Vester Hassing sogn

(V. H.-Ø. Hassing kom.) omgives af Ø. Hassing so., Limfjorden, Horsens so.samt Hjørring a. (Dronninglund so. i Dronninglund hrd.). Ved Gandrup et stort antal enklaver af Ø. Hassing so. Den sydl. del af so. udgøres af den lavtliggende litorinaflade, der mod n. er begrænset fra istidslandskabet ved gamle stejlklinter. Morænen fremtræder n.f. V. Hassing som et kuperet bakkeland af temmelig sandet eller gruset beskaffenhed, nærmest i form af rygge, der strækker sig fra øsø. til vnv. Fra det højeste punkt (Hellighøje, 47 m, trig.stat.) er der vid udsigt mod n. og ø. På de mest sandede steder er der plantet nåletræer. Fra s.siden af bakkerne strækker der sig en strandvold frem mod ø., og det er denne, der har bestemt Gandrups beliggenhed. Den lille by Stae er knyttet til sin egen »bakkeø«. Mod n. i so. en del lavtliggende enge og moser (Rasmusmose). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn (Stae og V. Hassing stat.) og landevejen Ålborg-Hals.

Areal i alt 1955: 4634 ha. Befolkning 1/10 1955: 2301 indb. fordelt på 654 husstande (1801: 917, 1850: 1098, 1901: 1804, 1930: 2204).

I sognet byerne: Vester Hassing (*1329 Wester Hasslund, *1386 Westerhaszing, s. 983 1444 Hæsende; u. 1800–01) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 641 indb. fordelt på 208 husstande (1930: 409 indb.) – m. kirke, præstegd., skole, missionshus (opf. 1911), afholdshjem (opf. 1926), hotel, filial af Andelsbanken i Aalborg, V. og Ø. Hassing Sparekasse (opret. 1869, 31/3 1960: indskud 3,2 mill., reserver 298.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1911), stadion, biograf, jernbanestat. og posteksp.; Gandrup (*1460 Gandrup, 1552 Gamdrup; u. 1801) by og stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 363 indb. fordelt på 109 husstande (1930: 193 indb.) – (delvis i Ø. Hassing so.) m. præstebol., skole (opf. 1920, arkt. Rovsing, Hørby) m. V. og Ø. Hassing folkebogsaml. (opret. 1902; 3900 bd.), præliminærkursus (opret. 1950), baptistkirke (Tabor), kom.kontor (udv. 1956, arkt. Fischer, Lemvig), alderdomshjem (udv. 1943), kro, filialer af Nordjydsk Bank og Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1890, ny bygn. 1958), margarinefabrik (Koko), cementstøberi, bogtrykkeri, maskinfabrik (opret. 1919), teglværk, jernbanestat. og posteksp.; Stae (1454 Stade; u. 1801) m. skole og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Gandrup Haver; Nejrup (1683 Neirup; u. 1800–01); Skiveren; Rimmen; Stranden; Vester Hassing Enge; Nr. og Sdr. Ravnskov (1683 Raufnschou). – Gårde: Knoldgd. (1553 Knøle, 1610 Knølgaardtt); Striben (*1460 Striben; 12,0 tdr. hartk., 169 ha; ejdv. 520, grv. 232); V. Aslund (1444 Wester Aslond); Dødskov (*1559 Dødskouffgaard); Bjerregd.; Staegd.; Elleren; Ø. Laden (1553 Laen, Lae; 7,4 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 275, grv. 127); Kristianshåb; Hassinggd. (*1386 Westerhaszing gaard); Lunden (1610 Lunndenn); Grydelund (1664 Grydelund); Store og Lille Havrekrog (1688 Haufre Krogen); Overbygd.; V. Heden (1688 Wester Heede); Skrold (1683 Skrolle, 1688 Schraalen); Kærsgd. (1589 Kiersgaard); Skovhus (1688 Schoufven); Hvolgd. (1664 Holgaard).

V. Hassing so., der sa. m. Øster Hassing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Kær hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ålborg Frue landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 438. lægd og har sessionssted i V. Hassing.

