statsseminariums øvelsesskole; opf. 1917, arkt. Larsen, nybygn. 1957, arkt. Sørensen), bibl. (i seminariet; opret. 1935; 4600 bd.), kapellanbol. (opf. 1926, arkt. V. Norn), hotel Gjedved Kro m. forsamlingssal, alderdomshjemmet Nørrelide (30 pl., arkt. H. Ehlers) m. kom.kontor, sportsplads (m. klubhus og tennisbane), filial af Horsens Landbosparekasse, mejeri (opret. 1887 som andelsmejeri, omb. 1897, arkt. Hansen, nu privat), fjerkræslagteri, P. Jørgensens konfektionsfabr., Læssøes trævareindustri, Spanglers kunstsmedie, posteksp. og telf.central; Eldrup (*1444 Ebildrup, Eldrup, 1532 Eldrup; u. 1784). – Saml. af gde og hse: L. Gjedved m. Gjedvedmølle (1610 Gieduemølle); Tammestrup (*1419 Thamistrup marck, 1485 Thomestrop, Thomestrwp; u.o. 1776). – Gårde: Gjedvedgd. (11,9 tdr. hartk., 80 ha; ejdv. 330, grv. 175); Råballegd.

T. so., der sa. m. Kattrup so. og Ørridslev so. udgør ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti og sa. m. Kattrup so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 153. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. tårn i v. og våbenhus i s. fra reformationstiden. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre og frådsten på skråkantsokkel. S.døren, der er retkantet m. svær rundstav, som følger døråbningens kanter, er i brug (Mackeprang. JG. 7–8), mens n.døren er tilmuret. Mod n. har skibet to åbne rundbuevinduer og koret ét, vistnok helt fornyet. s. 702 Indvendig har korbuen bev. sine kraftigt profilerede kragsten, mens bueslaget er omb. til spidsbue. I triumfmuren n.f. korbuen er der en vandret, overdækket sidealterniche m. profileret granitoverligger. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue i hele tårnrummets bredde. Dets overdel er i 1700t. stærkt omb. m. pyramidetag, i hvis fløj årst. 1707. På murene initialerne BHS SdLB 1767. I sengotisk tid indsattes der i kor og skib hvælv, hvoraf korets krydshvælv er bev., mens skibets 1899 blev erstattet m. bjælkeloft. Våbenhuset er ligesom tårnet fra sengotisk tid m. fladbuet dør i spidsbuet spejl. Gavlfeltet er omb. i 1700t., da hele bygn. formentlig fik sine nuv. gesimser. Den præges i øvrigt stærkt af en istandsættelse 1899 ved arkt. Estrup, da skibet som nævnt fik sit bjælkeloft og ø.gavlen helt skalmuredes. – I korhvælvets skjoldbuer og på korbuen er der en let, sengotisk, kalkmalet rankedek. – Altertavle o. 1870 m. egetræsrelief, Kristus med et barn, af Fjeldskov. Den gl. altertavle, vist fra beg. af 1800t., m. maleri »Ecce homo« er ophængt i tårnrummet. Renæssancestager o. 1600 på kraftig, klokkeformet fod. Lille korbuekrucifiks i sengotiske former, men mul. en noget sen. efterligning. Usædvanlig, romansk granitfont, helt terningformet m. indristet stregornamentik, vistnok efter eng. forbillede (Mackeprang.D. 25, 30–31). Nederl. fad o. 1625 m. Isaks ofring. Prædikestolen, der er et enkelt renæssancearbejde, er stærkt omdannet o. 1870 m. evangelistbill. i sort af Fjeldskov. Klokke 1430 m. minuskelindskr., støbt af Niels Eskildsen m. Erik af Pommerns våben (Uldall. 162). – Gravsten: 1) Jens Sørensen, † 1610, og hustru; 2) kirkeinsp. Truels Bertelsen, † 1792, og hustru.

På kgd. er bl.a. begr. seminarieforstanderen Martin Kristensen, † 1931.

Ingeborg Gjordsdatter Galt († o. 1638), enke efter Niels Grøn i Borup, skrev sig 1634 til Tolstrup.

En hellig kilde findes på Gjedved mark sø.f. Lillerup.

I Gjedved oprettedes 1854 af et A/S en folkehejskole m. politikeren Lucianus Kofod som forstander; hermed var i nogle år forenet en friskole, og 1/10 1862 åbnedes tillige et seminarium, efter at L.P. Bojsen 1859 havde købt den; højskolen nedlagdes 1881, og seminariet havde under dygtige forstandere, Bojsen, Martin Kristensen og J. Byskov, stor fremgang; 1962 blev det statsseminarium. Det danner et ret stort bygningskompleks.

Ved seminariet er 1924 rejst en granit-mindesten m. portrætmedaljon for L. P. Bojsen og hustru (billedhugger Rasmus Andersen). (Jensen-Lyngbye. G. Højskole og Seminarium. 1888. G. Seminarium 1862–1912. 1914. Rasmus Bording. Peter Bojsen, ØstjyHj. 1937. 133–43). H. Høyer-Nielsen. Omkring et Seminarium. 1962.

I Gjedved lå gdene Antonisgård (*1410 Antonis gaard) og Gødsgård (1683 Gøedtz gaard); den sidste var øde 1683.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse n.f. Eldrup og 18 høje, hvoraf de 9 lå i en tæt gruppe n.f. Eldrup. – Ved Gjedved er fundet 6 guldspiralringe fra yngre bronzealder.

Indtil 1907 var T. so. en del af Kattrup-Ørridslev-Tolstrup kom., men er siden da kun sa. m. Kattrup.

I T. fødtes 1851 landbrugsskoleforst. Niels Pedersen, 1868 skuespillerinden Sigrid Neiiendam, 1873 nationaløkonomen Jak. Kr. Lindberg.