Daugård sogn

(Ørum-D. kom.) omgives af Bjerre hrd. (Ørum og Stouby so.), Vejle fjord samt Engum og Hedensted so. Det indre, noget bølgede og mest lermuldede moræneplateau (højeste punkt 71 m) er stærkt præget af dybt nedskårne erosionsfurer, dels imod Ørum å, der danner skel til Bjerre hrd., og som ledsages af en senglacial flodterrasse, og dels til Ulbæk ved skellet til Engum so., foruden at en tilsvarende forkløftning udmærker den til fjorden grænsende del. Disse mange korte dalkløfter m. deres stejle skrænter er de fleste steder skovbevoksede (Brødeskov, Skrædderskov, Skræpdal skov, Dyrtang, Storskov) og gør sa. m. selve fjordpartiet egnen til et besøgt udflugtssted. Gennem so. går den østjy. længdebane (Daugård stat.) og en landevej fra Vejle til Juelsminde henh. Horsens via Hornum.

Areal 1960: 1290 ha. Befolkning 26/9 1960: 793 indb. fordelt på 234 husstande (1801: 367, 1850: 614, 1901: 757, 1930: 855, 1955: 809).

I sognet byen: Daugård (1399 Daghægord, 1446 Dawgord; u. 1773) m. Daugård stationsby (1 km v.f. byen) m. kirke, centralskole for Ørum-Daugård kom. (opf. 1957, arkt. Hempel), bibl. (i skolen; opret. 1942; 2200 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1953, arkt. E. Mikkelsen), sportsplads, filialer af Vejle Bank og Landbosparekassen i Vejle, kro, maskinfabr. (i stationsbyen, 15 arb.), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Daugård Mark; Daugårdstrand m. Vejlefjord Højskole (m. realskole; opret. 1930 af Adventistsamfundet), campingplads og frugtplantager; Korshøj; Birkeballe; Grobe. – Gårde: hovedgd. Williamsborg (23,5 tdr. hartk., 167 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 750, grv. 315); Daugård (12,2 tdr. hartk., 72 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 390, grv. 164); Espekær; Hastendal; Ulbækgd.; Nordbygd.; Landlyst; Askebjerg (1664 Aesbierre).

D. so., der sa. m. Ørum so. (Bjerre hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hedensted so., bortset fra at det hører under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Bjerre). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 138. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygn.: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten på en svagt markeret skråkantsokkel. Kor og skib har delvis bev. deres opr. murdekorationer m. lisener og rundbuefriser i to etager og smalle lisenbånd om vinduerne, der er tilmuret. Den rundbuede s.dør er bev. i brug, mens n.døren er så godt som udslettet. Korbuen er vistnok noget udv. I sengotisk tid blev korets ø.del helt omb. m. munkesten, og gavlen fik lisener, der fortsætter i gavltrekanten m. stigende rundbuer, et romaniserende træk, der bl.a. også findes på Engum kirke og flere andre bygn. i Østjylland. I koret indbyggedes et krydshvælv m. afrundede ribber, i skibet tre fag krydshvælv på fremspringende vægpiller. Fra sa. tid er tårnet i v., hvis krydshvælvede underrum åbner sig i sin fulde bredde mod skibet ved en spidsbue. De glatte gavle, der vender mod v.-ø., er helt omb., sandsynligvis ved den omfattende istandsættelse, der if. en bygningstavle over døren iværksattes 1792 af Friderich v. Schmidten og hans hustru Christiane Elisabeth Harboe. Gesimserne er ommuret 1869. Det sengotiske våbenhus har kamtakgavl m. syv rundbuede højblændinger ledsaget af savskifter og forneden små korsblændinger. Døren er udv. i ny tid. Våbenhuset er teglhængt, mens de øvr. bygningsdele har blytag. – På korets n.væg s. 1019 er der 1956 fremdraget fragmentariske, romanske kalkmalerier, fra o. 1200: Nadveren og Kristi indtog i Jerusalem, renset 1960 af E. Lind. Ved korbuen kalkmalede rankedekorationer fra reformationstiden. Andre kalkmalerier fra sa. tid, bl.a. den rige og Lazarus, er tildækkede. – Altertavlen er et typisk arb. af Jens Hiernøe fra o. 1800 m. korintiske søjler, vaser og »ophængte« symboler (O. Norn i AarbVejle. 1938. 192–93). I storfeltet maleri fra slutn. af 1800t., kopi efter C. Blochs Gethsemane, udf. af frk. Kragh. Kalk fra 1692. Sengotiske malmstager. God, romansk granitfont m. løver, der har meget karakteristiske manker, som afspejler vikingetidens ornamentik og sammenknytter den m. fonte i Ejstrup og Nr. Snede (Mackeprang.D. 51, 266–67). Sydty. fad o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen og sen. initialer for Johanne Madsdatter Schielderup. Prædikestol i enkel renæssance o. 1610, m. toscanske hjørnesøjler, istandsat 1939 af Einer V. Jensen. Himmel i akantusbarok fra 1700t. Model af femmastet bark fra ny tid. Klokke af I. C. & H. Gamst 1815. – I korets n.mur romansk, korsmærket gravsten af granit m. majuskelindskr.: ACERUS CAPELAN JACET HIC.

Litt.: Marius Hansen. D. Kirke, AarbVejle. 1933. 77–117.