Den blytækkede kirke består af skib og kor, tårn mod v., samt våbenhus og sakristi ved skibets og korets nordl. sidemur. Skib og kor er fra romansk tid, opf. af granitkvadre på profilsokkel. Der er ingen spor af romanske vinduer, men i tårnets indre mure er indsat et par romanske vinduesoverliggere. N.døren er bev. og stadig i brug. I den sen. middelalder opførtes tårnet, hvis overhvælvede underrum forbandtes m. skibet ved en spidsbuet arkade. Ved sa. tid nedbrødes korbuemuren, og koret forlængedes mod ø.; skib og kor overhvælvedes m. krydshvælvinger, og desuden byggedes det høje overhvælvede sakristi (gavlen fornyet) samt våbenhuset ved n.døren m. kamtakket, blændingsprydet gavl, alt af munkesten i munkeskifte og af genanv. kvadre fra de nedbrudte partier. 1887–88 blev kirken rest. og udvendig helt beklædt m. granitkvadre (arkt. prof. V. T. Walther). – På det murede alterbord, som dækkes af udsk. panelværk m. malet årst. 1600 samt Henrik Bildts og Maren Prips våben og initialer, står en nyere altertavle i nygotisk ramme m. maleri, Kristus m. Maria og Magdalena, sign. A. Dorph 1876; af den ældre alterprydelse er bev. midtfeltet af en fløjtavle fra o. 1600 m. maleri, Kristus på korset ml. Johs. og Maria, nu ophængt på skibets s.væg. Romansk font af granit, nu anbragt midt i koret (Mackeprang. D. 150). Rigt udsk. prædikestol af lektorietype m. skåret årst. 1591 og m. de sa. våben og navnetræk som alterbordet. Et stort senmiddelald. krucifiks hænger i sakristiet. Stoleværket er istandsat og marmoreret 1934 m. sparsom anv. af gl. bestanddele (arkt. E. Packness). En blok m. bloktavle fra 1700t. er 1934 nedtaget fra loftet og anbragt ved opgangen til tårnrummet. I tårnet to klokker: 1) 1463, bekostet af »Herrerne« (d.v.s. kannikerne) på Børglum kloster (Uldall. 192), og 2) 1642, støbt af Claus van Dam. Mindetavle over herredsskriver Oluf Münster, 1767, og hustru (skibets n.mur), og over kultusminister, provst J. J. K. Bjerre, † 1901, m. portrætrelief udf. 1904 af billedhugger Einar Jónsson (korets n.væg).

På kgd. er bl.a. begr. kobberstikkeren P. Schøler, † 1867.

I V. Hassing by fandtes i ældre tid foruden hovedgden Dalsgård (s.d.) en anden hovedgd. Hassing Hovgård (1553 Hougord). I slutn. af 1300t. boede her mul. adelsmanden Thorluf Pedersen Hval, g.m. fru Merethe; 1406 nævnes Jens Hval, der da fæstede Hassinggård (se ndf.). Hans søn Thorluf Hval († tidligst 1469) har formentlig arvet H. 1503 nævnes Peder Bildt i H.; hans sønner var Jørgen Pedersen Bildt i Dalsgård (s.d.) og Thorluf Pedersen Bildt († tidligst 1565). 1568 ejedes H. af Knud Pedersen og hans søskende, 1580 af Henrik Thorlufsen Bildt, † 1613 vistnok barnløs, hvorefter svogeren Lasse Godskesen el. Jørgensen (Vognsen af Stenshede), g. 1. m. Dorte Thorlufsdatter Bildt, arvede H., dog sål. at Henriks enke Maren Prip († 1650) skulle have ophold til sin død på gden. H. deltes vist o. 1620 i 2 dele, hvoraf Lars Vognsens datter af 1. ægteskab Kirsten Larsdatter (Vognsen af Stenshede) arvede en part (Havrekrogen s.d.), hans hustru af 2. ægteskab Anne Pedersdatter Maaneskiold († tidligst 1656) den anden part (Hovgård), som hun 1656 m. fæstegods solgte til sin svoger Jørgen Kruse til Kærsgård († 1666), g. 1617 på H.; han afhændede 1665 H. til Otto Pogwisch, der 1668 mageskiftede den til kronen, som s.å. afstod den til Nicolaj Benning på Hjermeslevgård, fra hvem den 1672 atter kom til kronen og nu udlagdes til ryttergods. 1676 brændte gden, hvorefter Havrekrogens del udflyttedes. 1716 kom H. under Langholt gods. Gdens bygn., der lå, hvor V. Hassing elektricitetsværk nu ligger, forsvandt 1906. Til gden hørte Hovgårds ml. (s.d.).

Litt.: Kr. Værnfelt i JySaml. 5. Rk. III. 1937–38. 176 f.

Havrekrogen (lokalt ofte Havkrogen) er opr. en gårdspart af Hassing Hovgård (s.d.), som o. 1620 tilfaldt Kirsten Larsdatter Vognsen, g. m. Niels Nielsen Munk (Vinranke-M.) († 1626) og siden deres søn Niels Vognsen Munk, efter hvis død 1643 sønnerne Richard og Christen Munk († tidligst 1673) arvede H. Efter Richard Munks død 1669 overtog en af hans kreditorer, sognepræsten i V. Hassing hr. Peder Ægidiisen, hans part, der dog 1673 beboedes af enken, fru Else Nielsdatter Munk og børnene Niels Munk og Anne Munk († 1700). Efter Hassing Hovgårds brand 1676 udflyttedes den her omtalte part af denne gd. til en særjord ø.f. V. Hassing by, hvor skoven Havrekrogen var ødelagt under svenskekrigene. 1688 havde gden 7 tdr. hartk. Efter Peder Ægidiisens død s.å. kom H. til Hans v. Lossow og derefter til oberst Lorentz Stürck, der købte en del fæstegods til og lagde 10 tdr. hartk. (deribl. Dalsgård (s.d.)) under hovedgden. Hans børn arvede H., hvoraf løjtn. Chr. Ludv. Stürck 1706 solgte sin halvpart til broderen ritmester Hans Joachim Stürck; sidstn. videresolgte 1708 (skøde n.å.) ved auktion på egne og medarvingers vegne H. m. frugthave, vejrml. og 14 huse på gdens grund (i alt 17 1/2 tdr. hartk.) for 810 rdl. til forp. på Bjørnkær Peder Knudsen, der tilkøbte fæstegods, så at H.s tilliggende ved hans død 1731 var på 37 tdr. hartk. Gden kom derefter til rektor i Ålborg, konsistorialråd Thomas Hopp, efter hvis død 1742 den n.å. på auktion overgik til kbmd. i Ålborg Jens Boller († 1750); han afhændede den (7 tdr. hartk. + 9 5/8 tdr. hartk. brugt under gden) 1745 til kancelliass. Jens Jørgen Hopp til Irup, som 1756 solgte den til godsejer Wolff Caspar v. Lüttichau til Lerkenfeld (Rinds hrd.) († 1765). Siden ejedes H. af herredsskriver Hans Jørgen Fahnøe, som 1770 skødede gden (17 tdr. hartk.) til Chr. Møinichen Cortsen, der 1774 solgte den til sin broder Sixtus Nicolai Cortsen til Linderumgård. Dennes enke Hedevig Hoyer solgte den 1776 m. 4 huse og 5 øde huspladser for 1340 rdl. til amtmand Andreas Skeel til Langholt († 1776); den var derefter nogle år en forpagtergd. under Langholt, men denne gd.s næste ejer Johs. Meller Valeur († 1808) solgte den 1781 til sin fuldm. Jens Karmark, som n.å. videresolgte gden til Otto Kjær. Efter hans død 1783 frasolgte enken Dorothea Thorup Hagstrøm n.å. for 574 rdl. nogle parceller og 1786 resten (11 1/2 tdr. hartk.) til sin broder Hans S. Hagstrøm († 1797), der 1788 for 450 rdl. solgte gden til Niels Hansen Meyling († 1800). På auktion efter ham købtes H. (nu 6 1/2 tdr. hartk.) for 585 rdl. af Knud Simonsen († 1819). – Laden brændte 1783 ved lynnedslag. – Gdens nuv. ejer er Johs. Haslund. (Kr. Værnfelt i JySaml. 5 Rk. III. 1937. 173–76).

Dalsgård i V. Hassing hørte opr. under Mariager kloster, 1551 skrev adelsmanden Thomes Jørgensen Bildt († tidligst 1580) sig til D., hvor han 1553 boede. 1631 skænkede fru Else Jørgensdatter Marsvin til Åstrup (Volborg hrd.) († 1632), enke efter Enevold Tygesen Kruse til Hjermeslevgård (Børglum hrd.) († 1621), D. til Enevold Jørgensen Kruse († 1644). Sen. tilhørte gden kronen, som pantsatte den til Jens Høg (Banner) til Vang og Bustrup (Rødding hrd.) († 1648), hvis sen. svigersøn Jens Bildt til Hæstrup († senest 1673) 1662 ejede den; hans enke fru Karen Høg (Banner) havde den endnu 1680. 1688 anføres Jens Nielsen Trøye i Thy s. 985 som ejer. Sen. erhvervedes den af oberst Lorentz Stürck, der lagde D., da beboet af 3 fæstere, under Havrekrogen. (Kr. Værnfelt i JySaml. 5. Rk. III. 1937. 169–71).