Bryskesborg (1664 Bryschisborig) grundlagdes af nogle øde bøndergde af Lisbeth Bryske til Tirsbæk († 1674); 1661 var den (31 tdr. hartk.) øde og ganske nedbrudt, og 1684 overlod Steen Bille den til Rasmus Nielsen kvit og frit på livstid, mod at han skulle opføre udlængerne, mens han selv ville bygge et stuehus. Den havde ejer fælles m. Tirsbæk, indtil Jørgen Hvass de Lindenpalm 1774 skødede den (21, tiender 33, bøndergods 185 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. til sin svigersøn brigader William Halling, sen. til Dronninglund, som 1775 fik kgl. bevilling på at kalde den Williamsborg. Han solgte den (21, 33 og 210 tdr. hartk.) 1783 for 33.530 rdl. til generalauditør Chr. Kallager, der 1784 skødede den for 38.150 rdl. til Joh. Fr. v. Schmidten († 1830). Efter at have solgt det meste af bøndergodset skødedes W. m. Daugård so.s konge- og kirketiende samt gods (46 tdr. hartk.) 1810 for 106.500 rdl. til regimentskvarterm. Jeremias Müller Secher, tidl. til St. Hovedgd. († 1836), som 1824 skødede den (21, gods 10 tdr. hartk.) for 14.600 rbdl. sølv til stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson til Bygholm. Fra ham kom s. 1020 den (22 1/2 og 5 tdr. hartk.) 1827 for 7124 rbdl. sølv til kammerjunker Carl Gustav Lillienskjold († 1830), Horsens, hvis arvinger 1837 solgte den for 26.200 rdl. til Carl Henrik Martini († 1860), hvis enke Margrethe Frederikke Bevensee ejede den til sin død 1890, hvorpå arvingerne straks solgte den for 212.000 kr. til løjtn. A. P. Frederiksen til Elkærholm. Efter hans død 1901 solgte arvingerne 1902 W. (23 og 5 tdr. hartk.) for 180.000 kr. til løjtn., landbrugskand., baron Hans Rudolph Gustav Wedell-Wedellsborg († 1954), hvis enke 1961 solgte den til propr. S. E. J. Broholm, Broholmgd., Fyn, for 1.550.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 99–101. Rasm. Mortensen i DSlHerreg. Ny S. III. 279–82.

Om den opr. hovedbygning på Bryskesborg vides ikke andet, end at den efter svenskekrigene var øde og ganske nedbrudt; 1684 ville Sten Bille bygge et nyt stuehus. Nogen herskabsbygn. blev dog ikke rejst, førend brigadér William Halling 1774–75 opførte den nuv. hovedfløj; sidefløjene er vistnok lidt yngre. Det lille, trefløjede rødstensanlæg, der er i én etage uden kælder, er udformet m. stærke mindelser om Bygholm og kan sandsynligvis tilskrives dennes bygm. Anders Møller. Karakteristisk er den gennemgående midterrisalit, der er ført op i en høj trekantsfronton m. ur og klokke, og afgrænset af kvaderfugede pilastre. På gårdsiden er to indgange m. gl. jernrækværk; gavlene er halvt afvalmede, og i taget er nyere kviste. Den er fredet i kl. B.

Den anselige, trefløjede, grundmurede ladegård er opf. efter en brand 1912.

Haven ligger på det faldende terræn ned mod Ørum å.

Daugård tilhørte 1719 Joh. Ludvig v. Müllen († 1750), derefter hans søn Jakob v. Müllen († 1779), efter hvem den (10 tdr. hartk.) m. skov (1), en gd. (5) og 4 hse 1780 på auktion købtes for 7320 rdl. af hans søn Joh. Ludvig v. Müllen († 1808), der lagde 3 tdr. hartk. under gden. Den tilhørte sen. hans enke Cathrine Dorthea Utzon († 1829), og 1829 skødede amtmand Niels Emanuel de Thygeson til Bygholm D. (9 tdr. hartk.) for 7283 rbdl. sølv til justitsråd, herredsfoged J. P. With, som havde herredskontoret her. 1850 tilhørte den (15 tdr. hartk.) H. Th. s. 1021 Ernst og blev 1858 på auktion i hans fallitbo købt for ca. 46.000 rdl. af kbmd. P. Bay († 1865), Rudkøbing, hvis svigersøn Vilh. Chr. Barner († 1902) 1866 solgte den for 53.200 rdl. til J. B. Krarup († 1898), som flyttede sin landbrugsskole på Skårupgd. hertil. Skolen nedlagdes 1874, og s.å. solgtes gden for 77.000 rdl. til cand. theol. F. A. Søltoft til Lerbæk († 1883), hvis arvinger straks solgte den for 130.000 kr. til Franz Jørgen Ahlmann († 1915), hvis svigersøn Chr. E. G. Lunding overtog den 1916 og 1928 solgte den til H. Ude Hansen, hvis søn, Niels Ude-Hansen, nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 97–98.

I so. nævnes tidl. byggestederne Langtang (1495 Langhthong Byggested) og Hestehave (1578 Hestehafve).

Skove: Til Williamsborg hører 40 ha skov, nemlig Brødeskov, 26 ha, og Skrædderskov, 14 ha. Træartsfordelingen i de to skove er: bøg 18 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 8 ha. Andre skove som Skræpdal og Storskov tilh. egnens gde. Til Hastendal hører således 12 ha skov, til Daugård 13 ha, til Espekær 7 ha, til Høgdal 11 ha, til Askebjerg 7 ha og til Svendsmølle 5 ha.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, hvis dæksten har mange skålgruber; en jættestue m. 6-kantet kammer af 7 bæresten, ingen dæksten. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 2 jættestuer og 7 andre stengrave, samt 27 høje, der fortrinsvis lå mod v. og s. i so. I en jættestue på Skovlys jord fandtes 3 flintokser og 2 flintdolke.

I D. so. fødtes 1799 matematikeren H. G. v. Schmidten, 1824 hist. forf. C. E. Secher.