Hassinggård (Vesterhassinggård), 1 km s.f. V. Hassing by, deltes senest i beg. af 1600t. i to halvgde Ø.- og V.-Hassinggård, hvoraf sidstn. nu er nedlagt. – H. nævnes 1386, da den tildømtes Hundslund kloster under proces med arvingerne efter Lage Ovesen (Panter) til Clausholm (Galten hrd.) († tidligst 1368). 1406 ejedes H. af hans datter fru Ide Lagesdatter (Panter) († tidligst 1408), enke efter Jens Jensen Brok (af Gl. Estrup) til Essendrup († 1404); hun havde 1406 fæstet H. bort til Jens Hval, der mul. da har ejet Hassing Hovgård (se ovf.). H. må siden ved arv være kommet til hendes søn Lage Jensen (Brok) (af Gl. Estrup) til Clausholm († 1435), hvis søn rigsråden hr. Aksel Lagesen Brok til Clausholm († 1498) ejede gden 1472. Hans datter Pernille Akselsdatter (Brok) († før 1493) bragte den ved ægteskab til hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbach til Skærsø (Mols hrd.) († før 1493), og deres datter igen Mette Albrechtsdatter Bydelsbach til Torbenfeldt m.v. († 1513) til sin ægtefælle rigshofmester Mogens Gøye til Krenkerup († 1544), af hvem Christen Høg (Banner) til Fladholt fik den 1530; hans enke fru Abel Thomasdatter Roed ægtede 1553 Torluf Pedersen Bildt på Hassing Hovgård († tidligst 1565). 1568 regnedes H. ikke for nogen herregd., og den var sen. en fæstegd. under Sdr. Elkær og Langholt.

Litt.: Kr. Værnfelt. JySaml. 5. Rk. III. 1937–38. 196–98.

Hvolgård lå 1623 under Børglum Kloster, men skødedes 1664 af kronen til landsdommer på Fyn Jens Lassen († 1706); den må igen være kommet under kronen, der 1715 afhændede den til regimentsskriver, krigsråd Marcus Ulsøe († 1748). Siden boede 1726 sen. major Jeremias de Behr, 1741 sen. herredsskriver Gutzon Colding her. 1743–50 og mul. sen. boede den 1777 naturaliserede generalmajor Ehler Ditlef v. Lowzow († 1785) her m. hustruen Hedevig Ulrikke v. Pfuel († 1780). 1770 solgtes H. til Andreas Skeel på Langholt († 1776). O. 1700 lagdes et bol Mandstrup under H.

1652 gav kongen Ålborg Katedralskole jus patronatus til V.- og Ø. Hassing so. med herligheden til præstegden etc.: heraf skulle lønnen til en konrektor ved skolen udredes; den første konrektor ansattes dog først 1661 (Kjeld Galster. Aalborg Katedralskole 1540–1940. 1940. 35f.).

Hovgårds mølle (tidl. også Øster mølle), vindml., nævnt tidligst 1656. 1772–98 tilhørte den herredsskriver H. J. Fahnøe på Havrekrogen. Ved udskiftningen tillagt 3 tdr. hartk. fra Hvolgård. Nye møllebygn. opført 1841. Nu nedlagt. (Kr. Værnfelt i JySaml. 5. Rk. III. 1937. 179f. Danske Møller 1934. 490).

Gandrupgård hørte i senmiddelalderen under Børglum bispestol, der 1525 havde bortforlenet den til Jørgen Bildt († senest 1556); hans enke, fru Dorte boede 1556 og 1558 i G., som sønnen Thomas Jørgensen Bildt sidstn. år fik brev på efter hendes død. Endnu 1580 skriver han sig til G., skønt kronen 1573 bortmageskiftede denne gd. til Otte Banner til Asdal († 1585). Sen. ejedes den af Enevold Tygesen Kruse til Hjermeslevgård (Børglum hrd.) († 1621), som 1593 skødede den til Henrik Bildt til Hassinggård († tidligst 1612). 1621 solgtes G. (6 1/2 tdr. hartk.) af fru Dorthe Krabbe (K. af Østergård) til St. Rugtved til Jørgen Grubbe. 1652 afhændede Ebbe Ulfeldt gden til Jørgen Seefeld (Christoffersen?). Siden kom den til Caspar Rolluf og videre til Albert Bille til Langholt, som 1686 skødede den til sognepræst Peder Ægidiisen, efter hvis død 1688 boet afhændede gden til Peder Rodsteen på Langholt, som n.å. solgte den til fru Kirsten Beck på Vrå; den var nu forlængst kun en fæstegd. (Kr. Værnfelt i JySaml. 5. Rk. III. 1937. 170).

Striben, der opr. (»Gammel Striben«) lå o. 200 m ø.f. den nuv. gd., er en gl. enestegd., der fra 1660t. har hørt under Langholt, hvis ejer amtmand Andreas Skeel († 1776) udskilte 3 af-byggersteder (Ny Striben, Fukslund og Byghaven (Ellehuset)), der nu er nedlagt; S. blev en tid drevet under Langholt. Det nuv. S. er opf. o. 1870 af N. P. Ahlmann og da bortforpagtet til sønnen Malthe Sehested Hoff Ahlmann († 1902), der længe beboede gden. (DLandbr. VII. 1935. 52–54).

Kærsgårds mølle (tidl. også Vester mølle), nævnt allr. 1680’erne, opførtes 1831 som en stråtækt hollandsk vindml., der bortforpagtedes af gden Kærsgård (Danske Møller. 1934. 460).

Holtet mølle, en vindml. opf. 1860, hørte opr. til Holtetgård, men solgtes fra 1892 (Danske Møller. 1934. 457).

Den nu udstykkede Staegård hørte under kronen til 1593, da den skødedes til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård († 1623); den blev nu fæstegd. under Langholt, men synes købt til selveje o. 1680–90 af Ane Jespersdatter (Haugaard) († 1707), enke efter forp. på Langholt Lars Nielsen Lindgaard († 1670). Hendes datter Inger Lindgaard, g. m. korporal Johan Hönniche († 1707), og fra 1712 broderen forp. på Vår Niels Lauridsen Lindgaard besad derefter gden. Efter sidstn.s død 1728 blev Ingers datter Karen Johansdatter Hönniche, g. m. Niels Heilesen († 1751), ejer, men måtte 1737 afstå den til Mads Ovesen Haugaard († 1748), som 1747 solgte den til herredsskriver Oluf Münster, der 1766 videresolgte S. til Jens Christensen Lund til Kajholm (Rubjerg so.). I nyeste tid ejedes gden fra 1851 af Poul Tøfting Steenstrup († 1886), hvis enke Marie Steenstrup (f. Viol) 1898 overdrog gden til svigersønnen N. R. L. Erslev, som 1918 afhændede den til P. P. Rafn Jensen. Efter brand solgtes S. 1921 til udstykning.

Litt.: Anna Myrhøj. S.s beboere fra 1688–1737. HimmerlKjær. XXXVIII. 1949. 1–22.

Af forsv. gde i so. nævnes Hald (1610 Hald), Kolding (1610 Kolling), Dejborg (1553 Deybori), Belgård (1589 Belgaard), Dalsgård (1533 Dalsgord, 1683 Dahlgaard) ved V. Aslund, Mandstrup (1683 Mandstrup), Trankær (1683 Trankier) og Skorstensgården (1683 Skorstensgaarden). I so. har der ligget to møller, der 1683 skrives Øster Mølle (jf. ovf. Hovgårds mølle) og Wester Mølle.

Midt i byen en eg, Vester Hassing-træet, plantet til minde om genforeningen.

Ved Hellighøje findes i en bakkeskrænt et vandhul, rest af en i sin tid meget besøgt hellig kilde (Schmidt. DH. 135).

V. Hassing var fra gammel tid inddelt i tre bydele: Nørbolle, den nordvestl. del, Sønderbolle, den sydl. del, og Overbolle, den højtliggende, midterste og østl. del. (JySaml. 5. Rk. III. 167).

En vide (»granderet«) for Stae fra 1733 er indført i Kær herreds tingbog 1734 (Vider. IV. 219–232).

Skove: V. Aslund plantage, 67 ha. Tilplantningen er udført 1916–19 m. bjergfyr, skovfyr og rødgran. Plantagen ejes af V. og Ø. Hassing kommune. En anden plantage, 33 ha, ejes af I/S Knoldgård.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 28 høje, alle i sognets højere, bakkede del. Adsk. af højene er anselige, således de 3 Hellighøje, den store Dalsgård høj, Bålhøj, Halhøj, Rævhøj, Brodamhøj og en høj på Ravnebakken. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer og 32 høje. – Nø.f. V. Hassing er fundet flere dolktidsgrave.

I Vester Hassing døbtes 1722 skuespilleren Marcus Ulsøe Hortulan, 1847 fødtes grosserer S. M. Plum.

Litt.: Kr. Værnfelt. Bidrag til Kjær Herreds Historie, JySaml. 5. Rk. III. (1937). 164–99. Sa. Stades udskiftning. HimmerlKjær. XLVI. 1957. 1–42. Sa. Striben. Sst. XLI. 1952. 221–30. C. Klitgaard. Bysmeden i Gandrup. Sst. IX. 1920. 451. Vider IV. 219–32, V. 309–11.